Nyhed!

Tyrol & Gardasøen

Busrejser
9 Dage

En skøn rejse til to af vores absolutte favoritter - det hyggelige og naturskønne Tyrol samt Italiens charmerende Gardasø. Her venter hyggelige og naturskønne udflugter samt besøg i Innsbruck og Venedig.

Vi elsker Tyrol. I hjertet af den frodige delstat venter grønne alme, imponerende alpetoppe, hyggelige småbyer og klassiske tyrolerhuse med blomstrende balkoner. Vi bor i den hyggelige landsby Kirchberg in Tirol, som ligger lige syd for Kitzbühel. Under vores ophold besøger vi blandt andet Tyrols charmerende hovedstad, Innsbruck og tager på opdagelse i den flotte natur, når vi kører en flot panoramatur rundt om Kitzbühel-alperne.

Vi elsker også Gardasøen, så...

En skøn rejse til to af vores absolutte favoritter - det hyggelige og naturskønne Tyrol samt Italiens charmerende Gardasø. Her venter hyggelige og naturskønne udflugter samt besøg i Innsbruck og Venedig.

Vi elsker Tyrol. I hjertet af den frodige delstat venter grønne alme, imponerende alpetoppe, hyggelige småbyer og klassiske tyrolerhuse med blomstrende balkoner. Vi bor i den hyggelige landsby Kirchberg in Tirol, som ligger lige syd for Kitzbühel. Under vores ophold besøger vi blandt andet Tyrols charmerende hovedstad, Innsbruck og tager på opdagelse i den flotte natur, når vi kører en flot panoramatur rundt om Kitzbühel-alperne.

Vi elsker også Gardasøen, så efter nogle dejlige dage i frodige Tyrol, kører vi videre til den betagende og smukke Gardasø. Vi skal naturligvis nyde de dejlige omgivelser og sejle på søen, men programmets helt store højdepunkt er vores besøg i den eventyrlige, synkende by Venedig. Her har vi en hel dag til at fornemme byens storhed, historie og romantik.

Vi bor med inkluderet halvpension på pæne 3-stjernede hoteller, hvorfra vi sammen drager ud på spændende udflugter. Glæd dig til en dejlig rundrejse, der kombinerer alt det bedste fra både Tyrol og Gardasøen. 

Kort over Østrig og Italien - Tyrol & Gardasøen

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
850,-
Afbestillingsforsikring
395,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus
  • 5-stjernet bus: 15/9
  • 2 overnatninger i Tyskland
  • 3 nætter i Tyrol på Hotel Kirchenwirt***
  • 3 nætter ved Gardasøen på Hotel Doria*** eller Hotel Rubino***
  • 8 x morgenmad (2.-9. dag)
  • 3 x frokost (1. og 8. 9. dag)
  • 8 x middag (1.-8. dag) 
  • Byrundtur i Innsbruck
  • Entré til maleriet Riesenrundgemälde
  • Panoramatur gennem Kitzbühel-alperne
  • Udflugt til Venedig
  • Sejltur på Gardasøen 
  • Besøg i Malcesine
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Dagsprogram

1. dag: Gennem Tyskland

Via færgen fra Rødby til Puttgarden går turen sydpå gennem Tyskland. Undervejs spiser vi frokost på en hyggelig Gasthof, inden vi fortsætter sydpå mod vores overnatningshotel i Midttyskland.

2. dag: Tyrol og Kirchberg

Gennem Bayern nærmer vi os Alperne og passerer grænsen til Østrig ved Kufstein. Herefter kører vi den korte strækning til hjertet af Tyrol – landsbyen Kirchberg in Tirol nær Kitzbühel. Når vi er kommet på plads på vores værelser, hygger vi os med middag i restauranten på vores gode hotel Kirchenwirt. 

3. dag: Innsbruck 

Vi befinder os i Tyrol, så hvad er mere oplagt end et besøg i Tyrols hovedstad, Innsbruck? Innsbruck er en hyggelig og spændende by, som har bevaret provinsbyens charme. Vi tager på byrundtur med bus og til fods i centrum, hvor vi kommer forbi Hofburg, gågaderne og huset med det gyldne tag. Vi ser også Maria Theresia-søjlen og den lille triumfbue. Vi har tid på egen hånd i centrum af Innsbruck, inden vi kører ud til Riesenrundgemälde – det imponerende store maleri, som forestiller slaget på Bergisel under Tyrols frihedskamp. Vi er tilbage på hotellet om eftermiddagen, hvor der er tid til at slappe lidt af inden aftenens middag. 

