Nyhed!

Odsherred & Rørvig · Et ganske særligt sted på Sjælland

Busrejser
5 Dage

Ferie i fælleskab - sammen hver for sig

Mens vi venter på, at verden igen åbner sig op, har vi vendt blikket mod vores eget dejlige land og præsenterer nu en række rejser i Danmark, hvor vi kan hygge os sammen og alligevel tage hensyn til hinanden samt holde afstand.

Når du vælger en "Ferie i fællesskab - sammen hver for sig", får du stadig en klassisk Vitus-rejse med rejseleder, udflugter og socialt indhold, men derudover har vi leget lidt med vores velkendte grupperejse-koncept, så du stadig kan holde sommerferie under trygge forhold: På disse rejser har du nemlig mulighed...

Ferie i fælleskab - sammen hver for sig

Mens vi venter på, at verden igen åbner sig op, har vi vendt blikket mod vores eget dejlige land og præsenterer nu en række rejser i Danmark, hvor vi kan hygge os sammen og alligevel tage hensyn til hinanden samt holde afstand.

Når du vælger en "Ferie i fællesskab - sammen hver for sig", får du stadig en klassisk Vitus-rejse med rejseleder, udflugter og socialt indhold, men derudover har vi leget lidt med vores velkendte grupperejse-koncept, så du stadig kan holde sommerferie under trygge forhold: På disse rejser har du nemlig mulighed for deltagelse ved at tage bussen fra de anførte opsamlingssteder, eller du kan vælge at selv køre til opholdsstedet og deltage i det planlagte program i egen bil. Bussen vil være udstyret med værnemidler såsom mundbind og håndsprit, og udflugterne er tilrettelagt med korte køreafstande. På flere af rejserne er der desuden mulighed for at bo i ferielejlighed, hvis du selv ønsker at lave dine egne måltider.

Vi har altid brændt for at give vores gæster ekstraordinære oplevelser. Det gør vi stadig, og som du vil se har Danmark utroligt meget at byde på. Vi håber, at du har lyst til at opleve de dejlige danske destinationer sammen med os. 

Odsherred & Rørvig · Et ganske særligt sted på Sjælland

Odsherred ligger i Nordvestsjælland og er en halvø, som er afgrænset af Sejerøbugten mod vest, Kattegat mod nord og Isefjorden mod øst. Området er spektakulært med noget af landets mest varierede natur lige fra kystnære bøgeskove til Lammefjordens flade gamle fjordbundslandskab.

Her kan du også opleve kuperede bakker og bjerge, Sjællands største vandreklit. Området huser desuden Danmarks eneste UNESCO-anerkendte geopark, Geopark Odsherred. Det populære område er hjemsted for store sommerhusområder grundet de mange indbydende sandstrande, og ligesom i Skagen har det særlige klare lys gennem århundrede tiltrukket kunstnere og kunsthåndværkere. I selskab med en af områdets ildsjæle, Hans-Jørgen Olsen skal vi opleve det autentiske Odsherred, og udflugtsprogrammet byder på mange lokale oplevelser. Vi skal blandt andet mærke den gyngende undergrund ved Lammefjorden, besøge en lokal vinbonde, på tangeventyr samt opleve den unikke gamle herregård Annebergparken, et tidligere psykiatrisk hospital, som i dag byder på moderne kunst. Vi skal også på rundvisning på Dragsholm Slot, hvor kokken serverer sin livret for os, og selvfølgelig skal vi også ud på små vandreture, hvor vi kan nyde de særlige landskaber og enestående udsigter.

Vi bor på det charmerende Rørvig Centret, hvor du kan vælge at bo i et feriehus og selv sørge for dine måltider, eller du kan bo i den nyrenoverede bygning Badehotellet, midt i det grønne områder med de mest charmerende værelser, eller på hotelværelser i hovedbygningen. Bor du i Badehotellet eller i hovedbygningen er opholdet med halvpension.

