Nyhed

Sri Lanka & Hikkaduwa · Langtidsrejse

Flyrejser
21 Dage

Giv dig selv et tropisk vinterfrikvarter under de vajende palmer på Sri Lankas gyldne sandstrande. Vi bor med halvpension på lækkert 4-stjernet hotel i feriebyen Hikkaduwa. Skal du have det lidt ekstra godt, kan du tilkøbe All Inclusive på hotellet samt en oplevelsesrig udflugtspakke.

Sri Lanka ligger sydøst for Indien, og kigger man på et kort, har øen nærmest form som en lille dråbe midt i Det Indiske Ocean. Her varierer landskabet fra fladt lavland til frodigt højland. Sri Lanka er bogstaveligt talt en skattekiste, da der her udvindes store mængder af ædelstene.

Srilankanerne er en farverig og venlig befolkning, som tager ualmindeligt godt...

Giv dig selv et tropisk vinterfrikvarter under de vajende palmer på Sri Lankas gyldne sandstrande. Vi bor med halvpension på lækkert 4-stjernet hotel i feriebyen Hikkaduwa. Skal du have det lidt ekstra godt, kan du tilkøbe All Inclusive på hotellet samt en oplevelsesrig udflugtspakke.

Sri Lanka ligger sydøst for Indien, og kigger man på et kort, har øen nærmest form som en lille dråbe midt i Det Indiske Ocean. Her varierer landskabet fra fladt lavland til frodigt højland. Sri Lanka er bogstaveligt talt en skattekiste, da der her udvindes store mængder af ædelstene.

Srilankanerne er en farverig og venlig befolkning, som tager ualmindeligt godt imod deres besøgende. De er ærlige, stolte af deres land og glæder sig til at vise os Østens tropiske juvel. Her bliver vi budt velkommen med et smil og et ”ayubowan”, som betyder ”må du leve længe”. 

Er du nysgerrig på det dråbeformede land, dets natur og kultur, har vi sammensat en spændende udflugts­pakke, der byder på ganske forskellige og skønne oplevelser. Vi ser blandt andet nærmere på landets hovedstad Colombo, sejler i Sri Lankas mangrove, besøger den gamle hollandske koloniby Galle og bliver klogere på srilankanernes naturmedicin. Du kan desuden tilkøbe to ekstraudflugter til lands og til vands, når vi tager på fotosafari i Udawalawe Nationalpark og sejler ud på hvalsafari i Det Indiske Ocean. 

Langs Sri Lankas kyster findes tropiske gyldne strande, hvor palmerne svajer i brisen. Vi bor på stranden på sydkysten i Hikkaduwa, som i 1970’erne var lidt af et hippiested. Området blev hårdt ramt af tsunamien i 2004,  men i dag har det populære ferieområde genfundet sin oprindelige charme. Her ser ganske enkelt bedre ud end nogensinde. Udover at nyde de smukke strande er der masser at foretage sig i Hikkaduwa, der er fyldt med små butikker, singalesisk kunsthåndværk, restauranter og cafeer. Vi bor på et af kystens bedste hoteller i gåafstand til centrum og direkte ud til stranden. Udenfor stranden findes der  desuden et fredet koralrev med store havskildpadder, der her bor i deres naturlige miljø. Vi har inkluderet halvpension, men vil du forkæles endnu mere, kan du tilkøbe All Inclusive på hotellet.

Kort over Sri Lanka - Langtidsrejse

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse · Marts
9.500,-
Eneværelse · November
7.500,-
All Inclusive på hotellet
3.800,-
Visum til Sri Lanka
330 ,-
Afbestillingsforsikring
1.560,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Ekstraarrangementer

Udflugtspakke
2.300,-
Hvalsafari
525,-
Fotosafari til Udawalawe Nationalpark, inkl. frokost.
950,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Colombo t/r
  • Alle skatter og afgifter, p.t. kr. 2.413,-
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 19 nætter i Hikkaduwa på Hikka Tranz****
  • 19 x morgenmad (3.-21. dag)
  • 19 x middag (2.-20. dag)
  • Orienterende byvandring i Hikkaduwa  
  • Rejseforedrag inden afrejse
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

Bemærk: Begge ekstraudflugter kræver en god fysik og anbefales ikke, hvis du døjer med eksempelvis dårlig ryg, knæ eller hofte. 

Dagsprogram

1 dag: Mod Sri Lanka

Vi møder vores rejseleder i Københavns Lufthavn, hvorfra vi sidst på eftermiddagen flyver med Qatar Airways via Doha til Sri Lanka. 

