Nyhed!
Busrejser
10 Dage

På denne bjergtagende nye rejse til Slovenien og Tyrol sætter vi spot på de store naturoplevelser. I Slovenien bor vi smukt ved den eventyrlige bjergsø Bled, omgivet af De Julianske Alper, og i Tyrol bor vi på det hyggelige Parkhotel i Matrei. Undervejs skal vi blandt andet sejle på Achensee og nyde en musikalsk aften med jodlende tyrolere.

Slovenien er den nordligste del af det tidligere Jugoslavien - beliggende op ad Østrig og Italien - og byen Bled ligger i den smukkeste del af det bedårende lille alpeland. Naturen er enestående ved den smaragdgrønne sø, der er omgivet af de...

På denne bjergtagende nye rejse til Slovenien og Tyrol sætter vi spot på de store naturoplevelser. I Slovenien bor vi smukt ved den eventyrlige bjergsø Bled, omgivet af De Julianske Alper, og i Tyrol bor vi på det hyggelige Parkhotel i Matrei. Undervejs skal vi blandt andet sejle på Achensee og nyde en musikalsk aften med jodlende tyrolere.

Slovenien er den nordligste del af det tidligere Jugoslavien - beliggende op ad Østrig og Italien - og byen Bled ligger i den smukkeste del af det bedårende lille alpeland. Naturen er enestående ved den smaragdgrønne sø, der er omgivet af de imponerende Julianske Alper. Det tidligere Jugoslaviens mangeårige leder, Tito, yndede at holde ferie i sin villa ved Bled. Her, ved Alpernes yderste forpost, har slovenerne levet i over 1.000 år med østrigerne mod nord og italienerne mod syd og vest. Det har præget den lille nation, som har taget det bedste fra de to nabolande til sig: Østrigsk orden og italiensk charme. Udover at nyde de skønne omgivelser i Bled skal vi også besøge skisportsbyen Kranjska Gora og landets charmerende hovedstad Ljubljana.

I Tyrol bor vi på et godt familiedrevet hotel i Matrei syd for hovedstaden Innsbruck. Tyrols maleriske sommerlandskab med grønne marker og huse med blomstersmykkede balkoner behøver næppe nogen introduktion. Vi skal nyde det betagende landskab på en sejltur på Østrigs højest beliggende sø, Achensee, og i Innsbruck skal vi naturligvis se huset med det gyldne tag og det imponerende Riesenrundgemälde. Vi oplever også Europas smukkeste motorvej over den imponerende Europabrücke, og på vej fra Slovenien til Østrig slår vi et smut ind i Italien.

Kort - Slovenien og Tyrol - Sommer 2019

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltværelse med søudsigt i Bled
800,-
Eneværelse
1.150,-
Afbestillingsforsikring
520,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus
  • 5-stjernet bus: 5/6
  • 2 overnatninger i Tyskland
  • 4 nætter i Bled i Slovenien på Hotel Park****
  • 3 nætter i Matrei i Østrig på Parkhotel****
  • 1 x brunch(1. dag)
  • 9 x morgenmad (2.-10. dag)
  • 1 x frokost (10. dag)
  • 9 x middag (1.-9. dag)
  • Byvandring i Bled 
  • Udflugt til De Julianske Alper, inkl. besøg i skisportsbyen Kranjska Gora 
  • Besøg i Tarvisio i Italien
  • Byvandring i Ljubljana
  • Besøg i Vipiteno i Italien
  • Panaramatur til Achensee, inkl. sejltur 
  • Besøg ved den olympiske skihopbakke på Berg Isel
  • Besøg ved Riesenrundgemälde, inkl. entré
  • Byvandring i Innsbruck
  • Tyroleraften med musik på Parkhotel
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Dagsprogram

1. dag: Gennem Tyskland

Med færgen fra Gedser til Rostock kommer vi hurtigt til Tyskland. Ombord nyder vi den store brunchbuffet, og der bliver også tid til at handle i færgens butikker. Vel ankommet til Tyskland sætter vores chauffør kursen mod vores overnatningshotel i Østtyskland, hvor rejsens første middag venter. Rejselederen fortæller undervejs om de spændende dage, der venter os i Slovenien og Tyrol. 

