Klingenberg Rejser

Det bedste af Norge · Klingenberg Rejser

Busrejser
9 Dage

En magisk rejse i verdens smukkeste natur.

Bedre bliver det ikke! Vi har udvalgt de absolut flotteste, smukkeste og mest imponerende naturoplevelser og gamle byer i Norge og samlet dem i én rejse, som vi godt tør kalde for verdens smukkeste rundrejse.

Vi skal køre på Atlanterhavsvejen, på tur med jernbanen gennem Raumadalen med indbyggede hårnålesving, sejle på Geirangerfjorden, bo i jugendstilsbyen Ålesund og i Rosernes by Molde, nyde udsigten fra Trollstigen og fjelltoppen Dalsnibba, køre på den gamle Sognefjeldsvej, bo i hjertet af den smukke by Bergen og sejle med Fjordlines flotte krydstogtsfærge langs kysten. Så glæd dig til...

En magisk rejse i verdens smukkeste natur.

Bedre bliver det ikke! Vi har udvalgt de absolut flotteste, smukkeste og mest imponerende naturoplevelser og gamle byer i Norge og samlet dem i én rejse, som vi godt tør kalde for verdens smukkeste rundrejse.

Vi skal køre på Atlanterhavsvejen, på tur med jernbanen gennem Raumadalen med indbyggede hårnålesving, sejle på Geirangerfjorden, bo i jugendstilsbyen Ålesund og i Rosernes by Molde, nyde udsigten fra Trollstigen og fjelltoppen Dalsnibba, køre på den gamle Sognefjeldsvej, bo i hjertet af den smukke by Bergen og sejle med Fjordlines flotte krydstogtsfærge langs kysten. Så glæd dig til en oplevelse for livet!

Klingenberg Rejser - en del af Vitus Rejser

Klingenberg Rejser er blevet en del af Vitus Rejser, og fremover vil du derfor finde alle Klingenbergs velkendte rejser her på Vitus Rejsers hjemmeside. Rejsernes indhold, program og priser har vi dog ikke pillet ved, og du vil stadig blive mødt af Klingenberg Rejsers faste rejseledere og chauffører i bussen.

Du kan se alle Klingenberg Rejser her.

Klingenberg Rejser - en del af Vitus Rejser - program

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
3.050,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation
  • 1 nat DFDS Seaways
  • 1 nat på Fjordline
  • 6 nætter på hoteller
  • 8 x morgenmad
  • 6 x middag
  • 1 x buffet på skibet, inkl. 1 genstand
  • 1 x buffet på skibet, inkl. drikkevarer
  • 1 x togbillet
  • DFDS Seaways / Fjordline
  • Alle udflugter ifølge program eks. ikke ovenfor angivne entréer
  • Rejseleder på hele rejsen

Opsamling på busrejser

Start din rejse på et af vores mange opsamlingssteder. Fold køreplanen ud for at se alle ruter og opsamlingstider.

Bemærk:
På udrejsen benyttes ruterne 7, 7A, 8 og 9.
På hjemrejsen benyttes ruterne 4,5, 5A og 6.

Klingenberg Rejser · Rute 4

Udrejse Hjemrejse
08.15 Kalundborg 18.15
08.40 Gørlev 17.50
08.55 Høng 17.35

Klingenberg Rejser · Rute 5

Udrejse Hjemrejse
06.45 Valby 19.45
07.05 Glostrup 19.25
07.20 Høje Taastrup 19.10
07.40 Roskilde 18.50
08.10 Ølby 18.20
08.35 Ringsted 17.55
08.50 Sorø 17.40
09.10 Slagelse 17.20
09.30 Korsør 17.00

Klingenberg Rejser · Rute 5A

Udrejse Hjemrejse
06.05 Lyngby 20.05
06.05 Lyngby 20.05
05.50 Holte 20.20
05.30 Hillerød 20.40
05.00 Helsingør 21.10

Klingenberg Rejser · Rute 6

Udrejse Hjemrejse
08.00 Vordingborg 18.30
08.30 Næstved 18.00
08.50 Fuglebjerg 17.40

