NYHED!

Costa del Sol & Fuengirola · Langtidsrejse · Hotel Yaramar · 2023 & 2024

Flyrejser
22 Dage

Tag med på langtidsferie i danskerbyen Fuengirola på Costa del Sol. Her bor du godt på det 4-stjernede Hotel Yaramar i første række til strandpromenaden og Middelhavet. Andalusiens skønne byer oplever du med det alsidige og inkluderede udflugtsprogram.

Fuengirola ligger bare 36 kilometer vest for Málaga og har igennem mange år været en af danskernes foretrukne feriebyer på Costa del Sol. Om sommeren er området velbesøgt, men uden for højsæsonen sættes tempoet ned, og man fornemmer kystens autentiske atmosfære. I gamle dage var Fuengirola et lille fiskerleje, men i dag er det en stemningsfyldt ferieby, hvor man har formået at biholde den sydspanske charme - særligt i den...

Tag med på langtidsferie i danskerbyen Fuengirola på Costa del Sol. Her bor du godt på det 4-stjernede Hotel Yaramar i første række til strandpromenaden og Middelhavet. Andalusiens skønne byer oplever du med det alsidige og inkluderede udflugtsprogram.

Fuengirola ligger bare 36 kilometer vest for Málaga og har igennem mange år været en af danskernes foretrukne feriebyer på Costa del Sol. Om sommeren er området velbesøgt, men uden for højsæsonen sættes tempoet ned, og man fornemmer kystens autentiske atmosfære. I gamle dage var Fuengirola et lille fiskerleje, men i dag er det en stemningsfyldt ferieby, hvor man har formået at biholde den sydspanske charme - særligt i den gamle bydel findes der et væld af smalle stræder med hyggelige pladser, som er fyldt med lokale tapasbarer og restauranter. Byens helt store trækplaster er den 7 kilometer lange, lavvandede strand, der indbyder til livsnyderi og en slentretur i palmernes skygge.

I Fuengirola bor du godt på det 4-stjernede Hotel Yaramar på værelse med delvis havudsigt, da hotellet ligger direkte ud til Middelhavet med strandpromenaden Paseo Marítimo og den kendte Los Boliches-strand.  Her bor du i gåafstand til både forretninger, restauranter og caféer, ligesom togstationen Los Boliches ligger blot ca. 550 meter fra hotellet. Under dit ophold har du mange muligheder for udflugter langs den populære kyst. 

På hotellet kan du hver dag nyde en god morgenbuffet, og derudover er der inkluderet 11 middage med vin og vand til i hotellets restaurant. De andre aftener, kan du forkæle dig selv med kulinariske oplevelser i lokalområdet. Gør som spanierne og nyd de delikate tapasspecialiteter fra de klassiske tapasbarer eller besøg en af områdets populære fiskerestauranter, som dagligt byder på friskfanget fisk og skaldyr. 

På din langtidsferie kan du se frem til inkluderede udflugter til mondæne Marbella, den unikke bjergby Mijas, kystens ubestridte hovedstad Málaga og en skøn udflugt til Andalusiens bagland med besøg på en appelsinfarm, hvor vi blandt andet skal smage familiens hjemmelavede paella. Sidst men ikke mindst skal vi opleve den britiske koloni Gibraltar med den ikoniske klippe og Europas eneste vildtlevende bestand af Berberaber. 

Du får selvfølgelig også tid til afslapning - måske med en kop kaffe og en god bog i et af hotellets mange hyggelige opholdsområder eller måske på din egen balkon. Glæd dig til at opleve Fuengirola, som er et yderst behageligt afbræk fra efteråret og vinterens kolde nordiske vinde. 

 

Kort - Fuengirola - Langtidsrejse - 2023 - 2024

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltværelse som eneværelse
5.450,-
Afbestillingsforsikring
975,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Málaga t/r
  • Alle skatter og afgifter, ca. 244,-
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 21 nætter i Fuengirola på Hotel Yaramar****
  • 21 x morgenmad (2.-22. dag)
  • 1 x frokost 
  • 11 x middag, inkl. 1 glas vin og vand (1. 2. 4. 6. 8. 10. 13. 15. 17. 19. og 21. dag)
  • Orienterende gåtur i Fuengirola
  • Udflugt til eksklusive Marbella og lystbådehavnen Puerto Banús
  • Udflugt til bjergbyen Mijas
  • Udflugt til Andalusiens bagland med besøg hos Juanito Orange
  • Togbillet til Málaga
  • Byvandring i Málaga med lokalguide  
  • Udflugt til Gibraltar 
  • Dansktalende rejseleder 

Bemærkninger

Forbehold for ændring i rækkefølgen af udflugterne. 

