Inkl. halvpension og vin

Umbrien & Montone · Påske hos familien Brøndum

Flyrejser
8 Dage

Rejs med til Italien, og vær med til at fejre påsken sammen med de lokale i den smukke umbriske middelalderperle Montone. Her bor vi godt og med halvpension på Hotel Fortebraccio, og sammen med den fastboende danske Brøndum-familie skal vi opleve de allerdejligste steder i Umbrien.

Der er ikke meget, der er smukkere end det tidlige forår i Italiens grønne hjerte, Umbrien, hvor den spæde forårssol vækker blomster og træer fra deres vintersøvn, og naturen langsomt starter forfra på sin årlige rytme. På denne unikke rejse vil du blandt andet kunne opleve, hvordan påsken - den helligste af alle højtider i...

Rejs med til Italien, og vær med til at fejre påsken sammen med de lokale i den smukke umbriske middelalderperle Montone. Her bor vi godt og med halvpension på Hotel Fortebraccio, og sammen med den fastboende danske Brøndum-familie skal vi opleve de allerdejligste steder i Umbrien.

Der er ikke meget, der er smukkere end det tidlige forår i Italiens grønne hjerte, Umbrien, hvor den spæde forårssol vækker blomster og træer fra deres vintersøvn, og naturen langsomt starter forfra på sin årlige rytme. På denne unikke rejse vil du blandt andet kunne opleve, hvordan påsken - den helligste af alle højtider i Italien - foregår. Vi er således med, når fejringen er på sit højeste både første og anden påskedag. Vi kommer helt tæt på de lokale, når vores lokalboende rejseleder Lene Brøndum guider os rundt i nogle af byerne i hendes yndlingsregion, der af italienerne selv betegnes som en af de mest autentiske og uspolerede i hele Italien.

Lene Brøndum, der er uddannet journalist, flyttede til Umbrien med sin familie for snart fire år siden. Eventyret var planlagt til at vare et år, men familien blev så fascineret af og forelsket i regionens smukke natur, historie, de skønne middelalderbyer og ikke mindst den anderledes levestil, at de valgte at blive boende. Dermed er dette ikke blot en fantastisk kulturferie, men også en unik mulighed for at stifte bekendtskab med den skønne italienske kultur og livsstil, når familien åbner dørene til oplevelser, man som turist på egen hånd ikke ville komme i nærheden af. Derudover kan du glæde dig til at smage på lokale råvarer, komme til vinsmagning samt nyde et væld af lækre inkluderede frokoster og middage, så vi også får smagt på regionens velsmagende køkken.

Vi skal bo i den lille umbriske by Montone, som er med på listen over de 100 smukkeste byer i Italien. Byen med sine knap 1.600 indbyggere er en gammel middelalderby, beliggende på en bakketop med en fremragende udsigt over det omkringliggende frodige landskab. Den lille autentiske middelalderby er fyldt med snørklede, brostensbelagte gader, hvor du kan gå på opdagelse og møde den venlige lokalbefolkning. Vi skal bo på det lille hyggelige Hotel Fortebracchio - navngivet som en hyldest til soldaten Braccio fra Fortebracci-familien - den vel nok mest populære kaptajn i det 15. århundrede, der også grundlagde den lille by midt i Umbriens grønne hjerte. I hotellets restaurant kan du se frem til at nyde veltillavede 3-retters middage med inkluderet vin og vand. 

Umbrien & Montone - kort

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Superior dobbeltværelse - balkon med to stole
150,-
Superior dobbeltværelse - balkon med bord og to stole
225,-
Dobbeltværelse som eneværelse - uden balkon
1.099,-
Superior dobbeltværelse som eneværelse - uden balkon
1.099,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Afbestillingsforsikring
575,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Rom t/r, inkl. skatter og afgifter
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 7 nætter i Montone på Hotel Fortebracchio*** 
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 3 x frokost (3. 5. og 6. dag)
  • 6 x middag, inkl. 1/2 fl. vin og 1/4 fl. vand (1.-7. dag)
  • 1 x umbrisk bondemiddag (6. dag) 
  • Udflugt til Perugia med besøg ved det store påskemarked 
  • Byvandring i Montone
  • Påskefest med middelalderoptog i Montone
  • Udflugt til Sansepolcro med besøg på museet for lægeurter og planter, inkl. entré 
  • Besøg i Grotte di Frasassi, inkl. entré og lokalguide
  • Besøg hos osteproducent Antonello Monni i Montone, inkl. smagsprøver
  • Besøg hos vinproducenten Poggio Maiolo, inkl. vinsmagning
  • Udflugt til Città di Castello
  • Besøg på vingården Donini, inkl. vinsmagning
  • Dansktalende rejseleder på rejsemålet

