Nyhed!

Kroatien & Istrien · Vandreferie · 2022

Flyrejser
8 Dage

Tag med os på en skøn vandreferie på halvøen Istrien i det nordvetlige Kroatien, hvor vores base er feriebyen Opatija , der ligger skønt ved Adriaterhavet. Vi har inkluderet et flot udflugtsprogram med mange flotte vandreture og mange gode måltider.
 

Istrien byder på grønne landskaber, vinmarker, olivenlunde og små maleriske middelalderbyer, der ligger på smukke bakketoppe. Områdets historie og kultur er fascinerende, og i selskab med vores rejseleder kan du glæde dig til unikke oplevelser i en landsdel, der er så ulig det øvrige Kroatien.
 
Vi skal på dejlige vandreture, blandt andet til toppen af Istriens højeste bjerg,...

Tag med os på en skøn vandreferie på halvøen Istrien i det nordvetlige Kroatien, hvor vores base er feriebyen Opatija , der ligger skønt ved Adriaterhavet. Vi har inkluderet et flot udflugtsprogram med mange flotte vandreture og mange gode måltider.
 

Istrien byder på grønne landskaber, vinmarker, olivenlunde og små maleriske middelalderbyer, der ligger på smukke bakketoppe. Områdets historie og kultur er fascinerende, og i selskab med vores rejseleder kan du glæde dig til unikke oplevelser i en landsdel, der er så ulig det øvrige Kroatien.
 
Vi skal på dejlige vandreture, blandt andet til toppen af Istriens højeste bjerg, vi skal opleve trøffelbyen Motorun og vandre ved den smukke, grønne lagune, der ligger tæt ved feriebyen Poreč, ligesom vi skal opleve bjergkæden og naturparken Učka, der er særligt kendt for sine spektakulære udsigter.

På vandreferier vil du opleve Istrien vise sig fra sin bedste side. Vi har krydret rejsen med lokale smagsoplevelser og inkluderet flere frokoster på små hyggelige tavernaer. Vi kommer også tæt på de lokale, når vi besøger et familieejet landsted, hvor vi smager familiens produkter, såsom olivenolie, honning og ikke at forglemme de velsmagende kroatiske vine.

Vi bor på det gode Hotel Kristal, der ligger i gåafstand til byen og direkte ud til det indbydende blå Adriaterhav - en fantastisk oplevelse i sig selv. 

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
1.075,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Afbestillingsforsikring
590,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Frankfurt/München-Trieste t/r
  • Alle skatter og afgifter, ca. 1.559 kr.
  • Bustransport i henhold til program
  • 7 nætter i Opatija på Hotel Kristal***
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 5 x frokost (2. 4. og 6-7. dag)
  • 7 x middag (1.-7. dag)
  • Vandring: Lungomare strandpromenade
  • Vandring: Til bjergtoppen på Perun
  • Vandring: På bjergkæden Učka
  • Vandring: Fra middelalderbyen Gračišće
  • Vandring: Zelena Laguna, Poreč & Motovun
  • Vinsmagning
  • Lokalguide på alle vandreture 
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

Sværhedsgrad 3

Man skal kunne vandre op til 20 kilometer pr. dag i bjerge eller svært terræn, hvor det kan gå stejlt op og ned. Underlaget er ofte klipper, høje trin, gedestier eller lignende.

For at det skal være så let som muligt for dig at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitets­niveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier. Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer. Du kan læse mere om de enkelte sværhedsgrader under "Praktiske oplysninger". Under rejsens program kan du desuden se, hvor mange kilometer vi tilbagelægger på de enkelte vandredage.
 

Friluftsland - Spar 10% på udstyr til rejsen

Hos Friluftsland er de eksperter i at vejlede om godt og passende udstyr til vandreferier. Når du køber en rejse hos Vitus Rejser, får du altid 10% i rabat hos Friluftsland. Du kan læse mere under "Praktiske oplysninger".

Dagsprogram

1. dag: Udrejse

Vi mødes i Københavns Lufthavn, hvorfra vi flyver med Lufhansa via München til Trieste, hvor vi ankommer midt på dagen. Fra lufthavn kører vi i bus til badebyen Opatija, som ligger skønt ved Kvarnerbugten på halvøen Istrien. Her skal det gode Hotel Kristal være vores base for den kommende uges vandreferie. Vi finder os til rette på hotellet og i de nye omgivelser, inden vi mødes til fælles velkomstmiddag i hotellets restaurant. 

