Blomstrende vandringer!

Mimosevandring ved Den Franske Riviera

Flyrejser
8 Dage

Tag på vandreferie blandt tusindvis af gule, velduftende mimoser. I et fantastisk landskab vandrer vi langs det blå Middelhav, gennem atmosfærefyldte landsbyer og forbi sneklædte bjergtoppe. 'La Route du Mimosa' er en fryd for alle sanser.

Det er et skønt natursceneri, når de gule mimosetræer blomstrer i Sydfrankrig. Tusindvis af træer med milliarder af runde blomster lyser op i landskabet fra slutningen af januar til begyndelsen af marts som et tegn på starten af det sydfranske forår. Mimoseruten strækker sig over 130 kilometer og går gennem otte maleriske landsbyer med smukke stenhuse og blomstrende mimosetræer. Stå på en bakketop, og...

Tag på vandreferie blandt tusindvis af gule, velduftende mimoser. I et fantastisk landskab vandrer vi langs det blå Middelhav, gennem atmosfærefyldte landsbyer og forbi sneklædte bjergtoppe. 'La Route du Mimosa' er en fryd for alle sanser.

Det er et skønt natursceneri, når de gule mimosetræer blomstrer i Sydfrankrig. Tusindvis af træer med milliarder af runde blomster lyser op i landskabet fra slutningen af januar til begyndelsen af marts som et tegn på starten af det sydfranske forår. Mimoseruten strækker sig over 130 kilometer og går gennem otte maleriske landsbyer med smukke stenhuse og blomstrende mimosetræer. Stå på en bakketop, og se ud over det kuperede landskab, hvor de gule træer lyser op, og det blågrønne Middelhav funkler i baggrunden. Festivaler og parader finder jævnligt sted i de små landsbyer i denne periode, og det er generelt en god årstid at besøge Rivieraen, hvor der er færre besøgende.

Mimosetræerne står som klare sole i de byer, vi besøger både til fods og med bus. Vi starter i Bormes-les-Mimosas, hvor vi bor på et skønt boutique hotel, og herfra kommer vi gennem eventyrbyen Hyères. Vi bor også i hjertet af den verdensberømte by Cannes, som er et godt udgangspunkt til mimoserutens øvrige byer: St. Maxime, St. Raphaël, Mandelieu-la-Napoule, Tanneron, Pégomas og Grasse. Rejsen går ligeledes til kanalbyen Port Grimaud, kendissernes by St. Tropez, de idylliske landsbyer Pont du Loup, Tourrettes sur Loup og Auribeau-sur-Siagne, ligesom vi tager på en sejltur til munkeøen St. Honorat. Smukkere og mere eventyrlig vandreferie skal man lede længe efter.

Vandreturenes sværhedsgrad varierer fra let til mellemsvær. Vi har nøje udvalgt rutens bedste vandreture, som er meget varierede. Ind imellem går det opad, men vi tager det i roligt tempo og nyder naturen. Undervejs er der også tid til picnic og måske en friskbagt croissant med en café au lait på en de stemningsfulde cafeer. Selvom vi rejser på den ideelle årstid, må vi tage forbehold for ændring af blomstringstiden, da det afhænger af vejrhold – sådan er naturen så dejlig uforudsigelig!

Kort over Sydfrankrig - Mimosevandring

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
1.550,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Afbestillingsforsikring
550,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Nice t/r
  • Alle skatter og afgifter p.t. kr. 360,-
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 2 nætter i Bormes-les-Mimosas på Hostellerie du Cigalou***
  • 5 nætter i Cannes på Clarion Suites Cannes Croisette****
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 1 x picnic (4. dag)
  • 5 x middag (1. 2. 3. 6. og 7. dag)
  • Vandring: Fra Mandelieu-la-Napoule til Tanneron
  • Vandring: Fra Tanneron til Pégomas
  • Vandring: I og omkring eventyrbyen Hyères
  • Besøg på mimose-planteskole
  • Besøg i kanalbyen Port Grimaud
  • Besøg i St. Tropez med sejltur til St. Maxime
  • Besøg i St. Raphaël
  • Sejltur til munkeøen Île St. Honorat og ø-vandring
  • Besøg på parfumefabrik
  • Byrundtur i Grasse
  • Besøg på konfekturefabrikken Confiserie Florian
  • Besøg i Pont du Loup
  • Byvandring i Tourrettes sur Loup
  • Besøg på gartneriet Forcerie Vial
  • Besøg i Auribeau-sur-Siagne
  • ​Dansktalende rejseleder på rejsemålet

Bemærkninger

Sværhedsgrad 2

Vandreferie - Sværhedsgrad 2 - gråMax. 15 kilometer pr. dag i let bakket terræn, primært på stier med moderate op- og nedstigninger. Enkelte forceringer må påregnes ved usikkert underlag. 

