4-stjernet hotel

Veneto · Bassano del Grappa · 2023 & 2024

Flyrejser
8 Dage

Rejs med til Norditalien og den charmerende middelalderby Bassano del Grappa. Her venter et stemningsfuldt 4-stjernet hotel, hyggelige måltider, prosecco- og grappasmagning samt interessante udflugter til blandt andet guldbyen Vicenza samt Treviso.

Den spændende norditalienske region Veneto strækker sig fra Dolomitterne i nord til Adriaterhavet i syd. Området prydes af flotte naturscenerier med bølgende bakkedrag, floder, kanaler og et væld af smukke landsbyer for ikke at glemme magiske Venedig. For vinkendere vil området også være synonym med berømte vine som Amarone, Valpolicella, Bardolino og ikke mindst de mousserende Prosecco-vine, der produceres af druer fra de højtliggende vinmarker i hele regionen.

I hjertet af Venetosletten finder...

Rejs med til Norditalien og den charmerende middelalderby Bassano del Grappa. Her venter et stemningsfuldt 4-stjernet hotel, hyggelige måltider, prosecco- og grappasmagning samt interessante udflugter til blandt andet guldbyen Vicenza samt Treviso.

Den spændende norditalienske region Veneto strækker sig fra Dolomitterne i nord til Adriaterhavet i syd. Området prydes af flotte naturscenerier med bølgende bakkedrag, floder, kanaler og et væld af smukke landsbyer for ikke at glemme magiske Venedig. For vinkendere vil området også være synonym med berømte vine som Amarone, Valpolicella, Bardolino og ikke mindst de mousserende Prosecco-vine, der produceres af druer fra de højtliggende vinmarker i hele regionen.

I hjertet af Venetosletten finder vi den lille middelalderby Bassano del Grappa, navngivet efter det nærliggende bjerg Monte Grappa. Byen oser af atmosfære med en arkitektur, som er en blanding af bygninger og piazzaer i typisk Veneto-stil kombineret med et strejf af alpine træbalkoner, som vi kender dem fra Østrig. I Bassano del Grappa leves livet i nogen udstrækning, som man gjorde det for århundrede siden - nemlig tilpasset årstidens behov i vinmarkerne, og byen gør en ære i at holde gamle traditioner og skikke i hævd.

Vi skal bo på det familieejede og charmerende Hotel Belvedere, som har til huse i en historisk bygning fra 1500-tallet, og som ligger i gåafstand til den hyggelige gamle bydel. Hotellet byder på hyggelige opholdsområder, og i restauranten bliver vi forkælet med retter inspireret af venetianske traditioner og opskrifter. 

Og rammerne for en stemningsfyldt rejse er på plads: Vi skal på opdagelse i Bassano del Grappas charmerende gader og nyde den autentiske atmosfære samt se nærmere på byens vartegn, den gamle træbro Ponte Vecchio. Byens pladser Piazza Garibaldi og Piazza Montevecchio oser af atmosfære, og her finder du flere hyggelige cafeer og restauranter, ligesom du også hver torsdag kan gå på opdagelse i det lokale marked blandt et væld af boder, hvorfra der sælges alt lige fra tøj til lokale delikatesser.  

Du kan også se frem til et spændende besøg i Italiens tredjerigeste by, Vicenza, der byder på en spændende historie og masser af interessant arkitektur. I selskab med en lokalguide går vi i den verdensberømte arkitekt Palladios fodspor og beundrer nogle af hans utallige mesterværker. Vi skal også på et eksklusivt besøg i en privat historisk villa, som siden 1800-tallet har været ejet af den noble familie Bianchi Michiel. Desuden skal vi på en herlig udflugt ud i det smukke vinlandskab ad Proseccoruten, hvor vi naturligvis skal smage på de liflige bobler.

Har du lyst, bliver der også mulighed for at tage med til Venedig på en ekstraudflugt. Sidst - men ikke mindst - kan du på udvalgte afrejsedatoer tilkøbe en operatur til Verona.