Inkluderede måltider: Morgenmad (brunch), middag.

2. dag: Gennem Østrig til Slovenien

Dagen byder på en smuk køretur gennem Sydtyskland og Østrig. Vi holder pause i Østrig, hvor der er mulighed for at finde frokost på egen hånd, inden vi sidst på dagen ankommer til vores gode Hotel Park Bled i Slovenien. Om aftenen hygger vi os med middag i hotellets restaurant. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, middag.

3. dag: Bled og De Julianske Alper

Rejselederen tager os med på en lille byvandring i den hyggelige by, hvor vi har en skøn udsigt til sølandskabet. Med cirka 11.000 fastboende indbyggere er Bled mere end bare en turistby. Efter en lille byvandring kører vi til De Julianske Alper, hvor vi besøger den berømte skisportsby Kranjska Gora, som ligger smukt omgivet af Sloveniens højeste bjerge. Herfra er der kun få kilometer til de store naboer Østrig og Italien. Efter en god pause kører vi videre gennem de smukke naturscenerier ind i Italien til Tarvisio. Tæt på Tarvisio på ligger endnu et fantastisk smukt naturområde med to søer, Laghi di Fusine. Glæd dig til denne udflugt, hvor vi får masser af frisk bjergluft i lungerne. Aftenens middag nyder vi sammen i hotellets restaurant. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, middag.

4. dag: Ljubljana

Ljubljana i Slovien kaldes ofte Europas hyggeligste hovedstad og ligger kun en times kørsel fra Bled. Den atmosfærefyldte by har været hovedstad i det selvstændige Slovenien siden 1991. Østrigerne kaldte byen Laibach og regerede her frem til 1918. Derfor ser man et utal af smukke og østrigsk inspirerede jugendhuse, som ligger langs floden Ljubljanica. De italienske cafeer langs floden og den afslappede stemning gør, at man føler sig godt tilpas. Vores rejseleder viser os byen på en lille byvandring, hvor vi skal se nogle af de pragtfulde bygninger i den historiske bydel, den karakteristiske dragebro og Presernov-torvet. Ved floden er der mange gode restauranter, hvor du har mulighed for at finde dagens frokost til en overkommelig pris. Vi kører tilbage til Bled sidst på eftermiddagen, hvor aftenens middag venter os i hotellets restaurant. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, middag.

5. dag: På egen hånd

Brug dagen, som du har lyst. I rask tempo kan du gå rundt om søen i Bled på under to timer. Det er også muligt at sejle ud til den lille ø midt på søen og besøge kirken, som er særlig populær blandt brudepar. Du kan enten leje din egen robåd eller blive sejlet ud til øen, mens du nyder den smukke, rene bjergsø. Rejselederen er gerne behjælpelig med råd til, hvor dagens frokost kan indtages inde i Bled. De, der har mod på det, kan gå op til den gamle borg, der ligger højt på et klippeplateau med en fænomenal udsigt over søen.Vi mødes til aftenens middag i restauranten på hotellet. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, middag.

6. dag: Via Vipiteno til Østrig

I dag tager vi afsked med Bled og sætter kursen mod Tyrol. Køreturen fører os gennem den sydlige del af Østrig via Villach og Lienz og ind i Italien. Herfra kører vi nordpå mod Brenner, men undervejs gør vi ophold i den charmerende lille italienske by Vipiteno. Her bliver der mulighed for at kigge i butikker og spise frokost på egen hånd.. Vi fortsætter op over Brennerpasset og kommer hurtigt frem til Matrei, hvor vores gode Parkhotel venter os. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, middag.

7. dag: Panoramatur til Achensee

Fra Matrei kører vi ad Europas smukkeste motorvej over den imponerende Europabro mod Innsbruck og videre ind i Inndalen og hjertet af Tyrol. Overalt ser vi grønne marker samt hyggelige gårde og huse med blomstersmykkede balkoner og små klokketårne på taget. Vi drejer fra ved Jenbach og kører op mod Achensee, som er Østrigs største sø, omgivet af Karwendel og Rofangebirge. Fra hovedbyen Pertisau tager vi på sejltur på den smukke sø - en særdeles flot naturoplevelse i et bjerg- og søområde, som både benyttes flittigt til vandring, sejlads, surfing, dykning og svømning. Såvel sommer som vinter er området ved Achensee et af Østrigs mest efterspurgte turistområder. Om aftenen hygger vi os med middag på hotellet.  