Klingenberg Rejser · Rute 7

Udrejse Hjemrejse
07.00 Kalundborg 21.40
07.25 Jyderup 21.15
07.45 Holbæk 20.55
08.15 Roskilde 20.25
08.35 Høje Taastrup 20.05
08.50 Glostrup 19.50
09.10 Valby 19.30

Klingenberg Rejser · Rute 7A

Udrejse Hjemrejse
07.30 Helsingør 21.00
08.00 Hillerød 20.30
08.20 Holte 20.10
08.35 Lyngby 19.55

Klingenberg Rejser · Rute 8

Udrejse Hjemrejse
07.00 Næstved 21.30
07.30 Vordingborg 21.00
08.00 Rønnede 20.30
08.30 Ølby 20.00

Klingenberg Rejser · Rute 9

Udrejse Hjemrejse
07.00 Korsør 21.30
07.20 Slagelse 21.10
07.40 Sorø 20.50
08.00 Ringsted 20.30
08.30 Ølby 20.00
Fold køreplanen ud Skjul køreplanen

Bemærkninger

Klingenberg Rejser - en del af Vitus Rejser

Klingenberg Rejser er blevet en del af Vitus Rejser, og fremover vil du derfor finde alle Klingenbergs velkendte rejser her på Vitus Rejsers hjemmeside. Rejsernes indhold, program og priser har vi dog ikke pillet, og du vil stadig blive mødt af Klingenberg Rejsers faste rejseledere og chauffører i bussen.

Du kan se alle Klingenberg Rejser her.

Dagsprogram

1. dag: København - Oslo

På denne rejse er naturen i centrum og sjælen skal med. Vi starter derfor vores nordiske eventyr i ro og mag med den klassiske sejltur fra København til Oslo og kan om aftenen forkæle os selv med alle lækkerierne fra skibets store aftenbuffet.

2. dag: Oslo og Beitostølen

Skibet glider langsomt gennem den flotte Oslofjord mens vi kan nyde færgens morgenbuffet. I Oslo tager vi på byrundtur og oplever en by, der har gennemgået en enorm forvandling fra en relativt fattig hovedstad i 1960’erne til en international metropol med verdenskendt arkitektur, flotte promenader og et livligt handelsliv.

Der bliver tid til at besøge rådhuset og slentre en tur på Karl Johann inden vi sætter kursen mod fjeldene. Langs Tyrifjorden og forbi Fagernes når vi frem til Beitostølen, hvor vi overnatter, omgivet af fjelde, søer og skove.

3. dag: Raumabanen og Hotel Seilet i Molde

Rejsen fører os videre langt over trægrænsen og forbi Jotunheimens sneklædte tinder, store søer og brusende elve.

I Dombås skifter vi til tog og begiver os ud på en af verdens mest kendte jernbanestrækninger gennem Raumadalen. Her har ingeniørerne anlagt et mesterværk af en jernbane, der kører på begge sider af den frodige dal og må vende i skarpe hårnålesving i tunneller, sprængt ud i fjeldene.

I Molde, der er kendt som Rosernes By, skal vi bo på byens flotteste hotel, der er formet som et sejl og ligger direkte ned til Moldefjorden. På fjordens modsatte side rejser mere end 200 forrevne fjeldtinder sig og skaber det berømte Moldepanorama, som vi kan nyde udsigten til fra hotellets SkyBar på øverste etage.

4. dag: Atlanterhavsvejen, Trollstigen og Ålesund

Dagen byder på hele tre af Norges største seværdigheder. Vi starter med en fantastisk tur ad Atlanterhavsvejen, der er bygget på klippeskær og øer på det alleryderste af Norges kyst. Hele den 8 kilometer lange strækning er kåret som århundredets vejbyggeri Norge og vi tager os selvfølgelig god tid og nyder vejens bedste udsigtspunkter.

Herfra sætter vi kursen mod Trollveggen og oplever Europas højeste, lodrette fjeldvæg med et lodret fald på næsten 1½ kilometer. Vejen videre er kendt som Trollstigen og snor sig i hårnålesving op ad fjeldsiden og forbi brusende fosser. Ved toppen har Norges dygtigste arkitekter anlagt stier og udsigtsplatforme, hvor vi nærmest kan gå på skyerne. Udsigten over de dybe dale akkompagneres af lyden af rislende smeltevand og brusende fosser fra de sneklædte fjeldtinder.

