På en lille byvandring lærer vi Stresa at kende. Her finder du hyggelige, små gader, et indbydende torv og en meget smuk søpromenade. Efter byrundturen er der mulighed for at se nærmere på byen på egen hånd. Der er mange hyggelige steder, hvor man kan indtage frokosten eller blot nyde en kop god italiensk kaffe. Rejselederen er gerne behjælpelig med råd og tips. Midt på eftermiddagen mødes vi i en lokal vinstue, hvor vi skal have smagsprøver på diverse vine og den lokale brændevin, grappa.
Dagens udflugt går til Lago d'Orta. I Orta spadserer vi ad de stejle, brostensbelagte gader og oplever byens specielle stemning. I små både sejler vi til klosterøen San Giuglio, hvor vi nyder øens stilhed på en lille byvandring.
Vi har ikke inkluderet middag denne aften, så der er mulighed for selv at besøge en af de mange stemningsfulde restauranter i byen. Rejselederen kommer gerne med anbefalinger. Du kan også deltage i et ekstraarrangement med sejltur og middag.
Inkluderede måltider: Morgenmad.
Ekstraarrangement: Aftensejltur og middag
Om aftenen tager rejselederen os med ud på en sejltur til øen Isola Pescatori, hvor vi spiser middag på en lokal og hyggelig restaurant. Når mørket har lagt sig over søen og bjergene, sejler vi retur til Stresa. En storslået og stemningsfuld aftenudflugt. Bestilles og betales hos rejselederen. Udflugten koster cirka 50 euro.
6. dag: De Borromeiske Øer
Lago Maggiore er især kendt for de smukke Borromeiske Øer, og sammen med rejselederen besøger vi nogle af øerne på en lille sejltur med privat båd. Det kræver lidt balance at komme ombord i båden, men strabadserne belønnes med flotte oplevelser.
Øen Isola Bella er den hyggeligste af de tre øer - i baroktiden blev den ligefrem regnet som et vidunder! Den smalle havnefront er fyldt med boder, caféer og restauranter. En lokalguide viser os slottet Palazzo Borromeo på Isola Bella samt villaen på øen Isola Madre. Måske er vi heldige at se de flotte påfugle, som går frit omkring i den smukke have blandt planter og farverige blomster. Begge øer ejes af Borromeo-familien. Frokosten er i dag på egen hånd, men der er mange gode muligheder for at få sig et dejligt måltid. Vi er retur i Stresa midt på eftermiddagen, i god tid inden vi sammen spiser aftenens middag på hotellet.
Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.
7. dag: Den botaniske have Villa Taranto
Dagen i dag er sat af til en flot botanisk oplevelse. Med bussen kører vi til Pallanza, hvor vi skal besøge den botaniske have Villa Taranto med springvand, væksthuse, farvestrålende blomster og eksotiske planter. Det milde klima gør, at eksotiske planter fra hele verden kan trives her. Både sommer og efterår kan vi nyde synet af de mange forskellige blomster i den smukt anlagte park, og det er en fryd for sanserne at spadsere rundt i den velholdte have. Parken blev oprindeligt anlagt efter engelsk stil af den skotske kaptajn Neil McEacharn.
Der er god tid til at opleve parken, ligesom der også er mulighed for at tage en pause og købe en sandwich og noget køligt at drikke i havens café.
Midt på eftermiddagen returnerer vi til Hotel Moderno. Aftenens middag er på egen hånd, men rejselederen kommer gerne med forslag til hyggelige restauranter i Stresa.
Inkluderede måltider: Morgenmad.
8. dag: På egen hånd og markedsdag i Stresa
I dag er der marked i Stresa, og her er der altid mulighed for at gøre et godt køb. Besøg eventuelt byens botaniske have Villa Pallavicin, der er en fascinerende blomsterverden i alle regnbuens farver. Er du til en svømmetur i søen, er der også mulighed for det. Vi spiser middag sammen på hotellet om aftenen.
Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.
9. dag: De Schweiziske Alper
Det er tid til afsked med Stresa og Lago Maggiore. En betagende flot køretur venter, når vi passerer op gennem Alperne. Gennem Schweiz kører vi til vores overnatningshotel i Midttyskland, hvor middagen venter.
Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.
10. dag: Hjemkomst
Gennem Tyskland sætter vi kursen mod nord. Vi spiser frokost, inden vi med færgen Puttgarden-Rødby sejler hjem til Danmark, hvor vi ankommer henad aftentide.
Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.