Inkl. udflugt til Prag

Bøhmen · Lovosice

Busrejser
5 Dage

Den lille hyggelige by Lovosice ligger skønt ved Elben i Tjekkiet mellem Prag og den tyske grænse. Byen er et ideelt udgangspunkt for spændende udflugter i det omkringliggende område, og på det gode, 4-stjernede Hotel Lev forkæles vi og nyder livet.

Lovosice ligger for foden af Lovos ved de bøhmiske bjerge og har blot 10.000 indbyggere. Området er naturskønt, og der er en lokal og hyggelig stemning i den lille by. Vi bor på det dejlige 4-stjernede Hotel Lev, og herfra er der kun få hundrede meter til Elben, hvor du kan nyde et godt glas tjekkisk øl på en café med udsigt...

Den lille hyggelige by Lovosice ligger skønt ved Elben i Tjekkiet mellem Prag og den tyske grænse. Byen er et ideelt udgangspunkt for spændende udflugter i det omkringliggende område, og på det gode, 4-stjernede Hotel Lev forkæles vi og nyder livet.

Lovosice ligger for foden af Lovos ved de bøhmiske bjerge og har blot 10.000 indbyggere. Området er naturskønt, og der er en lokal og hyggelig stemning i den lille by. Vi bor på det dejlige 4-stjernede Hotel Lev, og herfra er der kun få hundrede meter til Elben, hvor du kan nyde et godt glas tjekkisk øl på en café med udsigt til floden. Rejsen byder desuden på mange inkluderede måltider og gode oplevelser.

Fra Lovosice er der kun cirka en times kørsel til Tjekkiets hovedstad, som vi naturligvis besøger. Når man opholder sig i Prag, får man Europas historie helt ind under huden, og de traditionelle ølkældre og fortovscafeer i skønne rammer gør Prag til et vidunderligt udflugtsmål. Byen er ikke lavet til store turistbusser, så vi indtager primært gader og stræder til fods, og på en afslappende sejltur på Moldau oplever vi også byen fra vandsiden. Rejsen byder derudover på et spændende besøg i den smukke by Melnik og på Skodafabrikkerne i Mláda Boleslav, hvor vi får et interessant indblik i den nu topmoderne bilproduktion.

Kort over Tjekkiet

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
650,-
Dobbeltværelse som eneværelse
900,-
Frokostbuffet Rostock-Gedser, inkl. drikkevarer
155,-
Afbestillingsforsikring
240,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus 
  • 4 nætter i Lovosice på Hotel Lev****
  • 1 x brunch (1. dag)
  • 4 x morgenmad (2.-5. dag)
  • 2 x frokost (2. og 3. dag)
  • 4 x middag (1.-4. dag)
  • Byvandring i Litomerice
  • Bryggeribesøg
  • Udflugt til Skodamuseet 
  • Besøg i Melnik
  • Udflugt til Prag, inkl. sejltur på Moldau
  • Sejltur på Moldau
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Dagsprogram

1. dag: Mod Tjekkiet

Efter en god brunch på færgen fra Gedser til Rostock kører vi gennem Tyskland med kurs mod Tjekkiet. Undervejs fortæller rejselederen om både Tyskland og Tjekkiet. Sidst på eftermiddagen krydser vi den tysk-tjekkiske grænse, hvorfra der ikke er langt til Lovosice og vores gode og hyggelige hotel. Rejsens middage spiser vi i hotellets restaurant, hvor de serverer traditionelle tjekkiske og internationale retter.  

Inkluderede måltider: Morgenmad (brunch), middag.

2. dag: Litomerice

På den anden side af Elben ligger den smukke middelalderby Litomerice. Byen har mange flotte, velbevarede bygninger og et hyggeligt torv. Vi nyder byen til fods på en lille byvandring, inden vi spiser frokost og smager byens øl på det lokale bryggeri. På tilbagevejen kører vi til et udsigtspunkt, hvorfra vi kan nyde den smukke udsigt over området og Elben.

​Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

Vi smager øl på det lokale bryggeri.

3. dag: Skodamuseet og Melnik

Skodafabrikkerne har levet en omtumlet tilværelse. Fra at være noget af det mest moderne i 1930'ernes bilindustri, til at stå mål for diverse vittigheder i 1980'erne og til igen i dag at være supermoderne. Vi besøger bilfabrikkerne i Mláda Boleslav og gennemlever hele udviklingen, når vi i egen bus kører rundt på fabrikken og får en rundtur på Skodamuseet. Efter en god frokost kører vi til Melnik, hvor vi fra byens slot skal se sammenløbet af Moldau og Elben. Vi kører langs Elben tilbage til Lovosice, Hotel Lev og aftenens middag.

Afr. 18/4 og 22/7: På disse rejser er fabrikken lukket pga. ferie, hvorfor vi kun besøger museet. 

​Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

960_lovosice_skodamuseum.jpg

Skodafabrikken i Mladá Boleslav.

Skodafabrikken i Mladá Boleslav.

4. dag: Prag til fods og til vands

Der er kun en lille times kørsel fra vores hotel til Prag - en af de smukkeste byer i Europa. Prag er altid et besøg eller et gensyn værd. Til fods spadserer vi gennem byen, og rejselederen viser de største seværdigheder frem. Vi oplever blandt andet rådhuspladsen med det astronomiske ur, Teynkirken, hvor Tycho Brahe er begravet, Karlsbroen og de små hyggelige gader i centrum, hvor hvert gadehjørne kan fortælle sin egen historie. Vi skal naturligvis også se det astronomiske ur, hvor de 12 apostle kommer frem en gang i timen. Byvandringen afsluttes med en afslappende sejltur på Moldau, så vi også kan se byen fra vandsiden. Der er god tid på egen hånd, og rejselederen kommer gerne med anbefalinger til gode frokost­restauranter og museer.  

​Inkluderede måltider: Morgenmad, middag.

Det astronomiske ur i Prag.

5. dag: Hjemrejse

Det er blevet tid til at tage afsked med Bøhmen. Efter morgenmaden kører vi ud af Tjekkiet og op gennem Tyskland. Ved Rostock tager vi færgen til Gedser. Vi er fremme i København om aftenen. 

​Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hotelinformation

Hotel Lev ****, Lovosice
VisSkjul

Moderne, 4-stjernet hotel beliggende ved hovedgaden i Lovosice, hvor der er mulighed for at shoppe lidt og besøge et lokalt værtshus. Hotellet har også en lille italiensk café og en lobbybar, så der er altid masser af liv og en familiær atmosfære. I hotellets gode restaurant serveres der varierede 3-retters menuer. Hotel Lev byder også på et lille wellnessområde med indendørs pool.

Værelser

De 37 pæne og rummelige værelser har telefon, tv, aircondition, sikkerhedsboks, minibar, WiFi mod betaling samt badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Mod tillæg kan der bestilles eneværelse samt dobbeltværelse som eneværelse.

Læs mere om hotellet her.

Eksempel på standardværelse på Hotel Lev i Lovosice.
Eksempel på standardværelse på Hotel Lev i Lovosice.