Eksklusiv nyhed

Algarvekysten & Albufeira · Deluxe · Langtidsrejse

Flyrejser
22 Dage

Rejs til Portugals gyldne solkyst og bo direkte ud til Atlanterhavet i den populære kystby Albufeira, hvor livsnyderi er i højsædet. Vi har skruet op for komfortniveauet, når vi bor med halvpension på lækkert 5-stjernet hotel i store lejligheder med balkon og fuld havudsigt. 

At sidde med en kop kaffe på sin balkon med udsigt til det glimtende Atlanterhav, mens solens langsomt rejser sig over den portugisiske horisont er muligvis den bedste start, du kan få på dagen. Sådan kan du faktisk starte alle dine morgener på denne fabelagtige langtidsrejse for livsnydere. De kønne okkerfarvede kyststrækninger og de lune solstråler...

Rejs til Portugals gyldne solkyst og bo direkte ud til Atlanterhavet i den populære kystby Albufeira, hvor livsnyderi er i højsædet. Vi har skruet op for komfortniveauet, når vi bor med halvpension på lækkert 5-stjernet hotel i store lejligheder med balkon og fuld havudsigt. 

At sidde med en kop kaffe på sin balkon med udsigt til det glimtende Atlanterhav, mens solens langsomt rejser sig over den portugisiske horisont er muligvis den bedste start, du kan få på dagen. Sådan kan du faktisk starte alle dine morgener på denne fabelagtige langtidsrejse for livsnydere. De kønne okkerfarvede kyststrækninger og de lune solstråler gør Algarve til et af Sydeuropas mest populære rejsemål. Landets sydligste provins har desuden et dejligt mildt klima med hele 300 solskinsdage årligt, og det betagende område byder på varierede landskaber med klipper, fine sandstrande, øer, laguner, appelsintræer, blomstrende mandeltræer og et rigt fugleliv.  

Vi bor godt i den populære ferieby Albufeira, der engang var en lille fiskerby, men som i dag er forvandlet til en skøn ferieby med hyggelige barer, cafeer, restauranter og små butikker. Den charmerende gamle bydel gør ikke uden grund Albufeira til et særlig populært rejsemål. Om vinteren og i det tidlige forår hersker der en dejlig stemning i bydelen, som byder på smalle gader, hvidkalkede huse og attraktive strande, som ligger beskyttet mellem klipperne. Også den lokale madkultur i Algarve er noget at glæde sig til; prøv de modne figner, knasende mandler og lokalproduceret brød, ost og olivenolie. Eller måske de klassiske sardiner, som Algarve er særlig kendt for.

Vores skønne 5-stjernede hotel ligger dejligt ved havet og er ganske enkelt det perfekte sted at få et afbræk fra de mørke vintermåneder i Danmark. Her bor vi direkte ud til den gyldne strand Oura og nyder halvpension inklusive vin ad lib. fra hotellets egen vingård eller øl samt vand til middagene. Som en ekstra forkælelse har vi også sørget for, at vi har fri adgang til hotellets spaafdeling. 

På rejsen er der både ro og tid til afslapning i de lækre omgivelser, men vi har også inkluderet et spændende udflugtsprogram, der får os godt rundt til nogle af regionens seværdigheder. Her skal vi naturligvis ind i kystens bagland og opleve nogle af de fine, karakteristiske og hvidkalkede landsbyer. 

Kort over Portugal - Algarve Deluxe

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Studio som eneværelse
2.600,-
Afbestillingsforsikring
840,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Portugal t/r
  • Alle skatter og afgifter 
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 21 nætter i Albufeira på Grand Muthu Oura View Beach Club*****
  • 21 x morgenmad (2.-22. dag)
  • Afr. 20/10, 27/10, 23/2 og 2/3: 3 x frokost
  • Afr. 16/3: 4 x frokost
  • Afr. 20/10, 27/10, 23/2 og 2/3: 21 x middag, inkl. vin eller øl ad lib. og vand (1.-21. dag)
  • Afr. 16/3: 20 x middag, inkl. vin eller øl ad lib. og vand (2.-21. dag)
  • Afr. 16/3: 1 let anretning på værelset (1. dag)
  • Velkomstpakke på hotelværelset bestående af bl.a. 1 fl. vin og 1 fl. vand
  • Gratis adgang til hotellets spa
  • Byvandring i Albufeira
  • Besøg i Alte og Silves
  • En dag i Henrik Søfarerens fodspor og besøg i Lagos
  • Udflugt til Olhão, olivenfarm og Tavira
  • Dansktalende rejseleder på rejsemålet

Bemærkninger

Forbehold for ændring i rækkefølgen af udflugterne.

Dagsprogram

1. dag: Albufeira

Afr. 20/10 og 27/10: Fra København flyver vi med TAP direkte til Lissabon, hvorfra vi sætter kursen mod Algarvekysten og dejlige Albufeira. Vi ankommer til Albufeira og vores hotel i tide til at hygge os med en dejlig middag inklusive vin i hotellets restaurant. 