Ekstraarrangement: Opera i Verona, inkl. middag

Afr. 26/8-2023: På denne afrejsedato, vil der være mulighed for at deltage i en aftenudflugt til Verona med opera og middag.

Om eftermiddagen kører vi i bus fra Bassano del Grappa til stemningsfyldte Verona. Sammen spadserer vi til den historiske bydel og området ved Piazza Bra, byens største plads, som altid er fyldt med folkeliv.

Her hygger vi os over en dejlig middag inden aftenens store oplevelse i det enorme amfiteater Arena di Verona, som dominerer Piazza Bra. Arenaen, der i romertiden var skueplads for kæmpende gladiatorer, er Veronas største seværdighed. Teatret bruges i dag til store koncertoplevelser, og i disse flotte rammer skal vi nyde en klassisk operaforestilling.Vi har nummererede siddepladser i sektionen "Puccini".

Du kan se en plan over arenaen her.

Kort over Bassano del Grappa

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltværelse deluxe · Afr. 2023
325,-
Dobbeltværelse deluxe · Afr. 2024
425,-
Juniorsuite · Afr. 2023
875,-
Juniorsuite · Afr. 2024
950,-
Eneværelse, City
1.299,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Afbestillingsforsikring · Afr. 2023
575,-
Afbestillingsforsikring · Afr. 2024
735,-
Obl. administrationstillæg
99,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Heldagsudflugt til Venedig med tog
425,-
Opera i Verona, inkl. middag · Afr. 19/6, 10/7 & 28/8-2024
1.525,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Venedig t/r 
  • Alle skatter og afgifter, pt. kr. 1.062
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 7 nætter i Bassano del Grappa på Hotel Belvedere****
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 1 x frokost, inkl. vin (6. dag)
  • 1 x let frokost, inkl. proseccosmagning (7. dag)
  • 4 x middag (1. 3. 6. og 7. dag) 
  • Byvandring i Bassano del Grappa med lokalguide
  • Besøg på Grappamuseet, inkl. grappasmagning 
  • Byvandring i Vicenza med lokalguide 
  • Besøg på Teatro Olimpico i Vicenza, inkl. entré 
  • Let vandretur til Villa Angarano, inkl. rundvisning
  • Byvandring i Treviso
  • Udflugt ad Proseccoruten. 
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Ekstraarrangementer

Ekstraarrangementer bestilles sammen med rejsen (min. 15 deltagere).

Dagsprogram

1. dag: Mod Norditalien og Bassano del Grappa

Fra Københavns Lufthavn flyver vi med SAS eller Norwegian direkte til Venedig. Fra Marco Polo-lufthavnen i Venedig kører vi nordover.

Målet er Brenta-dalen og vinregionen Bassano del Grappa, som ligger i mageløse omgivelser for foden af det majestætiske bjerg Monte Grappa. Her skal vi på bo på det 4-stjernede Hotel Belvedere i middelalderbyen Bassano del Grappa. Efter vi har fundet os til rette på vores værelser, mødes vi i hotellets restaurant til en hyggelig velkomstmiddag.  

Inkluderede måltider: Middag.

Middelalderbyen Bassano del Grappa.

Middelalderbyen Bassano del Grappa.

2. dag: Byvandring i Bassano del Grappa 

Efter en god nattesøvn og et dejligt morgenbord er vi klar til dagens hyggelige byvandring i den gamle historiske by. Bassano del Grappas historie kan dateres helt tilbage til det 2. århundrede, og i 1404 blev byen en del af Republikken Venedig, som i fire århundrede dominerede territoriet. Frem til 1. og 2. Verdenskrig åndede her fred og ro, og rejselederen fortæller historien om byens historie og til tider mørke perioder, som endte ud i, at Bassano blev tildelt en guldmedalje for militær tapperhed.

