Intet tillæg for eneværelse!

Kärnten & Weissbriach

Busrejser
9 Dage

Velkommen til Østrigs lune hjørne, Kärnten, hvor gæstfrihed er et varemærke. Overalt bliver man modtaget med åbne arme, og det gælder især på det hyggelige hotel Brunnwirt. Her kan du slappe af i smukke omgivelser og tage med på udflugter til både Italien og Slovenien.

Du vil elske Weissbriach! På Hotel Brunnwirt er vi nemlig i gode hænder, og værtsparret, Barbara og Michael Sattlegger, gør en dyd ud af at forkæle deres gæster og øse ud af deres gæstfrihed. Det populære familiehotel repræsenterer Østrig, når det er bedst.

Rejsen inkluderer en god blanding af spændende udflugter, der både giver ro i sjælen og...

Velkommen til Østrigs lune hjørne, Kärnten, hvor gæstfrihed er et varemærke. Overalt bliver man modtaget med åbne arme, og det gælder især på det hyggelige hotel Brunnwirt. Her kan du slappe af i smukke omgivelser og tage med på udflugter til både Italien og Slovenien.

Du vil elske Weissbriach! På Hotel Brunnwirt er vi nemlig i gode hænder, og værtsparret, Barbara og Michael Sattlegger, gør en dyd ud af at forkæle deres gæster og øse ud af deres gæstfrihed. Det populære familiehotel repræsenterer Østrig, når det er bedst.

Rejsen inkluderer en god blanding af spændende udflugter, der både giver ro i sjælen og masser af oplevelser. Vi skal selvfølgelig tæt på de majestætiske bjerge, når vi kører ad den smukke panoramavej Villacher Alpenstrasse, og så sejler vi også en tur på den skønne Weissensee, der ligger få kilometer fra hotellet.

Turen går også til nabolandene Italien og Slovenien. I Italien besøger vi piazzaen i Udine, smager den berømte skinke i San Daniele og besøger den interessante by Venzone. I Slovenien oplever vi det olympiske skisportscenter ved Planica og nyder søen Bleds skønhed.

Vil du hellere blive hjemme en af dagene, er der gode vandrestier i nærheden af hotellet, og Barbara og Michael har altid gode ideer til aktiviteter.

Kort over Kärnten i Østig

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
0,-
Dobbeltværelse med balkon
250,-
Afbestillingsforsikring
420,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • 2 overnatninger i Tyskland
  • 6 nætter i Weissbriach på Hotel Brunnwirt***
  • 9 x morgenmad (1.-9. dag)
  • 3 x frokost (6., 7. og 9. dag)
  • 1 x frokost, inkl. drikkevarer og musik (3. dag)
  • 8 x middag (1.-8. dag)
  • Byvandring i Weissbriach med besøg i den gamle smedje
  • Vandretur til hotellets skovhytte
  • Udflugt til Slovenien med besøg ved Planica skihopcenter, i naturreservatet Zelenci og Bled
  • Besøg i Villach
  • Udflugt ad Villacher Alpenstrasse
  • Udflugt til Italien med besøg i Udine, i Venzone og rundvisning hos skinkeproducent i San Daniele
  • Sejltur på Weissensee
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Opsamling på busrejser

Start din rejse på et af vores mange opsamlingssteder. Fold køreplanen ud for at se alle ruter og opsamlingstider.
 

Hovedrute 3 · Udrejse Gedser - hjemrejse Rødby

Udrejse Hjemrejse
05.30 Roskilde, tæt ved banegården på hjørnet af Køgevej/Ny Østergade 20.45
05.45 Høje-Taastrup Station, Banestrøget ved taxiholdepladsen 20.30
06.30 København, Sjælør Station - tilslutning af opsamlingsrute 7 20.00
06.45 Karlslunde ved motorvej (udrejse Circle K, vest / hjemrejse Shell, øst) 19.30
07.00 Ølby Station ved Netto 19.15
07.35 Tappernøje ved motorvej (udrejse Circle K, vest / hjemrejse Shell, øst) - tilslutning af opsamlingsrute 4 og 5 18.45
07.45 Stensved, p-pladsen ved afkørsel 41 18.30
07.55 Højmølle Kro 18.15
08.15 Nykøbing Falster ved Cementen 18.00
08.30 Gedser ved Scandlines billetkontor --
--- Rødby, Scandlines-færgen ved kontrol 17.30