Dagsprogram

1. dag: Mod Umbrien - Italiens grønne hjerte - og middelalderbyen Montone

Fra København flyver vi med SAS til Rom, hvor vi bliver budt velkommen til Italien af Lene Brøndum, der skal være vores rejseleder. Fra Rom kører vi med egen bus til Montone og Hotel Fortebraccio, og på turen vil Lene fortælle om livet, traditioner og levevis i Umbrien, også kaldet Italiens grønne hjerte.

Når vi har fundet os til rette på vores hotel, mødes vi til en drink, som vi nyder, mens Lene fortæller mere om det spændende program, der venter os i ugens løb. Om aftenen spiser vi en skøn italiensk middag i hotellets hyggelige restaurant.

Inkluderede måltider: Middag.

Velkommen til Montone.

Velkommen til Montone.

2. dag: Perugia - Grande Fiera di Pasqua

I dag besøger vi det store påskemarked i Perugia, hvor små 100 udstillere fra hele Italien er kommet til byen med hvert deres spændende udvalg af kunsthåndværk, chokolader, trøfler, salamier, olier, vin, street food og meget andet. 

Efter at have kigget på de mange boder går turen rundt i Perugia, der med sine næsten 170.000 indbyggere, er den største by i Umbrien. Perugia er en af Italiens ældste byer og ifølge legenden grundlagt af Noah. I virkeligheden er Perugia grundlagt af etruskerne og sikkert lige så gammel som Rom. I 295 f. kr. blev Perugia romersk, og derfor er der overalt romerske bygningsværker oven på de etruskiske. Men i de sidste 400 år er der ikke meget, der har ændret sig. Gaderne er så smalle og stejle, at selv bilens 1. gear knapt kan klare dem og med så mange ensretninger, at man kører i ring. I dag er byen også kendt for Umbria Jazz festival, der er den største af sin art i hele Italien. Universitet i Perugia, der blev grundlagt i 1308 er et af Europas ældste, og med godt 40.000 studerende fra hele verden, sætter studentermiljøet sit meget tydelige præg på byen.

Perugia er med sin unikke beliggenhed på et højdedrag midt i den smukke, umbriske dal en af Italiens allerbedst bevarede og mest stemningsfulde middelalderbyer, som med sin rolige livsrytme og klassiske, italienske charme byder den besøgende på en overflod af skønhed, historie, kunst, arkitektur, vin og gastronomi. Vi bruger dagen på at udforske byen på kryds og tværs. Frokosten indtages på egen hånd, og vores guide anbefaler gerne gode restauranter i byen. Tilbage i Montone mødes vi i hotellets restaurant og nyder aftenens middag sammen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag. 

Betagende Perugia.

Betagende Perugia.

3. dag: Santa Spina, den store påskefest i Montone

I dag bliver vi i Montone, hvor byens store påskefest, Santa Spina, foregår. Her hylder de lokale byens store helt Fortebacchio, som i 1200-tallet hjembragte intet mindre end en torn fra Kristi krone. Tornen var et æresbevis og en takkegave fra de rige købmænd i Venedig, som Fortebracchio havde hjulpet og forsvaret mod en fjendtlig, tyrkisk invasion. Tornen – eller La Santa Spina, som den hedder, er omdrejningspunktet for fejringen af 2. påskedag i Montone. En fejring, der både inkluderer optog i middelalderkostumer, musik og selvsagt fremvisning af den nok så berømte torn.

For de, der kunne tænke sig at opleve en katolsk påskemesse, vil det selvfølgelig også være muligt at deltage i dagens messe. Frokosten spiser vi sammen på en af byens hyggelige restauranter. Eftermiddagen er sat af til egne oplevelser, og her har du god tid til at nyde stemningen i de festlige gader. Aftenens middag i hotellets restaurant består af en typisk traditionel umbrisk påskemiddag.   