Inkluderede måltider: Morgenmad, middag.

8. dag:  Innsbruck

Tyrols hovedstad Innsbruck ligger kun cirka ½ times kørsel fra Matrei. Vi kører først op på Berg Isel med den olympiske skihopbakke og en flot udsigt over hele Inndalen og Innsbruck. Herefter går turen til Riesenrundgemälde, som er et 360 graders maleri. Panoramaet viser i detaljer slaget på Berg Isel og Tyrols frihedskamp, ledet af Andreas Hofer. Maleriet er ganske imponerende og meget livagtigt. Derefter er det tid til at se nærmere på Innsbruck. På en byvandring kommer vi både forbi Hofburg, gågaderne og huset med det gyldne tag. Innsbruck har et hyggeligt gågadecentrum med arkader, hvor der er forretninger og restauranter. Her finder du nemt et godt sted at spise frokost. Midt på eftermiddagen kører vi retur til Matrei, så du får lidt tid til at slappe af inden aftenens middag. I aften er der tyroleraften på hotellet med musikalske og jodlende tyrolere i læderbukser.

Inkluderede måltider: Morgenmad, middag.

9. dag: Mod Tyskland

Vi siger Auf Wiedersehen til Tyrol og kører ind i Tyskland, hvor vi skal overnatte på et godt hotel i Midttyskland på vejen hjem. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, middag.

10. dag:  Hjemrejse

Efter morgenmaden tager vi hjemturens sidste etape og kører gennem Tyskland mod færgen i Puttgarden. Frokosten spiser vi i Nordtyskland. Først på aftenen ankommer vi til København. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost. 

Hotelinformation

Hotel Park ****, Bled
VisSkjul

Hotel Park er et superlækkert, moderne og nyrenoveret 4-stjernet hotel med en smuk beliggenhed ved Bled sø. Hotellet har en skøn restaurant, som byder på en stor og alsidig morgen- og middagsbuffet. Derudover er der en stor lounge, bar, pool og sauna på stedet. 

Værelser

Vi bor i pæne dobbelt- og eneværelser, og alle værelser har balkon samt tv, telefon, minibar, gratis WiFi og badeværelse med hårtørrer. Mod tillæg har du mulighed for at bestille dobbeltværelse med søudsigt. 
Hotel Park ved Bled sø.
Hotel Park ved Bled sø.
Den skønne pool på Hotel Park med udsigt til Bled sø.
Den skønne pool på Hotel Park med udsigt til Bled sø.
En suite på Hotel Park med udsigt til Bled sø.
En suite på Hotel Park med udsigt til Bled sø.

Parkhotel Matrei ****, Matrei
VisSkjul

Parkhotel Matrei er et dejlig 4-stjernet hotel, beliggende i den hyggelige, tyrolerby Matrei am Brenner. Hotellet ejes og drives af familien Obojes, som gør alt for, at vi føler os velkomne. Hotellet er indrettet i typisk østrigsk stil med masser af udskåret træ og god plads til hygge.

Den traditionelle restaurant Enneberg & Hafner Stube serverer østrigske og tyrolske specialiteter samt et udvalg af internationale retter. Man gør meget ud af maden på hotellet, så her ser man frem til hvert måltid. Om morgenen serveres her en meget fin morgenbuffet. Hotellet har spa i kælderen, hvor der er dampbad og sauna, koldtvandsbad, infrarød kabine og afslapningsrum. Der er tilmed muligt mod betaling at få  massage. Der er desuden bar, en hyggelig terasse, skøn have samt gratis WiFi overalt på hotellet.

Værelser

Alle værelser har balkon, aircondition, tv, skrivebord, gratis WiFi og badeværelse med hårtørrer.

Læs mere om hotellet her. 
 

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.

Vigtig information om din rejse

Valuta

Der kan benyttes Euro på hele rejsen, både i Tyskland, Østrig og Slovenien.