4. dag: Rundt om Kitzbühel-alperne 

Glæd dig til dagens flotte panoramatur fra Kirchberg rundt om Kitzbühel-alperne. Vi kører gennem Brixental og ad Tiroler Bundesstrasse mod Zillertal. Herfra går turen sydpå mod Zell am Ziller og over Gerlos-passet. Vi holder pause ved Krimml-vandfaldene, som med 380 meter er Østrigs højeste vandfald. Krimml-vandfaldene ligger i Hohe Tauern Naturpark. Turen går herfra over Pass Thurn og via Kitzbühel, som også er kendt fra vinterolympiaden. Dagens panoramatur giver os et rigtig godt indtryk af den flotte natur i Tyrol samt de mange små hyggelige landsbyer, bøndergårde og de klassiske tyrolerhuse med træbalkoner og blomstrende pelargonier. Mere tyrolsk bliver det ikke! Vi er tilbage i Kirchberg om eftermiddagen, og om aftenen hygger vi os med middag i hotellets restaurant. 

5.dag: Gardasøen

Det er blevet tid til at forlade Tyrol og vende bussen mod Italien. Fra hjertet af Tyrol kører vi på Europas smukkeste motorvej over Europabroen sydpå mod Italien. Vores mål er den lille by Nago, som ligger lidt nord for Gardasøen med udsigt ned over Riva del Garda, Torbole og hele den nordlige del af Gardasøen. Efter vi har fundet os til rette på vores værelser, hygger vi os med rejsens første italienske middag på hotellet. 

6. dag: Gondolernes by Venedig 

Fra Gardasøen er der kun små to timer til den smukke, verdensberømte kanalby Venedig, som vi naturligvis skal besøge. Glæd dig til denne heldagsudflugt, som er et absolut højdepunkt på rejsen.  Vores egen danske bus kører os til Tronchettoen, og herfra sejler vi til Markuspladsen. Som bekendt foregår al transport i Venedig på charmerende vis med båd eller med de traditionsrige gondoler, som behændigt manøvreres gennem byens smalle kanaler eller tværs over hovedfærdselsåren Canal Grande. Vel ankommet til Markuspladsen begynder vi vores byvandring. Foran os ligger den imponerende Markuskirke samt det elegante Dogepalads, som i sin tid var sæde for regering og retsvæsen. Gennem smalle gyder og over små charmerende brolagte torve kommer vi frem til Rialtobroen med forretningsarkader og boder. Venedig har altid været kendt for glaspusterier og glasværksteder, hvorfor man alle vegne kan købe flotte vaser, lysestager og andet godt i kulørt glas. Vi har god tid i Venedig til at se os omkring på egen hånd - og der er nok at se på. Måske frister en gondoltur gennem smalle kanaler og under de utallige gamle broer? Uanset hvor slidt, den synkende by er blevet gennem tiden, er den stadigvæk henrivende, enestående og aldeles charmerende. Adriaterhavets dronning er en eventyrlig oplevelse. Vi er tilbage ved Gardasøen sidst på eftermiddagen.

7. dag: Sejltur på Gardasøen

I dag venter en afslappende dag, hvor vi tager på en hyggelig sejltur på Gardasøen fra Riva eller Limone til den charmerende by Malcesine. Her holder vi en pause, og vi har mulighed for at gå på opdagelse i byens snævre og snørklede gader. Måske har du lyst til for egen regning at tage med svævebanen op til toppen af Monte Baldo-bjerget, hvorfra der er en enestående udsigt over Gardasøen. Om eftermiddagen sejler vi retur til Limone eller Riva, hvor bussen henter os. 

8. dag: Mod Tyskland 

Med dejlige italienske minder i kufferten vinker vi farvel til Gardasøen og begiver os nordpå mod Tyskland. Undervejs holder vi pause og spiser frokost sammen. Middagen spiser vi på vores overnatningshotel i Midttyskland. 

9. dag: Hjemkomst

I dag tilbagelægger vi den sidste strækning gennem Nordtyskland. I Puttgarden stiger vi ombord på færgen, der sejler os til Rødby. Vi er tilbage i København først på aftenen.  
 

Hotelinformation

Hotel Kirchenwirt ***
VisSkjul

Familiedrevet hotel i ægte rustik Tyroler-stil, beliggende midt i landsbyen Kirchberg in Tirol i Brixendalen, bare seks kilometer fra byen Kitzbühel. Hotellet har restaurant, wellnessafdeling og elevator i hovedbygningen. 

Vi bor på pæne og rummelige standardværelser i hoved- eller sidebygningen, der alle er udstyret med tv, sikkerhedsboks, og gratis WiFi samt eget badeværelse med badekar eller bruseniche og hårtørrer. Mange af værelserne har desuden balkon. 

Læs mere om hotellet her. 
 

Hotel Rubino *** og Hotel Doria ***
VisSkjul

Ved Gardasøen bor vi på enten Hotel Doria eller Hotel Rubino. Begge hoteller ligger centralt i byen Nago, cirka halvanden kilometer fra Gardasøens bredder. Den lille by Nago ligger på et bjergplateau over Torbole i den nordlige ende af Gardasøen. De to hoteller er af samme standard og er under fælles ledelse. Hotellerne har enten have eller terrasse med havemøbler og begge hoteller har restaurant samt bar.

Vi bor på pæne værelser, der alle er udstyret med tv og sikkerhedsboks samt eget badeværelse.

Læs mere om Hotel Rubino*** her.

Læs mere om Hotel Doria*** her.