Sejltur på Gardasøen inkluderet

Gardasøen & Sirmione · Ferie for feinschmeckere

Flyrejser
8 Dage

På denne rejse til den elskede Gardasø stiller vi skarpt på nogle af de steder, de færreste kender til, når vi blandt andet besøger byerne Mantova og Borghetto sul Mincio. Rejs med, og oplev Gardasøens skjulte skatte.

Skønne Sirmione danner rammen om vores ophold ved Gardasøen på denne ferie for feinschmeckere. Her har vi krydret afslapning ved den dejlige sø med spændende udflugter, der tager os til steder, man ellers ikke ofte besøger. I Borghetto sul Mincio ser vi gamle vandmøller, der blev brugt til at fremstille pastamel, vi smager på Lugana-områdets gode hvidvine, nyder renæssancearkitektur i Mantova og spadserer...

På denne rejse til den elskede Gardasø stiller vi skarpt på nogle af de steder, de færreste kender til, når vi blandt andet besøger byerne Mantova og Borghetto sul Mincio. Rejs med, og oplev Gardasøens skjulte skatte.

Skønne Sirmione danner rammen om vores ophold ved Gardasøen på denne ferie for feinschmeckere. Her har vi krydret afslapning ved den dejlige sø med spændende udflugter, der tager os til steder, man ellers ikke ofte besøger. I Borghetto sul Mincio ser vi gamle vandmøller, der blev brugt til at fremstille pastamel, vi smager på Lugana-områdets gode hvidvine, nyder renæssancearkitektur i Mantova og spadserer en tur i Limone. Vi skal desuden ud og sejle på Gardasøens lillesøster, den smukke Iseosø.

Sirmione ligger på en halvø og er kendt for sine helbredende termalbade og hyggelige stemning. Her pryder venetianske huse og romerske villaer byens gader, og byens vartegn, Rocca Scaligere-borgen fra 1400-tallet, knejser ved indgangen som et testamente over byens storhed i middelalderen. I Sirmione går historien hånd i hånd med en afslappet stemning og forførende skønhed, og byen er det perfekte udgangspunkt for udflugter i området.

Basen for vores ophold er det dejlige hotel Miramar, der ligger perfekt, blot syv minutters gang fra Sirmiones centrum. Fra hotellets terrasse nyder vi udsigten over den skønne Gardasø, og hotellets køkkenchef og ejer tryller hver aften lækre, norditalienske retter frem til os. 

Kort - Gardasøen og Sirmione - Sommer 2020

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse med balkon
800,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Afbestillingsforsikring
660,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Venedig  t/r  
  • Alle skatter og afgifter 
  • Transfer lufthavn-hotel t/r 
  • 7 nætter i Sirmione på Hotel Miramar***+
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 1 x frokost, inkl. vinsmagning (3. dag)
  • 7 x middag (1.-7. dag) 
  • Byvandring i Sirmione
  • Byvandring i Borghetto sul Mincio 
  • Vingårdsbesøg, inkl. vinsmagning
  • Byvandring i Montova
  • Sejltur på Gardasøen
  • Byvandring i Riva del Garda og Limone 
  • Udflugt til Iseosøen, inkl. sejltur til Monte Isola
  • Dansktalende rejseleder på rejsemålet

Bemærkninger

 

Dagsprogram

1. dag: Ankomst til Italien og Sirmione 

Fra København flyver vi direkte med Norwegian til Venedig. Fra lufthavnen kører vi sammen til Sirmione, byen der ligger som en halvø ved den sydlige del af Gardasøen. Køreturen tager omkring to timer. Vel ankommet til hotellet nyder vi en velkomstdrink i hotellets bar, hvor vores rejseleder vil fortælle os lidt om ugens program, inden rejsens første middag venter i hotellets restaurant.

Inkluderede måltider: Middag.

Solen går ned bag smukke Sirmione.

Solen går ned bag smukke Sirmione.

2. dag: Byvandring i Sirmione 

Efter det italienske morgenbord, som du kan nyde fra hotellets terrasse med den smukkeste udsigt over Gardasøen, går vi sammen ind til Sirmione. Sirmione ligger på en halvø, og dennes strategisk gode position samt helsebringende termalbade har gennem historien gjort byen til et populært feriested. Historien er da også allestedsværende i Sirmione, hvor venetianske huse og romerske villaer pryder byens gader. Især vartegnet , den imponerende borg fra 1400-tallet med vindebro og tårne, gør byen til noget helt særligt. Vores rejseleder fører an på en byvandring gennem de atmosfærefyldte stræder, hvor vi lærer den historierige by nærmere at kende. 

Efter den hyggelige gåtur er der god tid til afslapning resten af dagen. Tag en dukkert i poolen eller søen, eller gå på opdagelse i Sirmiones krogede og små gader på egen hånd. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Sirmiones vartegn Rocca Scaligere.

Sirmiones vartegn Rocca Scaligere.

3. dag: Borghetto sul Mincio og vinsmagning

I dag kører vi til Borghetto sul Mincio, som ligger mellem Gardasøen og Verona. Borghetto sul Mincio er en overset perle, som er kendt for sine vandmøller, hvorfra der blev produceret mel til at lave pasta. De berømte tortelli med græskar og amaretti kommer herfra. Vores rejseleder fører an på en lille byvandring, hvor vi blandt andet ser vandmøller og den berømte bro Visconti. 

