Inkl. halvpension!

Andalusien & Costa de la Luz · Hvor Spanien møder Portugal

Flyrejser
8 Dage

I Andalusiens sydvestlige hjørne, tæt på grænsen til Portugal, hvor havet er blåt og solen skinner, finder vi en af Spaniens mindre kendte perler, Costa de la Luz - Lysets Kyst. Tag med på en rejse med selvforkælelse, sol og sangria.

Modsat den kendte kystlinje Costa del Sol er Costa de la Luz næsten uberørt af turister - og i denne del af Andalusien er den spanske kultur og charme fastholdt. Brede, hvide sandstrande strækker sig langs kysten, så langt øjet rækker, og i de pittoreske andalusiske byer finder vi en skøn blanding af autentisk kultur, betagende natur og lokale delikatesser. Når lyden af...

I Andalusiens sydvestlige hjørne, tæt på grænsen til Portugal, hvor havet er blåt og solen skinner, finder vi en af Spaniens mindre kendte perler, Costa de la Luz - Lysets Kyst. Tag med på en rejse med selvforkælelse, sol og sangria.

Modsat den kendte kystlinje Costa del Sol er Costa de la Luz næsten uberørt af turister - og i denne del af Andalusien er den spanske kultur og charme fastholdt. Brede, hvide sandstrande strækker sig langs kysten, så langt øjet rækker, og i de pittoreske andalusiske byer finder vi en skøn blanding af autentisk kultur, betagende natur og lokale delikatesser. Når lyden af bølgernes brusen blander sig med solens varme stråler, er det svært ikke at forelske sig i Lysets Kyst.

Andalusien er et område fuld af oplevelser. Det inkluderede udflugtsprogram tager os blandt andet til Sevilla, hvis spændende historie, brostensbelagte gader og smukke barokbygninger giver en eventyrlig og romantisk atmosfære, samt i Christoffer Columbus fodspor, når vi besøger det berømte kloster, La Rábida, hvor den legendariske opdagelsesrejsende boede, før han stævnede ud på sine store eventyr på tværs af Atlanterhavet. Vi oplever også den mærkværdige by El Rocío, der er som taget ud af en westernfilm, og tager på udflugt med kikkert i hånden til nationalparken Doñana, som er et paradis for naturelskere.

Har du mod på endnu flere oplevelser, kan du desuden deltage i ekstraudflugter til det naturskønne, bjergrige område ved Aracena, hvor vi blandt andet kan se drypstenshuler og smage på den berømte sortfodsskinke, der produceres her, samt til det fascinerende mineområde ved Minas de Rio Tinto, hvor floden er rød, og landskabet ligner planeten Mars. 

Programmet er sammensat, så vi også har god tid til afslapning og hygge i hinandens selskab. Vi bor med halvpension på det 4-stjernede Puerto Antilla Gran Hotel i kystbyen Islantilla. Hotellet har flere pools, spa og fitnesscenter, og til middagene, der nydes i hotellets buffetrestaurant, er der inkluderet vin, øl og vand ad libitum. Glæd dig til gode oplevelser og ren forkælelse i sydens sol.

Kort - Andalusien og Costa de la Luz - Sommer 2020

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Juniorsuite med havudsigt
899,-
Standard dobbeltværelse som eneværelse
1.399,-
Juniorsuite med havudsigt som eneværelse
2.799,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Afbestillingsforsikring
525,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Aracena og det grønne bagland
425,-
Minebyen Minas de Rio Tinto
475,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Faro t/r
  • Alle skatter og afgifter, p.t. kr. 790,-
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 7 nætter i Islantilla på Puerto Antilla Gran Hotel****
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 7 x middag, inkl. øl, vin og sodavand ad libitum (1.-7. dag)
  • Lille byvandring i Islantilla 
  • Byvandring i Sevilla
  • Udflugt i Columbus' fodspor
  • Udflugt til El Rocío, Spaniens vilde vesten, og nationalparken Doñana
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

Ekstraarrangementer bestilles sammen med rejsen (min. 15 deltagere).