For at det skal være så let som muligt for dig  at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitets­niveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier. Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer. Du kan læse mere om de enkelte sværhedsgrader under "Praktiske oplysninger". Under rejsens program kan du desuden se, hvor mange kilometer vi tilbagelægger på de enkelte vandredage. 

Dagsprogram

1. dag: Blomsterbyen Bormes-les-Mimosas

Om morgenen flyver vi fra København med Norwegian direkte til Nice. Herfra fortsætter vi langs kysten til middelalderlandsbyen Bormes-les-Mimosas, der ligger flot på en bjergskråning. Landsbyen har en skøn blanding af provencalsk- og middelhavsstemning og ligger lidt tilbagetrukket fra kystens mere turistede byer. Vi bor to nætter i byen, der er kendt for fremragende gastronomi og som en af Frankrigs mest blomsterrige byer. Her findes masser af cafeer og restauranter, der byder på lækre delikatesser. Om aftenen nyder vi en herlig 3-retters middag på hotellet.

2. dag: Vandring - I og omkring Eventyrbyen Hyères

Vi besøger mimose-entusiasternes spændende planteskole, hvor familien Cavatore fortæller om deres mere end 180 forskellige arter mimoser. En flot introduktion til mimosen. Fra Bormes-le-Mimosas kører vi til den gamle eventyrby Hyères, der domineres af det højtliggende slot Saint Bernard. Hyères er Rivieraens ældste resort og en fabelagtig by, der på mange måder adskiller sig fra kystens andre byer. Vi vandrer gennem den gamle bydel fra den store åbne plads Massillon og videre gennem de smalle middelalderlige gader. Her findes hyggelige små butikker med frugt, grøntsager, franske oste samt oliven - og vi mærker en skøn duft af friskbagt brød og kager rundt omkring i byen. Hyères er omgivet af et fortryllende landskab med fyrretræer, som vi oplever fra flere udsigtspunkter. Vi fortsætter op ad endnu mindre gyder med blomster overalt. Mange af de smukke velholdte huse er malet i provencalske farver, og flere har fine gamle stendøre. Vi nyder livet i den pragtfulde by og kører tilbage til vores hotel, hvor vi hygger os med en lækker 3-retters middag. 

Mellemsvær vandring: 8,5 km – ca. 3½ time.

3. dag: Port Grimaud, St. Tropez, St. Maxime, St. Raphaël og Cannes

I dag kører vi til den idylliske kanalby Port Grimaud, der med snævre kanalgader på flere måder minder om Venedig. Vi har tid på egen hånd, inden vi fortsætter til den mondæne ferieby St. Tropez, der ligger på spidsen af en halvø. Udenfor sommersæsonen er det muligt at opleve byens charme med snævre gyder og spændende baggårde uden masseturismens indtrængen - og vi kan derfor fornemme suset fra de riges legeplads, som Brigitte Bardot var med til at skabe! Fra St. Tropez sejler vi på blot 15 minutter til St. Maxime, hvor der i mimosesæsonen jævnligt holdes små lokale blomsterparader. Med bus fortsætter vi til St. Raphaël, der nærmest ligger på stranden. Til fods oplever vi den charmerende by med Art Nouveau-bygninger og palmer langs promenaden. Kystens rødbrune stenklipper giver et andet farvespil med mimoserne og havets blå nuancer.

Efter en spændende dag ankommer vi til Cannes, hvor vi indlogerer os på et moderne hotel. Cannes kan opfylde de flestes ønsker med hensyn til både kultur, gastronomi, shopping med mere. En herlig by kendt for den storstilede, internationale filmfestival af samme navn, og som et førsteklasses feriested ved Middelhavet. Om aftenen spiser vi middag på lokal restaurant nær hotellet. Tag eventuelt med på en lille aftentur til Cannes' enorme marina, hvor velhavernes flydende feriepaladser vugger ved kajen.

4. dag: Vandring - Fra Mandelieu-la-Napoule til Tanneron

Vi kører til Mandelieu-la-Napoule, der er en af Mimoserutens mest populære byer. Byen kaldes mimosernes hovedstad, fordi blomsterne vokser vildt på bjergskråningerne i baglandet. Ruten opleves smukkere og smukkere jo længere væk, vi kommer fra kysten. Vandreturen går lidt opad til foden af Alperne med de berømte mimoseskove, der er Europas største. Midt i det naturskønne område, på toppen af en bakke, ligger den lille landsby Tanneron omgivet af gule farver. Mængden og kvaliteten af blomsterne her er særlig høj. Det er et fantastisk skue, når mimoserne står i fuldt flor. Undervejs nyder vi en picnic i det fri. Skovens stilhed og blomsternes intense duft gør denne dag til en ganske særlig oplevelse. Vi har tid på egen hånd ved havnen i Mandelieu-la-Napoule, inden vi kører tilbage til hotellet.