Fra Borghetto sul Mincio fortsætter turen tilbage til Sirmione-området. Vinområdet ved den sydlige del af Gardasøen hedder Lugana, og området er især kendt for hvidvine, lavet på druen Lugana. Vi besøger en lokal vingård, hvor vi skal smage på herlighederne, og her spiser vi også en let frokost her med tilhørende vine. 

Vi er tilbage på vores hotel først på eftermiddagen, så der er tid til afslapning, inden vi spiser middag sammen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Besøg i Borghetto sul Mincio.

Besøg i Borghetto sul Mincio.

4. dag: Udflugt til Mantova 

En af de mere  oversete byer i Norditalien er Mantova, som ligger i Lombardiet. Byen er en hyldest til renæssnancens pragt og er rigt udsmykket med kunst og historiske minder. Den magtfulde Gonzaga-familie var for Mantova, hvad Medicierne var for Firenze, og når vi går gennem byen, vil vi opleve, hvordan en middelalderby på smukkeste vis blev omdannet efter renæssancens idealer. Montova er på UNESCO´s liste over verdenskulturarv. 

Efter byvandringen vil der være lidt tid på egen hånd til frokost og måske shopping, inden vi kører tilbage til Sirmione først på eftermiddagen.

Inkluderede måltider: Morgenmad, middag.

Den store plads i Mantova.

Den store plads i Mantova.

5. dag: Gardasøen rundt med båd og bus 

Dagens udflugt bringer os godt om den betagende Gardasø. Fra Sirmione kører vi i bus til Salo, hvor vi holder vores første pause i den lille charmerende havneby. Mange kender måske byen for republikken Salo, idet den fungerede som regeringssted under Benito Mussolini fra 1943 til 1945. Herfra fortsætter vi til Limone, som er en af de smukkeste byer ved Gardasøen - kendt og elsket af mange danskere. Limone på italiensk betyder citron men netop her er henføres byens navn til det latinske limen som betyder grænse og henviser til de nærliggende nabokommuner Brescia og Trento. På grund af søens milde klima netop her er området faktisk også kendt for sine citroner og selvfølgelig besøger vi en af de smukke citronhaver. Derefter har du tid på egen hånd til at nyde de betagende omgivelser og din frokost på en af de lokale restauranter.

Først på eftermiddagen fortsætter vi nordover i bussen og runder søen inden vi kører ned langs den østlige side til selve Garda by. Her har vi tid til at slentre en tur langs promenaden inden vi går om bord på en af søens både. Sejlturen til Sirmione tager ca. 1,5 time så læn dig tilbage og nyd den smukke udsigt fra vandsiden.    

Inkluderede måltider: Morgenmad, middag.

Sejltur på Gardasøen.

Sejltur på Gardasøen.

6. dag: Iseosøen 

Dagens udflugt bringer os længere vestpå til Iseosøen, som også er kendt som Gardasøens lillesøster. Her er der langt færre turister end ved Gardaøsen. Vi kører til byen Iseo, hvorfra vi tager færgen til  Monte Isola. Den bilfri ø huser knap 2.000 indbyggere og kan prale af at være Europas største ø i en sø. Vi gør vi et lille stop på Monte Isola, inden vi tager retur til Iseo, hvor der vil være tid til frokost på egen hånd. På turen hjem kører vi via Franciacorta, som er områdets vinregion, kendt for de mousserenede vine. Vi er tibage i Sirmione sidst på eftermiddagen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, middag.

Udkig over Iseosøen.

Udkig over Iseosøen.

7. dag: På egen hånd

Nyd hotellets have med den vidunderlige udsigt over søen. Tag en dukkert i poolen eller søen, eller gå en tur i dejlige Sirmione. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, middag.

8. dag: Hjemrejse

Efter morgenmaden siger vi farvel og på gensyn til hotel Miramar og kører til Venedig, hvorfra vi flyver direkte hjem til København med Norwegian.

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hotelinformation

Hotel Miramar ***+, Sirmione
VisSkjul

Hyggeligt hotel med en unik beliggenhed, blot syv minutters gang fra centrum af Sirmione og med udsigt over Gardasøen. Rundt om hotellet findes en hyggelig have med pool samt direkte adgang til søen. Hotellets terrasse er desuden et skønt sted til at nyde en afslappende stund og den fine udsigt. 

På hotellet finder du en moderne indrettet restaurant, hvor vi nyder en klassisk morgenbuffet samt 3-retters middage. Hotellets ejer er også køkkenchef og sætter en ære i at servere norditaliensk mad for hotellets gæster. Her bliver du ikke skuffet, hvis du holder af italiensk mad. I tilknytning til restauranten finder du både indendørs og udendørs bar, som er åben hele dagen og aftenen. Her kan du altid få dig en kop italiensk kaffe eller nyde en Aperol. Der er gratis WiFi på hotellet, og der findes også elevator. 

Værelser

Vi bor i pæne standard dobbeltværelser, der alle har balkon og delvis udsigt til Gardasøen. Alle værelser  har desuden klinkegulve, tv, aircondition, sikkerhedsboks, køleskab og badeværelse med bruseniche eller badekar. Mod tillæg kan der bestilles eneværelser med balkon og delvis søudsigt.

Læs mere om hotellet her.