Schwerin, Wismar & Lübeck

Schwerin · Julemarked

Busrejser
3 Dage

Schwerin er Østersøens eventyrby med et charmerende julemarked, et imponerende slot og historien om en dansk dronning.

Danmark var i mange år tæt forbundet med Schwerin - den lille hovedstad i den nuværende delstat Mecklenburg-Vorpommern. Dronning Alexandrine voksede op på byens slot og blev siden gift med Christian 10. Vi besøger naturligvis slottet, Schwerins vartegn, der ligger idyllisk på en ø mellem to søer. Byens hyggelige julemarked er fyldt med boder med kunsthåndværk, smykker, strikvarer og meget mere. Den friske vinterluft fyldes hurtigt med duften af brændte mandler, lune kastanjer og tysk bratwurst. Er det køligt, giver et glas Glühwein altid varmen tilbage i kroppen. Vi tager turen...

Schwerin er Østersøens eventyrby med et charmerende julemarked, et imponerende slot og historien om en dansk dronning.

Danmark var i mange år tæt forbundet med Schwerin - den lille hovedstad i den nuværende delstat Mecklenburg-Vorpommern. Dronning Alexandrine voksede op på byens slot og blev siden gift med Christian 10. Vi besøger naturligvis slottet, Schwerins vartegn, der ligger idyllisk på en ø mellem to søer. Byens hyggelige julemarked er fyldt med boder med kunsthåndværk, smykker, strikvarer og meget mere. Den friske vinterluft fyldes hurtigt med duften af brændte mandler, lune kastanjer og tysk bratwurst. Er det køligt, giver et glas Glühwein altid varmen tilbage i kroppen. Vi tager turen fra Rostock i øst til Puttgarden i vest og besøger undervejs både Wismar og Lübeck. 

Kort over Tyskland og Schwerin

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
450,-
Afbestillingsforsikring
160,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus
  • 2 nætter på Mercure Hotel Schwerin Altstadt***
  • 1 x brunch (1. dag)
  • 2 x morgenmad (2. og 3. dag)
  • 1 x frokost (2. dag)
  • 1 x middag (1. dag)
  • Besøg i Bad Doberan
  • Byvandring i Wismar
  • Besøg på julemarked i Wismar
  • Byvandring i Schwerin
  • Besøg på julemarked i Schwerin
  • Rundvisning på Schwerin Slot
  • Byrundtur i Lübeck
  • Besøg på julemarked i Lübeck
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Dagsprogram

1. dag: Bad Doberan, Wismar og Schwerin

Selv om der ikke er langt til Mecklenburg-Vorpommern, er det rart med en pause på færgen fra Gedser til Rostock. Vi har inkluderet den store brunchbuffet, som du kan nyde i ro og mag. Fra Rostock kører vi mod vest til den lille by Bad Doberan. Er domkirken åben, kigger vi indenfor, hvor vi finder en dansk dronning begravet. Vi fortsætter mod vest til den gamle hansestad Wismar. På en spadseretur gennem centrum fortæller rejselederen om byen. Turen ender på torvet, hvor julemarkedet lyser op. Pladsen er en af de største i Tyskland, og de lave, gotiske gavlhuse danner en smuk ramme om julemarkedet. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Schwerin, der ligger tæt omgivet af hele syv søer. Vi spiser aftenens middag sammen på en restaurant nær hotellet. 

Inkluderede måltider: Morgenmad (brunch), middag.

Det festlige julemarked i Wismar.

2. dag: Byvandring og rundvisning på Schwerin Slot

I dag skal vi se nærmere på Schwerin. Sammen går vi til den gamle bydel, hvor vi blandt andet ser domkirken og den historiske bydel Schelfstadt. På en ø mellem Schweriner See og Burgsee ligger slottet, som også er byens vartegn. Her støder vi på en vigtig del af Danmarkshistorien, denne gang i form af den tyske hertuginde Alexandrine, der giftede sig med Christian 10. og blev dronning af Danmark. Efter en rundvisning på slottet spiser vi frokost på en restaurant i nærheden. Bagefter er der tid til at se nærmere på byens julemarked, der blandt andet er kendt for sine mange polske specialiteter. Om aftenen hjælper rejselederen gerne med at finde en lokal restaurant i det gamle centrum af Schwerin. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost.

På en rundvisning ser vi nærmere på Schwerin Slot.

3. dag: Lübeck og hjemrejse

Der er ikke langt til en anden af de gamle og berømte hansestæder, Lübeck. Gennem Holstentor kommer vi ind i den historiske del af Lübeck. Her finder vi flere imponerende kirker, blandt andet den gotiske Marienkirche, der har dannet forbillede for mange andre kirker ved Østersøen, samt rådhuset med de karakteristiske gavle med huller og våbenskjold. Lübeck var også hjemby for Thomas Mann, der i 1901 gav et billede af byens borgerlige liv i historien om Buddenbrooks. Interesserede kan besøge museet tæt på rådhuspladsen, hvor vi i øvrigt finder et andet af byens særkender: Niederegger Marcipan. Det hyggelige julemarked er blandt de mest kendte i Tyskland og åbner sidst på formiddagen. Der bliver tid til at snuse rundt på egen hånd i julemarkedets mange boder, hvor det også er nemt at finde lidt lækkert til frokosten. Midt på eftermiddagen tager vi færgen fra Puttgarden til Rødby og ankommer til Sjælør Station først på aftenen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Holsten Tor i Lübeck.

Hotelinformation

Mercure Hotel Schwerin Altstadt ***
VisSkjul

Moderne og enkelt hotel i Schwerin, beliggende lige ved gågaden og få minutters gang fra slottet og søerne. Hotellet har en lile bar, og fra hotellets tagterrasse er der udsigt til Schwerin Slot.

Værelser

Nydelige værelser med telefon, tv, skrivebord, gratis WiFi samt badeværelse med bruseniche og hårtørrer.

Læs mere om hotellet her.