Mellemsvær vandring: 10 km – ca. 4 timer.

5. dag: Munkeøen Île St. Honorat

Udforsk Cannes på egen hånd om formiddagen. Her kan du opleve den berømte Boulevard de la Croisette med palmetræer, luksushoteller og butikker eller besøge det lokale torvemarked Marché Forville. Om eftermiddagen tager vi på en 20 minutters sejltur til den smukke og fredfyldte ø Île St. Honorat, der er et sandt paradis for naturelskere. Fra færgen er der en flot udsigt til Cannes. I middelalderen valfartede pilgrimme hertil, men øen blev angrebet flere gange og var i en periode blandt andet under spansk herredømme. Senere blev den købt af en rig skuespillerinde, som opholdt sig på øen i en længere årrække. I 1859 blev øen solgt til en biskop, som genskabte øens religiøse liv. I dag bor der cirka 20 munke på Lérins-abbediet. Vi tager på en lille vandretur rundt på øen, der kun er 1,5 kilometer lang og 400 meter bred. Stilhed og fordybelse præger turen langs det turkisgrønne hav. En ganske anden verden end på fastlandet! Med øens lokalguide besøger vi den del af klostret, som er åbent for besøgende. Munkene producerer vin i topklasse til filmstjernerne i Cannes, og 35% af deres produktion sælges til Michelin-restauranter og hoteller. Munkene uddeler ikke smagsprøver, men vinen kan købes i klosterbutikken, hvor en flaske koster alt lige fra cirka 165 kroner til over 1.400 kroner! Vi tager forbehold for lukning ved religiøse arrangementer.

Har du lyst, kan du for egen regning tage med rejselederen på en hyggelig lokal restaurant om aftenen til en lækker middag.

6. dag: Grasse, Pont du Loup og Tourrettes sur Loup

Gemt i bjergene med udsigt til havet og omgivet af blomstermarker finder vi Grasse, der i flere århundreder har været centrum for verdens parfumeindustri. Duftstoffer fra blomsterne anvendes til parfumefremstilling, hvor op mod 300 essenser kan indgå i én parfume. På besøget hos en af byens parfumefabrikker hører vi blandt andet om, hvordan de duftende mimoser indgår i produktionen af de verdenskendte parfumer. Vi tager på en lille byvandring i Grasses gamle bydel, inden vi fortsætter ind i det smukke bagland til den fashionable lille by Pont du Loup, der engang var Dronning Victorias feriested. Her besøger vi den kendte Confiserie Florian, en konfekturefabrik med sydfranske specialiteter: Marmelader, bolsjer, chokolade og karameller fremstillet af eksotiske blomster og frugter. Turen slutter i den yderst charmerende middelalderlandsby Tourrettes sur Loup, der nærmest klamrer sig til klipperne mellem to dybe slugter. I de smalle stræder finder vi stemningsfulde cafeer, restauranter og smukke butikker med kunsthåndværk. Om aftenen nyder vi en dejlig middag på lokal restaurant i Cannes.

7. dag: Vandring - Fra Tanneron til Pégomas

Vi kører tilbage til den gule skov i Tanneron, hvor vi atter har tid til at nyde det blomstrende eventyr, inden vi besøger Forcerie Vial, der er en form for gartneri. Her hører vi om familiens passion for mimoser, og om hvordan man bedst kan bevare blomsten, så den holder så længe som muligt. I den spændende butik ser vi, hvordan mimoserne bruges i både hvidvin og champagne. Måske frister en hjemmelavet mimosesirup, mimosebolsjer, mimosekage eller et duftende stykke mimosesæbe? Vandreturen går mod den lille maleriske by Pégomas, der ligger i en dal. Stier langs floden og i de omkringliggende haver er nærmest linet op med mimoser. Undervejs med bus tilbage til Cannes oplever vi den maleriske landsby Auribeau-sur-Siagne. Om aftenen hygger vi os med middag på en hyggelig restaurant i nærheden af hotellet.

Let vandring: 7 km – ca. 3 timer

8. dag: Hjemrejse

Efter en velduftende og aktiv ferie i skønne Provence, er det blevet tid til at vende snuden hjemad. Ved middagstid forlader vi Sydfrankrig og flyver fra Nice direkte til København.

