Nyhed!

Romantiske Tyskland

Busrejser
6 Dage

Tag med på en hyggelig rejse til nogle af Tysklands bedste vinområder Franken, Baden og Württemberg. Her går vi på opdagelse i Sydtysklands romantiske omgivelser blandt middelalderborge, bindingsværkshuse og vinmarker - velkommen på Die Romantische Strasse.

Tyskland byder på flere forskellige turistveje, der hver har deres eget tema: Den Tyske Eventyrvej, Den Tyske Vinvej, Bindingsværksvejen og Den Romantiske Vej, som er målet for denne rejse. Die Romantische Strasse strækker sig fra Würzburg i nord til Füssen i syd. Som perler på en snor ligger de gamle romantiske middelalderbyer langs ruten og byder på smalle, brolagte gader, velbevarede bindingsværkshuse med pelargonier i...

Tag med på en hyggelig rejse til nogle af Tysklands bedste vinområder Franken, Baden og Württemberg. Her går vi på opdagelse i Sydtysklands romantiske omgivelser blandt middelalderborge, bindingsværkshuse og vinmarker - velkommen på Die Romantische Strasse.

Tyskland byder på flere forskellige turistveje, der hver har deres eget tema: Den Tyske Eventyrvej, Den Tyske Vinvej, Bindingsværksvejen og Den Romantiske Vej, som er målet for denne rejse. Die Romantische Strasse strækker sig fra Würzburg i nord til Füssen i syd. Som perler på en snor ligger de gamle romantiske middelalderbyer langs ruten og byder på smalle, brolagte gader, velbevarede bindingsværkshuse med pelargonier i blomsterkasserne og gamle bymure. Her er fantastisk hyggeligt, rart - og romantisk. 

Vi tager dig med til nogle af områdets klassiske seværdigheder, samtidig med at vi nyder livet og får gode oplevelser med langs ruten. Vi bor på det hyggelige Flair Hotel Weinstube Lochner, som ligger på torvet i Markelsheim, og hvor hotelværten er præmieret chefkok. Glæd dig til nogle hyggelige dage med vinsmagninger, spændende byvandringer og dejlig mad, når Tyskland viser sig fra sin romantiske side.

Kort over Tyskland - Romantiske Tyskland

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
1300,-
Afbestillingsforsikring
325,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus
  • 5-stjernet bus: 15/7
  • 5 nætter i Markelsheim på Flair Hotel Weinstube Lochner***
  • 5 x morgenmad (2.-6. dag) 
  • 2 x frokost (1. og 6. dag)
  • 5 x middag (1.-5. dag)    
  • Byvandring i Bad Mergentheim 
  • Byvandring i Würzburg 
  • Besøg på barokslottet Residenz i Würzburg
  • Vinkælderbesøg med vinsmagning i Würzburg
  • Udflugt med  traktor og vogn samt vinsmagning i vinbjergene
  • Udflugt ad Die Romantische Strasse
  • Besøg i Rothenburg ob der Tauber
  • Besøg i Herrgottskirche i Creglingen
  • Besøg i Kloster Bronnbach
  • Besøg i Wertheim 
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

Bemærk, at der tages forbehold for ændringer i rækkefølgen af udflugterne.

Dagsprogram

1. dag: Til Sydtyskland  

Fra Sjælland via Rødby-Puttgarden er vi hurtigt i Tyskland og sætter kursen sydpå mod Würzburg. Undervejs spiser vi frokost sammen i Nordtyskland. Vi er fremme på vores gode hotel i Markelsheim først på aftenen, hvor middagen venter. 