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Kommende datoer

Du kan også snart bestille plads på flere datoer i januar, februar og marts 2024.

Ønsker du at få besked, når rejserne er klar til bestilling, så send os en mail på info@vitus-rejser.dk

 

Dagsprogram

1. dag: Ankomst til Sydspanien og Fuengirola

Afrejse 1/11-2023: Med SAS flyver vi fra Københavns Lufthavn direkte til Málaga.

Afrejse 5/1-2024: Med Norwegian flyver vi fra Københavns Lufthavn direkte til Málaga.

Fra lufthavnen kører vi mod solkysten, hvor vi skal bo i feriebyen Fuengirola, som er særlig populær blandt danskere. 

Når vi har fundet os til rette på vores hotelværelser, mødes vi til en hyggelig middag i hotellets restaurant. 

Inkluderede måltider: Middag.

2. dag: Byvandring i Fuengirola 

Efter morgenmaden på hotellet skal vi ud og se nærmere på vores nye omgivelser. Sammen med rejselederen går vi ned til den smukke strandpromade og nyder udsigten over den kilometerlange sandstrand Playa Fuengirola, langs hvilken der findes et væld af caféer og restauranter. Efter cirka én kilometer når vi den flotte lystbådehavn Puerto Depotivo. Her afholdes der hver tirsdag et lokalt marked, hvor du kan du købe alt lige fra lokale delikatesser til internationale mærkevarer. Det kan anbefales at besøge markedet under din ferie.

Efterfølgende spadserer vi op til Fuengirolas charmerende gamle bydels hjerte, som er den lille plads Plaza de la Constitución, hvor vi finder den smukke hvide kirke Iglesia del Rosario og Generationernes Monument, to af byens mest bemærkesesværdige vartegn.

Herfra spadserer vi sammen tilbage til hotellet. Du kan også vælge at blive i byen og måske nyde en frokost? Der er masser af hyggelige pladser, hvor de lokale ofte mødes og nyder livet sammen under palmernes skygge. Hele området er fyldt med restauranter og butikker, så du kan godt glæde dig til at gå på opdagelse i det gamle kvarter. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

 Plaza de la Constitución i Fuengirola.

Plaza de la Constitución i Fuengirola.

3.-21. dag: Ophold i Fuengirola

I løbet af opholdet er der inkluderet en række spændende udflugter, ligesom hotellet løbende arrangerer forskellige aktiviteter og aftenunderholdning.

Læs mere om udflugterne nedenfor.

Du har også mulighed for at deltage i et spændende ekstraarrangement som bestilles sammen med rejsen. Rejselederen tilbyder desuden en række interessante ekstraudflugter, som kan tilkøbes på rejsemålet, ligesom at der vil være gratis arrangementer i form af spilleaftener, konkurrencer eller gåture. Der er også mulighed for at benytte lokalbussen eller tage toget fra den nærliggende station Los Boliches sammen med rejselederen på en udflugt ud i det blå.

Inkluderede måltider: Morgenmad (alle dage) og middag (1. 2. 4. 6. 8. 10. 13. 15. 17. 19. og 21. dag)

22. dag: Hjemrejse

Efter tre skønne uger i danskernes foretrukne ferieby Fuengirola er vi klar til at vende næsen hjemad.

Afr. 1/11-2023: Vi flyver med SAS fra Málaga direkte til København, hvor vi ankommer sidst på aftenen. 

Afr. 1/11-2023: Vi flyver med Norwegian fra Málaga direkte til København, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen.

Inkluderede måltider: Morgenmad. 