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Det er en særlig oplevelse at deltage i den italienske påske.

Det er en særlig oplevelse at deltage i den italienske påske.

4. dag: Sansepolcro og lægeurterne

I dag kører vi til Sansepolcro, hvis oprindelse er indkapslet i mysterier. Ifølge en legende stoppede to pilgrimsrejsende på vej tilbage fra Det Hellige Land i denne dal, og takket være et tegn fra Gud besluttede de at blive og bygge en lille kapel til at huse de hellige relikvier, de havde bragt fra Jerusalem. Uanset oprindelse er det dog et faktum, at byen er både smuk og spændende. En af renæssancens mest kendte malere, Piero della Francesca (1420) boede i byen, og vi går en tur forbi hans hus, ligesom at Lene viser os, hvor man kan finde byens museum, skulle du have lyst til at se nogle af hans mesterværker. Der vil være god tid på egen hånd til at finde dagens frokost samt tage på mueumsbesøg eller shoppe på egen hånd.

Vi mødes igen først på eftermiddagen, og sammen besøger vi byens interessante museum for lægeurter og planter, inden vi igen kører retur til Montone.  

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Sansepolcros interessante museum for lægeurter og planter.

Sansepolcros interessante museum for lægeurter og planter.

5. dag: Grotte di Frasassi

I dag går turen til den fantastiske Grotte di Frasassi, som er et gigantisk underjordisk grottesystem, der først blev opdaget i 1971. Vi starter turen med en lille gåtur op til en stor hule midt på en stor klippevæg, hvor vi finder helligdommen Eremo di Santa Maria Infra Saxa. Et ubeskriveligt byggeri på et forunderligt og meget smukt sted. 

Herefter går turen til selve Grotte di Frasassi, hvor der venter der os en eventyrlig verden af farver, lyde og lys – kort sagt et magisk sted. Vi får en guidet tur i en del af de 35 kilometer af grotten, der ligger midt inde i bjerget. Fra hotellet har vi fået en lille frokostpakke, som vi nyder i løbet af dagen i det smukke område. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Grotte di Frasassi er et imponerende syn.

Grotte di Frasassi er et imponerende syn.

6. dag: Ost, vin og traditionel umbrisk mad

Vi starter dagen med at besøge Montones lokale osteproducent, Antonello Monni, der er 3. generation i en familiedrevet virksomhed, som gennem årtier har produceret fantastiske fåreoste. Antonello elsker at eksperimentere og være kreativ, men samtidig værner han om de gamle ostemager-traditioner. Vi får en rundvisning og skal selvfølgelig smage nogle af de fantastiske oste, som familien producerer. Frokosten nyder vi sammen på et af byens lokale trattoria.

Sidst på eftermiddagen tager vi på besøg hos Poggio Maiolo, en lokal vinproducent, der laver vine på druerne fra Chardonnay, Syrah og Pinot Nero. Vi skal høre om produktionen og selvfølgelig smage på udvalgte vine. Om aftenen besøger vi af Alberto Bracchini, der er 2. generation i en stolt tradition af pølsemagere. Hos Alberto skal vi selvfølgelig høre om familiens virksomhed – og til aftensmad vil vi få serveret et udvalg af Albertos fantastiske charcuterie og udskæringer - kort sagt en ægte umbrisk bondefestmiddag. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

På besøg hos Montones lokale osteproducent, Antonello Monni,

På besøg hos Montones lokale osteproducent, Antonello Monni,

7. dag: Città di Castello

I dag går turen til det nordlige Umbriens største by Città di Castello. Byen er præget af renæssancearkitektur og har formentligt rødder tilbage til etruskertiden. Byen var gennem århundreder et vigtigt knudepunkt for kunst og rigtig mange kunstnere har været bosat her: Raphael, Luca Signorelli, Giorgio Vasari og Rosso Fiorentino, for blot at nævne nogle af de mest kendte. I dag har Città di Castello stadig et levende kulturliv og byder på mange gode kunstoplevelser og museer. Byen er selvsagt vokset betydeligt siden romertiden – langt ud over den gamle bymurs begrænsninger. Særligt mod nord langs Tiberen finder man flest af de nye bydele. Der er ikke mange spor tilbage fra byens tidlige historie, men der er til gengæld talrige bygningsværker og monumenter fra middelalderen. Dertil kommer et rigt udvalg af cafeer, restauranter og butikker, som en by med omkring 40.000 indbyggere byder på. Den historiske del af Città di Castello er i dag stadig omkranset af de gamle middelalderlige mure, der dateres tilbage til det 16. århundrede.

