All Inclusive Light

Bornholm · Julemarked · 2023

Busrejser
4 Dage

Klippeøens smukke natur har alle dage haft en næsten magisk tiltrækningskraft – ikke blot på besøgende, men også på kunstnere, kunsthåndværkere og madelskere. I juletiden byder Bornholm på hyggelige og charmerende julemarkeder, hvor de lokale producenter tilbyder deres håndlavede varer og boderne frister med alt fra chokolade til whisky, øl og keramik. Vi skal også besøge Svaneke Bryghus, hvor vi smager lidt på deres øl og nyder en god frokost.  

På denne hyggelige julemarkedsrejse bor vi på det charmerende Hotel Allinge, der ligger midt i byen med få hundrede meter til havnen. Hotellet er drevet af ægteparret Ellen og Thorbjørn, der...

Klippeøens smukke natur har alle dage haft en næsten magisk tiltrækningskraft – ikke blot på besøgende, men også på kunstnere, kunsthåndværkere og madelskere. I juletiden byder Bornholm på hyggelige og charmerende julemarkeder, hvor de lokale producenter tilbyder deres håndlavede varer og boderne frister med alt fra chokolade til whisky, øl og keramik. Vi skal også besøge Svaneke Bryghus, hvor vi smager lidt på deres øl og nyder en god frokost.  

På denne hyggelige julemarkedsrejse bor vi på det charmerende Hotel Allinge, der ligger midt i byen med få hundrede meter til havnen. Hotellet er drevet af ægteparret Ellen og Thorbjørn, der sætter en ære i, vi føler os hjemme hos dem. Der bliver hygget om os, og en aften bliver der arrangeret bankospil med mulighed for at vinde bornholmske lækkerier.

Ellen og Thorbjørn gør også alt for at skabe den bedste julestemning, og vi kan glæde os til at opleve en ægte bornholmsk julefrokost med lokale specialiteter. Denne aften vil der være musik efter maden og mulighed for en lille svingom. 

På hotellet har vi All Inclusive Light, hvilket består af en righoldig buffet om morgenen samt aftensbuffet med dagens suppe, forret, hovedret med tilbehør og dessert/kage med kaffe. Derudover er der inkluderet fri tag-selv kaffe/te og juice om eftermiddagen og fri drikkevarer, øl, husets vin, vand og kaffe/te mellem kl. 18.00-21.00.

 

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
600,-
Afbestillingsforsikring
300,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • 3 nætter i Allinge på Hotel Allinge
  • 3 x morgenmad
  • 2 x middag
  • 1 x julefrokostbuffet
  • 1 x frokost (3.dag)
  • Husets vin, øl og vand til middagene på hotellet (fra 18.00 til 21.00)
  • Kaffe, te og juice hele dagen på hotellet
  • Besøg ved Skulpturparken Olsker
  • Besøg ved Olsker Runkirke
  • Besøg på Nexø julemarked
  • Besøg ved Hammershus
  • Besøg Svaneke
  • 1 x øl-smagning på Avneke Bryghus 
  • Besøg i Malmø
  • Dansk talende rejseleder på hele rejsen

Køreplaner

Start din rejse på et af vores mange opsamlingssteder. Fold køreplanen ud for at se alle ruter og opsamlingstider.

Hovedrute 25 · Bornholm

Udrejse Hjemrejse
08.00 Kalundborg Bane 21.30
08.15 Svebølle Center 21.15
08.30 Jyderup Bane 21.00
09.00 Holbæk Bane ved Jernbanevej 6 20.30
09.30 Roskilde ved hjørnet af Køgevej og Ny Østergade 20.00
09.45 Høje Taastrup Station ved Banestrøget og taxiholdepladsen 19.45
10.15 Valby Station ved Lyshøjgårdsvej nr. 73 (busholdepladsen) 19.15
10.30 Femøren Metrostation ved Hedegaardsvej 50 19.00
Fold køreplanen ud Skjul køreplanen

Bemærkninger

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Dagsprogram

1. dag: Mod Bornholm

Vi tager det stille og roligt mod Ystad, hvorfra vi skal med færgen til Rønne. Lige så snart vi kommer i land i Rønne begynder vores oplevelser.

Vores besøg på Bornholm indledes med en af de mere oversete seværdigheder på øen, nemlig Skulpturparken Olsker. Her ser vi 60 granitskulpturer, der udgør omkring halvdelen af billedhuggeren Ole Christensens samlede værker. Han anlagde skulpturparken omkring sit hjem på Stenløsevej i Olsker. Det er også i Olsker, at vi, efter mange bornholmeres mening, finder den smukkeste rundkirke på Bornholm. Hvis kirken er åben, kigger vi indenfor.

Efter besøge kører vi til Allinge, hvor vi skal bo de næste dage på det dejlige Hotel Allinge. Når vi har fundet os til rette på vores værelser, mødes vi igen til middag i hotellets restaurant.

Inkluderede måltider: Middag.

Glögg og æbleskiver er obligatorisk pensum hver jul.

