Aktiv nyhed!

Viborg · Vin og vandring · 2021

Busrejser
4 Dage

Tag med på en aktiv ferie til domkirkebyen Viborg. Her skal vi sammen gå nogle flotte vandreture og smage vine fra nær og fjern. Vi bor på det gode Golf Hotel Viborg.

Viborg er et godt udgangspunkt for både natur- og smagsoplevelser. På vores nye fire dages rejse oplever vi toppen af Danmark på Himmelbjerget, flotte vandreture og smagsfulde oplevelser, når vi skal på rundvisning og vinsmagning på et lokalt frugtvineri og hos en lokal vinbonde. Vi skal også på en spændende tur til verdens største kalkminer, Mønsted Kalkgruber, som består af mere end 60 kilometer underjordiske gange. Et besøg i Viborg er selvfølgelig ikke fuldent uden...

Tag med på en aktiv ferie til domkirkebyen Viborg. Her skal vi sammen gå nogle flotte vandreture og smage vine fra nær og fjern. Vi bor på det gode Golf Hotel Viborg.

Viborg er et godt udgangspunkt for både natur- og smagsoplevelser. På vores nye fire dages rejse oplever vi toppen af Danmark på Himmelbjerget, flotte vandreture og smagsfulde oplevelser, når vi skal på rundvisning og vinsmagning på et lokalt frugtvineri og hos en lokal vinbonde. Vi skal også på en spændende tur til verdens største kalkminer, Mønsted Kalkgruber, som består af mere end 60 kilometer underjordiske gange. Et besøg i Viborg er selvfølgelig ikke fuldent uden et besøg i den smukt dekorerede Domkirke, som vi besøger undervejs på en byvandring.

Vi bor på Golf Hotel Viborg, hvor forplejningen er i top, og hvor du kan koble helt af i krop og sjæl i hotellets spaafdeling med pool, sauna og udendørs spa. Hotellets placering gør også, at du nyde den omkringliggende natur på de dejlige promenader langs Søndersø.

Kort - Viborg - Vin og vandring - Sommer 2020

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
850,-
Afbestillingsforsikring
300,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm
250,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • 3 nætter på Golf Hotel Viborg****
  • 3 x morgenmad (2. og 4. dag)
  • 2 x frokost (1. og 4. dag)
  • 1 x frokostmadpakke (3. dag)
  • 3 x middag (1.-3. dag)
  • Byrundtur i Viborg
  • Besøg i Viborg Domkirke, inkl. entré
  • Vandretur på Inderøen ved Hald Sø 
  • Besøg hos Cold Hand Winery, inkl. vinsmagning og rundvisning
  • Besøg hos Mønsted Kalkgruber, inkl. entré
  • Vandretur mellem Mønsted Kalkgruber og Daugbjerg Kalkgruber
  • Besøg ved lokal vinbonde, inkl. rundvisning og vinsmagning
  • Besøg på gårdbutik
  • Rejseleder på hele rejsen

Opsamling på busrejser

Start din rejse på et af vores mange opsamlingssteder. Fold køreplanen ud for at se alle ruter og opsamlingstider.

Hovedrute 13 · Jylland

Udrejse Hjemrejse
06.15 Roskilde ved hjørnet af Køgevej og Ny Østergade 18.45
06.30 Høje Taastrup Station ved Banestrøget og taxiholdepladsen 18.30
07.00 København, Sjælør Station 18.00
07.30 Karlsunde ved motorvej (udrejse Cirkel K/vest og hjemrejse Shell/øst) 17.30
07.45 Ølby Station ved Netto 17.15
08.15 Ringsted Bane 16.45
08.30 Sorø Byterminal, ved rådhuset 16.30
08.45 Slagelse Station ved Nordre Stationsvej 16.15
09.15 Nyborg Station 15.45
09.30 Odense ved Simosevænget ved McDonalds/motorvej til Odense 15.15
10.45 Fredericia Station 14.30
Fold køreplanen ud Skjul køreplanen

Bemærkninger

Sværhedsgrad 1

Her kan alle være med, hvis man kan vandre 1-7 kilometer pr. dag på skovstier og i et let bakket terræn. Der er ingen svære forceringer på ruterne.

For at det skal være så let som muligt for dig at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitets­niveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier. Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer.

Du kan læse mere om de enkelte sværhedsgrader under "Praktiske oplysninger". Under rejsens program kan du desuden se, hvor mange kilometer vi tilbagelægger på de enkelte vandredage.

Dagsprogram

1. dag: Himmelbjerget og domkirkebyen Viborg

Om morgenen forlader vi Sjælland i vores 4-stjernede bus, og i ro og mag tager vi turen via Storebælt over Fyn til Jylland og Søhøjlandet.