Dagsprogram

1. dag: Mod Costa de la Luz

Vi flyver med SAS direkte fra København til Faro i Portugal. Fra lufthavnen kører vi cirka 87 kilometer til den spanske by Islantilla, hvor vi på vejen krydser floden Guadiana, der adskiller de to lande. Fælles velkomstmiddag i hotellets restaurant.

Afr. 20/6: Vi flyver med Norwegian og ankommer til Faro om formiddagen.

Inkluderede måltider: Middag.

2. dag: Lille byvandring i Islantilla

Om formiddagen tager vores rejseleder os med på en gåtur rundt i området omkring vores hotel. Cirka 750 meter fra hotellet findes et lille bycentrum, der byder på både forretninger, cafeer og restauranter. Er du golfinteresseret, ligger en af områdets smukkeste baner blot 600 meter fra vores hotel. Islantilla er en dejlig ferieby, som byder på nogle af Spaniens bedste strande, og kysten er klassificeret med blåt flag. Langs strandpromenaden vajer palmerne, der indbyder til rolige gåture - eller måske du har lyst til at leje en cykel og køre ud i det blå langs den 22 kilometer lange kyst?

På de lokale restauranter kan du helt sikkert finde frisk fisk på menuen, og til frokost har du rig mulighed for at gå på kulinarisk opdagelse på egen hånd.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Området byder på flere golfbaner.

Området byder på flere golfbaner.

3. dag: Sevilla - Andalusiens hovedstad

Vi kører med bus fra vores hotel tidligt om morgenen, for i dag skal vi besøge Andalusiens hovedstad, Sevilla, som ligger smukt ved Guadalquivirfloden. I gamle dage var Sevilla en vigtig handelshavn, og det bærer byen i høj grad præg af den dag i dag - Sevilla er en pittoresk by med mange romantiske stræder og fornemme palæer og huse, der vidner om en fordums velstand. Vi oplever byen på en eventyrlig byvandring, hvor vi blandt andet kommer forbi Plaza de España, der er udsmykket med traditionelle farvestrålende fliser. Vi ser også den imponerende katedral, der er verdens tredjestørste kirke, som tidligere fungerede som moské for de arabiske herskere. Her finder vi blandt andet Cristoffer Columbus' gravmæle.

Der bliver også god tid til at gå på opdagelse i Sevilla på egen hånd. Måske frister et par tapas på en lokal restaurant, eller et besøg i det jødiske kvarter, der er et af de ældste i Spanien? Rejselederen er altid behjælpelig med gode forslag til spændende oplevelser. Sidst på dagen kører vi tilbage til kysten, hvor middagen venter på vores hotel.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Besøg i klassiske Sevilla.

Besøg i klassiske Sevilla.

4. dag: I Columbus' fodspor

Dagen byder på en udflugt i historiens tegn, når vi går i Christoffer Columbus' fodspor. Vi kører med bus til det smukke kloster La Rábida, hvor man tydeligt mærker historiens vingesus. Det var nemlig her Columbus boede flere år, mens han forberedte sig på sin første rejse og afventede Dronning Isabels tilladelse til at stævne ud. På det nærliggende museum Muelle de las Carabelas kan vi se reproduktioner af de tre skibe Santa Maria, La Niña og Pinta, som Columbus sejlede ud med i 1492 - vi kan sågar gå ombord og se, hvordan de var indrettet. Reproduktionerne blev bygget i 1992 i forbindelse med 500-året for Columbus' skelsættende sejlads, der som bekendt ikke ledte ham til Indien, men derimod til Amerika. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

La Rábida-klosteret, hvor Columbus boede.

La Rábida-klosteret, hvor Columbus boede.