2 dag: Feriebyen Hikkaduwa 

Vi ankommer til Sri Lankas hovedstad, Colombo, først på formiddagen, hvorefter vi kører sydover på en ny ekspresvej til Hikkaduwa, som ligger på sydkysten. Efter et par timers kørsel er vi fremme ved vores 4-stjernede hotel Hikka Tranz, der skal være vores lækre rammer de kommende uger. 

God plads til afslapning på vores skønne hotel.

3. dag: Introduktion til Hikkaduwa

Vi følger med rejselederen på en orienterende gåtur på hotelområdet og i Hikkaduwa. Fra hotellet går vi først til kysten og ser på det fredede rev, der ligger tæt ved hotellets strand. Her er det ikke ualmindeligt at se store havskildpadder. Vi går også en tur ind til byen, så du får en idé om, hvor du finder det lokale apotek, spisesteder, supermarkeder, og hvor du kan få fat i den lokale valuta. Vi lægger turen ind forbi et lokalt buddhistisk tempel, inden du selv kan gå på opdagelse langs den fire kilometer lange strandpromenade.

Hikkaduwa med den fantastiske lange, brede strand.

4.-20. dag: Livsnyderi i Hikkaduwa

De næste uger kan du nyde livet på vores lækre hotel og ved områdets skønne strande. Har du tilkøbt udflugtspakken eller ekstraarrangementer kan du kombinere afslapning med store oplevelser på smukke Sri Lanka. Sammen hygger vi os med morgenmåltider og middage på hotellet. Læs om udflugtspakken og ekstraarrangementerne nedenfor. 

Nyd livet på de smukke strande ved Hikkaduwa.

21. dag: Hjemrejse

Vi starter dagen med at spise rejsens sidste morgenmåltid sammen på hotellet. I bus kører vi til Colombos lufthavn, hvorfra vi flyver med Qatar Airways via Doha til København. Vi ankommer allerede samme aften efter nogle dejlige uger i et sandt tropisk paradis. 

Udflugtspakken

Udflugtspakke: Byrundtur i Galle
Efter morgenmaden kører vi til Galle, som ligger 18 kilometer syd for Hikkaduwa på Sri Lankas sydspids. Byen har gennem tiden haft en fremtrædende rolle på Sri Lanka, og særligt i det 18. århundrede hvor den var under hollandsk herredømme. Den hollandske indflydelse gør sig gældende flere steder, og vi besøger Galles vartegn i den gamle bydel, det imponerende hollandske gamle fort med de 10 meter høje skanser. Vi skal også ind i den smukke hollandske kirke, som er mere end 250 år gammel. Her ligger flere prominente hollandske personer begravet, og det er interessant at studere de forskellige gravsten i gulvet, der fortæller historier om de, som er stedt til hvile netop her. Overalt i området ser vi bygninger fra kolonitiden. De fleste er blevet nænsomt restaureret, og mange offentlige instanser har i dag til huse i de gamle varehuse og bygninger. Efter byrundturen er der tid på egen hånd til at se sig omkring og finde noget frokost. Om eftermiddagen returnerer vi til vores ferieparadis i Hikkaduwa.

Galles vartegn, det gamle fort med de 10 meter høje skanser.

Udflugtspakke: Sejltur i mangroveområdet med besøg på blandt andet Cinnamon Island
På en spændende sejltur oplever vi bølgerne bruse i Det Indiske Ocean og sejler i et fascinerende sumplignende vådområde, som er fyldt med småøer, tæt regnskov og et unikt dyreliv. Her bor omkring 247 forskellige dyr, 70 fiskearter og 50 forskellige sommerfuglearter. Undervejs besøger vi blandt andet Cinnamon Island, hvor vi ser, hvordan de lokale fremstiller kanel ved at skrælle bark af et ganske særligt træ. Når den er tørret, er den pludselig blevet til en kanelstang! På den lille ø kommer indtægten fortrinsvis fra salget af kanel, som på Sri Lanka også bruges rigtig meget i det lokale køkken. I området ligger der adskillige større og mindre øer – mange endda beboet. Her leves et simpelt liv, og man forsøger at tjene til dagen og vejen ved at dyrke jorden eller ved at fiske. Vi befinder os ved Madu-floden, og økosystemet her er optimalt for forskellige vandplanter, fisk, insekter og andre dyr, heriblandt krokodiller. Mange af de lokale kan derfor også leve af at fiske krabber og rejer. I mindre både oplever vi det hele tæt på, og indimellem sejler vi ind under træerne, så vi kan se deres enorme forgrenede netværk af rødder.

