Jul ved Riviera dei Fiori

Blomsterbyen Sanremo · Jul

Flyrejser
8 Dage

Rejs med til den liguriske blomsterkyst, Riviera dei Fiori, hvor der venter hyggelige juledage i godt selskab. Nyd kombinationen af spændende udflugter og et fredfyldt ophold på et tidligere kloster, som forkæler os med italienske middage og masser af gæstfrihed. Vi tør godt love en god portion julehygge, selvom det formentlig ikke bliver hvid jul i blomsterbyen Sanremo. 

Den eftertragtede kystby, Sanremo, byder på et rigt handelsliv, en smuk strandpromenade og den historiske middelalderbydel La Pigna. Byen bliver kaldt det italienske Monte Carlo grundet det berømte kasino, der i mere end 100 år har tiltrukket velhavende turister, som ønskede at prøve lykken. Allerede...

Rejs med til den liguriske blomsterkyst, Riviera dei Fiori, hvor der venter hyggelige juledage i godt selskab. Nyd kombinationen af spændende udflugter og et fredfyldt ophold på et tidligere kloster, som forkæler os med italienske middage og masser af gæstfrihed. Vi tør godt love en god portion julehygge, selvom det formentlig ikke bliver hvid jul i blomsterbyen Sanremo. 

Den eftertragtede kystby, Sanremo, byder på et rigt handelsliv, en smuk strandpromenade og den historiske middelalderbydel La Pigna. Byen bliver kaldt det italienske Monte Carlo grundet det berømte kasino, der i mere end 100 år har tiltrukket velhavende turister, som ønskede at prøve lykken. Allerede inden kasinoets tid var Sanremo et populært helsested og vinterdomæne for det russiske og preussiske aristokrati i slutningen af 1800-tallet. Byen har desuden huset Alfred Nobel, der nød sit otium i den smukke kystby. Sanremo er dog allermest kendt for dyrkningen af eksotiske og tropiske blomster, som eksporteres til hele verden.

Vi bor tæt på den elegante strandpromenade på et tidligere kloster fra 1900-tallet, der er blevet omdannet til et hyggeligt hotel med blot 35 værelser. Her finder vi fred og ro i de hyggelige fællesområder og haven fra det forrige århundrede, der er fyldt med palmer og gamle træer. Vi kan blandt andet glæde os til at blive forkælet med hjemmelavede, italienske middage. 

I rejsen har vi inkluderet et alsidigt udflugtsprogram, der blandt andet bringer os til Den Franske Riviera, hvor vi skal opleve det populære julemarked i Nice. Vi besøger også Monaco og Monte Carlo, som er en helt særlig oplevelse med juletræer, lys og en stor skøjtebane. I De Maritime Alper lægger vi vejen forbi bjergbyen Lucéram, som lokalt kaldes for julebyen. I den gamle middelalderby er hver en krog fyldt med julepynt, krybbespil og gran, og her går vi sammen på opdagelse i gaderne og hilser med et lille "bonjour", når vi møder de lokale i byen.

Rejsen er sammensat således, at du også har tid på egen hånd til egne oplevelser og til at lade batterierne op på din juleferie.  
 

Kort - Sanremo - Jul 2019

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltværelse, standard i hovedbygning
0,-
Dobbeltværelse, standard med havudsigt i villa
225,-
Eneværelse, standard i hovedbygning
0,-
Eneværelse, standard dobbeltværelse i hovedbygning
1.525,-
Eneværelse, standard dobbeltværelse med havudsigt i villa
1.950,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Afbestillingsforsikring
635,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Nice t/r
  • Alle skatter og afgifter
  • 7 nætter i Sanremo på Hotel Villa Sophia***
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 2 x frokost (5. - 6. dag)
  • 1 x julefrokost inkl. 1 glas vin og 1/2 fl. vand (4. dag)
  • 7 x middag, inkl. 1 glas vin og 1/2 fl. vand (1.-7. dag)
  • Byrundtur i Nice
  • Besøg ved julemarkedet i Nice
  • Byvandring i Sanremo
  • Udflugt til Lucéram
  • Udflugt til Monaco og Monte Carlo
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Dagsprogram

1. dag: Afrejse mod blomsterkysten

Vi flyver med Norwegian fra København direkte til Nice, hvor vi ankommer ved middagstid. Fra lufthavnen kører vi mod den italienske grænse, hvor vi undervejs laver en lille afstikker til middelalderlandsbyen Èze, som er en smuk lille perle på Den Franske Riviera. I den historiske bydel går vi en tur, mens vi nyder udsigten og den hyggelige plads. Vi besøger også parfumeriet Galimard, hvor vi får et godt indblik i parfumens verden, inden vi fortsætter over grænsen til vores hotel i Sanremo. Resten af eftermiddagen kan du slappe af og finde dig til rette i de nye omgivelser. Om aftenen samles vi til en velkomstmiddag i hotellets restaurant. 