I selskab med en lokalguide skal vi se byens seværdigheder, blandt andet træbroen Ponte Vecchio, der krydser Brentafloden og forbinder Bassanos to bydele. Broen er byens vartegn - en sand juvel, hvis første konstruktion blev bygget i 1209. Broen har flere gange været ødelagt af både naturens krafter og af eksplosioner, da partisanere sprængte den i luften for at beskytte byen under 2. Verdenskrig.

Ikke langt fra broen stopper vi for at besøge Poli-familiens grappamuseum, som ligger i et gammelt palads. Bassano er centrum for grappaproduktion, og Poli-familiens rødder går helt tilbage til det 14. århundrede. Vi smager selvfølgelig på den stærke likør, som i dag findes i mange forskellige smagsvarianter.

Efter byvandringen får du tid på egen hånd til at nyde byens marked, som afholdes hver torsdag. Piazza Garibaldi og Piazza Montevecchio er fyldt med små boder, hvor du kan købe alt fra lækre mad- og vinspecialiteter, lokalt håndværk og tøj.

Denne aften er middagen på egen hånd. Der er mange hyggelige restauranter i byen, og er der stemning for det, arrangerer rejselederen gerne fællesspisning.

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Bassano del Grappa er fyldt med gamle historiske bygninger.

Bassano del Grappa er fyldt med gamle historiske bygninger.

3. dag: Guldbyen Vicenza - I Palladios fodspor 

Efter et herligt morgenbord skal vi på en spændende udflugt til den nærliggende by Vicenza, som er en perle af en middelalderby.

Med bus kører vi en panoramatur udenfor Vicenza op til Monte Berico, hvorfra vi kan nyde udsigten over villaen La Rotonda, bysbarnet Andrea Palladios mesterværk. Villaen er en del af Le Ville Palladiane, en samling af storslåede villaer, der har samme arkitekt, nemlig bysbarnet Andrea Palladio. De store prangende palæer blev opført til aristokratiet i det 15. århundrede. 

Vi fortsætter ind til den centrale del af Vicenza, med den historiske bydel, som vi skal opleve til fods i selskab med en lokalguide. Byen er Italiens trejderigeste og måske bedst kendt for sine juvelerer og store guldindustri. Vicenza er fyldt med unikke arkitektoniske mesterværker, bl.a. det gamle romerske forum, Piazza dei Signori og den elegante basilika Palladiana, foran hvilken man finder en marmorstatue af den verdensberømte arkitekt Palladio.

I bymidten besøger vi det elegante Teatro Olimpico, som er en fuldstændig fantastisk oplevelse. Teatret er opført i det 16. århundrede, og det er et af de ældste teatre i Europa. Teatret er Palladios sidste mesterværk, som blev afsluttet af Vincenzo Scamozzi efter Palladios død i 1580. Når du går rundt i teatret, vil du bemærke, at der er optiske illusioner, som kan gøre det helt vanskeligt at orientere sig. I teatret afspilles en lille forestilling med lyd og lys (ca. 7 minutter), og selv de mest berejste vil synes, at oplevelsen er helt unik.

Efter besøget i Teatro Olimpico får du tid til frokost og oplevelser på egen hånd i Vicenza. Stemningen i den fascinerende by er fyldt med karakter og historie.

Vi er tilbage i Bassano del Grappa sidst på eftermiddagen. Om aftenen spiser vi middag sammen i hotellets restaurant. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Det elegante Teatro Olimpico i Vicenza.

Det elegante Teatro Olimpico i Vicenza.

4. dag: På egen hånd eller opera i Verona

Det er nemt at få tiden til at gå i Bassano del Grappa, som er fyldt med charmerende stræder og gader, hvor der er et pænt udvalg af butikker, cafeer og restauranter. Byen er også fyldt med interessante museer, et væld af smukke venezianske villaer, elegante bygninger, lokale specialiteter og håndværk. Så snør skoene, og gå på opdagelse i de historiske gader.