Hotelinformation

Hostellerie du Cigalou***
VisSkjul

Meget charmerende boutiquehotel med fantastisk beliggenhed midt i den middelalderlige landsby Bormes-les-Mimosas, kun 100 meter til markedet og seks kilometer til Middelhavet. Det lille familieejede hotel har udendørs pool, terrasse, have, bar og en hyggelig restaurant. Der er elevator til alle etager. Harmonien forstærkes af de 20 værelser i fransk stil, der alle er forskelligt indrettet. Hvert værelse er gennemført til mindste detalje. Alle har badeværelse med badekar, hårtørrer, tv, sikkerhedsboks, aircondition og gratis WiFi. Et hotel med en særlig atmosfære!

Læs mere om hotellet her.

Clarion Suites Cannes Croisette****
VisSkjul

Moderne hotel med fremragende beliggenhed i hjertet af Cannes, kun tre minutters gang til stranden og 200 meter til den berømte Promenade de la Croisette. Spændende butikker og restauranter ligger næsten lige uden for døren. Hotellet har en flot udendørs pool, solterrasse, have, spa med sauna, hammam med tilbud om massage- og skønhedsbehandlinger, bar og restaurant. Alle 114 værelser har veludstyret kitchenette med opvaskemaskine, badeværelse med badekar, hårtørrer, minibar, tv, sikkerhedsboks, aircondition og gratis WiFi. Hotellet har elevator.

Læs mere om hotellet her.
 

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.

Sværhedsgrader på vandreferier

Vælg den rigtige rejse 

På Vitus Rejsers aktive rejser får du motion og store naturoplevelser på dejlige destinationer i Europa, hvad enten det er på Pilgrimsvejen i Spanien, langs vinmarkerne i Champagne, i Østrigs alper eller blandt Danmarks smukke bakker og plantager. Alle vores aktive rejser byder på nøje udvalgte vandreture, hvor vi på bedste vis kombinerer motion med flotte naturoplevelser og klassiske kulturelle seværdigheder. 

Vi vandrer i et roligt tempo med små pauser undervejs, så vi i ro og mag kan nyde de flotte omgivelser og få sjælen med. Udover vores egen dansktalende rejse­leder, vil du på flere af rejserne også møde en lokal vandreguide. 

For at det skal være så let som muligt for dig  at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitets­niveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier. Du kan se sværhedsgraden på de enkelte rejser under "Bemærkninger". Du finder afsnittet før "Dagsprogrammet". Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer. Under rejsens program kan du se, hvor mange kilometer vi tilbagelægger på de enkelte vandredage. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt rejsen passer til dig, er du også altid velkommen til at kontakte vores rejsekonsulenter.  

Sværhedsgrad 1

Let vandring hvor alle kan være med, hvis man kan vandre 1-7 kilometer pr. dag på stier i skov og let bakketerræn. Der er ingen svære forceringer på ruterne.

Sværhedsgrad 2

Max. 15 kilometer pr. dag i let bakket terræn, primært på stier med moderate op- og nedstigninger. Enkelte forceringer må påregnes ved usikkert underlag. 

Sværhedsgrad 3

Man skal kunne vandre ca. 20 kilometerpr. dag i bjerge eller svært terræn, hvor det kan gå stejlt op og ned. Underlaget er ofte klipper, høje trin, gedestier eller lignende. 

Pakketips til vandreferier

Nedenfor har vi samlet et par tips til, hvad du med fordel kan pakke i kufferten, når du tager med Vitus Rejser på vandreferie.

Fodtøj

Det vigtigste er godt fodtøj, der sidder fast og har en tyk sål med kraftig mønster, så man ikke skrider. Hvis terrænet er kuperet/ujævnt er det godt med støvler, som støtter om anklerne. På mindre krævende vandreferier, vil du kunne klare dig med vandresko eller vandresandaler. 

Teleskopstav

Hvis terrænet er kuperet, ujævnt eller glat (løse småsten, klippestykker eller våde sten) kan en teleskopstav være nyttig. Den er nem at transportere i rygsækken, når man ikke skal bruge den.

Rygsæk

Rygsækken skal sidde godt. Det bedste er en vandrerygsæk med en rem, der kan strammes over brystet og en rem, der hviler på hofterne. Remmen, som lukkes fortil, sørger for, at det er hofterne og ikke skuldrene, der bærer rygsækken. I rygsækken skal der både være plads til vand, regntøj, evt. madpakke og ekstra trøje samt alt det løse (solcreme, solbriller, kasket, kamera, mobiltelefon osv.).