Kort - Odsherred og Rørvig

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Standard feriehus for 2 personer
400,-
Dobbeltværelse inkl. halvpension i Badehotellet
2.000,-
Eneværelse inkl. halvpension i Badehotellet
2.500,-
Dobbeltværelse inkl. halvpension i hovedbygningen
2.000,-
Juniorsuite i hovedbygningen
2.000,-
Afbestillingsforsikring ved ophold i feriehus
240,-
Afbestillingsforsikring ved ophold i dobbelt- eller eneværelse
335,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Kør selv-rabat
200,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • 4 nætter i luksusferiehus til 4 personer på Rørvig Centret****
  • Linnedpakke med opredning v. ophold i feriehus
  • Forbrug af strøm, vand og varme v. ophold i feriehus
  • Slutrengøring v. ophold i feriehus
  • Fri adgang til frisk frugt og kaffe / te i receptionen
  • 1 x picnickurv (4. dag)
  • 1 x frokost på Dragsholm slot (2. dag)
  • Besøg ved Esterhøj
  • Besøg på Lammefjordens besøgsmark
  • Rundvisning med lokalguide på Dragsholm slot, inkl. entré
  • Besøg i Geopark Odsherred
  • Besøg på Odsherred Kunstmuseum
  • Besøg ved Næsholm Borgruin
  • Besøg på Ørnberg Vin, inkl. vinsmagning
  • Vandretur ved Skansehage med lokalguide
  • Besøg i Annebergparken
  • Guidet tur på Psykiatrisk Museum, inkl. entré
  • Vandretur med naturvejleder i Klint
  • Besøg i Ulkerup Skov
  • Lokalguide alle dage

Opsamling på busrejser

Start din rejse på et af vores mange opsamlingssteder. Fold køreplanen ud for at se alle ruter og opsamlingstider.

På denne rejse kan du også tilslutte dig i egen bil.

Hovedrute 27 · Rørvig

Udrejse Hjemrejse
11:00 København, Sjælør Station 12:00
11:30 Høje Taastrup Station ved Banestrøget og taxiholdepladsen 11:30
11:45 Roskilde ved hjørnet af Køgevej og Ny Østergade 11:15
12:15 Holbæk Bane ved Jernbanevej 6 10:45
13:00 Rørvig Feriecenter 10:00
Fold køreplanen ud Skjul køreplanen

Dagsprogram

1. dag: Mod Nordvestsjælland og Rørvig

Fra København kører vi via opsamlingsbyerne til Rørvig, hvor vi forventer at ankomme midt på dagen. Vi finder os til rette på Rørvig Centret, og har du lyst, kan du kl. 13.00 udenfor hotellets reception møde Hans-Jørgen Olsen, der skal være vores guide de næste dage.

Hans-Jørgen fører an på en lille tur i området, hvor du kan se den lille idylliske havn og måske blive fristet af frisk fisk eller de populære fiskefrikadeller. Undervejs hører du om Rørvig Centrets fantastiske historie, som inkluderer en oberst og Dansk Postforbund. Du får også vist den hyggelige vej langs Isefjorden, som fører ind til Rørvig by – en gåtur, der kun tager ca. 10 minutter. Resten af eftermiddagen og aftenen er på egen hånd. 

Der er masser at se på i Rørvigs idylliske havn.

Der er masser at se på i Rørvigs idylliske havn.

2. dag:  Det sydlige Odsherred – fra jord til bord og kunst er mange ting

Med vores bus eller i din egen bil går turen kl. 09.00 fra Rørvig Centret mod Høve, hvor vi stopper ved Esterhøj og nyder den enestående udsigt over Odsherred og Sejerø Bugten. Toppen af Esterhøj er en bronzealdergravhøj, og her er der i 1920 rejst en sten til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark efter 1. Verdenskrig. Vi går en lille tur i området, hvor stifteren af Nordisk Film Ole Olsen som en kulturel mission har indrettet et mausoleum for sin familie.

Fra Esterhøj fortsætter vi til Lammefjordens besøgsmark, hvor vi hører om områdets særligt gunstige vilkår for at dyrke grøntsager, og midt på dagen ankommer vi til det 800 år gamle Dragsholm Slot. Her skal vi i selskab med en lokalguide opleve slottets sale samt slotskirken og høre historier om Jarlen af Bothwell og Den Hvide Dame, som døde på slottet i 1500-tallet. Vi slutter rundvisningen i Dragsholm Slot Bistro, hvor vi får Michelin-kokkens Claus Henriksens livret til frokost. Den er selvfølgelig tilberedt af friske råvarer fra Lammefjorden og fra slottets egen urtehave.

