Dejligt hotel med balkon

Gardasøen · Riva del Garda

Flyrejser
8 Dage

Man bliver aldrig træt af Gardasøen, og med det dejlige Hotel La Perla som base bor vi blot få minutters gang fra den smukke sø i charmerende Riva del Garda. Glæd dig til at opleve området på de inkluderede udflugter, der blandt andet går til Dolomitterne og Verona. 

Gardasøen er Italiens største sø. På denne rejse bor vi ved søens nordlige del i byen Riva del Garda, som er en af de største byer omkring Gardasøen. Riva del Garda ligger i læ af Dolomitterne, og klimaet her er derfor skønt hele året rundt. Rivas gamle centrum indbyder til små spadsereture og...

Man bliver aldrig træt af Gardasøen, og med det dejlige Hotel La Perla som base bor vi blot få minutters gang fra den smukke sø i charmerende Riva del Garda. Glæd dig til at opleve området på de inkluderede udflugter, der blandt andet går til Dolomitterne og Verona. 

Gardasøen er Italiens største sø. På denne rejse bor vi ved søens nordlige del i byen Riva del Garda, som er en af de største byer omkring Gardasøen. Riva del Garda ligger i læ af Dolomitterne, og klimaet her er derfor skønt hele året rundt. Rivas gamle centrum indbyder til små spadsereture og pauser på byens hyggelige torve. Her kan man sidde længe på en fortovscafé og bare nyde atmosfæren og det forbipasserende hverdagsliv.

Undervejs skal vi ud og se nærmere på dejlige Norditalien. Det flotte inkluderede udflugtsprogram byder på vinsmagning i Arco, sejltur til Limone og besøg i spændende Verona. Vi bor på Hotel La Perla, som ligger kun få minutters gang fra søen. Hver morgen kan vi nyde en stor morgenbuffet, og hver aften disker køkkenet op med dejlige regionale og italienske retter. Fra hotellets terrasse har vi en dejlig udsigt over Gardasøen - et bedre sted at nyde Italiens lune aftentemperaturer er svært at finde.

Kort over Gardasøen - Riva del Garda i Italien

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
790,-
Afbestillingsforsikring
490,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Milano/Bologna t/r
  • Alle skatter og afgifter, p.t. kr. 859,-
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 7 nætter i Riva del Garda på Hotel La Perla***
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 1 x frokost, inkl. vin (6. dag)
  • 1 x let frokost (5. dag)
  • 7 x middag (1.-7. dag)
  • Byvandring i Riva del Garda
  • Sejltur til Limone
  • Byvandring i Limone
  • Udflugt til Brenta Dolomitterne
  • Besøg i Madonna di Campiglio og på mejeri med gårdbutik   
  • Byvandring i Verona
  • Besøg ved vandfaldet Cascata del Varone
  • Vinbondebesøg og vinsmagning i Arco
  • Sejltur til Malcesine 
  • Byvandring i Malcesine
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen  

Bemærkninger

NB! På afgangen 12.08. flyver vi med Lufthansa ud via München til Bologna og hjem via Frankfurt til København. Afstanden fra Bologna Lufthavn til Riva del Garda er ens med afstanden fra Milano lufthavn til Riva de Garda.

Dagsprogram

1. dag: Riva del Garda

Vi flyver med SAS direkte fra København til Milano eller Bologna. Herfra har vi et par timers kørsel til den smukke Gardasø, hvorfra vi nyder kørslen langs søen til Riva del Garda. Efter ankomst spiser vi fælles middag på hotellet.  

2. dag: Riva del Garda og Limone

Efter den store morgenbuffet starter vi dagen med at udforske Riva del Garda, hvor vores rejseleder tager os med på en lille byvandring. Frokosten er på egen hånd, og efterfølgende sejler vi med den lokale færge til byen Limone, der er kendt og elsket af mange. Limone betyder citron, og den lille by er da også kendt som citronbyen. Vi besøger naturligvis en smuk citronlund. Mon ikke et lille glas af den lokalt producerede likør Limoncello kan friste? Vi er tilbage i Riva sidst på eftermiddagen, så du kan nå en dukkert i poolen, inden aftenens middag.

