Ferie med royalt islæt

Caroline Mathildes Celle

Busrejser
5 Dage

Afslappende og indholdsrig ferie i Celle, perlen på Lüneburger Heide med idyl, bindingsværk og et islæt af dansk historie.

Utroligt, hvor meget man kan opleve på få dage uden at skynde sig! Oplev Hamborg og Lübeck og se slottet, som Caroline Mathilde blev forvist til efter affæren med Struensee. Vi bor i Celle, som også kaldes hedens hovedstad. De mange smukke middelalderhuse emmer af historie, og de hyggelige gader er fulde af gode butikker,

...

Afslappende og indholdsrig ferie i Celle, perlen på Lüneburger Heide med idyl, bindingsværk og et islæt af dansk historie.

Utroligt, hvor meget man kan opleve på få dage uden at skynde sig! Oplev Hamborg og Lübeck og se slottet, som Caroline Mathilde blev forvist til efter affæren med Struensee. Vi bor i Celle, som også kaldes hedens hovedstad. De mange smukke middelalderhuse emmer af historie, og de hyggelige gader er fulde af gode butikker, caféer og restauranter. Vi har garneret rejsen med en skøn sejltur på Aller-floden og et besøg i den fantastiske fuglepark i Walsrode, hvor vi kan opleve over 600 mere eller mindre farvestrålende fugle. Vores hotel ligger lige ud til Celles historiske bydel, og på denne busrejse har vi afsat masser af tid til at nyde opholdet i byen. Vores dygtige chauffør klarer det hele på rejsen til og fra Celle; vores dansktalende rejseleder bor i Celle og støder til os i byen.

Afrejse 31/7:
Denne rejse er med opsamling på og afrejse fra Bornholm, hvor vi fra Rønne sejler til Sassnitz i Tyskland og kører videre ud på eventyr.

Kort over Tyskland og Celle

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
475,-
Afbestillingsforsikring
235,-
Obl. administrationstillæg
69,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland (ej 31/7)
250,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus
  • 4 nætter på InterCityHotel Celle***
  • 4 x morgenmad (2.-5. dag)
  • Afr 31/7: 5 x morgenmad (1.-5. dag)
  • 2 x frokost (2. og 5. dag)
  • 4 x middag (1.-4. dag)
  • Pause i Hamborg (ej 31/7)
  • Byvandring i Celle
  • Besøg på slottet i Celle
  • Besøg i fugleparken Walsrode
  • Sejltur på Aller-floden (maj-september)
  • Udflugt til Hannover (kun april)
  • Pause i Lübeck (ej 31/7)
  • Dansktalende rejseleder på rejsemålet

Bemærkninger

På påskerejsen kan rækkefølgen af programmet være ændret på grund af helligdage.

Afrejse 31/7: Denne rejse er med opsamling på og afrejse fra Bornholm, hvor vi fra Rønne sejler til Sassnitz i Tyskland og kører videre ud på eventyr.

Dagsprogram

1. dag: Mod Celle

Med færgen fra Rødby til Puttgarden, og derfra videre til storbyen Hamborg, den store havneby ved Elben. Vi kan nå en lille byrundtur med bussen og se lidt af Reeperbahn, havnen og Binnenalster, inden der bliver tid til at se nærmere på byen på egen hånd. Hamborg er en rigtig indkøbsby, hvor især de mange overdækkede arkader er et besøg værd. Vi er i Celle sidst på eftermiddagen, tidsnok til at gå lidt på opdagelse inden middagen på hotellet.

Afrejse 31/7 · Bornholm: 
Via Rønne-Sassnitz sætter vi kursen mod Tyskland. Ombord på færgen nyder vi den gode morgenbuffet. Vi er i Celle sidst på eftermiddagen, tidsnok til at gå lidt på opdagelse inden middagen på hotellet.

 På vej til Celle besøger vi fascinerende Hamborg.

