Storbritannien

Der er gode muligheder for at opleve Storbritannien med Vitus Rejser og vores erfarne, dansktalende rejseledere.  Tag for eksempel med Vitus Rejser til den engelske riviera, hvor vi også besøger Cornwall og Bath, oplev Skotland på en rundrejse til Skotland & Orkneyøerne eller tag med på vores transatlantiske krydstogt fra København til New York, hvor vi også besøger De britiske Øer. På alle vores rejser til Storbritannien er de fleste måltider og udflugter inkluderede på rejsen.

Fakta om Storbritannien

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, i kortform Storbritannien, er et konstitutionelt monarki, som omfatter England, Skotland, Wales og Nordirland. Storbritannien udgør størstedelen af øgruppen De Britiske Øer ud for den nordvestlige kyst af det europæiske kontinent. Kanaløerne og Isle of Man er i personalunion med Storbritannien (den britiske monark er også statsoverhoved på disse øer), men er ikke en del af det.

Hovedstad: London
Indbyggertal: 62,3 millioner
Areal: 243.610 km2
Sprog: Engelsk
Tidsforskel: - 1 time
Klima: Takket være Golfstrømmen er klimaet på de britiske øer mildt, men de sydvestlige vinde og lavtryk, der passerer ind over øerne fra Atlanterhavet, gør vejrliget meget omskifteligt. Der er ikke store temperaturforskelle mellem sommer og vinter. Det regner en del, hovedsagligt i landets vestlige dele og mest om efteråret. Forårsmånederne er ret tørre.
Valuta: Engelske pund (GBP)

Til top