Afr. 23/2 og 2/3: Fra København flyver vi med SAS direkte til Faro, hvorfra vi kører til Albufeira. Om aftenen hygger vi os med en dejlig middag inklusive vin på hotellet.

Afr. 16/3: Fra København flyver vi med TAP direkte til Lissabon, hvorfra vi sætter kursen mod Algarvekysten og dejlige Albufeira. Her finder vi os til rette i de skønne hotellejligheder eller studios, som skal være vores hjem de næste tre uger. Da vi ankommer lidt sent på aftenen, er vores første måltid en let anretning på værelset.

2. dag: Byvandring i Albufeira

Vi indleder vores ophold med at følge rejselederen på en byvandring i Albufeira, så vi på bedste vis bliver introduceret til vores nye omgivelser. Vi ser den nye bydel, hovedgaden og går en tur langs stranden, inden vi tager tilbage til hotellet. En dejlig gåtur, hvor du får gode tips og ideer til de næste tre ugers ophold.

Afr. 20/10, 27/10, 23/2 og 2/3:  På byvandringen nyder vi en dejlig frokost på en hyggelig restaurant.

3.-21. dag: Ophold i Algarve

I løbet af de næste uger er der god tid til at slappe af og nyde området og hotellets lækre faciliteter. På rejsen er der inkluderet tre spændende udflugter, og rejselederen arrangerer ligeledes forskellige aktiviteter og interessante ekstraudflugter. Også på vores lækre hotel tilbyder de et bredt udbud af både indendørs- og udendørs aktiviteter. Læs mere om de skønne udflugter nedenfor. 

22. dag: Hjemrejse 

Afr. 20/10, 27/10, 23/2 og 2/3: Vi forlader Albufeira meget tidligt om morgenen og kører til Lissabon, hvorfra vi flyver med TAP direkte til København.

Afr. 16/3: I dag tager vi afsked med Albufeira med gode ferieminder i bagagen. Undervejs på køreturen til Lissabon nyder vi en dejlig frokost på en hyggelig restaurant, inden vi flyver med TAP direkte til København. 

På rejsen er følgende udflugter inkluderet

Udflugt: Alte og Silves, inkl. frokost
Vi tager i dag på en flot heldagstur ind i baglandet til den lille bjerglandsby Alte. I byens snævre, brostensbelagte gader ligger de hvidkalkede huse side om side. Kig op, og læg mærke til tagene, der er udsmykket med Algarves berømte skorstene. Alte tælles ikke uden grund blandt Algarves kønneste byer. Byvandringen gennem den hvide by slutter ved den idylliske, gamle vandmølle, der i dag er indrettet som restaurant. Her kan du snuppe en hurtig bica, som er den lokale kaffe. Efter besøget i Alte fortsætter vi til den gamle by Silves, der rejser sig fra en frugtbar dal med appelsinplantager og mandellunde. Under maurerne havde Silves sin glansperiode som Algarves hovedstad. Den hyggelige by var én af arabernes stærkeste forposter og udgjorde ligefrem rival til Granada i Spanien. Vi mærker rigtigt historiens vingesus, når vi besøger Silves gamle mauriske borg, som er bygget i mørkerøde sandsten og derfor står i stærk kontrast til resten af byens lyse omgivelser. Vi hygger os med en dejlig frokost, inden der er tid på egen hånd i byen. Kig eventuelt ind i en af byens mange små butikker, der sælger lokalt kunsthåndværk.

Udflugt: I Henrik Søfarerens fodspor og Lagos, inkl. frokost
Dagens udflugt tager os i fodsporene på den legendariske Henrik Søfareren. Algarvekystens vestligste del er fuld af pragtfulde naturscenarier og historier fra dengang, Portugal var centrum for verdens største kolonirige. Henrik Søfareren havde en betydningsfuld rolle for landets maritime magtposition og var hjernen bag mange af Portugals erobringer og store opdagelser i det 15. århundrede. I Sagres, helt ude ved det stormomsuste forbjerg, Ponta de Sagres, ser vi ruinerne af søfartsskolen. Fra det barske naturlandskab ved Sagres og Cabo de São Vincente, hvor Europa dykker ned i Atlanterhavet med en 75 meter høj klippevæg, fortsætter vi til byen Lagos. Herfra udgik karaveller i fordums tid på opdagelse til det ukendte - og byen blev stenrig. Vi nyder en frokost på en restaurant i Lagos og tager på en hyggelig byvandring, hvor vi kan se, hvordan byen har bevaret sin charme. Her finder vi blandt andet en statue af Henrik Søfareren, der skuer over havet, og under buerne i en af gaderne ser vi stedet for Europas første slavehandel - minder fra byen og områdets mørke fortid.  

En statue af Henrik Søfareren i Sagres.