2. dag: Celle

Efter en god, solid tysk morgenmad træder vores danske rejseleder til. Hun har boet mange år i Celle, så hun kender hvert et hjørne af byen. Vi starter med en byrundtur til fods, hvor vi ser den historiske bydel. Her findes snesevis af romantiske bindingsværkshuse, mange med smukke træudskæringer - bl.a. det næsten 500 år gamle Hoppener Haus i hele seks etager. Bagefter besøger vi slottet, hvor den danske dronning Caroline Mathilde boede de sidste år af sit liv. Her endte hun sine dage blot 24 år gammel, landsforvist og uønsket i Danmark efter affæren med Struensee. Resten af dagen er til fri disposition. Middagen indtages på en restaurant i centrum af Celle.

 Slottet i Celle, hvor Caroline Mathilde residerede.

3. dag: Walsrode fuglepark

Blot en times kørsel fra Celle ligger en helt anden verden - den fantastiske fuglepark Walsrode. Her kan vi både møde verdens mindste og verdens største fugl samt de langt over 600 andre arter i parken. Har du lyst, kan du overvære spektakulære fugleshows både ude og inde, og det vækker altid begejstring, når fuglene fodres. Selve parken er på hele 24 hektar og huser også mængder af skønne blomster, planter og træer arrangeret i forskellige haver. Op mod 120 forskellige rhododendronarter og 70 forskellige roser er repræsenteret, så der er i høj grad også noget at se på for alle havebegejstrede. Først på eftermiddagen er vi tilbage i Celle, hvor der er god tid til at nyde byens charme og gode indkøbsmuligheder. Der er desuden flere gode muséer, bl.a. Bomann-muséet og Kunstmuseum Celle. Vi spiser middag på en restaurant i nærheden af hotellet.
Pelikan i Walsrode fuglepark.

4. dag: Sejltur på Allerfloden

Der er ikke noget program om formiddagen, så du kan tage det helt i dit eget tempo. Vores rejseleder kan både hjælpe med gode idéer til små udflugter eller lede dig hen til den rigtige forretning, hvis du søger noget bestemt. Celle er en god handelsby med masser af spændende forretninger. Floden Aller går gennem Celle, og lidt over middag mødes vi ved havnen og stiger ombord på en turbåd. I løbet af et par timer glider båden lige så stille gennem det idylliske landskab fra Celle til Winsen. Floden er meget smal, så vi kan nyde udsigten til naturen på nærmeste hold. I godt vejr kan man sidde ude. I Winsen venter bussen og kører os tilbage til Celle. Mon ikke vores rejseleder finder på noget, vi skal se på tilbagevejen? Vi spiser middag på en restaurant centralt i Celle.

NB! På rejsen i april sejler båden ikke, og vi besøger i stedet Hannover. 

Allerfloden.

5. dag: Hjemrejse

Vi forlader Celle og siger farvel til vores danske rejseleder. Vi stopper i Lübeck, hvor der vil være tid til at gå på opdagelse i det historiske centrum. Se f.eks. rådhuset med den usædvanlige gavl med byvåben og runde huller eller marcipanhuset Niederegger, hvor det er oplagt at finde en gave til naboen, der har vandet blomsterne. Lübeck var en betydende hanseby, og i 2015 åbnede et helt nyt museum om hansetiden. Byen kan desuden prale af hele tre Nobelprismodtagere - Thomas Mann, Willy Brandt og Günther Grass. Vi slutter besøget i Lübeck af med at spise frokost sammen på en hyggelig restaurant, hvorefter vi kører mod Puttgarten og færgen. Vi er i København først på aftenen.

Afrejse 31/7 · Bornholm:
Vi siger farvel til vores danske rejseleder, forlader Celle og sætter kursen mod Bornholm. Undervejs til færgelejet i Sassnitz passeres Schwerin og Stralsund. Ombord på færgen spiser vi frokost, inden vi med kufferten fyldt op af gode minder først på aftenen kommer hjem til Solskinsøen.

Hotelinformation

InterCityHotel Celle ***
Læs hotelbeskrivelsenSkjul hotelbeskrivelsen

Hotellet har en rigtig god placering lige overfor Celles historiske bykerne med bindingsværkshuse og i gåafstand til slottet. Enkelt indrettede værelser med tv, radio, minibar, WiFi og badeværelse med hårtørrer. Hotellet råder over en restaurant og bar samt elevator. Når man bor på hotellet, kan man benytte de lokale offentlige trafikmidler gratis.

Læs mere om hotellet her.
InterCityHotel Celle