Glögg og æbleskiver er obligatorisk pensum hver jul.

2. dag: Julemarked i Nexø

Efter den dejlig morgenbuffet, starter vi vores tur, som i dag står i julemarkedets tegn. Flot natur og små hyggelige købstæder er om noget, hvad Bornholm er kendt for. Vi begiver os på tur gennem de smukke landskaber, og tager os selvfølgelig også tid til besøg i et par af de hyggeligste, juleudsmykkede byer, der byder på lokale julemarkeder.

Dagens højdepunkt er julemarkedet i Nexø. Den gamle fiskerby Nexø forvandles igen i år til en sand juleby, som byder besøgende velkommen til Bornholms Julemarked. Hele den indre bydel med dens hyggelige, små butikker og et helt havneområde med små, pyntede træboder dufter og emmer af jul. Her bliver der god tid til at gå på opdagelse mellem de mange boder og finde spændene bornholmske specialiteter, både dem der kan spises og drikkes samt masser af kunsthåndværk.

Frokosten er på egen hånd, så det er bare med at dykke ned i de mange lækkerier som findes på markedet og i Nexø.

Tilbage i Allinge bliver der tid til at gå en tur i byen eller nyde en kop kaffe eller te på hotellet. I aften diskes der op med en spændende julebuffet, som helt sikkert vil indeholde nogle spiselige bornholmske juletraditioner og specialiteter.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Honninghjerter og andre søde sager hører julen til.

Honninghjerter og andre søde sager hører julen til.

3. dag: Svaneke og Hammershus

Uanset årstiden er Bornholms østkyst en helt speciel naturoplevelse med sine forrevne klipper og barske natur. Vi lægger vejen forbi Helligdomsklipperne, inden vi kører til Svaneke, hvor butikkerne lokker med håndlavet chokolade, glas, karameller, whisky, keramik og meget mere.

Ved frokosttid mødes vi på Svaneke Bryghus. Her skal vi selvfølgelig smage lidt på deres øl, og vi får smagsprøver på tre forskellige øl. Herefter serverer de til frokost en Bornholmerplatte, som blandt andet består af sild i flere varianter. Til frokosten kan du selvfølgelig købe et ekstra glas øl. Efter frokost og lidt mere tid på egen hånd i Svaneke kører vi tilbage mod Allinge.

Om eftermiddagen kan du vælge mellem at hygge dig på hotellet eller at tage med til Hammershus, hvor der bliver mulighed for at se den gamle borgruin i et helt specielt lys, når solen går ned (hvis vejret tillader det!). Igen i aften nyder vi Hotel Allinges gode mad.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Udsigten fra Hammershus er enestående.

Udsigten fra Hammershus er enestående.

4. dag: Hjemrejse

Efter morgenbuffeten siger vi tak for nu, og vender bussen mød Rønne hvorfra vi sejler retur til Ystad.

Vi besøger Malmø, hvor der bliver tid til at opleve byens flotte udsmykning og besøge et af byens hyggelige julemarkeder. Den attraktive svenske kronekurs gør det muligt at gøre en god handel, inden vi vender hjem til Sjælland via Øresundsbroen.

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Smukt pyntet juletræsgren.

Smukt pyntet juletræsgren.

Hotelinformation

Hotel Allinge ***, Allinge
VisSkjul

På Hotel Allinge står værtsparret Ellen og Thorbjørn klar til at byde velkommen, og de sætter en ære i, at alle gæster føler sig hjemme hos dem. Her har de skabt en hyggelige oase med fokus på personlig betjening og nærvær.  

På Hotel Alinge bor du tæt på alt; havnen, strande og badevenlige klipper, butikker med Bornholmsk kunsthåndværk, cafeer, røgerier og restauranter, og fra hotellet kan I nyde den smukke udsigt over havet. På hotellet finder du også en hyggelig have, hvor du - når vejret er godt - kan sidde og slappe af efter dagens oplevelser, måske mens du nyder et forfriskende glas rosévin, en kold øl eller en god kop kaffe.

I hotellets restaurant serveres der hver aften en lækker buffet med forretter, suppe, hovedretter samt salatbar. Hele dagen er der kaffe, te og juice, som vi frit kan forsyne os med, og til aftensmaden er der øl, sodavand og husets vin inkluderet fra kl. 18 til 21.

Værelser

Hotel Allinge råder over fine værelser, som ligger placeret i forskellige dele af det gamle hotel.  Alle værelser fremstår lyse og indbydende med en hyggelig indretning med skrivebord og stol, tv, gratis WiFi og eget badeværelse. Skråvægge på værelserne kan forekomme.

Indgangen på Hotel Allinge.
Indgangen på Hotel Allinge.
Dejlig sommerstemning på Hotel Allinge.
Dejlig sommerstemning på Hotel Allinge.
Eksempel på standardværelse på Hotel Allinge.
Eksempel på standardværelse på Hotel Allinge.
Eksempel på værelse på Hotel Allinge.
Eksempel på værelse på Hotel Allinge.