Vi runder dagen af i Norges måske smukkeste by Ålesund, der efter en storbrand i 1904 blev genskabt af unge arkitekter i fantasifuld Jugendstil. Her bor vi på et godt hotel direkte i centrum og lige for foden af byens udsigtsfjeld Aksla, hvor vi efter aftensmaden kan tage stien til tops og nyde solnedgangen over Atlanterhavet.

5. dag: Ålesund og sejltur på Geirangerfjorden

Dagen starter med en lille byvandring i Ålesund og der bliver mulighed for at besøge byens Jugendstilscenter og kunstmuseum eller måske blot nyde livet langs havnen og sundet.

Om eftermiddagen venter endnu en stor naturoplevelse på os. Vi sejler med færge fra Hellesylt og ind gennem den smalle og ubeskriveligt smukke Geirangerfjord, hvor små gårdbrug klynger sig til de lodrette fjeldsider mens fosserne kaster sig ud over kanten.

Inderst i fjorden ligger byen Geiranger, der i dagtimerne summer af liv fra de mange krydstogtsgæster. Her overnatter vi på byens bedste Hotel, der ligger højt over fjorden og med en betagende udsigt fra terrassen foran restauranten.

6. dag: Dalsnibba, Lom og Den gamle Sognefjeldsvej

Det er få steder man kan køre helt til den absolutte top af en fjeldtinde, men på Dalsnibba kan det lade sig gøre. Er vejret klart, følger vi vejen op i 1½ kilometers højde og kan dybt under os se den smalle Geirangerfjord, mens isbræerne klynger sig til fjeldet på modsatte side. I byen Lom, der er kendt for sit tørre og solrige klima og særlige byggestil, besøger vi byens gamle stavkirke og tager os god tid til en frokostpause.

Eftermiddagen byder på endnu en storslået naturoplevelse. Ad den gamle Sognefjeldsvej begiver vi os op i højderne, hvor gamle stenvarder gennem århundreder har vist vejen. Her er vi omgivet af sne, turkisblå smeltevandssøer og Norges højeste fjeldtinder. Vi nyder udsigten fra Oscarshaug, der er opkaldt efter den tidligere svensk-norske konge, og fortsætter ned mod frodige dale langs de inderste arme af Sognefjorden, hvor smeltevandet farver fjorden turkisblå. Overnatning i Sogndal ved Sognefjorden.

7. dag: Bergen og Fløibanen

Med færge krydser vi verdens længste og dybeste fjord, Sognefjorden, og tager på en flot panoramavej over passet ved Vikøyri. Efter frokostpause i Voss ankommer vi midt på eftermiddagen til Bergen, hvor vi oplever den gamle havn og den særprægede byggestil ved Bryggen, der er på UNESCO’s verdensarvsliste. 

Vores hotel ligger lige ved havnen og centrum og er der interesse for det, arrangerer rejselederen efter aftensmaden en tur med tandhjulsbanen til fjeldet Fløien, hvorfra vi kan nyde solnedgangen over Bergen, fjordene og fjeldene.

8. dag: Langs kysten med Fjordline

Formiddagen er til rådighed i Bergen og med hotellets fremragende beliggenhed har vi både gågaden og alle seværdigheder tæt på. Over middag går vi ombord på Fjordlines store, flotte krydstogtfærge og kan se frem til endnu en stor oplevelse, når færgen sejler langs kysten og krydser store fjorde omgivet af sneklædte fjeldetoppe. Vi runder dagen af med skibets lækre aftenbuffet.

9. dag: Ankomst Hirtshals og hjemrejse

Morgenbuffet ombord inden skibet anløber Hirtshals. Herfra begiver vi os via Storebælt hjem til Sjælland.  

 

Hotelinformation

Det bedste af Norge · Hoteller
VisSkjul

Vi har udvalgt de bedste hoteller til denne rejse. I alle byerne bor vi centralt og flere af hotellerne er en oplevelse i sig selv.