Intet tillæg for eneværelse!

Elben & Pretzsch · Jul

Busrejser
5 Dage

Hold en festlig jul på det gode Parkhotel Pretzsch ved Elben i Sachsen-Anhalt, hvor vi fejrer julen efter de bedste danske og tyske traditioner.

En rejse til Pretzsch er aldrig kedelig - og slet ikke når man bor på Parkhotel Pretzsch, hvor værtsparret Mandy og Christoph Morgenstern altid formår at få gæsterne til at føle sig velkomne. Her er hjertevarme og en festlig atmosfære. I krydsfeltet mellem gode danske og tyske juletraditioner fejrer vi en hyggelig juleaften på Parkhotel Pretzsch, der disker op med en skøn 4-retters julemenu, juletræ, julesange og god julestemning. 

Byen Pretzsch ligger i et naturskønt område ved Elben, hvor der er

...

Hold en festlig jul på det gode Parkhotel Pretzsch ved Elben i Sachsen-Anhalt, hvor vi fejrer julen efter de bedste danske og tyske traditioner.

En rejse til Pretzsch er aldrig kedelig - og slet ikke når man bor på Parkhotel Pretzsch, hvor værtsparret Mandy og Christoph Morgenstern altid formår at få gæsterne til at føle sig velkomne. Her er hjertevarme og en festlig atmosfære. I krydsfeltet mellem gode danske og tyske juletraditioner fejrer vi en hyggelig juleaften på Parkhotel Pretzsch, der disker op med en skøn 4-retters julemenu, juletræ, julesange og god julestemning. 

Byen Pretzsch ligger i et naturskønt område ved Elben, hvor der er fred og ro. Men verdenshistorien har også været forbi området et par gange - Luther virkede i Wittenberg, og amerikanere og russere mødtes i Torgau i de sidste dage af 2. Verdenskrig. Vi besøger begge byer samt musikkens by, Leipzig. En skøn julerejse fyldt med natur, kultur og masser af hygge.

Kort Tyskland - Elben & Pretzsch

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
0,-
Afbestillingsforsikring
300,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • 4 nætter i Pretzsch på Parkhotel Pretzsch***
  • 5 x morgenmad (1.-5. dag)
  • 2 x frokost (3. og 4. dag)
  • 1 x frokost, inkl. øl, vin og vand ad libitum (5. dag)
  • 3 x middag (1. 2. og 4. dag)
  • 1 x 4-retters julemiddag (3. dag)
  • 1 x kaffe og Weinbrand (1. dag)
  • Byvandring i Leipzig
  • Udflugt til Wittenberg
  • Byvandring i Pretzsch
  • Udflugt til Torgau, inkl. vinsmagning
  • Trabi-køreskole
  • Bingospil med præmier
  • Fakkelvandring (hvis vejret tillader det)
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Opsamling på busrejser

Start din rejse på et af vores mange opsamlingssteder. Fold køreplanen ud for at se alle ruter og opsamlingstider.

Hovedrute 1 · Gedser-Rostock t/r

Udrejse Hjemrejse
05.30 Roskilde, tæt ved banegården på hjørnet af Køgevej/Ny Østergade 20.45
05.45 Høje-Taastrup Station, Banestrøget ved taxiholdepladsen 20.30
06.30 København, Sjælør Station - tilslutning af opsamlingsrute 7 20.00
06.45 Karlslunde ved motorvej (udrejse Circle K, vest / hjemrejse Shell, øst) 19.30
07.00 Ølby Station ved DSB-kiosken 19.15
07.35 Tappernøje ved motorvejen (udrejse Circle K, vest / hjemrejse Shell, øst) - tilslutning af opsamlingsrute 4 og 5 18.45
07.45 Stensved, p-pladsen ved afkørsel 41 18.30
07.55 Højmølle Kro 18.15
08.15 Nykøbing Falster ved Cementen 18.00
08.30 Gedser ved Scandlines billetkontor 17.30

Opsamlingsrute 4

Udrejse Hjemrejse
05.00 Kalundborg Banegård 21.00
05.15 Svebølle Center 20.40
05.30 Jyderup Banegård 20.30
05.50 Ruds-Vedby Banegård 20.15
06.05 Slagelse, Nordre Stationsvej 20.00
06.20 Sorø ved busterminalen 19.45
06.40 Fuglebjerg ved kirken 19.30
07.00 Næstved ved banegårdspladsen 19.15
Skift i Tappernøje til hovedrute

Opsamlingsrute 5

Udrejse Hjemrejse
05.20 Nykøbing Sjælland Banegård 20.55
05.35 Vig forsamlingshus 20.40
05.40 Herrestrup ved busterminalen 20.35
06.00 Holbæk Banegård ved Jernbanevej 6 20.05
06.15 Tølløse Banegård 19.40
06.40 Ringsted Banegård 19.35
07.00 Haslev Banegård 19.15
Skift i Tappernøje til hovedrute