Inkluderede måltider: Middag. 

Opatija ved aftentide.

Opatija ved aftentide.

2. dag: Byvandring langs strandpromenaden Lungomare

I dag skal vi se nærmere på den smukke ferieby Opatija. Efter morgenmaden går vi fra hotellet på Lungomare-strandpromenaden, som blev anlagt i slutningen af 1900-tallet efter ordre fra den østrig-ungarske kejser Franz Joseph I. Vi går mod syd i retning af Lovran og Mošćenice. Strandpromenaden er ca. 15 km lang og strækker sig langs kysten. Undervejs kan vi nyde den grønne og frodige vegetation. Vi holder pause i Lovran, hvor du kan finde dagens frokost. Byen er en af de ældste langs Istriens østlige kyst, og tilbage i det 18. århundrede var Lovran en eftertragtet ferieby for den østrig-ungarske elite. Om eftermiddagen besøger vi en lokal families landsted, hvor vi får mulighed for at smage på nogle af gårdens hjemmelavede produkter såsom olivenolie, honning og vin.  

Vandring: Ca. 13 kilometer · Ca. 4 timer
Højdedifference: 0

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Lovran set oppefra.

Lovran set oppefra.

3. dag: Vandring på bjerget Perun

Dagens mål i dag er at vandre til toppen af bjerget Perun, som ligger ca. 922 meter over havets overflade. Bjerget er navngivet efter den slaviske mytologis gudekonge Perun, som udover bjergene bl.a. også var gud for vinden samt lyn og torden. I bus kører vi til den maleriske landsby Mošćenice, hvorfra vi starter dagens vandring. Vi befinder os ca. 173 meter over havet og herfra går vi igennem bøgeskove og vi passerer igennem små forladte landsbyer. Vi holder et frokoststop undervejs inden vi til sidst når toppen af Perun. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage hvor vi startede og herfra kører vi med bussen tilbage til hotellet i Opatija. 

Vandring: Ca. 16 kilometer · Ca. 5 timer
Højdedifference: 750 meter

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

 Mošćenice ligger med en fantastisk udsigt over Kvarterbugten.

 Mošćenice ligger med en fantastisk udsigt over Kvarterbugten.

4. dag: Bjergkæden Učka

For mere end 20 år siden blev bjergkæden Učka erklæret naturpark, og i dag besøger vi området, som er Istriens stolthed. Efter morgenmaden kører vi i bus til Poklons top, som ligger cirka 922 meter over havet. Herfra kan du nyde den spektakulære udsigt over Kvarnerbugten, og i horisonten kan du se øerne Krk og Cres. Herfra starter vores vandring til Istiriens højste bjergtinde Vojak. Det tager os omkring to timer at nå toppen, der ligger cirka 1401 meter over havets overflade. Her ligger også et lile stentårn, som blev bygget i 1911 af bjergbestigere og naturentusiater i den østrig-ungarske periode. Under 1. Verdenskrig fungerede tårnet som en militær udsigtspost, og i klart vejr kan man se helt til Italien og Slovenien. Når vi har nydt udsigten vandrer vi ned igen og følger højderyggen ad den vestlige side og rundt om toppen, alt imens vi nyder den smukke udsigt over det centrale Istrien. Inden vi er helt tilbage, hvor vi startede, spiser vi frokost på en hyggelig lokal taverna. Herfra returnerer vi med bussen til Opatija. 

Vandring: Ca. 12 kilometer · Ca. 4 timer
Højdedifference: 480 meter

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Udkigstårnet på Vojak.

Udkigstårnet på Vojak.

5. dag: På egen hånd

I dag hviler vi benene, og du kan gøre lige, hvad du har lyst til. Slap af, og nyd hotellets faciliteter. Har du mod på eventyr er rejselederen gerne behjælpelig. Vi kan for eksempel anbefale en sejltur langs den smukke kyst - eller måske vil du besøge den nærliggende by Rijeka, der er Kroatiens tredjestørste by. 

 Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

6. dag: Middelalderbyen Gračišće

Efter morgenmaden kører vi til den maleriske middelalderby Gračišće, som ligger centralt på Istrien cirka 440 meter over havets overflade. Dagens vandring som går nedad starter i denne smukke og velbevarede middelalderby. Vi går forbi kirken St. Simon, som er navngivet efter en helgen, der også har lagt navn til dagens populære vandrerute. Undervejs kan du nyde udsigten til den grønne dal Čepić og bjergkæden Učka. Området er fredet på grund af mergelklitterne, der er så karakteristiske for området. Efter cirka én times vandring når vi til Istriens største vandfald Sopot, som ligger cirka 86 meter over havets overflade. Efter et kort hvil fortsætter vi mod den lille kirke St. Maria Magdalena, og tilbage i Gračišće nyder vi frokosten på en hyggelig taverna, inden vi fortsætter dagens udflugt i bus mod Pazin. Her skal vi opleve kløften Pazinska Jama, som er dannet af floden Pazinska. 

Vandring: Ca. 12 kilometer · Ca. 4 timer
Højdedifference: 350 meter

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Gračišće i Istriens bølgende landskaber.

Gračišće i Istriens bølgende landskaber.

7. dag: Den grønne lagune - Poreč - Motovun

Dagens første mål er Zelena Laguna, den grønne lagune, der ligger tæt på den populære ferieby PorečHer begynder vi dagens vandretur. Vi følger kysten og går igennem grønne olivenlunde forbi små bugter og strande, inden vi når centrum af Poreč. Sammen går vi på byvandring i den gamle bydel, hvor vi blandt andet ser kirken St. Euphrasius, som er fra år 553 og har været på UNESCO's Verdenskulturarvsliste siden 1997. Fra Poreč fortsætter vi i bus til middelalderbyen Motovun, der ligger omgivet af frodig grøn skov, og som gemmer på det sorte guld, nemlig trøfler. Vi går ind til byen og indenfor den velbevarede middelaldermur. Her skal vi nyde en let frokost og smage på kroatisk vin, inden vi om eftermiddagen returnerer til vores hotel. Om aftenen nyder vi en afskedsmiddag i hotellets restaurant. 

Vandring: Ca. 6 kilometer · Ca. 2 timer
Højdedifference: 350 meter

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag

Den smukke gamle by Motovun.

Den smukke gamle by Motovun.

8. dag: Hjemrejse

En dejlig uge nærmer sig sin afslutning. Om eftermiddagen forlader vi Opatija, og i bus kører vi til Trieste Lufthavn. Herfra flyver vi med Lufthansa via Frankfurt tilbage til København, hvor vi ankommer om aftenen.

Hotelinformation

Hotel Kristal ***, Opatija
VisSkjul

Hotel Kristal er et lækkert 4-stjernet hotel, som ligger skønt lige ved byens strandpromenade med udsigt over Kvarnerbugten. Herfra er der blot fem minutters gang til centrum af Opatija. Hotellet har restaurant, bar, elevator, stor solterrasse samt indendørs og udendørs pool. Receptionen kan være behjælpelig med valutaveksling, og på hotellet findes også en hæveautomat.

Værelser

Vi bor på pæne standardværelser på ca. 15-18 m2 beliggende med udsigt til Opatija. Værelserne er udstyret med skrivebord, tv, telefon, gratis WiFi, minibar, sikkerhedsboks samt badeværelse med bruseniche eller badekar og hårtørrer.

Mod tillæg kan der bestilles: 

  • Standard eneværelse på ca. 15-18 m2 med enkeltseng og beliggende med udsigt til Opatija
  • Superior dobbeltværelse med havudsigt på ca. 22-32 m2
  • Superior eneværelse på ca. 15-18 m2 med enkeltseng og havudsigt

Bemærk: Dobbelt- og eneværelser i kategorien Superior kan ikke bestilles på Kroatien & Istrien · Vandreferie.   

Læs mere om hotellet her. 

