Nyhed!

Tallinn · Julemarked

Flyrejser
4 Dage

Gå ikke glip af et fortryllende juleeventyr i hjertet af den romantiske middelalderby Tallinn. Det er en fryd at opleve det eftertragtede julemarked i Estlands hovedstad, der regnes blandt de hyggeligste i hele Europa.    

I juletiden er Tallinns gamle bydel forvandlet til det smukkeste juleeventyr. Glæd dig til at opleve den julepyntede labyrint af smalle, brostensbelagte gader og stræder med granguirlander. I de romantiske omgivelser midt på det gamle Rådhustorv finder vi byens store juletræ og det meget hyggelige julemarked, der er flot omgivet af fine gamle palæer og velholdte huse. Boderne er fyldt til randen med julepynt, kunsthåndværk,...

Gå ikke glip af et fortryllende juleeventyr i hjertet af den romantiske middelalderby Tallinn. Det er en fryd at opleve det eftertragtede julemarked i Estlands hovedstad, der regnes blandt de hyggeligste i hele Europa.    

I juletiden er Tallinns gamle bydel forvandlet til det smukkeste juleeventyr. Glæd dig til at opleve den julepyntede labyrint af smalle, brostensbelagte gader og stræder med granguirlander. I de romantiske omgivelser midt på det gamle Rådhustorv finder vi byens store juletræ og det meget hyggelige julemarked, der er flot omgivet af fine gamle palæer og velholdte huse. Boderne er fyldt til randen med julepynt, kunsthåndværk, hjemmestrikkede sweatre og halstørklæder samt lækre estiske smagsoplevelser som minipandekager, julepølser og varme drikke. På pladsen er der næsten dagligt optræden i form af musik, sang og dans. Vi bor perfekt i gåafstand til alle byens seværdigheder og blot 700 meter til julemarkedet.

Tallinn betyder "danskerbyen", og Estlands historie er da også tæt knyttet til den danske. I 1219 erobrede Valdemar Sejr byen og det nordlige Estland, og ifølge legenden faldt Dannebrog ned fra himlen under dette felttog. Dannebrog havde således 800-års jubilæum i 2019.

Tallinn er den perfekte ramme for et ægte julemarked med stemningsfulde cafeer, hyggelige restauranter og spændende butikker med fine julegaver for få penge – og hvem ved, måske finder du endda en julegave til dig selv?

 

Kort - Tallinn Julemarked

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
450,-
Afbestillingsforsikring
195,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Tallinn t/r
  • Alle skatter og afgifter
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 3 nætter i Tallinn på Go Hotel Shnelli ***
  • 3 x morgenmad (2.-4. dag)
  • 2 x frokost (2. og 3. dag)
  • 1 x middag (1. dag)
  • Byrundtur i Tallinn
  • Byvandring i middelalderbyen
  • Besøg i Aleksander Nevsky-katedralen
  • Besøg i Den Danske Konges Have
  • Rundvisning på KGB museet, inkl. entré
  • Dansktalende rejseleder på rejsemålet

Dagsprogram

1. dag: Byrundtur i Tallinn

Ved middagstid flyver vi med Air Baltic direkte til Estlands hovedstad Tallinn. Efter ankomst tager vi på en spændende byrundtur, hvor vi blandt andet besøger Sangfestivalpladsen. Estland har været besat af Sovjetunionen i mere end 40 år. De Baltiske Landes stolte og mangeårige sangtradition blev en vigtig del i kampen for frihed fra det kommunistiske styre, og løsrivelsen fra Sovjetunionen blev derfor kaldt "Den Syngende Revolution". De store sangfestivaler - med op til 25.000 sangere iklædt farverige nationaldragter - afholdes hvert femte år og spænder over flere dage. Efter besøget på sangfestivalpladsen fortsætter vi gennem Rotermannkvarteret, hvor vi kan se noget af Tallinns moderne arkitektur. Vi kommer også til Frihedspladsen, hvor de russiske parader engang blev afholdt - i dag benyttes pladsen blandt andet til koncerter. Her ser vi det store glaskors, der er rejst til minde om Frihedskrigen i 1918-20 - en krig som mange danskere deltog frivilligt i.