På rejsen er følgende udflugter inkluderet:

Eksklusive Marbella og lystbådehavnen Puerto Banús

I dag skal vi opleve den fornemme by Marbella, der er kendt for glamour og eksklusivitet - en sand legeplads for millionærer, kendisser, kongelige og sheiker. Vi tager på byvandring i den stemningsfulde gamle bydel, der er holdt i ægte andalusisk stil med fine hvidkalkede huse, blomsterrige balkoner og snørklede små gyder. Marbella har bevaret sin identitet som en del af det autentiske Andalusien, der bedst opleves uden for højsæsonen. I hjertet af byen finder vi det gamle torv Plaza de los Naranjos, der smukt er omgivet af appelsintræer samt hyggelige restauranter og caféer.

Vi besøger også den verdensberømte mondæne lystbådehavn i Puerto Banús, inden vi vender tilbage til hotellet. Resten af eftermiddagen kan du slappe af, eller måske vil du gå en lille tur på den flotte strandpromenade, inden vi vender hjem til Fuengirola.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Plaza de los Naranjas i Marbella.

Plaza de los Naranjas i Marbella.

Den hvide landsby Mijas

Dagen byder på en dejlig halvdagsudflugt til Solkystens charmerende landsby Mijas, der ligger fornemt i bjergene nord for Fuengirola. Til fods spadserer vi gennem byens stejle gyder forbi de hvidkalkede huse i traditionel andalusisk byggestil med farvestrålende patioer. Af og til ses æsler i gaderne, idet de stadig bruges som transportmiddel i den lille by. Det oser af atmosfære i det historiske kvarter, der er fyldt med arabisk indflydelse.

Fremme i byens ældste del kommer vi til den lille hyggelige plads Plaza de la Constitución, som er fyldt med restauranter, caféer og butikker. Vi ser springsvandsfontænen og bænkene på torvet, som er udfærdiget af marmorarbejderen Galiano og lavet af klippestykker, som blev skyllet ned i byen under en oversvømmelse i 1884.

Du får lidt tid på egen hånd i den charmerende bjergby til at nyde udsigten over landskabet med de grønne skrænter, omkringliggende bjerge og Middelhavet i horisonten, inden vi igen kører retur til Fuengirola. 

Den hvide by Mijas.

Den hvide by Mijas.

Andalusiens frodige bagland 

I dag skal vi på en dejlig udflugt ind i Málagas store baghave, hvor vi starter med at besøge en olivenmølle. Her bliver vi klogere på Spaniens flydende guld - olivenolien, som er så essentielt for det andalusiske køkken. Efter en interessant rundvisning fortsætter vi i bussen til naturparken El Chorro, som er særlig kendt for smukke søer og dramatiske kalkstensklipper. Vi gør et fotostop for at se ned på El Camimito del Rey, som er en ganske særlig vandrerute, der byder på dramatiske udsigter langs lodrette klippevægge. Vi nøjes med at nyde det hele ovenfra, hvor udsigten er spektakulær.

Fra El Caminito del Rey kører vi videre ind i det frodige distrikt, Guadalhorce-dalen, som særlig er kendt for sine mange citron- og appelsinplantager. De mange tusinder citron- og appelsintræer overrisles med vand fra floderne Río Grande og Río Guadalhorce, som gennemløber dalen. Her skal vi besøge Finca Juanito Orange, en mindre landejendom beliggende tæt på den hvide landsby Pizarra, som ejes af Juanito og hans hustru Heidi.

Juanito viser os rundt på plantagen, som byder på flere forskellige citrussorter, og selvfølgelig skal vi smage på de friske frugter, såsom appelsiner, citroner, grapefrugt, granatæbler og meget mere. Rundvisningen krydres med Juanitos helt særlige humoristiske sans og charme. Vi runder besøget af på ægte andalusisk vis med en frokost, hvor vi skal smage familiens hjemmelavede paella, som serveres med et glas vin til. Vi er tilbage i Fuengirola om eftermiddagen. 

På besøg hos Juanito Orange.

På besøg hos Juanito Orange.

Stemningsfulde Málaga med tog

I dag skal vi besøge Costa del Sols kontrastfyldte hovedby, Málaga. Fra hotellet går vi sammen til den nærliggende togstation Los Boliches (550 meter fra hotellet), hvor vi hopper på toget til Málaga. Køreturen tager kun en lille halv time. og så befinder vi os i den hyggelige storby, som faktisk er en af verdens ældste, grundlagt af fønikerne i det 8. århundrede.

