Halvpension på skønt agriturismo!

Vandreferie på Sicilien

Flyrejser
8 Dage

Naturskøn vandreferie med tid til afslapning og ophold på ægte agriturismo, hvor vi stiller skarpt på autencitet og siciliansk madkultur. Rejs med og nyd alt det bedste, som skønne Sicilien har at byde på!

Måske har du været i Italien før, men har du endu ikke besøgt Middelhavets største ø, er der meget mere at opleve - Sicilien er nemlig helt uden sammenligning og på rigtig mange måder et andet Italien. Her er stemningen mere afslappet, naturen mere rå og måltiderne mere rustikke.

Vi bor på et vaskeægte agriturisme, hvor kvalitet, natur og den sicilianske madkultur er i højsædet. Her...

Naturskøn vandreferie med tid til afslapning og ophold på ægte agriturismo, hvor vi stiller skarpt på autencitet og siciliansk madkultur. Rejs med og nyd alt det bedste, som skønne Sicilien har at byde på!

Måske har du været i Italien før, men har du endu ikke besøgt Middelhavets største ø, er der meget mere at opleve - Sicilien er nemlig helt uden sammenligning og på rigtig mange måder et andet Italien. Her er stemningen mere afslappet, naturen mere rå og måltiderne mere rustikke.

Vi bor på et vaskeægte agriturisme, hvor kvalitet, natur og den sicilianske madkultur er i højsædet. Her laves måltiderne fra bunden, og her produceres størstedelen af råvarerne - inklusive druerne til gårdens skønne vin. Vi bliver forkælet i stor stil på denne autentiske, italienske gård, der ligger billedskønt blandt vinmarker, olivenlunde og under Syditaliens skønne sommersol. 

I løbet af rejsen tager vi på tre spændende og forskellige vandreture på mellem fem og 11 kilometer. De foregår alle i roligt tempo, i selskab med vores dansktalende rejseleder og en autoriseret vandreguide - og selvfølgelig med smukke Sicilien som kulisse. Vi skal blandt andet nyde en ægte siciliansk frokost med vin ude midt i den flotte natur ved kløften Cava d'Ispica, gå i det flotte naturreservat Vendicari ved kysten og godt op i højderne, når vi tager på udflugt til den sicilianske vulkan, Etna. 

Kort over Vandreferie på Sicilien

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
1.400,-
Afbestillingsforsikring
575,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Obl. administrationstillæg
69,-

Ekstraarrangementer

Modica
375,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Catania t/r
  • Alle skatter og afgifter
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 7 nætter i Piazza Armerina på Gigliotto**** 
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 1 x frokost med vin ved Cava d'Ispica (2. dag)
  • 1 x frokost med vin på vinfarmen Il Murgo ved Etna (5. dag)
  • 7 x middag (1.-7. dag) 
  • Vandretur til Cava d'Ispica
  • Vandretur til naturreservatet Vendicari
  • Byvandring i Noto
  • Udflugt til vulkanen Etna
  • Vandretur til Panticali 
  • Udflugt til Donnafugata inkl. entré
  • Byvandring i Ragusa Ibla
  • Entré til den romerske villa i Piazza Armerina
  • Udflugt til Caltagirone med byvandring
  • Lokal, autoriseret vandreguide
  • Dansktalende rejseleder på rejsemålet

Bemærkninger

Ekstraarrangement bestilles sammen med rejsen (min. 15 deltagere).

Bemærk: Vi anbefaler, at du medbringer godt fodtøj til vandreturene. 

Dagsprogram

1. dag: Ankomst til Piazza Armerina

Vi flyver med Norwegians eftermiddagsafgang til Catania på Sicilien, hvor vi mødes med vores danske rejseleder. Sidst på aftenen ankommer vi til vores hotel, Agriturismo Gigliotto, der har forberedt en skøn velkomstmiddag til os.

2. dag: Cava d'Ispica 

Dagens vandretur: Cirka 5 kilometer 
I dag kombinerer vi på bedste vis den smukke sicilianske natur med det skønne sicilianske køkken. Vi starter dagen med at begive os ud på rejsens første vandretur, der fører os til kløften Cava d'Ispica. Her er tusindvis af huler hugget ind i de rå klippevægge. Vi kommer forbi et væld af frugttræer, planter og blomster, før vi når frem til et lille halvtag, hvor dagens frokost venter os. Maden er tilberedt af et herligt udvalg af lokale råvarer, og som vådt til ganen smager vi på siciliansk vin fra området Cerasuolo di Vittoria, der bliver præsenteret af en sommelier. En fabelagtig frokost i fabelagtige omgivelser - det bliver ikke meget bedre!

Tilbage på hotellet er der tid til at slappe af ved hotellet skønne pool eller terrasse, før vi hygger os sammen med aftenens middag.

3. dag: Naturreservatet Vendicari og Noto 

Dagens vandretur: Cirka 9 kilometer 
Naturreservatet Vendicari er en urørt sand- og klippekyst på omkring otte kilometer, hvor turkise laguner tørrer ud i løbet af sommeren, og fyldes af regnvand igen om vinteren. Vendicari er et paradis for ornitologer, da op mod 230 forskellige arter er blevet identificeret i området. Efter en rundtur fortsætter vi til den skønne barokby Noto, som er på UNESCOS verdensarvliste. Vi tager på en lille byvandring i den velbevarede by, der ligger hævet over det omkringliggende landskab. Fra Noto er der en fantastisk udsigt over det omkringliggende landskab. Der vil være tid til at gå lidt i butikker og nyde byen, før vi kører retur til hotellet og aftenens middag. 