2. dag: Bad Mergentheim og Würzburg 

Om formiddagen skal vi se nærmere på vores nye omgivelser. Vi bor centralt i Markelsheim, som ligger lidt udenfor Bad Mergentheim. Med rejselederen tager vi på lille byvandring i Bad Mergentheim. På det brostensbelagte torv finder vi det gamle rådhus fra 1564. Overfor ligger tvillingehusene med St. Johannes Domkirken bagved, og foran rådhuset står byens brønd, Milchlingsbrunnen. I Mühlwehrstrasse står de smukke og velholdte bindingsværkshuse side om side. Efter byrundturen i Bad Mergentheim kører vi til Würzburg, som ligger smukt ved floden Main, omgivet af store vinmarker. Vi befinder os i vinområdet Franken, hvor vinen aftappes på de karakteristiske lave og flade flasker Bocksbeutel. Højt over byen Würzburg ser vi fæstningen Marienberg, som oprindeligt var residens for fyrstebiskopperne. Vi ser naturligvis også det imponerende barokslot Residenz, ligesom vi ser nærmere på Würzburgs gamle centrum. Her besøger vi en af de mange vinkældre og får os en dejlig vinsmagning, inden vi returnerer til Markelsheim.

3. dag: Udflugt i vinbjergene

I dag skal vi på tur i vinbjergene – og det er ikke veje, der egner sig til en stor turistbus. Vi kører derfor med en af de lokale vinbønder, som med traktor og vogn bringer os tæt forbi vinmarkerne og fortæller om vinsorter, arbejdet med at passe og pleje vinstokkene, høste druerne og fremstille den gode vin. Vi kører i vinområdet Württemberg, og på dagens udflugt får vi selvfølgelig smagsprøver på vinen med tilhørende brød og snacks. Det bliver til et par hyggelige timer i vinbjergene med godt humør i vognen. Om aftenen disker hotellet op med en lækker Tauberfränkisch-buffet.       

4. dag: Die Romantische Strasse og Rothenburg ob der Tauber   

Dagens udflugt går ad den berømte Die Romantische Strasse, og vi skal naturligvis besøge den verdenskendte middelalderby Rothenburg ob der Tauber. Byen er uden tvivl en af hovedattraktionerne på den romantiske vej på grund af den velbevarede bymur, renæssancerådhuset, de mange smukke bindingsværkshuse og juleudstillingen Käthe Wohlfahrt, hvor der er juleudsmykning året rundt. Vi har god tid i den hyggelige by, og på vores tur ad den romantiske vej gør vi også stop i Creglingen, hvor hovedattraktionen er Tilman Riemenschneiders fantastiske 3-fløjede altertavle i Herrgottskirche.

5. dag: Klosteret Bronnbach   

Vi besøger et af Sydtysklands bedst bevarede cistercienser-klostre Kloster Bronnbach ved Wertheim. Klosteret har mange aktiviteter og er hjemsted for kulturelle arrangementer, workshops samt udstillinger. Man dyrker og fremstiller vin her, og i klosterets eget vinotek kan du både smage vinen og købe nogle flasker med hjem. I Wertheim Village har du desuden mulighed for at besøge byens Outlet Center, hvor der sælges mærkevarer til rabatpriser. Wertheim har også et spændende glasmuseum med arbejdende værksted. På byens historiske torv finder vi et af de ældste og smalleste bindingsværkshuse i Franken, Zobel’s Haus No. 6. 

6. dag: Hjemrejse   

Efter hyggelige dage i de sydtyske vinområder kører vi hjemad mod Danmark og København. Undervejs spiser vi en sidste frokost sammen, inden vi med færgen fra Puttgarden til Rødby vender hjem til Danmark igen.
 

Hotelinformation

Flair Hotel Weinstube Lochner ***
VisSkjul

Familiedrevet og nydeligt hotel, beliggende direkte på torvet i Markelsheim, som er en lille forstad til Bad Mergentheim. På hotellet finder du en hyggeligt indrettet restaurant, krostue og rustik bar. Deruodver er der indendørs pool og sauna samt en dejlig terasse. Vores hotelvært er desuden præmieret chefkok.

Vi bor på nydelige værelser med tv og gratis WiFi samt eget badeværelse med hårtørrer.

Læs mere om hotellet her. 
 
Det hyggeligt familiedrevet hotel, midt på torvet i Markelsheim.