Inkluderede måltider: Middag.

Middelalderbyen Èze på Den Franske Riviera.

Middelalderbyen Èze på Den Franske Riviera.

2. dag: Julemarked og byrundtur i Nice 

I dag besøger vi Nice på den franske side af grænsen. Vi passerer blandt andet det flotte Hotel Negresco fra 1912, inden vi stopper på strandpromenaden Anglais i Nice. Midt på verdens måske smukkeste boulevard med flotte blomsteranretninger går vi ombord på et lille turisttog, der på en times tid kører os forbi nogle af den smukke bys store attraktioner. Vi kommer gennem den gamle bydel, hvor der bor lokale kunstnere og passerer også markedspladsen. Den Franske Rivieras hovedstad er fyldt med smukke pladser med et livligt folkeliv, og på vejen til byens eksklusive marina krydser vi Garibaldi-pladsen fra 1800-tallet. Vi kører desuden til den offentlige park, der ligger på byens højeste punkt Le Château, hvorfra du har en fantastisk udsigt over byen og strandboulevarden. Under hele turen kan du nyde den julepyntede by, som med de mange lys altid gør noget særligt ved stemningen. Vi slutter byrundturen ved julemarkedet på Place Masséna, der ligger i hjertet af byen, omgivet af et væld af butikker og restauranter. Her bliver der tid på egen hånd til at udforske de cirka 60 boder, der sælger hjemmelavet håndarbejde samt mad og drikke. Du kan for eksempel lade dig friste af et glas vin chaud (varm vin), imens det store pariserhjul og skøjtebanen skaber en festlig stemning på pladsen. Om eftermiddagen kører vi til hotellet i Sanremo, hvor vi spiser aftenens middag.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Place Masséna i Nice.

Place Masséna i Nice.

3. dag: Til fods i Sanremo og juleaften

På juleaftensdag går vi langs den flotte strandpromenade, som oser af atmosfære, til centrum af Sanremo. På turen ind til byen kan du nyde de smukke, gamle villaer og hoteller, som blev bygget i midten af 1900-tallet, da byen var en magnet for kongelige, europæiske landflygtige. Vi passerer det berømte kasino, som har tiltrukket turister til Sanremo i mere end 100 år. I december fremstår bygningen ekstra elegant iklædt et væld af lyskæder. Vi ser også den flotte russisk-ortodokse kirke med løgkupler og går ad den indbydende shoppinggade Corso Matteotti med de eksklusive butikker til Christoffer Colombus-pladsen. Har du lyst, kan du fortsætte med rejselederen op til den gamle bydel La Pigna, som betyder koglen. I den historiske middelalderbydel snor de smalle brostensbelagte gader sig stejlt op ad bjergsiden. Her kunne den lokale befolkning søge tilflugt, når sørøvere i middelalderen indtog og plyndrede havneområdet. Det er nemt at fare vild blandt de snævre gyder, små torvepladser og overdækkede passager. Ovenfor dette labyrintiske nabolag finder vi barokkirken Madonna della Costa samt en lille park med en vidunderlig udsigt over byen, marinaen og den liguriske blomsterriviera. Efter byvandringen er der mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd i den gamle bydel eller nede i det mere mondæne forretningsområde. Om aftenen samles vi til den store julemiddag på hotellet, og vi skal hverken holde styr på komfuret eller tænke på opvasken bagefter. Vi kan blot læne os tilbage, nyde den gode mad og hinandens selskab. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Det berømte kasino i Sanremo.

Det berømte kasino i Sanremo.

4. dag: Julefrokost og tid på egen hånd

Sov længe, slap af eller gå en tur i det hyggelige område, hvor der altid er noget at se på. Vi mødes midt på dagen, hvor hotellet har gjort klar til en dejlig julefrokost. Den katolske kirke fejrer Jesu fødsel den 25. december. Rejselederen anviser gerne tid og sted, hvis du vil opleve en italiensk højtidsmesse. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

5. dag: Lucéram i De Maritime Alper

I dag kører vi lidt væk fra de store turistområder og op i De Maritime Alper til den lille, charmerende bjerglandsby Lucéram. Den gamle, brostensbelagte middelalderby har med sine smalle gader og gotiske bygninger stort set ikke ændret udseende. Byen kommer for alvor til live i december, når hver en lille gade, balkon, dør og krog bliver udsmykket med grønne grene, røde og gyldne bånd samt krybbespil i enhver tænkelig form og størrelse. Disse krybbespil bliver fremstillet af træ, papir og glas i alle størrelser. Lige fra dem i små huller i væggene til ti meter lange rekonstruktioner af landsbyen, som vi finder det i byens kirke. Når vi bevæger os igennem byen, vil du opleve, at selv byens springvand er udsmykket med flydende krybbespil. De er bogstavelig talt overalt i byen, og fra nogle af dem kan du tilmed høre musik. Atmosfæren i byen er magisk, og et besøg her er en helt speciel oplevelse. De lokale indbyggere er venlige og fortæller ofte om netop deres kreation af julepynten. Efter denne dejlige oplevelse i middelalderens tegn spiser vi en fransk ratatouille på en lokal restaurant. Den franske ret stammer fra slutningen af 1800-tallet, og er en skøn afslutning på dagens udflugt. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Den charmerende bjergby Lucéram i De Maritime Alper.