5. dag: På egen hånd eller Aracena og det grønne bagland

Nyd en afslappende dag i de dejlige omgivelser på hotellet, eller tag ud i det blå - måske på en lejet cykel? Muligheder er der mange af, og rejselederen er gerne behjælpelig med forslag. Du kan også deltage i en ekstraudflugt til Aracena og det grønne bagland. Om aftenen mødes vi på hotellet til aftenens middag.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Ekstraarrangement: Aracena og det grønne bagland
Den vilde bjergkæde i den nordlige del af Huelva-provinsen ligger i en af Andalusiens fjerneste og mindst besøgte områder. Ad snoede bjergveje kører vi op til byen Aracena, som er navngivet efter bjergkæden af samme navn. Byen er en typisk andalusisk landsby med hvidkalkede huse, som står i skærende kontrast til det grønne landskab og de omkringliggende bjerge. Den største attraktion er uden tvivl Gruta de las Maravillas, der er nogle af Spaniens smukkeste drypstenshuler, som åbnede for mere end 100 år siden. De smukke grotter har også gjort sig bemærket på filmlærredet, blandt andet i filmen ”Rejsen til Jordens indre”.

I byen Aracena er der også tid til at gå på opdagelse på egen hånd, hvor du for eksempel kan besøge det gamle fort eller den gotiske kirke. Området er også berømt for sin kvalitetsskinke, der er fremstillet af kød fra sortfodsgrise, som er opdrættet i naturen på agern. På vores udflugt besøger vi en fabrik, der fremstiller lokale pølser, ligesom vi får mulighed for at smage den populære skinke og de lokale vine. På tilbagevejen stopper vi ved Peña Arias Montano, som byder på nogle af dagens mest spektakulære udsigter over bjergene. 

Udsigt over Aracena.

Udsigt over Aracena.

6. dag: Spaniens vilde vest El Rocío og nationalparken Doñana 

Huelva-provinsen byder på mange oplevelser, og en tur til landsbyen El Rocío, som nok er en af Spaniens mest mærkværdige byer, er bestemt noget at se frem til. I El Rocío er det, som om tiden har stået stille, og byen ligner noget, der er taget direkte ud af en westernfilm - man kan næsten ikke lade være med at spekulere på, om Clint Eastwood mon kommer springende ud fra en af de lokale barer. Vi går en tur igennem byens hovedgade for at opleve den særegne atmosfære, og undervejs passerer vi kirken, som huser en berømte jomfrufigur. Hvert år foretager mere end en million mennesker en pilgrimsrejse til byen for at deltage i en procession, som bærer helligdommen omkring i landsbyen. Fejringen kombinerer på fineste vis religion med den traditionelle spanske fiesta og afholdes hvert år 50 dage efter påske. 

Fra El Rocío kører vi til Donãna Nationalparkens nordlige område for at opleve to unikke økosystemer: Skoven og marsken. Vi ledsages af en lokalguide, som undervejs fortæller os om den berømte parks flora og fauna, der er særdeles populær blandt naturelskere. Parken har to årstider - en tør periode, der forvandler området til marsk med få vandhuller, og efteråret, hvor regnen sætter ind. Store dele af parken bliver oversvømmet - ja, nogen gange kommer der så meget vand, at kun trækronerne på træerne er synlige over vandets overflade. På dit sæde i bussen ligger der en kikkert, og den får du brug for, når vi stille kører igennem det enestående landskab. Der er et rigt dyreliv i parken, og er vi heldige, ser vi både kaniner, dådyr, ræve og los. Vi stopper på José Antonio Valverde-centeret, beliggende med udsigt over Fuente de Piedra lagunen, hvor der findes den største koncentration af fugle herunder de smukke lyserøde flamingoer. På vores vej igennem parken stopper vi flere steder, hvor der bliver mulighed for at nyde de spektakulære omgivelser og tage gode billeder. Vi er tilbage på vores hotel sidst på eftermiddagen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Cowboybyen El Rocio.

Cowboybyen El Rocio.