Vi møder vores lokalguide på Málagas centrale station Alameda, og herfra begiver vi os til fods mod det gamle historiske centrum, der afspejler byens mangfoldige historie, og hvor maurerne i sin tid byggede den imponerende borg Alcazaba og bymuren, der går rundt om hele den gamle bydel.

I selskab med lokalguiden går vi gennem de smalle gader og krydser smukke overdådige pladser, der er fyldt med restauranter, barer og stemningsfulde caféer. Læg mærke til de mange huse med kunstfærdige smedejernsbalkoner. Vi skal naturligvis også en tur gennem den elegante gågade Calle Marqués de Larios med fashionable butikker, velholdte huse og ikke mindst den flotte flisebelægning.

Málagas mest berømte søn er Pablo Picasso, som med flere gallerier er allestedsværende i byen. Du får tid på egen hånd til frokost og eventuelt at besøge hans fødested i Plaza Merced, som i dag rummer et arkiv om hans liv og arbejde.

Om eftermiddagen kører vi retur med toget til Fuengirola. Du kan selvfølgelig vælge at blive i byen og kører tilbage på et senere tidspunkt - toget kører hvert 20. minut fra Malaga. Husk det gode fodtøj i dag. 

Stemningsfulde Málaga.

Stemningsfulde Málaga.

Den britiske kronkoloni Gibraltar

Spændende heldagsudflugt til den Iberiske Halvøs sydkyst, hvor vi finder Europas sidste koloni, Gibraltar - et lille stykke af Storbritannien. Kolonien ligger strategisk ved det vigtige Gibraltarstræde, der adskiller Europa og Afrika, og det er en særpræget oplevelse at krydse lufthavnens landingsbane for at komme ind i landet.

Den imponerende honningfarvede Gibraltarklippe dominerer synet af det lille land, der er blot syv kvadratkilometer. Gennem byporten træder vi ind i den gamle bydel, som vi oplever til fods. Turen går ad Gibraltars hovedgade Main Street med smukke huse i georgiansk stil. Livet her minder om en mindre engelsk provinsby med restauranter og pubber. Her findes også masser af toldfrie butikker, som især er kendt for parfume, smykker og spiritus. På en bakketop besøger vi den hyggelige botaniske have. Herefter oplever vi en oase af fred og ro i det smukke kapel, King’s Chapel. I Irish Town slapper vi af med en kop kaffe på den mere end 100 år gamle café Sacarello’s, inden vi fortsætter til den stemningsfulde plads Casemates Square. Engang havde man her offentlige henrettelser, men i dag er det Gibraltars mest besøgte plads fyldt med hyggelige fortovsrestauranter og interessante gallerier med kunsthåndværk, sæbe og krystalglas fremstillet af lokale glaspustere.

Der er tid til at shoppe og nyde en frokost på egen hånd, hvor du for eksempel kan prøve den klassiske fish & chips. Har du lyst, kan du besøge Gibraltarklippen med Europas eneste vildtlevende aber. Det siges, at briterne bliver på Gibraltar, så længe berberaberne er der. Huler og tunneller præger det lille område, og her har du mulighed for at opleve svimlende udsigtspunkter fra de næsten lodrette klipper. Kendte stjerner som Sean Connery, John Lennon og Yoko Ono er blevet gift på klippen. Ønsker du at besøge klippetoppen, kan du for egen regning tage svævebanen eller en minibus derop.

Bemærk: Vær tålmodig ved grænseovergangen, og husk at medbringe pas.

Med gondol på vej til toppen af Gibraltar.

Med gondol på vej til toppen af Gibraltar.

På rejsen tilbydes følgende ekstraarrangement

Ekstraarrangement: Besøg i Bioparc Fuengirola 

Sammen med rejselederen spadserer vi til Bioparc Fuengirola (ca. 2.2 km), som er solkystens svar på en zoologisk have. Zoologiske haver er gudskelov ikke, hvad de har været, og i Bioparc Fuengirola finder du ingen miserable dyr i små bure. I stedet kan du bevæge dig rundt i områder såsom tropiske regnskove fyldt med vegetation, floder og vandfald. Du kan opleve krokodiller, som soler sig på sandbanker langs floden, tigre, som bader ved et tempel, lemurer, der leger i baobabtræer, og hvis du er modig, kan du besøge en forladt mine, hvor flagremus flyver rundt.

