Populær julerejse til Schweiz
Busrejser
8 Dage
I De Schweiziske Alper venter snedækkede og naturskønne omgivelser samt et skønt ophold på et familiedrevet hotel i den hyggelige landsby Savognin. Glæd dig blandt andet til årets største naturoplevelse på togturen med den berømte Bernina-ekspressen.

I Schweiz er der næsten altid garanti for hvid jul. Vi bor i den hyggelige by Savognin, der ligger smukt i midten af en dal, omgivet af det bjergrige landskab. Vi både bor og spiser godt på vores familiedrevne Hotel Piz Mitgel, hvor der venter os en skøn julestemning og masser af forkælelse. Måske frister en svømmetur i hotellets opvarmede udendørs pool lige ved siden af snedriverne?

Juleaften tilbringer vi i godt selskab på vores dejlige...

I De Schweiziske Alper venter snedækkede og naturskønne omgivelser samt et skønt ophold på et familiedrevet hotel i den hyggelige landsby Savognin. Glæd dig blandt andet til årets største naturoplevelse på togturen med den berømte Bernina-ekspressen.

I Schweiz er der næsten altid garanti for hvid jul. Vi bor i den hyggelige by Savognin, der ligger smukt i midten af en dal, omgivet af det bjergrige landskab. Vi både bor og spiser godt på vores familiedrevne Hotel Piz Mitgel, hvor der venter os en skøn julestemning og masser af forkælelse. Måske frister en svømmetur i hotellets opvarmede udendørs pool lige ved siden af snedriverne?

Juleaften tilbringer vi i godt selskab på vores dejlige hotel, hvor det rare personale sørger for, at vi får en skøn og hyggelig aften med lækker julemiddag, juletræ og godt med juleknas. 

Vi skal naturligvis også ud og se nærmere på Schweiz, hvor suveræne oplevelser venter i den fascinerende schweiziske natur. Glæd dig blandt andet til en spændende udflugt til Schweiz' ældste by Chur og en enestående togtur med Bernina-ekspressen gennem De Schweiziske Alper, hvor vi kommer over broer, lange tunneller og gennem smukke landskaber, man ikke tror mulige. En skøn rejse, fyldt med hyggelige stunder i godt selskab, nøje sammensatte udflugter og byrundture samt ikke mindst betagende naturoplevelser i nogle af Schweiz´ smukkeste områder.

Kort over Schweiz - Jul

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
950,-
Afbestillingsforsikring
500,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Kanetur, inkl. frokost
350,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • 5 nætter i Savognin på Hotel Piz Mitgel***
  • 2 overnatninger i Tyskland
  • 8 x morgenmad (1.-8. dag)
  • 3 x frokost (2. 7. og 8. dag)
  • 6 x middag (1.-3. og 5.-7. dag)
  • 1 x julemiddag (4. dag)
  • Besøg i Vaduz
  • Udflugt med Bernina-ekspressen til St. Moritz
  • Udflugt til Chur
  • Besøg i Lenzerheide
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Opsamling på busrejser

Start din rejse på et af vores mange opsamlingsteder. Fold køreplanen ud for at se alle ruter og opsamlingstider.

Hovedrute 3 · Udrejse Gedser - hjemrejse Rødby

Udrejse Hjemrejse
05.30 Roskilde, tæt ved banegården på hjørnet af Køgevej/Ny Østergade 20.15
05.45 Høje-Taastrup Station, Banestrøget ved taxiholdepladsen 20.00
06.30 København, Sjælør Station - tilslutning af opsamlingsrute 7 19.30
06.45 Karlslunde ved motorvej (udrejse Circle K, vest / hjemrejse Shell, øst) 19.00
07.00 Ølby Station ved DSB-kiosken 18.45
07.35 Tappernøje ved motorvej (udrejse Circle K, vest / hjemrejse Shell, øst) - tilslutning af opsamlingsrute 4 og 5 18.15
07.45 Stensved, p-pladsen ved afkørsel 41 18.00
07.55 Højmølle Kro 17.45
08.15 Nykøbing Falster ved Cementen 17.30
08.30 Gedser ved Scandlines billetkontor --
--- Rødby, Scandlines-færgen ved kontrol 17.00