7. dag: På egen hånd eller minebyen Minas de Rio Tinto 

Slap af på kysten, og nyd din sidste feriedag under de lune himmelstrøg. Du kan også deltage i en ekstraudflugt til minebyen Minas de Riotinto. Om aftenen mødes vi på hotellet til aftenens middag.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Ekstraarrangement: Minebyen Minas de Rio Tinto
Efter morgenmaden kører vi i bus til byen Minas de Rio Tinto, som ligger i den nordlige del af Huelva-provinsen. Mere end 5.000 års minearbejde har omdannet området til et måneligende landskab. Overfladen er en stor spektakulær farvelade af gule, violette, grønne, røde, grå og orange nuancer, som stammer fra jordens høje niveau af jern og tungmetaller. Her har man igennem hundredvis af år udvundet kobber, sølv, guld og andre mineraler. Den romantiske film "The Heart of the Earth" fra 2007 er optaget her, hvor også NASA laver testforsøg, da området har mange ligheder med planeten Mars.

Vi skal på en køretur i det gamle tog, der tidligere fragtede malmen til Huelva, igennem det fascinerende landskab.Det engelske mineselskab Rio Tinto har siden 1873 udvundet kolossale rigdomme fra de omkringliggende jorde, og tilbage i byen skal vi besøge det interessante og berømte minemuseum, som ligger i en bygning, der tidligere fungerede som hospital. Vi bliver ført igennem områdets historie og mineindustriens forskellige æra, ligesom vi også ser adskillige genstande, som har været brugt igennem tiderne. På museet kan du også opleve den luksuriøse togvogn, som Dronning Victoria af England fik bygget, da hun planlagde en rejse til Indien. Hun kom dog aldrig afsted.

Efter besøget på museet bliver der tid til frokost på egen hånd, inden vi om eftermiddagen besøger byens engelske kvarter Bella Vista. Her boede de velstående engelske mineejere, og foruden de karakteristiske engelske huse var der i området også klubber, private skoler og golfbane. Vi besøger et autentisk viktoriansk hus i tre etager fra 1885, som er blevet nænsomt restaureret i 2013. Her ser vi hvordan en typisk britisk familie ville have boet på den tid. komplet med møbler, legetøj og husholdningsartikler. Sidst på eftermiddagen kører vi med bussen tilbage til Lysets Kyst. 

Det måneligende landskab ved Minas de Rio Tinto.

Det måneligende landskab ved Minas de Rio Tinto.

8. dag: Mod København

Nyd formiddagen på hotellet, og tag en sidste tur i poolen. Måske skal du lige nå de sidste indkøb, inden vi vender næsen mod nord? Vi kører fra hotellet om eftermiddagen og flyver med SAS fra Faro til København. 

Afr. 20/6: Vi flyver med Norwegians morgenfly fra Faro til København.

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hotelinformation

Puerto Antilla Gran Hotel ****, Islantilla
VisSkjul

Det moderne hotel Puerto Antilla Gran Hotel ligger ved stranden i byen Islantilla på Sydspaniens Costa de la Luz, Lysets Kyst. Her kan du nyde solen og brisen fra Atlanterhavet i hotellets komfortable rammer med et væld af faciliteter. Hotellet tilbyder fem pools, et spa- og wellnessområde på hele 1.000 m2, bar samt buffet- og a la carte-restaurant. Blot 600 meter fra hotellet finder du en af kystens allerbedste golfbaner med 27 huller, hvorfra du har havudsigt. Vi bor med halvpension, og til middagene i hotellets buffetrestaurant er der inkluderet vin, vand, øl eller sodavand ad libitum. 

Værelser

Vi bor i standard dobbeltværelser på ca. 30m2 med terrasse eller balkon, telefon, tv, aircondition, sikkerhedsboks, minikøleskab (som ved henvendelse i receptionen kan fyldes som minibar) samt badeværelse med badekar og hårtørrer. Mod tillæg er der mulighed for at bestille juniorsuiter på ca. 40m2, hvor du også får opholdsområde med sofaarrangement samt havudsigt. 

Læs mere om hotellet her.