Opsamlingsrute 4

Udrejse Hjemrejse
05.00 Kalundborg Banegård 21.00
05.15 Svebølle Center 20.40
05.30 Jyderup Banegård 20.30
05.50 Ruds-Vedby Banegård 20.15
06.05 Slagelse, Nordre Stationsvej 20.00
06.20 Sorø Byterminal, ved rådhuset 19.45
06.40 Fuglebjerg ved kirken 19.30
07.00 Næstved ved banegårdspladsen 19.15
Skift i Tappernøje til hovedrute

Opsamlingsrute 5

Udrejse Hjemrejse
05.20 Nykøbing Sjælland Banegård 20.55
05.35 Vig forsamlingshus 20.40
05.40 Herrestrup ved busterminalen 20.35
06.00 Holbæk Banegård ved Jernbanevej 6 20.05
06.15 Tølløse Banegård 19.40
06.40 Ringsted Banegård 19.35
07.00 Haslev Banegård 19.15
Skift i Tappernøje til hovedrute

Opsamlingsrute 7

Udrejse Hjemrejse
04.15 Gilleleje Station 22.00
04.45 Helsingør Station ved sundsiden 21.30
05.15 Hillerød Station ved busterminalen, Nordre Jernbanevej 21.05
05.40 Holte Station ved Stationsvej 20.45
05.55 Lyngby Station ved Jernbanepladsen 1 20.30
Skift på Sjælør Station til hovedrute
Fold køreplanen ud Skjul køreplanen

Dagsprogram

1. dag: Mod Tyskland

Vi sejler med formiddagsfærgen fra Gedser til Rostock, hvor vi har inkluderet morgenbuffeten ombord. Overfarten tager godt 1,5 time, så der er rigelig tid til også at handle lidt i skibets butikker.

Fra Rostock går det sydover med passende pauser gennem Tyskland. Vi spiser middag på vores overnatningshotel i den nordligste del af Bayern. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

2. dag: Ankomst til Kärnten

Efter morgenmaden fortsætter vi turen sydpå. Først på eftermiddagen kører vi ind i Østrig ved Salzburg, hvor vi fortsætter gennem Tauerntunnelen. Sidst på eftermiddagen kører vi ind i Gitschdalen til Weissbriach. Familien Sattlegger står klar til at tage imod og har dækket bordene til den første middag på hotellet. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Promenaden i Kärnten.

Promenaden i Kärnten.

3. dag: Weissbriach 

Efter en god nats søvn og en dejlig morgenmad tager vi på byvandring i vores nye omgivelser. Vi besøger blandt andet den gamle smedje og kommer også forbi friluftsbadet, inden vi midt på dagen vandrer til hotellets egen hytte Holzknechthüttl, som ligger i skoven, cirka en times gang fra hotellet. Der er også mulighed for at blive kørt med bjergtaxien. I hytten får vi serveret en typisk, østrigsk frokost inklusive drikkevarer. Det hele med musikalsk ledsagelse.

Hen på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet, hvor du kan slappe af i den hyggelige Kärntnerstube inden aftenens middag. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Hotellets egen skovhytte Holzknechthüttl.

Hotellets egen skovhytte Holzknechthüttl.

4. dag: Udflugt til Slovenien

I dag tager vi på heldagsudflugt og besøger Sloveniens mest naturskønne område, hvor første stop er det olympiske skisportscenter ved Planica. Vi holder en kort kaffepause, mens vi beundrer hopbakkerne. Turen fortsætter til Zelenci-naturreservatet, hvor vi går en tur ad gangbroen langs det krystalklare vand. Ved søen Bled bliver der tid på egen hånd til at købe frokost, promenere langs søens bred eller køre med det lille turisttog rundt i området.

Vi er tilbage i Weissbriach sidst på eftermiddagen. Far Sattlegger har været i køkkenet det meste af dagen og har fremtryllet endnu en dejlig middag.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Idylliske Bled i Slovenien.

Idylliske Bled i Slovenien.