Udflugt: Olhão, olivenfarm og Tavira, inkl. frokost
Dagen byder på en skøn heldagsudflugt, der starter i den maleriske fiskerby Olhão. Byen er blandt andet kendt for sine særprægede hvidkalkede huse med flade tagterrasser, slanke skorstene og blomster, der rager op over de brostensbelagte gader. En smal gågåde fra den gamle bydel fører til det populære fiskemarked, hvor et af regionens mest farverige og livlige markeder finder sted. Herefter besøger vi en spændende olivenfarm med 20 hektar olivenlunde, som er fyldt med de knejsende træer og sølvgrønne blade. Gennem historien har den ovale, grågrønne frugt og dens olie fået mange lovprisninger, og i modsætning til solsikkeolie og raps har olivenolie en karakteristisk smag. Under besøget opdager vi, at der er stor forskel på smag, nuancer og kvalitet. Gå ombord i olivenoliens magiske verden, og find den olie, der passer bedst til dine smagsløg.

Efter det velsmagende besøg fortsætter vi til Algarvekystens perle Tavira, der ligger tæt på grænsen til Spanien. Maleriske Tavira var en vigtig by i opdagelsestiden på grund af beliggenheden tæt på Afrika. Vi nyder livet med en frokost på en af byens hyggelige restauranter og tager på byvandring gennem den idylliske bys snævre gader, der rummer mere end 37 kirker og kapeller. Vi krydser desuden Den Romerske Bro ved floden Gilão, som forbinder byen og ser de karakteristiske bygninger med firesidede hustage. Den arabiske indflydelse gør sig gældende mange steder i byen.

Hotelinformation

Grand Muthu Oura View Beach Club *****
VisSkjul

Forkæl dig selv med en ferie på et af Albufeiras bedste hoteller med en fremragende beliggenhed direkte ud til Atlanterhavet og med den gyldne Oura-strand for foden af hotellet. Det lækre hotel ligger i et dejligt kvarter i den nye bydel blot 400 meter fra hovedgaden The Strip. Der er cirka to kilometer til den gamle bydel. Det indisk ejede hotel består af 184 lejligheder og er indrettet i en smagfuld kombination af indisk og portugisisk stil. Fra den flotte udendørs pool, solterrassen med liggestole, haven og poolbaren er der en spektakulær udsigt over havet. Den udendørs pool er ikke opvarmet. Vi har inkluderet fri adgang til spaen, der rummer en 20 x 10 meter opvarmet, indendørs pool, jacuzzi, tyrkisk bad og sauna. Det er muligt at leje badehåndklæder. Vil du forkæle dig selv yder­ligere, kan du mod betaling benytte hotellets fitnesscenter og få skønne ansigts- og massagebehandlinger. Hotellet har desuden elevator, vaskeri mod betaling, restaurant, en flot lobbybar og en hyggelig reception med siddepladser. Hotellet ligger smukt hævet over stranden, og både trapper og elevator fører ned til strandpromenaden. 

Måltider

Den dejlige Aqua Restaurant ligger midt i resortets have med panoramaudsigt. Morgen- og middagsbuffetten byder på portugisiske og europæiske retter, og om aftenen har vi inkluderet vin ad libitum fra hotellets egen vingård eller øl samt vand. Under opholdet vil der ligeledes være særlige temadage med for eksempel indiske retter.

Værelsestyper

Prisen inkluderer ophold i lejlighed med balkon eller terrasse, fuld havudsigt og veludstyret køkken.

Mod tillæg kan der bestilles: 
  • Studio som eneværelse med balkon eller terrasse, fuld havudsigt og veludstyret køkken.

Lejligheder 

Vi bor i store lejligheder på ca. 45-55 m2 og med balkon eller terrasse på ca. 3 m2 med bord og stole samt fuld havudsigt. Lejlighederne er indrettet med stue der har stole, sofa og tv, separat soveværelse med kingsize dobbeltseng eller to enkeltsenge, sikkerhedsboks, gratis WiFi, aircondition/varmeanlæg samt badeværelse med bruseniche eller badekar og hårtørrer. 

Lejlighederne har desuden et lille køkken med mikroovn, komfur, køleskab, opvaskemaskine, kaffemaskine og service. Lejlighederne rengøres hver 2. dag, mens håndklæder skiftes, og skraldespanden tømmes dagligt. Køkkenet rengøres dog ikke under opholdet. Ved ankomst mødes du af en velkomstpakke bestående af en flaske vin, en flaske vand, te, kaffe og småkager.

Studio som eneværelse

Som eneværelse tilbyder vi store studios på ca. 35-40 m2 med balkon eller terrasse på ca. 1,5 m2 med bord og stole samt fuld havudsigt. Studioværelserne har ikke separat soveværelse, men er derudover indrettet med samme faciliteter som lejlighederne.

Hotelfakta



Læs mere om hotellet her.
Eksempel på stuen på Hotel Ouro View Beach Club. Poolen på Hotel Ouro View Beach Club. Restauranten på Hotel Ouro View Beach Club. Udsigten Hotel Ouro View Beach Club.

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.

Klima og temperaturer

Vejret på Algarvekysten