Nyhed!

Kryb i Ly Kro · Kroferie · 2021

Busrejser
5 Dage

Forkæl dig selv med en hyggelig miniferie på den 4-stjernede og populære Kryb i Ly Kro ved Kolding Fjord. Her bliver der både tid til afslapning samt gode udflugter til områdets mange seværdigheder, hvoraf flere er listet på UNESCO's Verdensarvsliste.

Tag med Vitus Rejser på kroophold i dejlige Danmark, og nyd et par afslappende feriedage på den populære Kryb i Ly Kro. Kroen ligger roligt i Taulov ikke langt fra Kolding Fjord og byder på ægte krostemning i 4-stjernede rammer. Her finder du både bar, bibliotek, indendørs pool, pejsestue og en hyggelige restaurant, hvor vi hver aften får serveret 2-retters menuer. Restauranten...

Forkæl dig selv med en hyggelig miniferie på den 4-stjernede og populære Kryb i Ly Kro ved Kolding Fjord. Her bliver der både tid til afslapning samt gode udflugter til områdets mange seværdigheder, hvoraf flere er listet på UNESCO's Verdensarvsliste.

Tag med Vitus Rejser på kroophold i dejlige Danmark, og nyd et par afslappende feriedage på den populære Kryb i Ly Kro. Kroen ligger roligt i Taulov ikke langt fra Kolding Fjord og byder på ægte krostemning i 4-stjernede rammer. Her finder du både bar, bibliotek, indendørs pool, pejsestue og en hyggelige restaurant, hvor vi hver aften får serveret 2-retters menuer. Restauranten er kendt for sit gode køkken med mange af de klassiske retter på menuen, og  kokkene forkæler os med hjemmelavede specialiteter og friske danske råvarer, der følger årstidens gang. Hver aften serveres der desuden kaffe, så vi kan runde dagene af sammen i godt selskab i pejsestuen. 

Kryb i Ly Kro er desuden et rigtig godt udgangspunkt for spændende oplevelser i de nærliggende byer Kolding, Vejle og Fredericia. Vitus Rejsers rejseleder fører an på spændende byvandringer, men der bliver naturligvis også rig mulighed for at gå på opdagelse i byernes butikker, caféer, muséer og hyggelige gader. Vi skal desuden besøge Jellinge-monumenterne og honningkagebyen Christiansfeld, der er optaget på UNESCO´s Verdensarvsliste, samt på et smagfuldt besøg hos en lokal vinproducent nær Kolding, hvor vi bliver inviteret indenfor til både rundvisning, frokost og smagsprøver.

 

Kort - Kryb i Ly Kro - Sommer 2021

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
1.200,-
Afbestillingsforsikring
350,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm
250,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • 4 nætter i Taulov på Kryb i Ly Kro****
  • 4 x morgenmad (2.-5. dag)
  • 3 x frokost (1. 4. og 5. dag)
  • 4 x middag (1.-4. dag)
  • 4 x aftenkaffe/te (1.-4. dag)
  • Byvandring i Christiansfeld
  • Byvandring i Kolding
  • Besøg på Koldinghus, inkl. entré
  • Besøg ved Kongernes Jelling og Jellige-monumenterne
  • Byvandring i Vejle
  • Besøg på Bindeballe Købmandsgård og musuem, inkl. entré
  • Rundvisning hos lokal vinbonde, inkl. vinsmagning
  • Byvandring i Fredericia
  • Besøg på Fredericia Bymuseum, inkl. entré
  • Rejseleder på hele rejsen

Opsamling på busrejser

Start din rejse på et af vores mange opsamlingssteder. Fold køreplanen ud for at se alle ruter og opsamlingstider.

Hovedrute 13 · Jylland

Udrejse Hjemrejse
06.00 Roskilde ved hjørnet af Køgevej og Ny Østergade 18.45
06.15 Høje Taastrup Station ved Banestrøget og taxiholdepladsen 18.30
07.00 København, Sjælør Station 18.00
07.30 Karlslunde ved motorvej (udrejse Cirkel K/vest og hjemrejse Shell/øst) 17.30
07.45 Ølby Station ved Netto 17.15
08.15 Ringsted Bane 16.45
08.30 Sorø Busterminal, Rådhusvej 16.30
08.45 Slagelse Station ved Nordre Stationsvej 16.15
09.15 Nyborg Station 15.45
09.45 Odense ved Simosevænget ved McDonalds/motorvej til Odense 15.15
10.30 Fredericia Station 14.30
Fold køreplanen ud Skjul køreplanen

Dagsprogram

1. dag: Christiansfeld

I vores 4-stjernede bus sætter vi kursen mod Jylland. 

Henad formiddagen ankommer vi til Christiansfeld. Den lille by med den stramme byplan er for alvor kommet på verdenskortet efter at være blevet fredet af UNESCO i 2015. Det er da også en ganske særlig by. Eksempelvis er byens kirkegård den eneste i landet, hvor mænd og kvinder ligger adskilt. Byen blev opført på opfordring af Brødremenigheden, som Kong Christian VII gav tilladelse til i 1771. Rejselederen viser vej på en spændende byvandring inden vi spiser frokost på Den Gamle Grænsekro.

Efter et hyggeligt ophold i Christiansfeld kører vi til Kryb i Ly Kro, som skal være udgangspunkt for de næste dages gode oplevelser. Aftenens middag spiser vi på kroen. Hver aften efter middagen er der kaffe og te.

Inkluderede måltider: Frokost og middag.