Mangroveområdet med over 350 foreskellige dyrearter.

Udflugtspakke: Besøg i urtehave og på havskildpaddecenter
I bus kører vi cirka 40 minutter nordpå langs kysten, til vi kommer til den lille kystby Kosgoda. Her besøger vi en have, som er fyldt med urter og krydderier. På Sri Lanka foretrækker man at behandle almindelige og ikke alvorlige sygdomme med medicin, som er lavet af urter og olier, ganske som man gjorde for flere tusinde år siden. Måske har du hørt om Ayurveda-behandlinger, som er et alternativ til vestens piller. Vi bliver vist rundt i haven og hører om de forskellige planters egenskaber, og hvilke lidelser de bliver brugt imod. Har du eksempelvis hovedpine, kan man smøre en salve i tindingen, og har du stærkere smerter såsom tand- eller ørepine, vil du erfare at kanelolie er noget af et vidundermiddel. Du lærer også at lave den helt perfekte te til din krop, hvis du har ubalancer. Besøget afsluttes i stedets lille butik, hvor man kan købe de naturlige medicinprodukter. Efter det spændende besøg kører vi ud til kysten for at besøge et havskildpaddecenter. Havene omkring Sri Lanka er fyldt med liv, og her lever hele fem ud af syv havskildpaddearter, som alle er på listen over truende dyrearter. Vi følger havskildpaddens liv, fra den er et æg i sandet, til den er voksen – ja, nogle bliver helt op til 1,5 meter lange og med en vægt på mere end 270 kilo. Her ser vi havskildpadder med de smukkeste skjolde, man kan forestille sig, og hører om både de venlige og de mere aggressive havskildpadder. Besøget er ganske interessant, og de mennesker, som arbejder på centrene, er yderst dedikeret i deres arbejde med at redde disse dyr, som har levet i vandene i tusindvis af år, og hvis største trussel er det moderne menneske.

 I havene omkring Sri Lanka lever hele fem ud af syv havskildpaddearter.

Udflugtspakke: Sri Lankas hovedstad Colombo ​
Efter morgenmaden kører vi nordover på ekspresvejen til Colombo. Øens hovedstad rummer mere end 600 års historie, og her bor knap én million indbyggere i den centrale del af byen. Colombo overrasker de fleste – her er utroligt rent, og ved første øjekast minder den lidt om et lille Shanghai. Byen er fyldt med kontraster og rummer alt lige fra gamle templer, lokale markeder til en skyline af høje bygninger og shoppingcentre med dyre designerbutikker. Colombo er en by i rivende udvikling – den ene skyskraber rejser sig efter den anden. Her kan du se World Trade Center med de to tårne. Ja, sågar en vellignende kopi af Det Hvide Hus, finder man midt i denne storby, som desuden byder på smukt dekorerede gamle guldbesatte templer. Vi ser også de gamle kolonibygninger, blandt andet det mere end 150 år gamle og legendariske hotel Galle Face, som oser af historisk atmosfære. I selskab med en lokalguide får vi en god introduktion til hovedstaden, og ved frokosttid har vi tid på egen hånd til at gå på opdagelse. Prøv eksempelvis at tage en tuk tuk til Pettah-markedet, nyd en kop te i en af byens mange tehuse, eller kast dig ud i shopping på Paradise Road, hvor man kan finde et stort udvalg af det kunsthåndværk, som Sri Lanka er så kendt for; blandt andet træskærerarbejde og keramik. Sidst på eftermiddagen kører vi retur til sydkysten.

Smukke templer og skyskraber pryder Colombo.

Udflugtspakke: Sri Lankas håndværk med besøg i månestensmine og på maskefabrik
Sri Lanka er fyldt med traditioner og håndværk, og i dag har vi en kort køretur til Meetiyagoda, som er et af de steder i verden, hvor man finder flest månesten, og hvor de lokale srilankanere tror på, at deres region er blevet særligt velsignet af månen. Vi bliver vist rundt og ser blandt andet en mineskakt, der er ca. 10 meter dyb. Vi hører om arbejdet i minen og ser, hvordan de lokale tjekker om iltforholdene er i orden nede i minen. Vi ser, hvordan stenene bliver vasket, forarbejdet og slebet så de fremstår som smukke, skinnende blå og hvide sten. På Sri Lanka findes der store forekomster af ædelstene såsom rubiner og safirer, og sammenlignet med andre steder er priserne rimelige på smykkerne, som selvfølgelig fås med certifikat. Fra minen fortsætter vi cirka 10 kilometer længere nordpå til den lille by Ambalangoda, som er særlig kendt for at fremstille de farvestrålende masker, som man ser overalt på Sri Lanka. Her skal vi lære mere om de enkelte maskers betydning og magien bag dem. Maskerne bruges stadig af og til i de små landsbyer, når djævledansere skal drive de onde ånder bort, som blandt andet er skyld i sygdom. Efter dette interessante indslag kører vi tilbage langs kysten til hotellet.