3. dag: Brenta Dolomitterne 

Storslåede oplevelser venter, når dagens udflugt går til Dolomitterne, der ligger nord for Gardasøen. Turen går fra Gardasøens smukke kystlinje, gennem Sydtyrols kontrastfyldte landskab med frodige dale og snedækkede bjergtinder, som troner over os i 3.000 meters højde! Et skønt område i mødet mellem tysk og italiensk kultur. Dolomitterne er enestående, og naturområdet Brenta Dolomitterne er med på UNESCOs Verdensarvsliste. Her har man bl.a. gennemført et projekt med brune bjørne, som trives fint i skovene. Vi skal dog ikke på bjørnejagt i denne omgang, men besøger i stedet Madonna di Campiglio, som er en berømt skisportsby i hjertet af Dolomitterne. Her er der mulighed for frokost på egen hånd. På tilbagevejen mod Riva besøger vi et mejeri med gårdbutik, hvor man fremstiller ost. Der er lejlighed til at få en smagsprøve og se besætningen af køer. En dag i naturens tegn med de imponerende, stejle og majestætiske Dolomitter i fokus. 

4. dag: På egen hånd 

I dag har du god tid til at udforske Riva del Garda på egen hånd. Hver anden onsdag er der marked i byen, og de ressterende onsdage er markedet i nabobyen Arco, som ligger bare fem kilometer væk og nemt kan besøges med lokalbus eller måske cykel. Spørg eventuelt rejselederen for hjælp med cykelleje, anvisninger eller busbillet. Hvis du ikke er interesseret i at gå på marked, er det måske tid til en svømmetur i søen? Eller til at læse en god bog i skyggen? Fra hotellet er der kort afstand til en af Rivas mange hyggelige badestrande. Mulighederne for gode oplevelser og afslapning er mange - det er bare at vælge. 

5. dag: Verona 

Hvad er mere oplagt på en ferie ved Gardaøsen end at besøge historiske og smukke Verona? Vi kører langs søens østlige bred til Verona, kærlighedens by. Her går vi i Romeo og Julies fodspor, når vi ser Julies hus med den berømte balkon og ikke mindst statuen af den ikoniske figur. Ifølge legenden bringer det kærlighed og lykke, hvis man rører ved Julies ene blankslidte bryst. Vi passerer byens verdensberømte amfiteater og ser kirken Santuario della Madonna di Lourdes. Der bliver god tid til på egen hånd at se sig om i byen eller måske gå på shopping i de mange gader. Måske kan en skindtaske eller et par håndlavede, italienske sko friste? Vi er tibage i Riva sidst på eftermiddagen i god tid til en svømmetur i søen eller ved poolen. 

6. dag:  Cascata del Varone og vinsmagning i Arco

Vi starter dagens udflugt med at køre til det flotte vandfald Cascata del Varone, der ligger små tre kilometer vest for Riva. Vandfaldet har skåret sig ind i klipperne henover en periode på mere end 20.000 år. Vi spiser en god frokost inklusive vin på en lokal restaurant, inden vi besøger en lokal vinbonde, som både laver olivenolie og vin, og hvor vi får lov til at smage på produktionen. Vi er tilbage i Riva først på eftermiddagen.  

7. dag: Sejltur til Malcesine

Vi sejler med færgen til den skønne by Malcesine, hvor vores rejseleder tager os på en lille byvandring. Malcesine er en gammel romersk landsby, hvilket den stadigvæk bærer præg af. For de interesserede er det muligt at besøge slottet, hvorfra du har en betagende udsigt over søen. For de friske er det muligt at tage liften op til Gardasøens højeste bjerg, Monto Baldo. Her findes der nogle skønne vandreruter. Hvis man ikke er til vandring og blot ønsker at nyde udsigten, kan man sagtens tage liften ned igen. Lift og besøg på borgen er ikke inkluderet i rejsens pris, men betales undervejs. Vi sejler retur til Riva først på eftermiddagen.

8. dag: Hjemrejse

Efter en dejlig uge ved den Gardasøen, forlader vi Riva del Garda og kører til lufthavnen i Milano eller Bologna, hvor SAS venter på at flyve os hjem til København. 

Hotelinformation

Hotel La Perla ***
VisSkjul

Hotel La Perla er et rigtig pænt hotel, som ligger i udkanten af Riva del Garda og bare 300 meter fra søbredden og den dejlige Gardasø. Der er cirka en kilometer til selve centrum af Riva. Hver morgen kan vi nyde en stor morgenbuffet, og hver aften disker køkkenet op med dejlige regionale og italienske retter i restaurant. På hotellet finder du desuden en nydelig bar, lounge, elevator og aircondition. Der er gratis WiFi på fællesområderne. Hotel La Perla byder desuden på skønne udendørs faciliteter med have, solterrasse og pool med liggestole.  

Vi bor på enkle, standard dobbelt- og eneværelser med tv, telefon, sikkerhedsboks, badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Alle værelser har egen balkon.

Læs mere om hotellet her.