Hvem gad ikke ligge her og slappe af?
Hvem gad ikke ligge her og slappe af?
Dejlig udsigt fra hotellets terrasse.
Dejlig udsigt fra hotellets terrasse.
Standard dobbeltværelse.
Standard dobbeltværelse.
Indendørs pool.
Indendørs pool.
Skøn solterrasse med udsigt.
Skøn solterrasse med udsigt.
Restaurant på Hotel Kristal.
Restaurant på Hotel Kristal.
Restauranten på Hotel Kristal.
Restauranten på Hotel Kristal.
Hotellet ligger godt ved Kvarnerbugten i Opatija,
Hotellet ligger godt ved Kvarnerbugten i Opatija,

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.

Sværhedsgrader på vandreferier

Vælg den rigtige rejse 

På Vitus Rejsers aktive rejser får du motion og store naturoplevelser på dejlige destinationer i Europa, hvad enten det er på Pilgrimsvejen i Spanien, på Mimosevandring i Frankrig, i Østrigs alper eller blandt Danmarks smukke bakker og plantager. Alle vores aktive rejser byder på nøje udvalgte vandreture, hvor vi på bedste vis kombinerer motion med flotte naturoplevelser og klassiske kulturelle seværdigheder. 

Vi vandrer i et roligt tempo med små pauser undervejs, så vi i ro og mag kan nyde de flotte omgivelser og få sjælen med. Udover vores egen dansktalende rejse­leder, vil du på flere af rejserne også møde en lokal vandreguide. 

For at det skal være så let som muligt for dig at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitets­niveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier. Du kan se sværhedsgraden på de enkelte rejser under "Bemærkninger". Du finder afsnittet før "Dagsprogram".

Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer. Under rejsens program kan du se, hvor mange kilometer vi tilbagelægger på de enkelte vandredage. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt rejsen passer til dig, er du også altid velkommen til at kontakte vores rejsekonsulenter.  

Sværhedsgrad 1

Her kan alle være med, hvis man kan vandre 1-7 kilometer pr. dag på skovstier og i et let bakket terræn. Der er ingen svære forceringer på ruterne.

Sværhedsgrad 2

Man skal kunne vandre op til 15 kilometer pr. dag i et bakket terræn, primært på stier med moderate op- og nedstigninger. Enkelte forceringer må påregnes ved usikkert underlag. 

Sværhedsgrad 3

Man skal kunne vandre op til 20 kilometer pr. dag i bjerge eller svært terræn, hvor det kan gå stejlt op og ned. Underlaget er ofte klipper, høje trin, gedestier eller lignende.

Pakketips til vandreferier

Nedenfor har vi samlet et par tips til, hvad du med fordel kan pakke i kufferten, når du tager med Vitus Rejser på vandreferie.

Fodtøj

Det vigtigste er godt fodtøj, der sidder fast og har en tyk sål med kraftigt mønster, så man ikke skrider. Hvis terrænet er kuperet/ujævnt er det godt med støvler, som støtter om anklerne. På mindre krævende vandreferier, vil du kunne klare dig med vandresko eller vandresandaler. 

Teleskopstav

Hvis terrænet er kuperet, ujævnt eller glat (løse småsten, klippestykker eller våde sten) kan en teleskopstav være nyttig. Den er nem at transportere i rygsækken, når man ikke skal bruge den.

Rygsæk

Rygsækken skal sidde godt. Det bedste er en vandrerygsæk med en rem, der kan strammes over brystet og en rem, der hviler på hofterne. Remmen, som lukkes fortil, sørger for, at det er hofterne og ikke skuldrene, der bærer rygsækken. I rygsækken skal der både være plads til vand, regntøj, evt. madpakke og ekstra trøje samt alt det løse (solcreme, solbriller, kasket, kamera, mobiltelefon osv.).
 

Friluftsland - Spar 10% på udstyr til rejsen

Hos Friluftsland er de eksperter i at vejlede om godt og passende udstyr til vandreferier, og i deres butikker finder du et stort og bredt udvalg af vandrestøvler, rygsække, jakker og meget mere. 

Når du køber en rejse hos Vitus Rejser får du altid 10% i rabat hos Friluftsland. Rabatten gælder frem til afrejsedato, og for at opnå rabatten skal du fremvise dit rejsebevis i butikken. Rabatten gælder ikke på allerede nedsatte varer og kan ikke kombineres med andre rabatordninger.

Friluftsland kan besøges i København K, Fields, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Randers, Aarhus og Aalborg. Rabatten gælder også i Fjällräven Brand Store i København.