Opsamlingsrute 4

Udrejse Hjemrejse
05.00 Kalundborg Banegård 20.30
05.15 Svebølle Center 20.10
05.30 Jyderup Banegård 20.00
05.50 Ruds-Vedby Banegård 19.45
06.05 Slagelse, Nordre Stationsvej 19.30
06.20 Sorø ved busterminalen 19.15
06.40 Fuglebjerg ved kirken 19.00
07.00 Næstved ved banegårdspladsen 18.45
Skift i Tappernøje til hovedrute

Opsamlingsrute 5

Udrejse Hjemrejse
05.20 Nykøbing Sjælland Banegård 20.25
05.35 Vig forsamlingshus 20.10
05.40 Herrestrup ved busterminalen 20.05
06.00 Holbæk Banegård ved Jernbanevej 6 19.35
06.15 Tølløse Banegård 19.10
06.40 Ringsted Banegård 19.05
07.00 Haslev Banegård 18.45
Skift i Tappernøje til hovedrute

Opsamlingsrute 7

Udrejse Hjemrejse
04.15 Gilleleje Station 21.30
04.45 Helsingør Station ved sundsiden 21.00
05.15 Hillerød Station ved busterminalen, Nordre Jernbanevej 20.35
05.40 Holte Station ved Stationsvej 20.15
05.55 Lyngby Station ved Jernbanepladsen 1 20.00
Skift på Sjælør Station til hovedrute
Fold køreplanen ud Skjul køreplanen

Dagsprogram

1. dag: Mod de snedækkede Alper

Vi sejler fra Danmark til Tyskland via færgen fra Gedser til Rostock, hvor vi har god tid til at nyde den store inkluderede brunch i færgens restaurant. På vejen sydover fortæller rejselederen om de forbipasserende landskaber og byer samt rejsens program. Målet for dagens køretur er Gera, hvor middagen og vores gode overnatningshotel venter.

Inkluderede måltider: Morgenmad (brunch) og middag.

Sankt Marien Kirken i Gera.

Sankt Marien Kirken i Gera.

2. dag: Velkommen i Alperne

Vi fortsætter rejsen gennem Sydtyskland og øst om Bodensøen til fyrstendømmet Liechtenstein, hvor vi gør et kort stop i hovedstaden Vaduz. Snart er vi i Schweiz, hvor de sneklædte alpelandskaber og det hyggelige Hotel Piz Mitgel i Savognin hilser os velkommen. Vi starter vores hyggelige ophold med sammen at nyde aftenens middag i hotellets restaurant. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Smukke Savognin som er vores hjem de næste par dage.

Smukke Savognin som er vores hjem de næste par dage.

3. dag: På egen hånd eller ekstraarrangement

Nyd en dag på egen hånd i Savognin, eller følg med på en kanetur gennem vinterlandskabet. Om aftenen samles vi i restauranten til en god middag og hyggeligt samvær. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Ekstraarrangement: Kanetur, inkl. frokost

Vi oplever det smukke, snedækkede landskab på en afslappende tur med en hestetrukken kane gennem dalen, hvor små schweiziske træhuse titter frem af sneen. Undervejs holder vi pause og spiser frokost. Vi lægger også turen forbi byen Davos, som er et yndet skisportssted og Europas højest beliggende købstad med sine hele 1.560 meter over havet. 

Davos er Europas højest beliggende købstad.

Davos er Europas højest beliggende købstad.

4. dag: Byvandring i Savognin og juleaften

Vi følger med vores hotelvært Sepp Waldegg på en hyggelig byvandring gennem Savognin. Her får vi lidt at vide om livet i Alperne og de lokale forhold. Byen ligger i 1.200 meters højde, og har du lyst til at komme endnu højere op, kan man på egen hånd tage en stolelift fra Savognin til Somtgant, der ligger i 2.000 meters højde. Herfra har man en enestående udsigt over det vinterklædte landskab. Om eftermiddagen lader vi op til juleaften med en hyggelig tur i skoven.

