Nu med 2 dage i Krakow!

Slovakiet & Tatrabjergene

Busrejser
9 Dage

Tag med på opdagelse i Slovakiet og Tatrabjergenes fantastiske landskaber. Rejsen krydres med en naturskøn tømmerflådesejlads på Dunajec-floden og to dage i Polens smukkeste by Krakow.

Tatrabjergene er kendt for sin enestående natur, og området omkring de højeste tinder er både omdannet til nationalpark og beskyttet af UNESCO. I disse smukke omgivelser finder man en unik flora og fauna med blandt andet murmeldyr, brune bjørne og vilde bjerggeder.

Vi bor i Tatranska Lomnica i hjertet af Tatrabjergene, hvor vi finder os fuldstændig omgivet af naturens skønhed. Herfra kører vi på udflugter og oplever nogle af de mange dejlige seværdigheder, som området er berømt...

Tag med på opdagelse i Slovakiet og Tatrabjergenes fantastiske landskaber. Rejsen krydres med en naturskøn tømmerflådesejlads på Dunajec-floden og to dage i Polens smukkeste by Krakow.

Tatrabjergene er kendt for sin enestående natur, og området omkring de højeste tinder er både omdannet til nationalpark og beskyttet af UNESCO. I disse smukke omgivelser finder man en unik flora og fauna med blandt andet murmeldyr, brune bjørne og vilde bjerggeder.

Vi bor i Tatranska Lomnica i hjertet af Tatrabjergene, hvor vi finder os fuldstændig omgivet af naturens skønhed. Herfra kører vi på udflugter og oplever nogle af de mange dejlige seværdigheder, som området er berømt for. På vej hjem til Danmark bor vi to dage i Krakow - Polens smukkeste by - hvor vi har rig mulighed for at gå på opdagelse i den dejlige by, og hvor du får mulighed for at opleve den enestående Wieliczka-saltmine.

 
Kort - Slovakiet - Tatrabjergene

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
850,-
Frokostbuffet Rostock-Gedser
150,-
Afbestillingsforsikring
390,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Wieliczka-saltminen
335,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus
  • 1 overnatning i Polen
  • 1 overnatning i Frankfurt an der Oder
  • 4 nætter i Tatranska Lomnica på Sorea Hotel Titris***
  • 2 nætter i Krakow på Hotel Vienna House Easy Chopin***
  • 1 x brunch (1. dag)
  • 8 x morgenmad (2.-9. dag)
  • 1 x frokost (2. dag)
  • 8 x middag (1.-8. dag)
  • 1 x 2 timers adgang til spa på Sorea Hotel Titris
  • Byvandring i Tatranska Lomnica
  • Besøg ved bjergsøen Strbske Pleso
  • Besøg på frilandsmuseum og Stara Lubovna-slottet
  • Rafting på Dunajec-floden
  • Byvandring i Krakow
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Dagsprogram

1. dag: Til Polen

Vi kommer til Nordtyskland med færgen fra Gedser til Rostock, og ombord på færgen har vi god tid til at hygge os med den store, inkluderede brunch. Tilbage på fastlandet kører vi gennem det østlige Tyskland og over grænsen til vores overnatningshotel i Polen. Om aftenen spiser vi middag sammen på hotellet.

2. dag: Gennem Tatrabjergene til Tatranska Lomnica

Dagen i dag byder på en flot køretur gennem de polske og slovakiske Tatrabjerge. Vi spiser frokost undervejs, og ellers skal du bare læne dig tilbage og nyde udsigten fra bussens vinduer. Målet for køreturen er vores hotel i bjergbyen Tatranska Lomnica, som ligger cirka 300 kilometer nordøst for Slovakiets hovedstad, Bratislava. Om aftenen hygger vi os med vores første middag på hotellet. 

3. dag: Tatranske Lomnica og bjergsøen Strbske Pleso

I dag skal vi se nærmere på vores nærområde i Tatranska Lomnica, som er en skøn ferieby året rundt. Om sommeren er byen udgangspunkt for mange vandrere, og om vinteren er byen et yndet skisportsted. Sammen med rejselederen tager vi på en lille byvandring i Tatranske Lomnica, og herefter er der tid til at se sig omkring på egen hånd. Fra hotellet er der cirka 20 minutters gang til svævebanen, som fører op i Slovakiets højeste bjerge Høje Tatra, som ligger på grænsen til Polen. En tur med svævebanen koster omkring 20 euro. Der er også mulighed for at besøge den Botaniske Have, som ligger i kort afstand fra hotellet. Måske vil du bare bruge formiddagen på en afslappende spadseretur rundt i byen. 

Om eftermiddagen kører vi til den krystalklare bjergsø Strbske Pleso. Bjergene og skoven omkring søen danner en betagende ramme, og vi går en tur i de smukke omgivelser. 