Eftermiddagen byder på det imponerende udendørs kunstværk i Geopark Odsherred ved Veddinge Bakker. Her har skolebørn lavet en skulpturpark af ikke mindre end 3.500 forskellige lermasker. Et imponerende skue, som begejstrer og imponerer de fleste. Dagens sidste besøg er på Odsherred Kunstmuseum, hvor du kan se landskabsmalerier fra 1900-tallet af Odsherreds særprægede, afvekslende og vilde natur i samspil med himmel og hav. Vi er tilbage på Rørvig Centret sidst på eftermiddagen. 

Det 800 år gamle Dragsholm Slot.

Det 800 år gamle Dragsholm Slot.

3. dag:  Odsherreds nordkyst – landlig idyl i middelalderen, klitter og krige

Vi kører i bus eller egen bil fra Rørvig Centret kl. 09.00 til Højby, hvor vi stopper ved kirken, som er en af de største og ældste kampstenskirker på Sjælland. Den er bygget i 1100-tallet men er særlig kendt for sine smukke kalkmalerier fra slutningen af 1300-tallet. Vi ser billedet af ærkeenglen Mikael, som er blevet udødeliggjort af Ebbe Kløvedal Reich i den historiske roman ”En engels vinger”.

Fra Højby går vores rejse videre gennem landskabet, som er skabt i istiden og har skabt et imponerende skue. Vi stopper ved Næsholm Borgruin, som nås via en genetableret pælebro over Nygård Sø. Når man står oppe på parkeringspladsen og kigger ned over området, så minder landskabet mest af alt om, hvad man kan opleve i det skotske højland.

Vi forlader den mørke middelalder og kører til Sjællands Oddes sydvendte skråninger, hvor vi skal besøge Odsherreds største vingård, Ørnberg. Her møder vi vinbonden, som viser os markerne med de grønne druer og den smukke udsigt over Sejerøbugten. Ørnberg Vin blev kåret til årets vinbonde i Danmark i 2014 og dyrker primært hvidvin, mousserende vin og dessertvin, der er kendt for en helt unik aroma. Vi slutter selvfølgelig besøget med at smage de friske vine, inden vi holder en frokostpause i Danmarks måske hyggeligste lystbådehavn, Odden. Her kan du spise din medbragte madpakke eller lade dig friste hos fiskehandleren på havnen, som efter sigende skulle lave Danmarks bedste fiskefrikadeller. Fra Odden kører ind til Nykøbing Sjælland, hvor du får lidt tid på egen hånd til at shoppe.

Dagens sidste besøg er i selskab med en lokalguide ved Skansehage, som blev anlagt af det danske forsvar under Englandskrigene. Her skal vi på en lille vandretur ved den største menneskeskabte indlandsklit, Højsandet, inden vi sidst på eftermiddagen kører tilbage til Rørvig Centret. 

Hos Ørnberg Vin skal vi til vinsmagning.

Hos Ørnberg Vin skal vi til vinsmagning.

4. dag:  Mellem Isefjordskysten og Sejerø Bugten – Annebergparken og picnic fra Det Vilde Køkken

Vi kører i bus eller egen bil fra Rørvig Centret kl. 08.30 til Annebergparken, som tidligere fungerede som et psykiatrisk hospital. I 2018 købte ægteparret Gitte Klausen og Morten Schantz den gamle 8.000m2 fredede bygning Grønnegården. Vi hører om deres passion og planer for ”Den Gule By”, som området tidligere kaldtes. Vi bliver vist rundt og besøger også det lille psykiatriske museum, som på interessant vis fortæller stedets historie fra 1900-tallet. I dag er stedet også hjemsted for fødevareproducenter og kusntnere med en paraply af aktører, som har lejet sig ind i det historiske kompleks. Vi hører både om dansk tang, og hvad man kan bruge dette til, samt Isøreis, som udelukkende producerer is fremstillet på naturgræsmælk. Vi besøger også kunstnerfløjen i den smukke gamle hovedbygning, som i dag rummer flere glædelige skæbner end fortidens triste.