Juleaften fejrer vi på hotellet med en flot gallamiddag, hvorefter vi hygger os ved juletræet med salmer og juleknas. Senere på aftenen kan du vælge at deltage i den lokale midnatsmesse i byens kirke. En velsignet fred sænker sig over Alperne denne aften. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Tag stoleliften op til Somtgant, der ligger i 2.000 meters højde.

Tag stoleliften op til Somtgant, der ligger i 2.000 meters højde.

5. dag: Togtur med Bernina-ekspressen

Efter en stemningsfuld juleaften tager vi i dag på en flot togtur ad en af Europas mest spektakulære togstrækninger, nemlig Bernina-ekspressen. Det berømte tog tager os gennem enestående alpeland­skaber med udsigt til gletschere og områder med evig sne. Vi kører med de røde tog fra Tiefencastel til den mondæne skisportsby Skt. Moritz og retur til Tiefencastel. Man kan ikke andet end beundre det store anlægsarbejde, der er gået forud for denne spektakulære togstrækning i Schweiz. Køreturen er en suveræn oplevelse, og vi får virkelig et indtryk af de schweiziske bjerglandskaber. Om aftenen venter endnu en hyggelig middag hjemme i Savognin på Hotel Piz Mitgel.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Med Bernina-ekspressen kører vi turen fra Tiefencastel til Skt. Moritz.

Med Bernina-ekspressen kører vi turen fra Tiefencastel til Skt. Moritz.

6. dag: Udflugt til Chur

Den ældste by i Schweiz hedder Chur. Her har der boet mennesker i 5.000 år, og byen er i dag hovedstad i kantonen Graubünden. Rejselederen fører an på en byvandring gennem charmerende Chur, hvor vi blandt andet ser den 800 år gamle Skt. Maria-Katedral, som ligger højt hævet over det gamle centrum. Kirkens gotiske alter med mange figurer er bemærkelsesværdigt og stammer fra 1492. Chur har også en hyggelig bykerne med gågader og butikker, så der er sat lidt tid af til, at vi kan se os omkring på egen hånd, inden vi returnerer til Savognin. På hjemvejen gør vi også stop i den kendte skisportsby Lenzerheide. Hjemme på hotellet venter vores sidste middag i Schweiz for denne gang. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Chur med den 800 år gamle Skt. Maria-Katedral.

Chur med den 800 år gamle Skt. Maria-Katedral.

7. dag: Hjemad gennem Tyskland   

Vi forlader Alperne og Schweiz, og med flotte naturoplevelser i kufferten kører vi nordpå gennem Tyskland til vores overnatningshotel i Midttyskland. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

8. dag: Hjemkomst      

I ro og mag kører vi det sidste stykke nordpå. Vi spiser frokost i Nordtyskland, inden vi sejler med færgen fra Puttgarden til Rødby. Vi er fremme i København først på aftenen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

Hotelinformation

Hotel Piz Mitgel ***, Savognin
VisSkjul

Det familiedrevne Hotel Piz Mitgel ligger i den hyggelige schweiziske by Savognin, der er smukt beliggende i midten af en dal, omgivet af det bjergrige landskab i kantonen Graubünden. Hotellet er charmerende indrettet i typisk schweizisk stil, og hotelværten Sepp og hans personale sørger for, at vi føler os velkomne og godt tilpas. Hotellet har restaurant, lobby og have med opvarmet pool. Bemærk venligst, at hotellet ikke tager imod kreditkort ved betaling af drikkevarer. Det kan derfor være en god idé at medbringe Schweizer Franc hjemmefra. Der ligger desuden en hæveautomat lige ved siden af hotellet. 

Værelser

Vi bor på standardværelser, som alle er individuelt indrettet i hyggelig, rustik stil og udstyret med tv og gratis WiFi samt badeværelse.  

Læs mere om hotellet her.

Hotel Piz Mitgel.
Hotel Piz Mitgel.