Den charmerende bjergby Lucéram i De Maritime Alper.

6. dag: Monaco og Monte Carlo

Dagen står på et besøg i verdens næstmindste land - fyrstedømmet Monaco. Nedenfor byen parkerer vi bussen, og med elevator når vi Monacos ældste bydel, som ligger på en klippe 60 meter over havet. Herfra spadserer vi til Oceanographic Museet, hvorfra vi skal med et turisttog rundt i fyrstedømmet. Turen bringer os blandt andet forbi den smukke havnefront Port Hercule, som i december er forvandlet til et stort julemarked fyldt med små træboder, pariserhjul og forlystelser. Vi kommer også forbi Formel 1-banen og kører op på toppen til Monte Carlos elegante kvarter med de luksuriøse butikker og de storslåede palæer. Det er også her, at vi kan finde det kendte kasino, luksushotellet Hotel de Paris og operahuset, som alle ligger i imponerende historiske bygninger. Det er et imponerende syn, der møder os her, da hele pladsen er et stort vinterlandskab fyldt med sneklædte træer. En noget anderledes oplevelse i de lune temperaturer. Turen ender, hvor den startede, og herfra går vi sammen til Place du Palais, hvor der præcis kl. 11.55 gennemføres det daglige vagtskifte efter en nøje planlagt eksercits, som ikke har ændret sig de sidste 100 år. Frokosten nyder vi sammen på en af byens restauranter, og efterfølgende er der lidt tid på egen hånd, inden vi kører hjem til Sanremo. Måske vil du besøge byens katedral, hvor fyrst Rainier og Grace Kelly er stedt til hvile side om side?

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Udsigt over Monaco.

Udsigt over Monaco.

7. dag: På egen hånd

Nyd dagen på egen hånd i blomsterbyen. Hvad med en spadsere- eller cykeltur langs den tidligere kystjernbane? Du kan også besøge Villa Nobel i udkanten af Sanremo. I denne smukke mauervilla havde Alfred Nobel sit vinterresidens og laboratorium frem til sin død i 1896. Han boede i villaen permanent de sidste fem år af sit liv og stiftede blandt andet de fem Nobelpriser. Huset fungerer i dag som fredsforskningsinstitut og ejes af kommunen. Det er muligt at gå en tur i den store have og besøge en laboratorieudstilling samt den italienske del af Nobels bogsamling. Du kan også shoppe i byens mange forretninger, som er åbne om lørdagen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Villa Nobel lidt uden for Sanremo.

Villa Nobel lidt uden for Sanremo.

8. dag: Hjemrejse 

Efter morgenmaden kører vi mod lufthavnen i Nice, hvorfra vi flyver med Norwegian direkte til København. Vi lander sidst på eftermiddagen med kufferten fuld af gode oplevelser.

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hotelinformation

Hotel Villa Sophia ***
VisSkjul

Charmerende hotel bestående af en hovedbygning beliggende i et tidligere kloster fra 1800-tallet. Foran hovedbygningen ligger en villa med nyrenoverede værelser. Den smukke strandpromenade i Sanremo nås via en cykel- og gangsti. Fra hotellet er der ca. 10-15 minutters gang til det berømte kasino, hvor byens indkøbsgader starter. Hotellet ligger i en dejlig, gammel klosterhave, som er en lille fredfyldt oase fyldt med blomster, palmer og århundreder gamle træer. Her finder du flere hyggelige siddekroge med bænke, borde og stole. Der er restaurant på hotellet samt fælles opholdsområder i lobbyen og pejsestuen, hvor man kan nyde en god bog i stille omgivelser. Der er gratis WiFi på hele hotellet og elevator til alle værelsesetager.

Værelser

Vi bor i standard dobbeltværelse i hotellets hovedbygning eller i renoverede dobbeltværelser i hotellets tilførende villa. Alle værelser har tv, minibar, værdiboks samt hårtørrer. Alle værelser har eget badeværelse med bruseniche eller badekar samt toilet.

Mod tillæg kan man bo i standard dobbeltværelser som eneværelse i hotellets hovedbygning. Fra alle dobbeltværelser i villaen er der havudsigt. Eneværelserne er på ca. 10m2 med enkeltsenge med begrænset havudsigt. Fra alle dobbeltværelser i hovedbygningen er der kig til havet. 

Læs mere om hotellet her.