Opsamlingsrute 7

Udrejse Hjemrejse
04.15 Gilleleje Station 22.00
04.45 Helsingør Station ved sundsiden 21.30
05.15 Hillerød Station ved busterminalen, Nordre Jernbanevej 21.05
05.40 Holte Station ved Stationsvej 20.45
05.55 Lyngby Station ved Jernbanepladsen 1 20.30
Skift på Sjælør Station til hovedrute
Fold køreplanen ud Skjul køreplanen

Dagsprogram

1. dag: Ankomst til Pretzsch

Vi har reserveret plads i færgens restaurant, så vi i ro og mag kan spise brunch under overfarten fra Gedser til Rostock. Herefter går det med passende pauser gennem delstaterne Mecklenburg-Vorpommern og Brandenburg, og undervejs fortæller vores vidende rejseleder om livet i Tyskland.

Hen på eftermiddagen ankommer vi til Pretzsch, der ligger i Sachsen-Anhalt. Vi spiser sammen på hotellet om aftenen, hvorefter vi hygger os med en kop kaffe og en Weinbrand. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

2. dag: Byvandring i Leipzig

Dagens udflugt går til Leipzig, der ligger i nærheden af Pretzsch. Adskillige store musikere og komponister kommer fra byen eller har haft deres virke her - J.S. Bach, Wagner og Mendelsohn-Bartholdy for bare at nævne et par stykker. På en byvandring kommer vi forbi operaen, koncerthuset Gewandhaus og Thomaskirche, der alle kan noget med musikken. I nyere tid har Leipzig imidlertid også genlydt af andre toner, nemlig dem fra de mange struber, der i 1989 fredeligt protesterede mod DDR-regimet - og vandt! Efter byvandringen er der tid til at gå på opdagelse på egen hånd. Besøg for eksempel byens hyggelige julemarked på Markt. Her er det også muligt at finde et par delikatesser, der kan udgøre en let frokost.

Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen, hvor man kan få kørekort til en Trabant. Trabi-køreskolen er altid et populært og sjovt arrangement. Aftenens middag er en særlig Trabi-menu, og bagefter er der bingospil med præmier.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Julemarkedet i Leipzig er altid et besøg værd.

Julemarkedet i Leipzig er altid et besøg værd.

3. dag: Wittenberg og juleaften

I dag besøger vi Lutherbyen Wittenberg, der ligger i nærheden af Pretzsch. I 1517 slog Luther sine 95 teser op på slotskirken i byen, og så var Reformationen i gang. Vi går en tur gennem den historiske by og ser blandt andet slottet og Lutherhaus, der i dag er verdens største reformationshistoriske museum. Butikkerne er åbne til midt på dagen, så du kan stadig nå at købe en lille julegave, hvis du står og mangler.

Frokosten spiser vi hjemme på hotellet, hvorefter vi går en tur gennem Pretzsch. Du har mulighed for at deltage i eftermiddagens julegudstjeneste i den lokale kirke. Om aftenen fejrer vi juleaften med en 4-retters julemenu, dans om juletræet og hygge efter de bedste danske og tyske traditioner. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Rådhuset i Wittenberg.

Rådhuset i Wittenberg.

4. dag: Torgau og 1. juledag

Verdenshistorien har sat sit præg på området omkring Pretzsch, og i dag besøger vi Torgau, hvor Luther opholdt sig af flere omgange. I den nyere historie er byen først og fremmest kendt som stedet, hvor de sovjetiske og de amerikanske tropper mødtes i slutningen af 2. Verdenskrig.

Sachsen er det nordligste vinområde i Tyskland, og hos en vinbonde får vi en vinsmagning og lidt at spise. Vi spiser middag på hotellet, og hvis vejret tillader det, afslutter vi dagen med fakkelvandring, bål og Glühwein. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Slotsgården i Torgau.

Slotsgården i Torgau.

5. dag: Hjemrejse

Efter morgenmaden er det tid til at sige farvel til Pretzsch og det venlige personale på Parkhotel. Med passende pauser kører vi nordpå, og midt på eftermiddagen tager vi færgen fra Rostock til Gedser. Vi får en sen frokostbuffet med drikkevarer inkluderet under overfarten, og hen på aftenen er vi hjemme i Danmark igen.

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

Hotelinformation

Parkhotel Pretzsch ***
VisSkjul

Hvad der mangler i luksus, har vores værtspar på hotellet i charme og hjælpsomhed. Christoph og Mandy Morgenstern sørger for, at vi føler os velkomne. På Parkhotel Pretzsch er gæsten i centrum, og her keder man sig ikke. Hotellet har restaurant, en hyggelig bar - og ikke mindst egen Trabi-kørebane.

Værelser

Vi bor på enkelt indrettede værelser med tv, telefon og badeværelse. Der er ikke elevator på hotellet, men mange værelser ligger i stueetagen.
 
Parkhotel Pretzsch ved Elben.
Parkhotel Pretzsch ved Elben.