Vi kan eksempelvis anbefale et besøg på Museo Civico (Borgermuseet), som ligger i et gammelt kloster og byder på både en arkæologisk udstilling, en kunstudstilling og selvfølgelig klostret, hvis historie går tilbage til det 13. århundrede. Du kan også besøge templet Osario, som blev bygget i 1908, da man havde brug for et sted, hvor de faldne soldater fra 1. Verdenskrig kunne blive stedt til hvile. I dag er templet hvilested for ca. 6.000 faldne soldater.

Middagen i dag er på egen hånd. 

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Afr. 19/6-2024: Ekstraarrangement: Opera i Verona, inkl. middag - Puccinis Turandot kl. 21.30
Afr. 10/7-2024: Ekstraarrangement: Opera i Verona, inkl. middag - Georges Bizet Carmen kl. 21.15
Afr. 28/8-2024: Ekstraarrangement: Opera i Verona, inkl. middag - Rossini Barberen i Sevilla kl. 21.00

Om eftermiddagen kører vi i bus fra Bassano del Grappa til stemningsfyldte Verona. Sammen spadserer vi til den historiske bydel og området ved Piazza Bra, byens største plads, som altid er fyldt med folkeliv.

Her hygger vi os over en dejlig middag inden aftenens store oplevelse i det enorme amfiteater Arena di Verona, som dominerer Piazza Bra. Arenaen, der i romertiden var skueplads for kæmpende gladiatorer, er Veronas største seværdighed. Teatret bruges i dag til store koncertoplevelser, og i disse flotte rammer skal vi nyde en klassisk operaforestilling.

Arenaen i Verona.

Arenaen i Verona.

5. dag: På egen hånd eller ekstraudflugt til Venedig

Nyd din dag i Bassano del Grappa,  og gå på opdagelse i de mange spændende brostensbelagte gader. Her er mange butikker og lokale forretninger så det er nemt at få tiden til at gå.

Du kan også deltage i en ekstraudflugt med tog til verdenskendte Venedig, som altid begejstrer.

Inkluderede måltider: Morgenmad. 

Ekstraarrangement: Venedig med tog

I dag skal vi på en herlig heldagsudflugt til en af verdens måske nok smukkeste og mest romantiske byer, Venedig.

Fra vores hotel går vi ned til togstationen i Bassano del Grappa (450 meter), og herfra tager vi toget direkte ind til Venedigs hjerte til stationen Santa Lucia. Herfra sejler vi med vandsporvognen ind til Markuspladsen, hvor vi skal møde danske Christina, som bor i Venedig. Sammen med Christina skal vi på en byvandring i de hyggelige gader.

Venedig er spredt over 118 små øer, omgivet af 150 kanaler med 440 broer og er intet mindre end et arkitektonisk mesterværk. På Markuspladsen kan vi mærke historiens vingesus, når vi spejder over til det lyserøde Dogepalads, hvor den berømte kvindebedårer Casanova sad fængslet i 1700-tallet. På pladsen findes også verdens ældste café, Florian, som tidligere angiveligt husede byens bedste bordel på førstesalen. Vi ser også den kendte Rialtobro, der krydser Canal Grande og er byens ældste bro.

Venedig var tidligere en stor sømagt, og byen bærer præg af at have været hjem for mange velhavende familier. Overalt ses store palæer og paladser, som er fyldt med værker af nogle af verdens største kunstnere. 

Frokosten er på egen hånd, og om eftermiddagen går vi en tur i den gamle, romantiske by med det store kanalsystem. Venedig er fascinerende, og vi ser både flotte huse, overdådige paladser samt små og store pladser, der alle er bygget på træpæle.  Sidst på dagen går vi til togstationen, hvorfra vi kører med toget tilbage til Bassano del Grappa. 