Vi oplever Città di Castello på en kort byvandring, og efterfølgende vil der være tid på egen hånd til at se nærmere på byen. Vi mødes om eftermiddagen, hvor vi på hjemvejen med bussen laver en afstikker til vingården Donini. I dag er det 4. generation, Diego Donini, der står for familiens vinproduktion - og kun få ved så meget om umbrisk vin som ham. Diego er indbegrebet af en ægte italiensk vinmager - hans passion, engagement og store viden er med til at sikre kvalitetsvine - og hvert eneste år dedikerer han en lille del af produktionen til at afprøve nye druesammensætninger. Nogle af dem arbejder han videre med, andre forkaster han hurtigt, men hans innovation er utvivlsomt årsag til flere af stedets forrygende vine. Vi får en vinsmagning på stedet, inden vi fortsætter hjem til Montone og aftenens middag. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Det nordlige Umbriens største by Città di Castello

Det nordlige Umbriens største by Città di Castello

8. dag: På egen hånd og hjemrejse

Nyd formiddagen i hyggelige Montone. Måske skal du lige nå at handle lidt lokale produkter og nyde en sidste frokost med umbriske specialiteter? Vi forlader vores værelser midt på dagen, men der er mulighed for at få bagagen opbevaret, så du kan udnytte tiden helt frem til afrejsen først på eftermiddagen. Her siger vi farvel til vores søde værter og sætter kursen mod Roms lufthavn, hvor vi flyver vi med SAS til København. Vi lander i Danmark sidst på aftenen med kufferten fuld af gode minder og oplevelser. 

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Lokale, italienske lækkerier.

Lokale, italienske lækkerier.

Hotelinformation

Hotel Fortebracchio ***, Montone
VisSkjul

Hotel Fortebraccio var oprindeligt et gammelt landsted i Montone, som i dag står nænsomt restaureret og renoveret med respekt for stedets oprindelige udtryk og sjæl i de 31 værelser. Hotellet ligger udenfor den gamle middelalderbymur med en forrygende udsigt over det umbriske landskabs bølgende marker. Der er cirka 100 meter til indkøb og blot 500 meter til Montones historiske centrum. 

Officielt er Hotel Fortebraccio klassificeret som et 3-stjernet hotel, men hotellet scorer topkarakter for sin placering, personalets service og gode køkken, der leverer måltider fremstillet af lokale friske råvarer af høj kvalitet. Hotellets lille restaurant Gonfalone har bar samt en tilstødende og meget skøn overdækket terrasse, der har udsigt over bakkerne. Desuden findes der en dejlig udendørs pool og spa på solterrassen, hvorfra man også kan nyde udsigen og slappe af. Der er elevator på hotellet.

Værelser

Vi bor på standard dobbeltværelser på cirka 17m2. Mod tillæg kan der bestilles ophold i superior dobbeltværelse med balkon, der er indrettet med to stole eller med bord- og stolesæt. Der kan desuden bestilles standard- eller superior dobbeltværelse uden balkon som eneværelse. Superior værelserne ligger på 2. og 3. etage. 

Alle værelser er udstyret med aircondition, minikøleskab, tv, sikkerhedsboks, telefon og gratis WiFi samt badeværelse med bruseniche eller badekar og hårtørrer. 

Læs mere om hotellet her.

Hotel Fortebraccio i aftenbelysning.
Hotel Fortebraccio i aftenbelysning.
Eksempel på superiorværelse på Hotel Fortebraccio.
Eksempel på superiorværelse på Hotel Fortebraccio.
Eksempel på superiorværelse på Hotel Fortebraccio.
Eksempel på superiorværelse på Hotel Fortebraccio.