Undervejs holder vi pause på Himmelbjerget, hvor vi nyder den smukke udsigt over Silkeborgsøerne. Her spiser vi frokost, inden vi fortsætter til Viborg. 

Inden længe ankommer vi til Golf Hotel Viborg, som er beliggende lige ud til den skønne Søndersø. Vel ankommet til hotellet samles vi til en byrundtur i Viborg. På byrundturen besøger vi Viborg Domkirke, som er flot dekoreret med freskomalerier af guldaldermaleren P.C.Skovgaard.

Vi nyder rejsens første middag sammen i hotellets restaurant. 

Inkluderede måltider: Frokost og middag.

Golf Hotel Viborg ligger lige ved Søndersø og nær Viborg Domkirke.

Golf Hotel Viborg ligger lige ved Søndersø og nær Viborg Domkirke.

2. dag: Vandretur på Inderøen ved Hald Sø og vinsmagning

De morgenfriske kan starte dagen med en tur i hotellets pool. Efter vi har nydt den store morgenbuffet, er vi klar til dagens vandretur.

Med komfortable sko på og vanddunken i rygsækken kører bussen os til rejsens første vandretur på Inderøen ved Hald Sø. Ruten tager os langs en natursti med bøgeskov, hede og udsigter over Hald Sø. Her er fin tid til at nyde naturen uanset årstiden.

Ved middagstid er vi tilbage ved bussen, som kører os tilbage til Viborg. Her har vi lidt tid på egen hånd, inden vi om eftermiddagen skal til rundvisning og vinsmagning på det lokale vinfrugteri, Cold Hand Winery. Her får vi en rundvisning og fortælling om produktionen af vin, inden vi får en smagsfuld oplevelse, hvor vi nyder adskillige vine med tilhørende snacks, oste, sødt og kaffe.

I løbet af eftermiddagen er vi tilbage på hotellet, hvor vi kan lade dagens indtryk synke, inden vi samles til en middag i hotellets restaurant. 

Vandring: Ca. 6 kilometer · Ca. 1,5 timer

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag. 

Vinsmagning hos Cold Hand Winery.

Vinsmagning hos Cold Hand Winery.

3. dag: Verdens største kalkminer og vinbondebesøg

Efter morgenmaden kører vi mod Mønsted Kalkgruber, som bestemt vil overraske dens besøgende med de store og flotte minegange. Her findes mere end 60 kilometer minegange, som gør Mønsted Kalkgruber til verdens største af sin slags. Nogle af gangene er så store som domkirker og andre så smalle, så ikke engang en fuldvoksen kan stå oprejst. Minerne rummer en grubeost-produktion, to underjordiske søer, et minitog og togskinner samt en biograf, som hver halve time projekterer kalkvæggene op i mørket med minens historie. Her er anlagt oplyste stier med gangbroer flere steder, men man kan udforske alle gange, som man ønsker.

Vi har god tid til at udforske minerne og det dertilhørende museum og kalkværk, inden vi skal på en ca. tre kilometer lang vandretur på en natursti mellem Mønsted Kalkgruber og Daugbjerg Kalkgruber. Undervejs spiser vi vores medbragte madpakke fra hotellet. Bussen venter på os ved Daugbjerg Kalkgruber. 

Om eftermiddagen skal vi på et besøg hos en lokal vindebonde lidt udenfor Viborg. Her får vi en rundvisning i vinmarkerne, introduktion til hans produktion samt smagsprøver på vinene brygget på danske druer. Vinbonden producerer desuden birketræsvin tappet direkte fra hans store birketræ. 

Vi afslutter dagen med middag på i hotellets restaurant.

Vandring: Ca. 3 kilometer · Ca. 1 time

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.  

Udforsk Mønsted Kalkgruber.

Udforsk Mønsted Kalkgruber.

4. dag: Gårdbutik og hjemrejse

Indled rejsens sidste dag med en stund i hotellets spaafdeling inden morgenmaden, eller sov længe. Om formiddagen pakker vi bussen og kører mod Sjælland.

Inden vi kommer helt ud af Viborg besøger vi en af områdets gårdbutikker, hvor vi kan se årstidens råvarer. Måske du også får lyst til at købe lidt lækkerier med hjem. Ved Lillebælt spiser vi frokost, og efter en behagelig køretur er vi tilbage på Sjælland først på aftenen.

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

På besøg hos en gårdbutik.

På besøg hos en gårdbutik.

Hotelinformation

Golf Hotel Viborg ****
VisSkjul

Golf Hotel Viborg ligger roligt og meget smukt ud til Søndersø. De enestående omgivelser og beliggenheden ved parken Borgvold er med til at skabe en skøn, fredfyldt atmosfære. Viborg Domkirke kan nås til fods på omkring ti minutter.