Fra Annebergparken kører vi via Trundholm Mose, hvor man i 1902 fandt nationalklenodiet Solvognen, da man pløjede marken. Midt på dagen er vi fremme i Klint, hvor vi mødes med naturvejleder Jørgen Stoltz. Sammen går vi på opdagelse og samler spiselige urter ind, som vi skal nyde i det fri med en spændende picnickurv fra Det Vilde Køkken.

Eftermiddagen byder på oplevelser i Ulkerup Skov, hvor vi skal høre om skovlandsbyen fra 1300-tallet og se kunstneren Per Pandrups keramiske kutteklædte sjæle, som er omgivet af mystik og myter. På vej tilbage til Rørvig Centret stopper vi i Danmarks ældste landsby Sidinge, hvor vi i den lokale gårdbutiks hyggelige længer får mulighed for at smage og købe lokale lækkerier med hjem såsom saft, marmelader, chokolade og oste. 

Per Pandrups keramiske kutteklædte sjæle i Ulkerup Skov.

Per Pandrups keramiske kutteklædte sjæle i Ulkerup Skov.

5. dag: Hjemrejse

Det er blevet tid til at forlade vores dejlige feriecente. Kl. 10. returnerer bussen til København via opsamlingsbyerne.

Hotelinformation

Rørvig Centret****
VisSkjul

Rørvig Centret har en særdeles interesssant historie. Bygningen har engang været en privat villa, sidenhen blev det Postfunktionærernes Ferie- og Rekreationshjem, og i dag drives stedet som et moderne ferie- og konferencecenter.

Centret ligger i skønne rolige omgivelser blot ca. 300 meter, hvis du går af den hyggelige vej langs Isefjorden, fra Rørvig by og Rørvig Havn, som byder på en maritim og hyggelig atmosfære. På hotellet findes restaurant, og i forbindelse til denne er der adgang til en pragtfuld træterrasse, hvor man kan hygge sig når det er godt vejr. Rørvig Centret byder desuden på en dejlig park med en lille legeplads og en fælles grillplads til fri afbenyttelse. Der findes desuden en seperat bygning med nye fitnessfaciliteter, som gæster har gratis adgang, til samt en pavillion med bl.a. billiardbord. I hotellets reception er der adgang til gratis isvand, te/kaffe samt frugt. Der er mulighed for at leje cykler på Rørvig Centret for ca. 60 kroner pr. dag. 

Feriehuse og værelser

På Rørvig Centret kan du enten på i feriehus eller på hotelværelse i hovedbygningen eller i bygningen Badehotellet.

I hotellets hovedbygning bor du enten i stueetagen på temaværelser eller i juniorsuites på 2. sal. Der er ikke elevator på hotellet. Badehotellet er en selvstændig bygning i hotellets park. Bygningen er nyrenoveret, og stilen er ligesom vi kender den fra tv-serien af samme navn. Badehotellet ligger tæt på hovedbygningen. Midt i parken ligger lukusferiehusene, og bagerst i parken finder man standardferiehusene.

Prisen inkluderer ophold i luksusferiehus ved 4 personer (velegnet til eksempelvis to vennepar).

Mod tillæg kan der bestilles:

  • Standard feriehus for 2 personer    
  • Dobbeltværelse inkl. halvpension i Badehotellet
  • Eneværelse inkl. halvpension i Badehotellet    
  • Dobbeltværelse inkl. halvpension i hovedbygningen
  • Juniorsuite inkl. halvpension i hovedbygningen

Bestiller du ophold i enten hovedbygningen eller Badehotellet inkluderer prisen halvpension, bestående af morgenmad og middag serveret som anretninger. 