5. dag: Villach og Villacher Alpenstrasse

Den nærmeste store by er Villach, som vi besøger om formiddagen. Den historiske bydel er rigtig hyggelig, og der er mange indkøbsmuligheder. Over middag kører vi ud af byen og op i bjergene på den såkaldte Villacher Alpenstrasse, der er en panoramavej i De Julianske Alper. Vejen snor sig op ad bjerget i det næsten træløse landskab, og flere steder findes der udsigtsplatforme, hvorfra der åbenbarer sig guddommelige udsigter over dale og bjerge. I godt vejr kan man se til Italien og Slovenien.

I løbet af turen kommer vi op over 1.700 meter og når højdepunktet ved Rosstratte. Vi holder en god pause på toppen, så du kan nyde udsigten og eventuelt tage en lille vandretur ad den geologiske undervisningssti. Med hænderne godt på rattet styrer vores chauffør bussen sikkert ned igen, så vi også i aften kan sætte os til et veldækket bord på hotellet.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Villach tæt på Kärnten.

Villach tæt på Kärnten.

6. dag: Udflugt til Italien 

Endnu en oplevelsesrig heldagsudflugt venter os i dag, og vi starter dagen med at køre til Udine i Italien, hvor vi besøger den centrale piazza. Næste stop er landsbyen San Daniele, som er kendt for sine fremragende skinkeproducenter. Her skal vi på rundvisning blandt skinker i lange rækker, mens vi hører om arbejdet med at få den gode smag frem - og vi smager naturligvis på sagerne. Til frokost får vi serveret en klassisk italiensk pastaret med vin samt kaffe og kage.

Om eftermiddagen besøger vi landsbyen Venzone, der blev ramt af et kraftigt jordskælv i 1976. Lokalbefolkningen har selv genopbygget det historiske centrum af murbrokkerne. Vi besøger Venzones katedral, inden vi kører tilbage til Østrig. Der bliver serveret middag på hotellet i Weissbriach, når vi vender hjem fra dagens udflugt.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Skinke i italienske Udine.

Skinke i italienske Udine.

7. dag: Weissensee

Få kilometer fra hotellet ligger den skønne Weissensee, der både sommer og vinter er et yndet udflugtsmål. En stor del af området er fredet, så søen er omgivet af flot natur. Med en udflugtsbåd sejler vi en behagelig formiddagstur på søen.

Frokosten spiser vi på hotellet, og resten af eftermiddagen kan du bare slappe af og nyde den sidste dag i Weissbriach. Om aftenen får vi serveret afskedsmiddag hos familien Sattlegger.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Solnedgang over Weissensee.

Solnedgang over Weissensee.

8. dag: Midttyskland

Efter morgenmaden går det atter nordpå efter nogle dejlige dage i Østrigs lune hjørne. Vi holder pause med jævne mellemrum, og i løbet af dagen samler rejselederen op på vores besøg og fortæller lidt mere om Østrig og Tyskland. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores overnatningshotel i Midttyskland.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

9. dag: Hjem til Danmark

Vi tager det sidste stræk fra Midttyskland til færgen i Puttgarden og spiser frokost på vejen. Hen på aftenen er vi atter i Danmark, en god del oplevelser rigere.

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

Hotelinformation

Hotel Brunnwirt ***, Weissbriach
VisSkjul

Dejligt, familiedrevet hotel i den lille by Weissbriach i Gitschdalen. Her er service og gæstfrihed i højsædet, og værtsparret gør en dyd ud af at lære gæsterne at kende. Selve hotellet består af to huse, der er bygget sammen. Der er elevator i den nyeste bygning. Baren og restauranten befinder sig i hovedbygningen. I kælderen findes der et lille wellnessområde med to saunaer. Hele hotellet er bygget i typisk østrigsk stil med masser af træ, og i Kärntnerstuben kan man varme sig ved den oprindelige kakkelovn.

Værelser

Værelserne er forskellige i størrelse og indretning. De fleste dobbeltværelser har balkon (mod tillæg). Eneværelserne har ikke balkon. Der tilbydes et begrænset antal eneværelser uden tillæg. Alle værelser har badeværelse med badekar eller bruseniche, hårtørrer, tv, WiFi (mod betaling), og på de fleste værelser findes der også en sikkerhedsboks.

Læs mere om hotellet her.

Hotel Brunnwirt er bygget i typisk østrigsk stil med masser af træ.
Hotel Brunnwirt er bygget i typisk østrigsk stil med masser af træ.