Lækkert boutique- hotel!

Paris · Byernes By

Flyrejser
5 Dage

Paris er altid et besøg værd. Mad, mode, kunst og historie - Byernes By har rigeligt af det hele. Vi bor på et godt 4-stjernet boutique hotel centralt i byen. 

Med hotellets meget centrale udgangspunkt kan du bruge tiden på at opleve byen! Fra hotellet er der kun en god gåtur til Gallerie La Fayette eller et par metrostop til bohemekvarteret Montmartre, der både er fuld af spændende kunstnerhistorier og gode restauranter. Med metroen er vi også hurtigt i nogle af de andre arrondissementer omkring operaen, Maraiskvarteret og Bastillepladsen. Vi har inkluderet en flot byrundtur med bus, hvor vi får...

Paris er altid et besøg værd. Mad, mode, kunst og historie - Byernes By har rigeligt af det hele. Vi bor på et godt 4-stjernet boutique hotel centralt i byen. 

Med hotellets meget centrale udgangspunkt kan du bruge tiden på at opleve byen! Fra hotellet er der kun en god gåtur til Gallerie La Fayette eller et par metrostop til bohemekvarteret Montmartre, der både er fuld af spændende kunstnerhistorier og gode restauranter. Med metroen er vi også hurtigt i nogle af de andre arrondissementer omkring operaen, Maraiskvarteret og Bastillepladsen. Vi har inkluderet en flot byrundtur med bus, hvor vi får set de største seværdigheder som Eiffeltårnet, Triumfbuen, Concordepladsen, Louvre, Invalidekirken og meget, meget andet. Vi har også inkluderet et introkursus til metroen, så du nemt kan finde rundt i byen på egen hånd. Til fods skal vi udforske Montmartre samt Latinerkvarteret, det oprindelige og intellektuelle Paris med Sartre og Sorbonne. Paris tilbyder i det hele taget en lang række andre museer og attraktioner i absolut verdensklasse, lige som de utallige restauranter, bistroer, barer og caféer er fulde af charme og god mad. Der er altid mange gode grunde til at tage til Paris!

Hører du til dem, der altid gerne har villet se verdens vel nok mest berømte maleri, Leonardo da Vincis skælmske portræt af Mona Lisa, men har undladt det på grund af de lange køer, så får du chancen nu. Vi har nemlig arrangeret en ekstraudflugt med en guidet rundvisning på Louvre, hvor vi springer den lange billetkø over, og blandt de mange mesterværker skal se Mona Lisa.

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
1.650,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Afbestillingsforsikring
325,-
Obl. administrationstillæg
69,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Guidet rundvisning på Louvre
500,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Paris t/r
  • Alle skatter og afgifter
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 4 nætter på Hôtel Relais Monceau**** ved Gare Saint Lazare
  • 4 x morgenmad (2.-5. dag)
  • Byrundtur i Paris
  • Metrokursus inkl. metrobilletter
  • Byvandring på Montmartre
  • Byvandring i Latinerkvarteret
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

Ekstraarrangementer gennemføres ved minimum 10 deltagere.

Dagsprogram

1. dag: Ankomst til Paris

Først på aftenen flyver vi fra København direkte til Paris/Orly, hvor vi ankommer midt på aftenen. Med bus kører vi gennem det oplyste Paris til hotellet i hjertet af byen.

2. dag: Paris med bus

Hotellets morgenmad er en stærkt udvidet udgave af det klassiske, franske morgenbord, så du finder både æg og bacon, frisk frugt, ost, skinke og selvfølgelig de uundværlige croissanter samt te og kaffe og meget andet. Når bunden er lagt, er det tid til at tage med på en spændende og indholdsrig byrundtur i bus, hvor du får et godt overblik over byen, dens opbygning og dens historie. Vi kommer forbi alle de klassiske steder og "must-sees" som Triumfbuen, Elyséepaladset, Eiffeltårnet, Luxembourghaven med Palais de Luxembourg, Concordepladsen, Champs-Élysee, La Defense med Otto von Sprechelsens triumfbue, det nye kunstmuseum Fondation Louis Vuitton i Boulogneskoven, Invalidekirken og meget mere. Turen varer ca. 5 timer og slutter ved Notre Dame. Efter turen er du godt rustet til at besigtige byen på egne fødder. 

Ekstraarrangement: Kunstnermiddag på Montmartre
Om aftenen er der mulighed for at deltage i en kunstnermiddag i Restaurant La Bonne Franquette på Montmartre. Efter middagen er der musikalsk underholdning. Prisen inkluderer metro, tandhjulsbane til Sacré Coeur og middag (eksklusive drikkevarer). Tilmelding og betaling til rejselederen, pris ca. EUR 65,- pr. person.