Afr.: 25/4 & 30/5-2024: På disse afgange vil dennne udflugt blive gennemført på dag 6.

Vidunderlige Venedig.

Vidunderlige Venedig.

6. dag: Let vandretur til Villa Angarano, inkl. frokost 

Få kilometer udenfor centrum af Bassano del Grappa ligger Villa Angarano midt i et smukt landskab omgivet af vinmarker, S. Eusebios grønne bakker og Brenta-floden. I det fjerne troner det majestætiske bjerg Grappa.

Når man ser den elegante villa bliver man straks nysgerrig. Hvem bor dog her? Hvad beskæftiger de sig med, og hvilke historier kan de fortælle om stedet?

Villa Angarano er en del af den indflydelsesrige og berømte arkitekt Palladios eftermæle og er at finde på UNESCO's Verdensarvsliste. Igennem generationer er villaen gået i arv fra mor til datter som medgift ved ægteskab. Gennem de sidste trehundrede år har villaaen været ejet Bianchi Michiel-familien. 

I lokalområdet omtales villaen som "The Villa of the ladies", da det er fem søstre, der ejer den eventyrlige ejendom. Søstrene har siden 2001 dyrket vinranker på de otte hektar land, og dette gøres med respekt for området og med masser af passion.

Som en helt særlig oplevelse bliver vi budt velkommen af en af søstrene, som vil fortælle stedets historie og vise os rundt i parken, villaen, det lille kapel og den smukke gamle hestestald. Under vores besøg fornemmer man straks, at Villa Angarano først og fremmest er søstrenes familiested, hvor moderen La Contessa tilbringer de varme sommermåneder. Lidt ligesom i gamle dage, hvor velbeslåede hertuger og hertuginder flyttede på landet om sommeren.

Glæd dig til at komme tæt på familien - deres ansvar, varme følelse og forpligtelse overfor Villa Angarano er ægte og håndgribelig. De er en del af Venetos rige historie, som de værner om og dedikeret giver videre til fremtidige generationer.

Efter dette interessante møde med familien Bianchi Michiel går vi til en nærliggende restaurant, hvor vi skal fordøje indtrykkene over en dejlig frokost og et godt glas vin. Efter frokosten går vi tilbage til Bassano del Grappe, og eftermiddagen kan du bruge på egen hånd i det hyggelige bycentrum.

Vandring: Ca. 6 kilometer 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost & middag. 

Afr.: 25/4 & 30/5-2024: På disse afgange vil dennne udflugt blive gennemført på dag 5.

Villa Angarano ligger skønt omgivet af vinmarker.

Villa Angarano ligger skønt omgivet af vinmarker.

7. dag: Treviso og Proseccoruten

I dag skal vi på en dejlig udflugt til Treviso, som ligger cirka en times kørsel fra Bassano del Grappa. Byen er også kendt som Lille Venedig på grund af de mange kanaler, der krydser igennem den smukke bys historiske centrum. Her finder vi både møller, gamle paladser, der spejler sig i vandet, og maleriske små øer som Isola della Pescheria, der huser byens fiskemarked.

Sammen med en lokalguide, der fortæller interessante anekdoter og fascinerende historier, går vi på byvandring. Her kommer vi blandt andet forbi Trevisos samlingssted - den elegante plads Piazza dei Signori, som er fyldt med historiske bygninger og monumenter. Der er en fantastisk stemning i den gamle middelalderby, og efter vores byvandring, er der sat tid af til, at du kan udforske de charmerende gader på egen hånd.

Først på eftermiddagen kører vi ud på den berømte Proseccorute, hvor vi ser nærmere på den charmerende vinregion, der er at finde på UNESCO's liste over verdens kulturarv. Proseccorutens hovedvej ligger mellem Conegliano og Valdobbiadene, og den naturskønne rute snor sig igennem et bakket landskab fyldt med vinmarker.

