Bliv rejseleder hos Vitus Rejser - Ledige stillinger 2017

Bliv freelance rejseleder hos Vitus Rejser

Bliv freelance rejseleder på deltid hos Vitus Rejser

Har du mod på at rejse verden rundt sammen med Danmarks skønneste gæster, så læs mere nedenfor.

At være rejseleder hos Vitus Rejser er mere en livsstil end et arbejde. Det er ikke ”betalt ferie”, men jobbet rummer mange spændende udfordringer og oplevelser for den rette person. Jobbet er freelance, og antal årlige rejsedage aftales individuelt, men du skal som minimum kunne rejse  ca. 40 dage  i perioden april til oktober samt december, inkl. højtiderne. 

Som rejseleder hos Vitus Rejser skal du besidde stærke personlige egenskaber i kombination med en stor faglig viden om dit ønskede rejsemål. Du skal som minimum være flydende mundligt i engelsk eller tysk, og derudover skal du tale sproget i det land, du ønsker at rejse til. Vil du eksempelvis være rejseleder i Italien, skal du kunne tale italiensk. 

Engagement, stor social forståelse og fortællelyst er nogle af de nøgleord, som kendetegner en dygtig rejseleder. Du skal derudover have et stort servicegen og formå at sætte vores gæster i centrum på hver eneste rejse. 

Rejselederkursus

Vi uddanner selv vores rejseledere på vores eget rejselederkursus. Næste kursus afholdes i løbet af vinteren 2023/2024.

Kurset er en kombination af undervisningsdage på vores kontor i Sølvgade samt en 4-dages busrejse i Nordeuropa. Undervejs på rejsen, skal du prøve kræfter med alle de aspekter, du møder i dit liv som rejseleder. 

Prisen for rejselederkurset er 3.200 ,- og indeholder følgende:

-  2,5 kursusdage på vores kontor i Sølvgade med undervisning og let forplejning. Datoer: 12. januar kl. 10.00 - 17.30, 13. januar kl. 09.00 - 18.00 og 18. januar kl. 17.30 - 21.30 
- 4 dages busrejse i Nordeuropa med overnatning og helpension. Datoer: 28.-31. januar 2024.
- Dygtige undervisere og sparring undervejs. 

Vi afholder samtaler i efteråret 2023  med henblik på at finde de kandidater, som vi mener, er egnede som rejseledere hos Vitus Rejser, og ikke mindst besidder de kompetencer vi søger.

Alle rejseledere hos Vitus Rejser skal have gennemgået kurset, hvilket betyder, du skal have mulighed, for at deltage på kursus på de nævnte datoer. Vi gør opmærksom på, at deltagelse på kurset ikke betyder garanti for ansættelse efterfølgende. 

Vi søger primært rejseledere, som har lyst til at rejse i Tyskland, Østrig, Norditalien mv. 

Som person har/er du:

  • Dygtig til formidling
  • Godt kendskab til en eller flere af Vitus Rejsers destinationer/lande
  • En god værtinde/vært 
  • Handlekraftig
  • Rolig og afbalanceret - også under pres 
  • Empatisk 
  • Rummelig og social
  • Masser af humor  
  • Serviceminded
  • Fleksibel
  • Ansvarsfuld
  • Samarbejdsvillig

Fagligt har/er du:

  • En både bred og generel faglig viden
  • Særlig viden og/eller interesse for et specifikt land(e) og/eller område
  • Relevant rejseerfaring
  • Relevant sprogkendskab
  • Komfortabel med brug af Officepakken, e-mail og intranet 
  • Godt geografisk kendskab
  • God stedsans og dygtig til kortlæsning
  • God til at tilegne dig ny viden

Vi tilbyder:

  • Freelancejob på deltid i april - oktober samt december, inkl. jul/nytår. Ca. 40-90 rejsedage.
  • Ca. 100 dygtige og engagerede rejselederkollegaer
  • Et godt kollegialt miljø med egen medarbejderklub
Har du mod på verdens sjoveste og mest udfordrende job? Send os din motiverede ansøgning samt udførligt CV her. 
 
Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Om Vitus Rejser:

Vitus Rejser er en erhvervsdrivende fond, som ledes af en bestyrelse, uden aktionærer. Et overskud anvendes i Albert Olsens rejsefond, hvor ældre personer med specielle behov kan søge tilskud til rejser. Vitus Rejser er som et af de få større rejsebureauer i Danmark 100% danskejet. Vitus Rejser arrangerer grupperejser med dansktalende rejseledere med bus-, fly og skib i hele verden.