Luksusferiehus for 4 personer

Velindrettede og moderne feriehuse bygget i 2014. Hvert hus indeholder stue og delvist åbent køkken med spiseplads samt to soveværelser med elevationssenge. Hvert soveværelse har adgang til eget badeværelse. I køkkenet er der ovn, køleskab, kogegrej og al nødvendig service. I opholdsstuen er der spisebord, tv og sovesofa. Foran huset er der en skøn terrasse med bord og stole samt solseng. Husene ligger i Rørvig Centrets park, der grænser op til Sandflugtsplantagen. Der er gratis WiFi på Rørvig Centret. Dit feriehus er udstyret med sengelinned og håndklæder, og opholdet inkluderer forbrug af varme, strøm og vand. Ophold er uden forplejning og daglig rengøring. Slutrengøring er inkluderet.

Standard feriehuse til 2 personer

Disse ferieboliger er af ældre dato, og hvert hus indeholder stue og delvist åbent køkken med spiseplads samt to soveværelser med hver to enkeltsenge. Der er ligeledes to badeværelser, men disse ligger ikke med direkte adgang fra værelset, men fra husets fællesområde, hvorfor vi vælger at sælge disse standardhuse til to personer eller alternativt to singler, der kender hinanden. I køkkenet er der ovn, køleskab, kogegrej og al nødvendig service. I opholdsstuen er der spisebord, tv og sovesofa. Foran huset er der en skøn terrasse med bord og stole samt solseng. Husene ligger i den bagerste del af Rørvig Centrets park, der grænser op til Sandflugtsplantagen. Der er gratis WiFi på Rørvig Centret. Dit feriehus er udstyret med sengelinned og håndklæder, og opholdet inkluderer forbrug af varme, strøm og vand. Opholdet er uden forplejning og daglig rengøring. Slutrengøring

Dobbelt- og eneværelser i Badehotellet

Badehotellet er en seperat bygning beliggende i den forreste del af parken med udsigt til den indbydende træterrasse. Bygningen indeholder to dobbeltværelser og seks eneværelser med enkeltsenge. Alle værelser er nyrenoverede og har forskelligt design, men alt fremtræder lækkert og gennemført. Når man går ind i Badehotellet, føler man sig hensat til tv-serien af samme navn. Det er hyggeligt, og der er kræset for detaljerne. Både dobbelt- og eneværelser har tv og minibar samt badeværelse med hårtørrer. Opholdet inkluderer halvpension. 

Dobbeltværelse i hovedbygningen

I hovedbygningens stueetage findes dobbeltværelserne, som er indrettet med forskellige temaer. Der er eksempelvis postværelset, snedkerværelset og New York-værelset, og indretningen er med alle tænkelige rekvisitter fra det pågældende tema. Det er gennemført, og et ophold på disse værelser er en rejse i sig selv. Der er investeret meget tid og kræfter på at gøre alle værelser personlige og unikke. Dobbeltværelserne har privat terrasse, tv og minibar samt badeværelse med hårtørrer. Opholdet inkluderer halvpension. 

Juniorsuite med to værelser i hovedbygningen

På 2. sal i hovedbygningen finder man juniorsuiterne bestående af soveværelse og et mindre opholdsområde. Adgang til værelserne foregår via trapper - der er ikke elevator. Der findes fire juniorsuiter på denne etage, og disse afspejler ligeledes et tema, som er udført på elegant vis. Juniorsuiterne har tv og minibar samt badeværelse med hårtørrer. Opholdet inkluderer halvpension. 

Læs mere om Rørvig Centret her.

Eksempel på luksusferiehus.
Eksempel på luksusferiehus.
Eksempel på standard feriehus.
Eksempel på standard feriehus.
Eksempel på indretning i standard feriehus.
Eksempel på indretning i standard feriehus.
Eksempel på dobbeltværelse i Badehotellet.
Eksempel på dobbeltværelse i Badehotellet.
Eksempel på eneværelse i Badehotellet.
Eksempel på eneværelse i Badehotellet.
Eksempel på dobbeltværelse i hovedbygningen.
Eksempel på dobbeltværelse i hovedbygningen.
Eksempel på juniorsuite i hovedbygningen.
Eksempel på juniorsuite i hovedbygningen.
Restauranten på Rørvig Centret.
Restauranten på Rørvig Centret.