Oplev Christiansfeld, som er på UNESCO's Verdensarvsliste.

Oplev Christiansfeld, som er på UNESCO's Verdensarvsliste.

2. dag: Kolding og Koldinghus

Efter vi har nydt kroens dejlige morgenbord, tager vores rejseleder os med på byvandring i Kolding. Undervejs vil rejselederen fortælle om byens historie som handelsby og ikke mindst som grænseby, dengang grænsen lå nær Kolding. Vi afslutter byvandringen ved Slotssøen og kongeslottet Koldinghus, som i dag huser et flot musuem, som vi selvfølgelig besøger. Efter dette spændende besøg er der tid på egen hånd til at udforske Kolding og spise frokost på en af byens restauranter. Rejselederen hjælper gerne med anbefalinger til gode spisesteder.

Om eftermiddagen mødes vi ved bussen og kører fra Kolding tilbage til Kryb i Ly Kro. Her er der til at slappe af - måske med en tur i den indendørs pool - inden vi igen mødes til middag i kroens restaurant. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Koldinghus ligger flot ved slotssøen i Kolding.

Koldinghus ligger flot ved slotssøen i Kolding.

3. dag: Jellinge-monumenterne, Bindeballe Købmandsgård og Vejle

I dag skal vi besøge et af Danmarks mest betydningsfulde seværdigheder, nemlig Jellinge-momumenterne, som også kaldes Danmarks dåbsattest. På det dertilhørende museum, Kongernes Jelling, går vi på opdagelse i historien om vikingerne og Danmarks overgang til kristendommen.

Efter et spændende besøg med fokus på Danmarkshistorien kører bussen os ind til Vejle by, hvor rejselederen viser vej på en byvandring. Også her får vi tid på egen hånd til at nyde byen, dets seværdigheder og caféer.

Henad eftermiddagen samles vi ved bussen og kører mod Taulov og Kryb i Ly Kro. På tilbagevejen stopper vi ved Bindeballe Købmandsgård, som både huser butik og museum. Her bliver vi inviteret på en rejse tilbage i tiden. Familien, som nu ejer gården, har opført et museum, hvor drift, varer og indretning er magen til, hvordan det så ud i slutningen af 1800-tallet. På gården findes også en butik, hvor du kan gå på opdagelse i alskens lokalproducerede varer fra området.

Om aftenen nyder vi middagen sammen i kroens restaurant og runder dagen af med aftenkaffe.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Jellinge-monumenterne.

Jellinge-monumenterne.

4. dag: Vinsmagning

Nyd morgenkaffen i dit eget tempo, og brug formiddagen, som du ønsker med enten en god bog, en tur i poolen eller med en gåtur i området.

Vi mødes ved middagstid, hvor vi skal besøge en lokal vinbonde, ikke langt fra kroen. Her blver vi budt indenfor til en guidet rundvisning i både vinmarkerne og vineriet, og vi får fortalt om årets gang for vinproduktionen. Undervejs på vores besøg får vi smagt forskellige vine, som vinbonden producerer.

Efter rundvisningen får vi serveret en lækker frokostbuffet med pølser, oste og selvfølgelig vin ad libitum. Efter et smagsfuldt og spændende besøg er der tid til at kigge lidt i vinbondens butik, hvorefter vi kører retur til kroen.

Om aftenen nyder vi sammen rejsens sidste middag i kroens restaurant.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Til vinsmagning hos en lokal vinbonde.

Til vinsmagning hos en lokal vinbonde.

5. dag: Fredericia og hjemrejse

Vi forlader de skønne omgivelser på Kryb i Ly Kro og sætter igen kursen mod Sjælland - men oplevelserne er endnu ikke forbi for denne gang. På hjemvejen runder vi Fredericia, hvor vi skal på et besøg på Fredericia Bymusuem. Her får vi en rundvisning på museet, som fortæller byen og områdets kulturhistorie. Museet huser flere haver, hvor især parterrehaven er et kig værd. 

Efter museumsbesøget tager rejselederen tager os med på en lille tur i Fredericia centrum. Vi runder byvandringen af med en frokost, inden vi sætter os til rette i bussen og kører retur mod Sjælland.

Vi er tilbage på Sjælør station først på aftenen.

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

Nyd de hyggelige gader i Fredericia.

Nyd de hyggelige gader i Fredericia.

Hotelinformation

Kryb i Ly Kro ****, Taulov
VisSkjul

Kryb i Ly Kro ligger idyllisk i Taulov. Det stråtækte hovedhus er noget nær prototypen på en klassisk dansk kro. Her ligger den hyggelige restaurant, baren, den stemningsfulde pejsestue samt biblioteket. Der er et par trins niveauforskel mellem hovedhus og sidefløje, og hotellet har ikke elevator. I kælderen finder du både indendørs pool, sauna og solarium.

Værelser

Værelserne ligger i stuen samt på første sal i fløjbygningerne og har alle tv, telefon, gratis WiFi og badeværelse med badekar eller bruseniche og hårtørrer.

Læs mere om kroen her. 

Kryb i Ly kro.
Kryb i Ly kro.
Eksempel på dobbeltværelse på Kryb i Ly Kro.
Eksempel på dobbeltværelse på Kryb i Ly Kro.
Restauranten på Kryb i Ly Kro.
Restauranten på Kryb i Ly Kro.
Nyd en afslappende stund i poolen på Kryb i Ly Kro.
Nyd en afslappende stund i poolen på Kryb i Ly Kro.