Polen
NytårsrejserStorbyferie
Flyrejser

Krakow · Nytår

Fra 6.799,- pr. person

4 dage

  • 2024:
  • dec

Skyd nytåret ind i uforglemmelige omgivelser i en af Europas smukkeste byer. Polens gamle kongeby Krakow byder på et overflødighedshorn af kultur, historie og arkitektoniske mesterværker. Vi bor tæt på det hele på et flot 5-stjernet hotel, hvor der også venter os et brag af en nytårsfest.  

Krakow er på UNESCO’s liste over verdenskulturarv og byder på et hav af spændende seværdigheder. Byens historiske centrum rummer mere end 1.000 års historie, og de smukke renæssancehuse indrammer smukt markedspladsen. Det gamle universitet præger byen med sine smukke bygninger, der ligger spredt i hjertet af Krakow, og de mange studerende giver byen liv og sikrer et rimeligt prisniveuau.

Undervejs på rejsen dykker vi ned i byens historie på spændende byvandringer i selskab med vores vidende rejseleder, der viser os både den gamle bydel og det charmerende jødiske kvarter. Du har desuden mulighed for at starte det nye år med en stemningsfuld nytårskoncert med Krakows populære Philharmoniske Orkester.

Vi bor godt på et dejligt 5-stjernet hotel, og med hotellets fantastiske beliggenhed tæt på Krakows gamle bydel er det desuden let at gå på opdagelse i de atmosfærefyldte gader og stræder. Centrum byder på talrige kirker, synagoger, hyggelige caféer, restauranter og markeder - ligesom der er et væld af spændende butikker.

Nytårsaften fejrer vi i hotellets flotte rammer. Her venter en 3-retters middag, vin, øl og vodka samt underholdning med levende musik og dj. Det perfekte sted at byde 2025 velkommen!

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • Fly København-Krakow t/r
  • Alle skatter og afgifter, p.t. kr. 250
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 3 nætter i Krakow på Holiday Inn Krakow City Center*****
  • 3 x morgenmad (2.-4. dag)
  • 1 x middag (4. dag)
  • 1 x nytårsmiddag, inkl. vin, øl og vodka til maden og underholdning (2. dag)
  • Byvandring i den gamle bydel
  • Sporvognstur til det jødiske kvarter
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.