De smukke, slebne sten fra månestensminen.

Ekstraarrangementer

Ekstraarrangement: Hvalsafari
Vi skal tidligt op i dag, ja faktisk så tidligt at restauranten på hotellet ikke er klar med morgenmaden endnu. Vi får derfor en lille morgenmadsboks med, som vi kan spise på busturen til Mirissa, som ligger cirka halvanden times kørsel fra vores hotel. Foran os venter en af de mest spændende udflugter, man kan deltage i på Sri Lanka, nemlig en hvalsafari. Mirissa er det mest optimale sted at starte sejlturen, og er vi heldige, oplever vi i dag både blåhvaler, finhvaler, kaskelothvaler og måske spækhuggere samt flere forskellige typer delfiner. Det sker også, at man ser de store blåfinnede tunfisk og flyvefisk. Hvalsæsonen starter i november og slutter i april, så vi skulle have gode muligheder for at få en oplevelsesrig dag. Vi stævner ud fra havnen kl. 7.00, hvor havet er mest roligt. Selve bådturen tager mellem tre og fem timer, afhængig af hvad vi ser undervejs. Vi er tilbage i Hikkaduwa først på eftermiddagen, og mon ikke at det så er blevet tid til en lille middagslur i palmernes skygge.  

Fantastiske oplevelser venter på hvalsafari, hvor vi møder havets kæmper.

Ekstraarrangement: Fotosafari til Udawalawe Nationalpark, inkl. frokost
Dyrelivet på Sri Lanka er imponerende. Der findes cirka 6.000 elefanter i Sri Lanka, og derudover selvfølgelig et væld af eksotiske fugle, slanger, vildsvin, aber og den største bestand i verden af leoparder samlet på et sted. Den asiatiske elefant er i høj grad en integreret del af den srilankanske kultur, hvorfor den også ofte kan opleves ved templer og til religiøse parader og ceremonier. Dagens udflugt starter tidligt, for vi har nogle timers kørsel foran os, inden vi når til Udawalawe Nationalpark. Undervejs spiser vi den medbragte morgenmadspakke. Dagen byder blandt andet på besøg ved et elefantunge-hjem. Her ser vi de mange ivrige unger i alle aldre få mælk og blive fodret. Elefantungerne her ville have haft en trist skæbne, hvis ikke dette hjem havde taget dem til sig. Når de er blevet gamle nok til at klare sig selv, sættes de igen ud i nationalparken. Vi kører også på på fotosafari i jeeps, hvor man kan være heldig at opleve hjorte, vildsvin, bøfler og den sjældne leopard. Dagens frokost spiser vi sammen på en lokal restaurant. Vi er tilbage på hotellet, når solen er gået ned og lige i tid til at nyde middagen i hotellets restaurant.

Bemærk venligst, at du skal være i en fysisk god form for at deltage i denne udflugt, da vejene i nationalparken er noget hullet, og turen i jeepen kan være en noget strabadserende affære. 

Oplev de mange dyr på fotosafari jeeps i l Udawalawe Nationalpark.

Hotelinformation

Hikka Tranz **** · Langtidsrejse
VisSkjul

Det flotte hotel Hikka Tranz by Cinnamon ligger på Sri Lankas sydkyst ved havet i Hikkaduwa, i gåafstand til sandstrand og den hyggelige bys centrum, der er fyldt med restauranter, cafeer og butikker. 

Mellem hotellet og stranden ligger den store pool omkranset af palmer, så du altid kan finde en skyggefuld plads til din solstol. Det er muligt at låne poolhåndklæder. Foran poolområdet findes et rev, hvor man jævnligt kan observere store havskildpadder. Hotellet har 150 værelser, en dejlig spaafdeling, hvor der blandt andet tilbydes massage mod betaling, og et Padi-certificeret dykkercenter. 

På Hikka Tranz by Cinnamon finder du tre restauranter; hovedrestauranten, der serverer buffet, samt to a la carte-restauranter. Der er desuden bar, poolbar og vinkælder. 

