Nyhed!

Sagaøen Island · 2021

Flyrejser
5 Dage

Island er fascinerende og fyldt med enestående og kontrastfyldte naturfænomener. På denne rejse oplever vi isblå gletschere, berømte vulkaner, brusende vandfald og springende gejsere.

Nordatlantens ø Island er fyldt med mageløse seværdigheder og kontraster - is, klipper, ild og varme kilder. Her finder vi en vild og betagende natur i kombination med et stolt folkefærd, der har stor respekt for deres historie, som den står beskrevet i de gamle håndskrevne sagaer. Vi bor midt i republikkens hovedstad Reykjavik, hvor vores hotel ligger i gåafstand til byens hovedgade. Alle middage spiser vi på lokale restauranter, der ligeledes ligger i bekvem...

Island er fascinerende og fyldt med enestående og kontrastfyldte naturfænomener. På denne rejse oplever vi isblå gletschere, berømte vulkaner, brusende vandfald og springende gejsere.

Nordatlantens ø Island er fyldt med mageløse seværdigheder og kontraster - is, klipper, ild og varme kilder. Her finder vi en vild og betagende natur i kombination med et stolt folkefærd, der har stor respekt for deres historie, som den står beskrevet i de gamle håndskrevne sagaer. Vi bor midt i republikkens hovedstad Reykjavik, hvor vores hotel ligger i gåafstand til byens hovedgade. Alle middage spiser vi på lokale restauranter, der ligeledes ligger i bekvem gåafstand til hotellet.

Vi har inkluderet alle måltider og et spændende udflugtsprogram i rejsens pris, og vi tør godt love, at du kommer til at opleve nogle at øens absolutte højdepunkter. Glæd dig til udflugter til Den Gyldne Cirkel med vandfald, gejsere og varme kilder samt sydkystens unikke naturattraktioner. Her skal vi se, hvad gjetsjerernes enorme naturkræfter har gjort ved landskabet, ligesom vi oplever en af verdens smukkeste ikke-tropiske strande. Vi besøger også den verdenskendte vulkan Eyjafjallajökull, inden vi afslutter rejsen med forkælelse for krop og sjæl i Den Blå Lagune.

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
2.499,-
Afbestillingsforsikring
830,-
Obligatorisk administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Hvalsafari
550,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Keflavik t/r
  • Alle skatter og afgifter 
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 4 nætter i Reykjavik på Storm Hotel Reykjavik*** 
  • 4 x morgenmad (2.-5. dag)
  • 3 x frokost (2.-4. dag)
  • 4 x middag (1.-4. dag)
  • Byrundtur i Reykjavik
  • Udflugt Den Gyldne Cirkel
  • Udflugt i det sydlige Island
  • Besøg ved Skogafoss og Seljalandsfoss vandfaldene
  • Besøg i Den Blå Lagune inkl. entré med badehåndklæde og 1 drikkevare
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Dagsprogram

1. dag: Ankomst til Reykjavik

Vi flyver fra Københavns Lufthavn med SAS eller Icelandair direkte til Island. Nyd køreturen fra lufthavnen gennem Reykjanes til selve Reykjavik by, som er verdens nordligste hovedstad. Vi skal bo på Storm Hotel Reykjavik, som ligger centralt blot 350 meter fra restauranterne og butikkerne på butiksstrøget Laugavegur. Brug eftermiddagen på at finde dig til rette og slappe af eller gå på opdagelse i nærområdet. Vi mødes i hotellets reception sidst på eftermiddagen, inden vi sammen går til en restaurant, hvor vi nyder rejsens første middag.

Inkluderede måltider: Middag.

Udsigt over Reykjavik.

Udsigt over Reykjavik.

2. dag: Byrundtur i Reykjavik - Mulighed for hvalsafari

I dag skal vi se nærmere på Islands hovedstad, som er en by med mange facetter. Undervejs hører vi byens historie og ser blandt andet Hallgrimskirkja, der med sit 74 meter høje tårn er Reykjaviks vartegn. Vi kommer også forbi Höfdi-huset, hvor præsidenterne Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov mødtes i 1986 og tog det første spæde skridt til at slutte Den Kolde Krig. Vi ser også nærmere på den atmosfærefyldte gamle bydel, hvor det islandske parlament holder til, inden vi runder den gamle havn. Her finder vi det smukke koncert- og operahus Harpa fra 2011, som er tegnet af det danske arkitektkontor Henning Larsen.

Vores byrundtur slutter ved det kontroversielle byggeri Perlan med den enorme glaskuppel, hvorfra udsigten over byen er mageløs. Netop her skal vi nyde en frokost og de vidunderlige udsigter i Perlans restaurant - gulvet roterer 360 grader, så vi får glæde af skiftende udsigter under frokosten. Efterfølgende kører vi tilbage til hotellet, og du har tid til egne oplevelser i den spændende by. Du kan også vælge af deltage i en ekstraudflugt, hvor vi oplever hvaler og delfiner i havet omkring Reykjavik. Vi mødes igen om aftenen i hotellets reception, når vi skal ud og spise på en af byens restauranter. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Ekstra arrangement: Hvalsafari
Der findes 23 hvalarter i havet omkring Island, og særligt om sommeren kommer der både hvaler og delfiner for at søge føde netop her. Bådturen starter fra Reykjaviks gamle havn, kun få minutter fra byens centrum. Bådene er komfortable med gode områder både inden- og udendørs, ligesom der findes en café og en mindre souvenirbutik ombord. Udover kaptajnen er der mandskab og guider på skibet, som kan hjælpe med at spotte hvalerne og fortælle om de forskellige arter, vi møder. På turen vil du også kunne forvente at opleve forskellige havfugle. Udflugten tager cirka 3,5-4 timer.