Hotellet har en hyggelig restaurant med udsigt til søerne i Viborg samt flere lækre wellnessfaciliteter, der byder på indendørs pool, udendørs jacuzzi samt en sauna, og som er til fri afbenyttelse under opholdet. 

Værelser

Vi bor i moderne eller klassisk møblerede værelser med tv, telefon, minibar, gratis WiFi og badeværelse med hårtørrer. Mange værelser har udsigt over søen.

Læs mere om hotellet her.

Best Western Golf Hotel Viborg.
Best Western Golf Hotel Viborg.
Eksempel på standardværelse på Best Western Golf Hotel Viborg.
Eksempel på standardværelse på Best Western Golf Hotel Viborg.
Restauranten på Best Western Golf Hotel Viborg.
Restauranten på Best Western Golf Hotel Viborg.
Nyd spaen på Golf Hotel Viborg.
Nyd spaen på Golf Hotel Viborg.

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.

Sværhedsgrader på vandreferier

Vælg den rigtige rejse 

På Vitus Rejsers aktive rejser får du motion og store naturoplevelser på dejlige destinationer i Europa, hvad enten det er på Pilgrimsvejen i Spanien, på Mimosevandring i Frankrig, i Østrigs alper eller blandt Danmarks smukke bakker og plantager. Alle vores aktive rejser byder på nøje udvalgte vandreture, hvor vi på bedste vis kombinerer motion med flotte naturoplevelser og klassiske kulturelle seværdigheder. 

Vi vandrer i et roligt tempo med små pauser undervejs, så vi i ro og mag kan nyde de flotte omgivelser og få sjælen med. Udover vores egen dansktalende rejse­leder, vil du på flere af rejserne også møde en lokal vandreguide. 

For at det skal være så let som muligt for dig at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitets­niveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier. Du kan se sværhedsgraden på de enkelte rejser under "Bemærkninger". Du finder afsnittet før "Dagsprogram".

Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer. Under rejsens program kan du se, hvor mange kilometer vi tilbagelægger på de enkelte vandredage. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt rejsen passer til dig, er du også altid velkommen til at kontakte vores rejsekonsulenter.  

Sværhedsgrad 1

Her kan alle være med, hvis man kan vandre 1-7 kilometer pr. dag på skovstier og i et let bakket terræn. Der er ingen svære forceringer på ruterne.

Sværhedsgrad 2

Man skal kunne vandre op til 15 kilometer pr. dag i et bakket terræn, primært på stier med moderate op- og nedstigninger. Enkelte forceringer må påregnes ved usikkert underlag. 

Sværhedsgrad 3

Man skal kunne vandre op til 20 kilometer pr. dag i bjerge eller svært terræn, hvor det kan gå stejlt op og ned. Underlaget er ofte klipper, høje trin, gedestier eller lignende.

Pakketips til vandreferier

Nedenfor har vi samlet et par tips til, hvad du med fordel kan pakke i kufferten, når du tager med Vitus Rejser på vandreferie.

Fodtøj

Det vigtigste er godt fodtøj, der sidder fast og har en tyk sål med kraftigt mønster, så man ikke skrider. Hvis terrænet er kuperet/ujævnt er det godt med støvler, som støtter om anklerne. På mindre krævende vandreferier, vil du kunne klare dig med vandresko eller vandresandaler. 

Teleskopstav

Hvis terrænet er kuperet, ujævnt eller glat (løse småsten, klippestykker eller våde sten) kan en teleskopstav være nyttig. Den er nem at transportere i rygsækken, når man ikke skal bruge den.

Rygsæk

Rygsækken skal sidde godt. Det bedste er en vandrerygsæk med en rem, der kan strammes over brystet og en rem, der hviler på hofterne. Remmen, som lukkes fortil, sørger for, at det er hofterne og ikke skuldrene, der bærer rygsækken. I rygsækken skal der både være plads til vand, regntøj, evt. madpakke og ekstra trøje samt alt det løse (solcreme, solbriller, kasket, kamera, mobiltelefon osv.).
 

Friluftsland - Spar 10% på udstyr til rejsen

Hos Friluftsland er de eksperter i at vejlede om godt og passende udstyr til vandreferier, og i deres butikker finder du et stort og bredt udvalg af vandrestøvler, rygsække, jakker og meget mere. 

Når du køber en rejse hos Vitus Rejser får du altid 10% i rabat hos Friluftsland. Rabatten gælder frem til afrejsedato, og for at opnå rabatten skal du fremvise dit rejsebevis i butikken. Rabatten gælder ikke på allerede nedsatte varer og kan ikke kombineres med andre rabatordninger.

Friluftsland kan besøges i København K, Fields, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Randers, Aarhus og Aalborg. Rabatten gælder også i Fjällräven Brand Store i København.