4. dag: Slottet Stara Lubovna og Dunajec-floden

I dag besøger vi Stara Lubovna-slottet og det tilstødende frilandsmuseum. Vi begynder på frilandsmuseet, så man kan vente der, hvis man ikke har mod på stigningen til slottet, der foregår ad en stejl sti. Det tager omkring 15 minutter at gå derop, men fra slottet bliver vi belønnet med en herlig udsigt. Om eftermiddagen byder vi på mild rafting på en ti kilometer lang rute ad Dunajec-floden. På tømmerflåder sejler vi i knap to timer langs grænsen til Polen gennem et naturskønt landskab. Det er en stor oplevelse at sejle ned ad floden, primært ved hjælp af strømmen.

5. dag: På egen hånd

Nyd en afslappende dag på hotellet og i de smukke omgivelser. Benyt dig eventuelt af hotellets spaadeling, hvor vi har inkluderet et to timers besøg. Vores rejseleder arrangerer desuden en tur med liften op til toppen af Lomnicky Stit, som går op til 2.634 meters højde. Liftturen er ikke inkluderet. Du kan også vælge at tage ud på en af de mange naturskønne vandreruter, der har deres udgangspunkt i byen.
 
Rejselederen arrangerer en tur med liften i Tatranska Lomnica.

6. dag: Krakow

Vi vinker farvel til Tatranska Lomnica og kører mod charmerende Krakow, hvor vi ankommer midt på dagen. Besøget indledes med en lille byvandring i det jødiske kvarter, inden vi går mod slottet og kommer ind i Krakows gamle bydel. Her besøger vi byens berømte torv med den store markedshal midt på pladsen. Krakow har et væld af hyggelige restauranter og caféer til rimelige priser. De fleste forretninger modtager kreditkort, og mange tager også betaling i euro, hvis man ikke har polske zloty ved hånden. Vi bor to nætter i Krakow på et centralt beliggende hotel, der ligger i kort afstand til den gamle bydel. Denne aften har vi middag i restauranten på hotellet. 

7. dag: På egen hånd eller Wieliczka-salminerne

Denne dag har du mulighed for at slappe af og udforske den dejlige atmosfære i Krakow. Du kan også deltage i vores spændende udflugt til de enestående Wieliczka-saltminer.
Om aftenen hygger vi os med middag i hotellets restaurant.

Ekstraarrangement: Udflugt til Wieliczka-saltminerne  
Den enestående Wieliczka-saltmine er en af verdens største og ældste saltminer, og den er da også opført på UNESCOs Verdensarvsliste. I minen er der blevet udvundet salt siden 1200-tallet og frem til 1996. I dag er minen en af Polens store turistattraktioner, hvor vi kommer 135 meter under jordens overflade og på en rundvisning oplever, hvordan minen er blevet omdannet til kapeller og sale med saltfigurer, relieffer og lysekroner af salt samt underjordiske saltsøer. Turen rundt i minen kræver at man kan gå 373 trappetrin ned og cirka tre kilometer i selve minegangene.   

8. dag: Frankfurt an der Oder

Vi forlader Krakow og kører gennem det sydlige Polen med Katowice og Wroslaw. Hen på eftermiddagen når vi frem til den polsk-tyske grænse og grænsebyen Frankfurt an der Oder, hvor vi spiser middag og overnatter.

9. dag: Hjemrejse

I ro og mag kører vi gennem Tyskland, og via Rostock-Gedser ankommer vi til Danmark om aftenen.

Hotelinformation

Sorea Hotel Titris ***
VisSkjul

Pænt og stort hotel i Tatrabjergene, beliggende nær centrum af Tatranska Lomnica. Ikke langt fra hotellet finder du flere gode vandrestier.  Hotellet har restaurant, bar, tennisbane og en stor have. Desuden byder hotellet på en stort  Aqua-Relax-center med to indendørs pools, whirlpool, sauna, wellnesscenter og mulighed for at bestille massage. Adgang til spaafdelingen er mod betaling. Der er gratis WiFi på fællesområderne.

Vi bor på standard dobbelt- og eneværelser med tv, telefon og sikkerhedsboks samt eget badeværelse med hårtørrer.

Læs mere om hotellet her.
Med kig til Tatrabjergene fra hotellet.

Hotel Vienna House Easy Chopin, Krakow***
VisSkjul

Rigtig godt hotel, beliggende cirka én kilometer fra Krakows gamle bydel, lige overfor Krakow Opera og bare 200 meter fra et sporvognsstoppested. Hotellet har restaurant og bar.

Vi bor på standardværelser med aircondition, tele­fon, tv, sikkerhedsboks, skrivebord, gratis WiFi og badeværelse med hårtørrer.

Læs mere om hotellet her.