Nyhed!

Athens Riviera

Flyrejser
5 Dage

I Athen kombineres antikkens vingesus på allerbedste vis med det trendy og moderne Grækenland. I den græske hovedstad finder vi selvfølgelig et imponerende antal historiske seværdigheder, men Athen er meget mere end antik kunst og kultur. Athen er i høj grad også en moderne storby fyldt med gode indkøbsmuligheder, et rigt kulturliv og spændende græsk gastronomi.

Athen er om nogen by rig på historie. I det centrale Athen, og især omkring Syntagmapladsen, finder man masser af kulturhistorie. Det er som om, at alle husmurer og sten vil fortælle en historie fra en svunden tid. Den mest kendte seværdighed i Athen...

I Athen kombineres antikkens vingesus på allerbedste vis med det trendy og moderne Grækenland. I den græske hovedstad finder vi selvfølgelig et imponerende antal historiske seværdigheder, men Athen er meget mere end antik kunst og kultur. Athen er i høj grad også en moderne storby fyldt med gode indkøbsmuligheder, et rigt kulturliv og spændende græsk gastronomi.

Athen er om nogen by rig på historie. I det centrale Athen, og især omkring Syntagmapladsen, finder man masser af kulturhistorie. Det er som om, at alle husmurer og sten vil fortælle en historie fra en svunden tid. Den mest kendte seværdighed i Athen er den verdensberømte klippe Akropolis med templet Parthenon, men Akropolis er bestemt ikke byens eneste attraktion. En anden klassisk seværdighed er Panathinaiko Stadion, hvor de moderne Olympiske lege genopstod i 1896. Derudover findes der selvfølgelig masser af museer, som fortæller Athen og Grækenlands historie. Hvis du bliver mæt af antikkens undere, kan du altid tage på marked i Agoran eller Monastiraki og gøre en god handel. Du kan også besøge nogle af de mere eksklusive butikker omkring Kolonakitorvet eller shoppe på handelsgaden Ermou.
 
Gør som grækerne, og tag dig en pause på en af de små caféer, hvor du kan nyde en kold øl eller frappé - den søde, græske iskaffe. Skal sulten stilles, kan du tage plads på en af de mange lokale taverner og bestille en klassisk græsk salat, en moussaka eller måske souvlaki sammen med et godt glas vin.

Vi bor skønt på det lækre og 4-stjernede Coral Hotel Athens i Paleo Faliro på Athens Riviera. Det tager kun ca. 25 minutter med sporvognen ind til Athen, så her får du det bedste af begge verdener: Sol, strandliv og afslapning kombineret med Athens usammenlignelige seværdigheder og pulserende atmosfære. 

 

Kort over Athens Riviera

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
750,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Afbestillingsforsikring
380,-
Obl. administrationstillæg
69,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Korinthkanalen, Epidaurus, Nafplion og vinsmagning
690,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København–Athen t/r
  • Alle skatter og afgifter
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 4 nætter på Hotel Coral Athens****
  • 4 x morgenmad (2.-5. dag)
  • 1 x frokost (2. dag)
  • 2 x middag (1. og 4. dag)
  • Orienteringstur i Paleo Faliro
  • Byrundtur i Athen med rundvisning på Akropolis
  • Besøg på Monasteraki-markedet
  • 5-dagsbillet til metro, sporvogn og bus
  • Obligatoriske drikkepenge til lokalguide og chauffør
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

Ekstraarrangement bestilles sammen med rejsen.

Dagsprogram

1. dag: Ankomst til Grækenland

Formiddagsfly med SAS fra København til Athen, hvor vi lander midt på dagen. Fra lufthavnen kører vi til hotellet i Paleo Faliro, hvor rejselederen tager os med på en lille spadseretur i lokalområdet. Vi ser blandt andet marinaen samt selvfølgelig et par gode restauranter og caféer. Resten af eftermiddagen kan du slappe af på hotellet eller udforske Paleo Faliro på egen hånd. Vi har inkluderet en 5-dagsbillet til metro, busser og sporvogne, så har du mod på det, kan du allerede i dag tage på eventyr i Athen. Om aftenen hygger vi os med middag i hotellets restaurant.

2. dag: Byrundtur og Akropolis

På en udflugt med bus og til fods skal vi opleve nogle af Athens største og bedste seværdigheder. Vores dag starter på Syntagmapladsen med parlamentsbygningen og den ukendte soldats grav. Der går vagter, klædt i traditionelle dragter med kvast på skosnuderne, ved graven døgnet rundt. Herefter ser vi Panathinaiko Stadion, hvor de moderne Olympiske Lege blev genoptaget i 1896. Vi skal også beundre resterne af Zeustemplet og Hadrians triumfbue, inden vi fortsætter til turens højdepunkt – Akropolis. Vi går ad en smal, snoet sti til toppen, hvor indgangen til den berømte Akropolis-klippe ligger. Akropolis er græsk og betyder høj by. På toppen af klippen ligger resterne af Parthenon-templet, som vidner om en svunden tid, hvor stedet var administrativt og religiøst centrum. Templet blev bygget 500 år før vores tidsregning i  Grækenlands gyldne periode. Vores rejseleder og lokalguide viser os rundt på området og fortæller de fantastiske historier om det gamle Athenatempel, Dionysosteatret og meget mere. Inden vi går ned igen, bliver der mulighed for at beundre den flotte udsigt over byen. Herfra kan man virkelig se, hvor stor Athen egentlig er. Efter en flot og spændende rundvisning med masser af historie slapper vi af over frokosten på en hyggelig taverna. Resten af eftermiddagen bruger vi i bydelen Plakas snoede og meget charmerende gader. Vores rejseleder fortæller undervejs om livet i både for- og nutidens Athen. Resten af dagen er til egne eventyr. Hvis der er stemning for det, arrangerer rejselederen en fælles middag om aftenen.
 