3. dag: Metrokursus og Latinerkvarteret

Paris har et veludviklet metronet, men det kan være svært at overskue. Rejselederen giver et metrokursus, der samtidig er en god anledning til at se nogle af de mange smukke metrostationer. Efter kurset er der rig lejlighed til at afprøve metroen på resten af rejsen. Metrokurset slutter i Saint-Germain og Latinerkvarteret, inkarnationen af det intellektuelle og kunstinteresserede Paris. Det var her kunstnere, filosoffer og forfattere slog deres folder. På Café Flora ordnede Sartre, Camus og Simone de Beauvoir verdenssituationen over en kop kaffe og en smøg, og den dag i dag kan man møde mange repræsentanter fra kunstens elite. Latinerkvarteret er det historiske Paris, grundlagt af romerne for 2.000 år siden. I dag dominerer de studerende fra Sorbonne-universitetet, som også dannede rammen for studenteroprøret sidst i 1960'erne. I Pantheonkirken ligger Victor Hugo, Emile Zola m.fl. begravet. Resten af dagen kan du snuse rundt i de små gader og spændende butikker, ikke mindst i boghandlerne, gallerierne og børnetøjsforretningerne (Rue Vavin).

Med metroen kommer du hurtigt og bekvemt rundt i Paris.

4. dag: Montmartre og Sacré Coeur

Om formiddagen skal vi se nærmere på kunstnerkvarteret Montmartre, der ligger tæt på hotellet. Vi tager metroen et par stop, så vi kan spare på fodsålerne til den egentlige oplevelse. Montmartre er særdeles charmerende med sine små, krogede gader, og fra den hvide kirke, Sacré Coeur, er der en formidabel udsigt over byen. Verdensberømte kunstnere som Toulouse Lautrec, van Gogh, Monet og Picasso har alle boet her på toppen af Paris og dannede en decideret kunstnerkoloni. Vi går en tur gennem de små gader, mens vi forestiller os bohemetilværelsen for datidens kunstnere og andre fattigfolk, der ikke havde råd til at bo andre steder. Er Sacré Coeur åben, kigger vi indenfor. Der er mange små caféer og restauranter til rimelige priser. Tag evt. "elevatoren" Funicolaire ned til byen for egen regning. For interesserede arrangerer rejselederen en fælles middag på en lokal restaurant om aftenen, efterfulgt af en sejltur på Seinen. Tilmelding og betaling til rejselederen.

Stemningsfulde Montmartre.

5.dag: Paris på egen hånd eller Louvre med Mona Lisa

Med byrundturen og metrokursus i baghånden er du godt klædt på til at gå på opdagelse i Paris på egen hånd. Der er masser af spændende museer og store varehuse eller måske vil du bare indsnuse den helt særlige parisiske stemning på en fortovscafé, mens alverden defilerer forbi. Du kan også deltage i en ekstraudflugt. Først på aftenen mødes vi på hotellet og kører til lufthavnen. Vi lander i København omkring midnat.

Ekstraarangement: Guidet rundvisning på Louvre
Med metroen kører vi til verdens vel nok største og mest berømte museum - Louvre. Oprindeligt blev komplekset bygget som en fæstning og er siden udvidet og ombygget flere gange. Sidste ombygning var i 1980'erne, hvor den berømte pyramide blev tilføjet. Inde på museet hænger mange berømte værker, men Leonardo da Vincis maleri af Mona Lisa er det mest berømte. Dette gådefulde maleri samt mange andre kunstværker får vi set på en guidet tur gennem museets vigtigste samlinger. Der udleveres høretelefoner, så du får mest muligt ud af rundvisningen, da der er mange mennesker. Louvre ligger helt centralt i Paris, og herfra er der ikke langt til f.eks. Place Vendôme (Hotel Ritz) og de mange eksklusive butikker, der ligger rundt om pladsen. I den anden ende af Louvres parkanlæg, Tuilerierne, ligger Orangeriet, hvor man kan beundre Monets berømte åkandebilleder.

Hotelinformation

Hôtel Relais Monceau ****
Læs hotelbeskrivelsenSkjul hotelbeskrivelsen

Lækkert boutiquehotel med en god og central placering tæt på metro og Gare Saint Lazare. Hotellet emmer af atmosfære, og haven, biblioteket og salonerne indbyder til at blive hjemme med en god bog og en kop kaffe. Hotellet er stilfuldt indrettet med antikviteter, varme farver og et utal af kunstneriske detaljer. Med sine store læderstole inviterer baren til en god snak over et glas bobler. Værelserne vender enten mod gaden eller mod haven og har alle toilet og bad (karbad eller bruseniche), hårtørrer, tv, telefon, WiFi, minibar, aircondition, sikkerhedsboks og elkeddel. Værelserne mod gaden har dobbeltsenge, der kan adskilles. Værelserne mod haven har grandlit. Morgenmadsrestaurant med både varmt og koldt, frisk frugt, juice, te, kaffe etc. 

Læs mere om hotellet her.