Efter byrundturen ankommer vi til vores centralt beliggende hotel, hvor vi skal bo i tre nætter. Om aftenen nyder vi middagen på hotellet.

Inkluderede måltider: Middag.

Glaskorset på Frihedspladsen i Tallinn.

Glaskorset på Frihedspladsen i Tallinn.

2. dag: Julemarked i middelalderbyen

Glæd dig til den flotte byvandring i den juleklædte gamle bydel. At gå rundt i de smalle stræder er som en rejse tilbage i tiden. Vi besøger Aleksander Nevsky-katedralen med løgkupler og farverige ikoner - den smukke russisk-ortodokse kirke er flot renoveret og hører til blandt byens vigtigste seværdigheder. Turen fortsætter til Den Danske Konges Have, hvor et stort skjold i røde og hvide farver står til minde om stedet, hvor Dannebrog faldt ned fra himlen den 15. juni 1219. I Danmark fejres denne hændelse hvert år på Valdemarsdag, som er officiel flagdag. 

Det er svært ikke at komme i julestemning på Rådhustorvets hyggelige julemarked. Her mærker man duften fra varme drikke, lytter til julemusik og møder glade mennesker. Måske du skulle smage den berømte Vana Tallinn, der er Estlands svar på Gammel Dansk. Overalt præges pladsen af atmosfærefyldte restauranter og cafeer. Vi suger stemningen til os på turen over pladsen med de mange boder, og har tid på egen hånd inden vi hygger os med frokost på en dejlig lokal restaurant.

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

Julemarked på Rådhustorvet.

Julemarked på Rådhustorvet.

3. dag: Tallinn i Sovjettiden og julemarked

I dag tager vi et skridt tilbage til Sovjettiden, når vi besøger Hotel Viru, hvor det hemmelige politi, KGB, holdt til på hotellets 23. etage. På rundvisningen får vi et spændende indblik i den måde, KGB udspionerede turister. To velbevarede værelser fortæller om livet med overvågning, registrering, båndoptagelser og aflytning med skjulte mikrofoner i lamper, askebægere, tallerkner osv. Det hemmelige politi var et gigantisk apparat for intern overvågning af befolkningen og udenlandske besøgende, og det er interessant at høre om de to verdener – turisternes og virkeligheden for det estiske folk. Ved Sovjetunionens kollaps i 1991 forlod KGB Estland, og alt aflytningsudstyr er efterladt intakt, som da det blev benyttet på hotellet gennem næsten 20 år. Personlige beretninger gør dette besøg meget levende. Fra toppen af hotellet nyder vi den fantastiske udsigt over byen, inden vi nyder en herlig russisk frokost på en lokal restaurant.
 
Om eftermiddagen er der tid til at udforske julemarked på egen hånd. Tag også et kik ind i den lille sidegade Katarinas Passage, hvor lokale kunstnere har deres værksteder med glas, keramik, billedkunst, patchwork, ravsmykker, bogbinderi m.m. Vi kan også anbefale en kop kaffe og et stykke marcipankage på Café Maiasmokk fra 1864.

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

Viruporten med Hotel Viru i baggrunden.

Viruporten med Hotel Viru i baggrunden.

4. dag: Hjemrejse

Sidst på formiddagen flyver vi med Air Baltic direkte til København.

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Solen står op bag et vinterklædt Tallinn.

Solen står op bag et vinterklædt Tallinn.

 

Hotelinformation

Go Hotel Shnelli ***, Tallinn
VisSkjul

Hotellet har en fantastisk beliggenhed i hjertet af Tallinn, blot 550 meter til centrum af den gamle middelalderby og tæt på banegården, hvor der er skabt et helt nyt kunstnerkvarter med spændende butikker og restauranter. Det nyrenoverede hotel har et lille spa- og wellnesscenter, elevator, hyggelig bar og restaurant samt sikkerhedsboks i receptionen. 

Værelser 

Vi bor i pæne 17 m2 store superiorværelser med udsigt mod den gamle bydel. De nyrenoverede værelser er klassisk indrettet med træmøbler, skrivebord, tv, gratis WiFi og badeværelse med badekar eller bruseniche samt hårtørrer. 

Læs mere om hotellet her.

Dobbeltværelse på Go Hotel Shnelli.
Dobbeltværelse på Go Hotel Shnelli.