Når du besøger Bioparc Fuengirola, træder du ind i en sand kopi af en tropisk skov, hvor der bor gorillaer, Sumatratigre, orangutanger fra Borneo, dvægflodheste og skaberaktapirer. Kigger du ned i skoven, vil du kunne spotte surikater, kæmpesnegle og flodsvin. Kigger du op, kan du spotte gibbonaber og næsehornsfugle. Uanset hvor du befinder dig i Bioparken, er det eneste mellem dig og dyrene naturlige barrierer såsom broer, flodbredder eller skudsikre vinduer, der giver dig mulighed for at komme helt tæt på selv de knivskarpe krokodilletænder.

Entréen er for egen regning og koster 23 euro eller 18 euro, hvis du er fyldt 65 år. 

Oplev de mange eksotiske dyr i Bioparc Fuengirola.

Oplev de mange eksotiske dyr i Bioparc Fuengirola.

Hotelinformation

Hotel Yaramar ****, Fuengirola
VisSkjul

Det 4-stjernede Hotel Yaramar ligger direkte ud til Middelhavet og Fuengirolas smukke strandpromenade med den kendte Los Boliches-strand. Her bor du tæt på det hele og i gåafstand til både forretninger, restauranter og caféer. Togstationen Los Boliches ligger blot 550 meter fra hotellet, hvilket giver dig mange muligheder for oplevelser på egen hånd. 

Hotel Yaramar byder på flotte opholdsområder og hele fire barer. Yarabar, hvor du kan slappe af og nyde eftermiddagskaffen, Bar El Patio, hvis du vil nyde en drink og høre livemusik, Geoffrey Bar, der er britisk inspireret, og sidst, men ikke mindst, Aquarium, hvor der flere gange om ugen er show.

Morgenmad og middage nydes fra buffet i den hyggelige La Sirena Restaurant, hvorfra du kan se ud til den skønne strandpromenade. Ved siden af den opvarmede udendørs pool finder du en lille snackbar, og vil du forkæle dig selv med frisk fisk, skaldyr eller tapas, kan du krydse gaden til Riviera Beach Club, der ligger direkte på stranden. 

På hotellet findes der desuden elevator, fitnesscenter, biludlejnings- og lægekontor på hotellet. 

Værelsestyper

Prisen inkluderer ophold i dobbeltværelse med balkon og delvis havudsigt

Mod tillæg kan bestilles: 

  • Dobbeltværelse som eneværelse med balkon og delvis havudsigt

Dobbeltværelser

Dobbeltværelse på ca. 22 m2 med møbleret balkon og delvis havudsigt, tv, telefon, sikkerhedsboks, minibar, aircondition, elkedel, gratis WiFi og badeværelse med hårtørrer.

Dobbeltværelserne kan bestilles som eneværelser. 

Læs mere om hotellet her.

Velkommen til Hotel Yaramar.
Velkommen til Hotel Yaramar.
Hotel Yaramar ligger i første række til Middelhavet.
Hotel Yaramar ligger i første række til Middelhavet.
Receptionsområdet på Hotel Yaramar.
Receptionsområdet på Hotel Yaramar.
Eksempel på dobbeltværelse på Hotel Yaramar.
Eksempel på dobbeltværelse på Hotel Yaramar.
Poolområdet på Hotel Yaramar.
Poolområdet på Hotel Yaramar.
Solterrassen på Hotel Yaramar.
Solterrassen på Hotel Yaramar.
Hotel Yaramar ligger skønt lige ud til strandpromenaden.
Hotel Yaramar ligger skønt lige ud til strandpromenaden.
Buffetrestauranten på Hotel Yaramar.
Buffetrestauranten på Hotel Yaramar.
Hotel Yaramar byder på mange dejlige opholdsområder.
Hotel Yaramar byder på mange dejlige opholdsområder.
Den britisk inspirerede Geoffrey Bar.
Den britisk inspirerede Geoffrey Bar.
Aquarium Bar, hvor der flere gange om ugen er show.
Aquarium Bar, hvor der flere gange om ugen er show.
Den afslappede bar Yarabar.
Den afslappede bar Yarabar.
Salonen med udsigt til havet.
Salonen med udsigt til havet.
Patio Bar, hvor du kan nyde livemusik.
Patio Bar, hvor du kan nyde livemusik.