Hallgrímskirkjas imponerende tårn.

Hallgrímskirkjas imponerende tårn.

3. dag: Den Gyldne Cirkel med vandfald, gejsere og varme kilder

I dag venter et af rejsens helt store højdepunker, nemlig besøget i Den Gyldne Cirkel. Her skal vi opleve områdets tre store naturattraktioner: Vandfaldet Gullfoss, gejseren Geysir og naturparken Thingvellir. Vi starter med at køre til Islands sydvestlige hjørne, hvor vi besøger Thingvellir Nationalpark. Her er utroligt smukt, og netop her blev verdens ældste eksisterende parlament etableret i 930 e.Kr., og mange af de islandske sagaer finder sted i dette område..

Næste stop er det geotermiske område, der er fyldt med varme kilder, boblende mudder og aktive gejsere, som med jævne mellemrum kaster vand op i luften. De mest kendte gejsere er Geysir og Strokkur, der springer cirka hvert 10. minut – nogle gange med vandkaskader helt op til 30 meter. I disse fænomenale rammer nyder vi en dejlig frokostbuffet, inden vi fortsætter til dagens sidste store oplevelse; Gullfoss, Islands smukkeste vandfald, som i dag er fredet. Vandfaldet har to fald på i alt 32 meter, og her kommer vi helt tæt på de store naturkræfter. Vi er tilbage i Reykjavik sidst på dagen, hvor du har mulighed for at slappe lidt af og friske dig selv op, inden vi går ud i byen for at nyde aftenens middag på en af byens restauranter. Mon ikke snakken går livligt omkring dagens store oplevelser?

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Gejseren Strokkur.

Gejseren Strokkur.

4. dag: Islands sydlige kyst med vandfald, vulkaner, klipper og gletchere

I dag skal vi på heldagsudflugt til Islands vidunderlige sydkyst. Fra Reykjavik kører vi over Hvolsvöllur igennem frodige landbrugsområder, som er fyldt med de berømte islandske heste. Det majestætiske dyrs historie kan dateres helt tilbage til den første bosættelse af Island i det sene 900-tallet, og hesten er ofte omtalt i de islandske sagaer, hvor de spillede en vigtig rolle i vikingernes krigsførelse. Sydkystens landskab er meget varieret med bjergkæder på den ene side og flade sorte sandstrande på den anden side. Dertil skal lægges vandfald, vulkaner, klipper og gletchere, som ligger spredt vilkårligt rundt omkring. Vi besøger Reynisfjara med de spektakulære Reynisdrangar - basaltsøjler, som er indrammet af sort sandstrand og blandt de 10 smukkeste ikke tropiske strande i verden. Vi ser også de imponerende og fantastiske vandfald Skogafoss og Seljalandsfoss. Ligesom vi på dagens udflugt passerer vulkanen Eyjafjallajokull, som blev verdenskendt i 2010, da den gik i udbrud og udsendte en enorm askesky, der kom til at påvirke hele verdens flytrafik. Sidst, men ikke mindst, kommer vi også forbi den imponerende Sólheimajökull-gletsjer. Vi spiser frokost undervejs på en restaurant. Vi er tilbage i Reykjavik sidst på eftermiddagen, og efter en hurtig omklædning mødes vi og spadserer ud til rejsens sidste middag.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Det smukke vandfald Seljalandsfoss.

Det smukke vandfald Seljalandsfoss.

5. dag: Den Blå Lagune - hjemrejse

Efter morgenmaden forlader vi vores hotel og kører mod lufthavnen. Vi har endnu en dejlig oplevelse tilgode - nemlig forkælelse til krop og sjæl. Vi skal besøge den berømte oase Den Blå Lagune, så husk at pakke badetøjet i din håndbagage. I lagunen kan du bade og slappe af i de små damme med mineralholdigt saltvand, som er opvarmet af underjordisk aktivitet. Fra Den Blå Lagune er det blevet tid til at sige farvel til Island, og vi kører det sidste lille stykke til lufthavnen, hvorfra vi flyver med SAS eller Icelandair direkte til København.

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Wellness i Den Blå Lagune.

Wellness i Den Blå Lagune.

Hotelinformation

Storm Hotel Reykjavik***
VisSkjul

Komfortabelt og pænt 3-stjernet hotel beliggende blot 350 meter fra indkøbsgaden Laugavegur, som er fyldt med butikker, cafaer og restauranter. De 93 værelser er indrettet i nordisk stil, og på hotellet findes en morgenmadsrestaurant, bar samt lobby med loungemøbler. 

Værelser

Vi bor på standard dobbeltværelser på ca. 17 m2, der alle er indrettet med tv, radio, telefon, te- og kaffefaciliteter, gratis WiFi og badeværelse med badekar eller bruseniche samt hårtørrer. Mod tillæg der bestilles ophold i standard enkeltværelse på ca. 14 m2 med enkeltseng på 140 x 200 cm.

Læs mere om hoteller her. 

Eksempel på standardværelse på Storm Hotel.
Eksempel på standardværelse på Storm Hotel.
Baren på Storm Hotel.
Baren på Storm Hotel.
Storm Hotels facade.
Storm Hotels facade.