Undervejs besøger vi en af de lokale vinproducenter, og her bliver vi vist rundt og hører om produktionen af de boblende proseccovine. Vi skal naturligvis også smage på de liflige bobler i de naturskønne rammer, mens vi nyder en let frokost med nogle af områdets specialiteter.

Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen, og om aftenen spiser vi middag sammen i hotellets restaurant.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag. 

Treviso er også kendt som Lille Venedig.

Treviso er også kendt som Lille Venedig.

8. dag: Hjemrejse

En dejlig ferie er ved at være slut, og vi nyder rejsens sidste morgenmad i Hotel Belvederes hyggelige rammer.

Midt på dagen siger vi farvel til vores værter og kører fra Bassano del Grappe mod Venedigs Marco Polo-lufthavn. Herfra flyver vi med Norwegian eller SAS direkte tilbage til København.

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hotelinformation

Hotel Belvedere ****, Bassano del Grappa
VisSkjul

Hotel Belvedere er historien om Bassano del Grappa. Hotellet ligger i i en bygning, der kan dateres tilbage til det 15. århundrede, og den berømte franske forfatterinde George Sand (Armandine Aurore Lucile Dudevant) beskrev udsigten herfra som "Et stykke af himlen, der er faldet på jorden". 

Hotellet ejes af familien Bonotto, som med stor gæstfrihed håndhæver de autentiske italienske traditioner. Hotellet er løbende renoveret med respekt for bygningens historie.

Hotel Belvedere ligger få minutters gang fra Bassano del Grappas historiske centrum. Der er ca. 400 meter til Piazza Garibaldi og ca. 750 meter til Ponte Vecchio.

Hotellets a la carte restaurant B38 er kendt for sit gode køkken, der på fineste vis kombinerer typiske ventianske retter med et strejf af kreativitet og et særligt fokus på lokalproducerede råvarer. På hotellet findes der desuden bar, et hyggeligt loungeområde med pejs samt elevator.

Værelser 

Hotellet har i alt 81 værelser, der er forskellige i størrelse og udformning.

Værelserne er indrettet i tre forskellige stilarter:  

  • City: Værelser indrettet i en moderne og funktionel stil.
  • Style: Værelser indrettet i en mere elegant stil.
  • Romantic: Værelser indrettet i venetiansk stil.

Dobbeltværelse på ca. 17-24 m2 med kingsize seng eller to enkeltsenge, skrivebord og stole, TV, telefon, minibar, sikkerhedsboks, aircondition, centralvarme og gratis WiFi samt badeværelse med bruseniche eller badekar og hårtørrer. Deluxe dobbeltværelserne ligger på de øvre etager og er senest renoverede værelser.  

Eneværelser er på ca. 13 m2 med queensize seng, skrivebord og stole, TV, telefon, minibar, sikkerhedsboks, aircondition, gratis WiFi samt badeværelse med bruseniche eller badekar og hårtørrer. 

Jule- og nytårsrejser: 

Vi bor i dobbelt- eller enkeltværelse efter princippet "run of the house", hvilket betyder, at værelsesfordeling kan forekomme i alle tre kategorier.

Sommerrejser i 2023:

Vi i dobbelt- eller enkeltværelse i stilarten city-style. Mod tillæg kan der bestilles deluxe-dobbeltværelse eller junior suite til 2 personer.  

Den hyggelige pianobar på hotellet.
Den hyggelige pianobar på hotellet.
Eksempel på City-dobbeltværelse på Hotel Belvedere.
Eksempel på City-dobbeltværelse på Hotel Belvedere.
Eksempel på dobbeltværelse deluxe på Hotel Belvedere.
Eksempel på dobbeltværelse deluxe på Hotel Belvedere.
Eksempel på juniorsuite på Hotel Belvedere.
Eksempel på juniorsuite på Hotel Belvedere.
Eksempel på City-eneværelse på Hotel Belvedere.
Eksempel på City-eneværelse på Hotel Belvedere.