Måltider

I hovedrestauranten nyder vi den inkluderede halvpension, der består af morgenmads- og middagsbuffet. Vil du forkæle dig selv, kan du med fordel tilkøbe All Inclusive, hvor du udover den inkluderede halvpension får frokostbuffet samt lokale drikkevarer mellem kl. 10.00-24.00. Bemærk, at måltider serveret i de to specialrestauranter er mod tillæg - også ved tilkøb af All Inclusive.

Værelsestyper

Prisen inkluderer ophold i superior dobbeltværelse med balkon.

Mod tillæg kan der bestilles: 
  • Eneværelse (dobbeltværelse) med balkon.

Dobbelt- og eneværelser med balkon

Pæne superior værelser på ca. 36 m2 holdt i varme farver og med balkon. Balkonen er møbleret med siddearrangement. Alle værelser vender mod havet og mange har havudsigt.

Værelserne er indrettet med dobbeltseng eller enkeltsenge, siddearrangement, tv, telefon, minibar, strygejern, aircondition, sikkerhedsboks, kaffe- og tefaciliteter samt gratis WiFi. Badeværelserne har bruseniche samt hårtørrer. 

Hotelfakta

Læs mere om hotellet her. 
Poolen og udsigten til havet på Hikka Tranz by Cinnamon. Eksempel på et superior værelse på Hikka Tranz by Cinnamon. Restauranten på Hikka Tranz by Cinnamon. Hikka Tranz by Cinnamon set fra luften.

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.

Klima og temperaturer

Vejret på Sri Lanka

Information om din rejse til Sri Lanka

Bagage

På Qatar Airlines må du medbringe 30 kg i indtjekket bagage samt 7 kg i håndbagage. Din håndbagage må ikke overstige et samlet mål på 115 cm (længde + bredde + dybde).

Drikkepenge

Det er kutyme at give drikkepenge i Sri Lanka. Typisk giver man LKR 100, hvis man får hjælp til sin kuffert og på restauranter cirka LKR 200. Det er en privat sag, om man ønsker at give drikkepenge. 

Drikkepenge på udflugter, som er planlagt af Vitus Rejser, er inkluderet i udflugtspriserne. Er du i tvivl vedrørende drikkepenge, er du altid velkommen til at søge råd og vejledning hos rejselederen. 

Elektricitet

220 V. Stikkene er anderledes end i Danmark. Vi anbefaler, at man medbringer adapter.

Klima

Hikkaduwa: I november og marts ligger dagtemperaturen på mellem 30 og 31 grader. 

Pas

Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomsten.

Telefon

Mobilen virker i Sri Lanka, men man kan også vælge at købe et taletidskort, som man så kan bruge under sit besøg i Sri Lanka. 

Tempelbesøg

Fodtøj stilles uden for templerne. I tempelområder, og i selve templerne går man på bare fødder uden strømper. Medbring derfor gerne sandaler, som er lette at få af og på. Kvinder skal have skuldre tildækket.

Tidsforskel

I vores vintertid er Sri Lanka 4,5 time foran os (+4,5).

Vaccinationer

Der kræves ingen. Statens Seruminstitut og Rejseklinikken anbefaler dog visse vaccinationer. Se eventuelt www.rejseklinikken.dk eller www.vaccination.dk.

Vi anbefaler, at egen læge kontaktes ca. 6 uger før afrejse for nærmere information. Rejseklinikken i Charlottenlund tlf. nr. 39 63 01 15 giver rabat til Vitus Rejsers gæster. Medbring rejsebevis som dokumentation.

Valuta

Sri Lankanske Rupee (LKR).  100 LKR = 4 DKR (april 18). Langt de fleste international kredit kan anvendes, dog anbefales det, at man har nogle kontanter på sig til brug ved taxi kørsel, evt. drikkepenge og til indkøb i mindre butikker.

Visum

Der er visumpligt til Sri Lanka for danske statsborgere. Alle med dansk pas får 30 dages visum ved ankomsten. For at få et turistvisum skal man være forhåndsgodkendt og dette gøres online på følgende hjemmeside: http://www.eta.gov.lk/slvisa/

Forhåndsgodkendelsen koster $35 (ca dkk 228) per person. Registreringen er ganske let, og du modtager efterfølgende en elektronisk kvittering pr. e-mail. Visum udstedes på baggrund af denne i Colombo Lufthavn. Kvitteringen skal medbringes og forevises til rejselederen inden afrejsen i Københavns Lufthavn. Såfremt du har brug for hjælp til at foretage denne registrering, er du velkommen til at kontakte Vitus Rejser. Gebyr vil da være kr. 328 alt inklusive.