4. dag: En dag i afslapningens tegn eller ekstraarrangement

I dag har du god tid til at nyde vores herlige agriturismo. Gå en tur i det naturskønne og fredede lokalområde, der rummer flere vandrestier. Du kan også blive på hotellet og snuppe en dukkert i poolen, eller læs en god bog i skyggen på terassen. Du har også mulighed for at deltage i et ekstraarrangement til Modica. Middagen hygger vi os med om aftenen i hotellets restaurant. 

Ekstraarrangement: Modica
Modica er en af Siciliens barokke perler, og byen er da også optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Der vil være god tid til at gå på opdagelse i byens levende hovedgade Il Corso med caféer og majestætiske bygninger. Gå ikke glip af de lokale søde sager og chokolader, lavet efter opskrifter, der kan dateres tilbage til aztekerne, og som blev bragt til Sicilien af spanierne! Vi er tilbage på hotellet i god tid til at slappe lidt af, inden vi nyder aftenens middag i restauranten. 

5. dag: Vulkanen Etna

Efter morgenmaden går dagens udflugt til det majestætiske bjerg Etna - en af verdens største, aktive vulkaner. Med mere end 600.000 år på bagen, er det lavafyldte indre og de rygende huller en formidabel påmindelse om Moder Naturs fyrrige kræfter. Vi skal op i en højde af 1.900 meter og besøge krateret SIlvestri. Det er herfra muligt for egen regning at fortsætte turen med jeep op til 2.900 meters højde. Efter besøget på Etna kører vi til Zafferana , hvor vi spiser frokost og besøger den berømte vingård Il Murgo. Vi er tilbage på hotellet midt på eftermiddagen i god tid til afslapning og en gåtur i de omkringliggende vinmarker, inden vi nyder aftenens middag. 

6. dag: Pantalica

Dagens vandretur: Cirka 11 kilometer
Dagens vandretur tager os gennem et magisk område med dramatiske klipper, kløfter og en frodig beplantning. I bronzealderen og i mere end 5.000 år var Pantalica den sicilianske civilisations centrum. Modsat i Anaktoron og Necropoli er der desværre ingen bygninger, der har klaret tidens tand. I dette området, finder vi dog mere end 5.000 grave, hugget ind i de lyse kalkstensvægge, som kan dateres tilbage til perioden mellem det 13. og 8. århundrede f.Kr. Tilbage på hotellet hygger vi os sammen om aftens herlige middag.

 

7. dag: Donnafugata og Ragusa Ibla

I dag venter en fantastisk udflugt til slottet Donnafugata, der ligger i provinsen Ragusa. Det venetiansk udseende slot kan dateres tilbage til det 17. århundrede og ligger placeret højt med flot udsigt ud over det omkringliggende landskab. Efter besøget ved Dinnafugata tager vi videre til Ragusa Ibla, som er en fantastisk charmerende by, der ligeledes ligger utroligt smukt, hævet over landskabet. Vi tager på en lille byvandring, hvor vi blandt andet ser den flotte katedral Saint George, der ligger omringet af historiske, barokke bygninger. 

Vel tilbage på hotellet nyder vi eftermiddagen på vores agriturismo, inden rejsens sidste middag venter os i restauranten. 

8. dag: Villa Romana del Casale, Caltagirone og hjemrejse

En aktiv rejse er kommet til sin ende. Først venter dog en herlig dag med flere gode oplevelser. Efter morgenmaden bevæger vi os fra vingården mod Villa Romana del Casale, som er en af de smukkeste romerske villaer i verden med flot bevarede mosaikker, og derefter suser vi mod landsbyen Caltagirone, som er særlig kendt for sin keramik, noget der har sikret byen velstand i gennem flere århundreder. Vi skal på en spændende byvandring, hvor vi blandt andet ser museet Della Ceramica og den imponerende Santa Maria-trappe, som er særlig udsmykket med majolikafliser. Vi kigger forbi et par mindre værksteder, hvor der stadig er produktion. Her vil der være rig mulighed for at gøre et kup, hvis man skal have en keramisk gave med hjem. Vi besøger også en af byens grønne parker, hvor de lokale mødes og spiller petanque. Frokosten spises på egen hånd. Rejselederen kommer gerne med forslag til hyggelige caféer eller restauranter i de brostensbelagte gader.

Efter en oplevelsesrig dag kører vi mod lufthavnen i Catania, hvor Norwegian venter på at flyve os tilbage til Danmark. 

Hotelinformation

Agriturismo Gigliotto ****
Læs hotelbeskrivelsenSkjul hotelbeskrivelsen

Autentisk agriturismo indrettet i en flot, gammel vingård med en fantastisk beliggenhed på det sydlige Sicilien. Her pryder vinstokkene landskabet, og det er umuligt ikke at blive betaget af den landlige idyl og automatisk komme helt ned i gear. Gigliotto er en familieejet vingård, hvor familien driver stedet med største passion og respekt for håndværket. Vingården har egen restaurant, der tryller med lokale råvarer og serverer god, siciliansk mad - med egen vin til naturligvis. Der er selvfølgelig også en bar og skønne fællesarealer, hvor man blandt andet kan nyde solen fra terrassen eller tage en dukkert i poolen. Værtsparret glæder sig til at byde os velkommen til Gigliotto.  

Værelserne på den gamle vingård er hyggelige og enkle, og de fleste af dem har udsigt over de omkringliggende vinmarker. På værelset er der tv, minibar og eget badeværelse med hårtørrer, bruseniche og badekar. Der er WiFi i fællesområderne og sikkerhedsboks i receptionen.
 
Gårdhavnen på Agriturismo Gigliotto. Poolen på Agriturismo Gigliotto. Udsigten på Agriturismo Gigliotto. Gigliotto Agriturismo