3. dag: På egen hånd eller ekstraudflugt

Nyd en spændende dag i Athen på egen hånd. Brug dit rejsekort, og kør Athen tyndt med sporvogn, metro eller bus. Spørg gerne rejselederen om tips og ideer. Der er også mulighed for at deltage på en spændende ekstraudflugt.

Ekstraarrangement: Korinthkanalen, Epidaurus, Nafplion og vinsmagning
Efter morgenmaden kører vi mod Korinthkanalen, der forbinder det Ægæiske Hav med det Joniske Hav. Her holder vi pause, så vi kan se den 6,3 kilometer lange, menneskeskabte kanal, som det tog 13 år at udgrave. Dramatisk borer den sig gennem klipperne, og da den stod færdig i slutningen af 1800-tallet, blev den betragtet som et teknologisk vidunder. Herefter fortsætter vi til det berømte, antikke teater i Epidauros. Teatret er opført i det 4. århundrede f.Kr. og er berømt for sin uforlignelige akustik. Der er plads til 14.000 tilskuere fordelt på 54 niveauer. Det arkitektoniske mesterværk, som kun har været restaureret minimalt, siden det blev bygget, bruges fortsat hvert år til opførelser af antikke skuespil. Turen går videre til byen Nafplion, som er en billedskøn lille by, domineret af den imponerende venetianske Palamidi-borg. Byen var den første hovedstad i det moderne Grækenland. Vi spadserer en tur gennem små gader og oplever de velbevarede gamle bygninger.
Dagens sidste stop er i området Nemea, hvor der ligger nogle af de største vingårde i Grækenland. I folkemunde kaldes det for "Sydøsteuropas Bordeaux". Her skal vi besøge en lille familieejet vingård, hvor vi skal høre om processen fra druerne plukkes til vinen kommer på flaske. Her skal vi på vinsmagningsseminar, hvor vi skal smage forskellige anerkendte vine. Vinsmagningen ledsages af forskellige oste, brød og delikatesser. Som prikken over i´et, får vi serveret en lokal frokost, inden vi sætter kursen hjem mod hotellet.
 

4. dag: Monastiraki-markedet og shopping

Efter morgenmaden fører rejselederen an på en tur med sporvognen ind til Monaestiraki-markedet i Athen. Her findes alt fra kunsthåndværk, malerier, vaser, lædervarer og meget andet. Der er også mulighed for at besøge handelsgaderne med de mange moderne butikker. Når sulten begynder at melde sig, findes der mange gode restauranter i området, men rejselederen arrangerer også fælles frokost for dem, som har lyst. Bagefter kan man gå på egne eventyr. Hvad med at besøge det Nationale Arkæologiske Museum? Museet er grundlagt i slutningen af det 19. århundrede og med sin store samling kunst og antikviteter regnes det for at være et af de vigtigste museer i verden for græsk kunst. Museet er på ca. 8.000 kvadratmeter, og der er udstillet mere end 11.000 genstande, som giver et godt indblik i den græske oldtid. Om aftenen hygger vi os med middag på en lokal taverna i gåafstand fra hotellet.
 

5. dag: Hjemrejse

Morgenmaden nyder vi i fred og ro. Vi har hele dagen i Athen. Brug sporvogn, metro eller bus til at komme rundt i Athen. Rejselederen kommer gerne med forslag til gode oplevelser. Sidst på eftermiddagen kører vi til lufthavnen, hvor vi først på aftenen flyver med SAS direkte til København.

Hotelinformation

Hotel Coral Athens ****
Læs hotelbeskrivelsenSkjul hotelbeskrivelsen

Glæd dig til at bo på dette lækre hotel ved havet i bydelen Paleo Faliro, som er en del af Athens Riviera. Med sporvognen tager det kun 25 minutter til centrum af Athen, og der er sporvognstop ca. 500 meter fra hotellet. I Paleo Faliro finder du mange gode gode indkøbsmuligheder, et utal af cafeer, bar og restauranter, og der er ikke langt fra hotellet til Flisvos Marina. På hotellet finder du desuden en restaurant med udsigt over havet samt en bar med udendørs terrasse, hvor du kan nyde en kold øl eller frappe. I den udendørs pool kan du tage en kølende dukkert, og i spaen kan du forkæle dig selv med en lang række skønhedsbehandlinger (mod betaling).

Værelserne er store, lyse og pæne. Alle værelser har balkon, gratis WiFi, sikkerhedsboks, tv samt badeværelse med badekar og hårtørrer. Et lækkert hotel, som er kendt for sin gode service og beliggenhed.
 
Læs mere om hotellet her.