Superpris!

Costa del Sol & La Carihuela · AluaSun Lago Rojo · 2021

Flyrejser
8 Dage

Forkæl dig selv med en skøn uge fyldt med livsnyderi i Spanien på Costa del Sol. Her bor vi godt på AluaSun Lago Rojo, der ligger i det populære område La Carihuela midt imellem Torremolinos og Benalmadena i gåafstand til områdets største strand og den hyggelige strandpromenade. Vi har inkluderet halvpension med vin samt et alsidigt udflugtsprogram med et væld af Andalusiske højdepunkter. 

Torremolinos og Benalmádena ligger vest for Málaga på Costa del Sols smalle kyststrimmel og direkte ud mod det azurblå Middelhav. Midt imellem de populære feriebyer, som næsten er vokset sammen, ligger bydelen La Carihuela, Bydelen var oprindelig et lille fiskerleje, men er i dag et eftertragtet ferieområde. Området...

Forkæl dig selv med en skøn uge fyldt med livsnyderi i Spanien på Costa del Sol. Her bor vi godt på AluaSun Lago Rojo, der ligger i det populære område La Carihuela midt imellem Torremolinos og Benalmadena i gåafstand til områdets største strand og den hyggelige strandpromenade. Vi har inkluderet halvpension med vin samt et alsidigt udflugtsprogram med et væld af Andalusiske højdepunkter. 

Torremolinos og Benalmádena ligger vest for Málaga på Costa del Sols smalle kyststrimmel og direkte ud mod det azurblå Middelhav. Midt imellem de populære feriebyer, som næsten er vokset sammen, ligger bydelen La Carihuela, Bydelen var oprindelig et lille fiskerleje, men er i dag et eftertragtet ferieområde. Området har bibeholdt sin gamle sjæl og det siges, at netop her finder man områdets bedste fiskerestauranter. I La Carihuela hersker en ganske særlig charme, der især skyldes den indbydende strand og den flotte strandpromenade. 

Sydspaniens Costa del Sol tilbyder en skøn kombination af strand- og byliv, ligesom at området indbyder til både afslapning, udflugter og spændende oplevelser i Andalusiens bagland med pittoreske, hvide byer i det bølgende landskab. Læg mærke til de mange frodige appelsintræer i gadebilledet, som er et af Andalusiens charmerende træk. At sætte sig til rette i træernes skygge med tapas og måske et glas friskpresset appelsinjuice er indbegrebet af andalusisk ferieforkælelse! 

Undervejs kan du se frem til inkluderede besøg i mondæne Marbella og skønne Málaga samt udflugter i billedskønne Andalusien med besøg på blandt andet en appelsinfarm og i en olivenlund. Du har desuden også mulighed for at tilkøbe to herlige ekstraudflugter, hvoraf vores unikke besøg hos det gæstfrie par Astrid og Joss må siges at være et absolut højdepunkt. 

Ellers er der bare tilbage at sætte sig ned med en kop kaffe og en god bog i et af hotellets mange hyggelige opholdssteder eller måske på din egen balkon eller terrasse. Gå på opdagelse i byens butikker, eller nyd en frokost på en af de klassiske tapasbarer. Vi kan også anbefale friskfanget fisk på en af områdets hyggelige lokale restauranter. Når man ser solen smile på Spaniens fabelagtige solkyst og hører havets bølger slå rytmisk ind mod land, forstår man til fulde, hvorfor Costa del Sol aldrig går af mode. 

Kort over Spanien - Torremolions

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Juniorsuite superior for 2 personer
425,-
Juniorsuite standard som eneværelse
1.399,-
Afbestillingsforsikring
375,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Frokost med showcooking hjemme hos Astrid & Joss
350,-
Charmerende Cádiz & sherrybyen Jerez
550,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Málaga t/r
  • Alle skatter og afgifter
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 7 nætter i La Carihuela på AluaSun Lago Rojo Hotel****
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 1 x frokost, inkl. 1 glas vin og vand (2. dag)
  • 1 x frokost, inkl. 1 glas vin (6. dag) 
  • 6 x middag, inkl. 1 glas vin og vand (2.-7. dag)
  • Orienterende gåtur i lokalområdet
  • Udflugt til eksklusive Marbella og lystbådehavnen Puerto Banús
  • Udflugt til Picassos fødeby Málaga
  • Udflugt til Andalusiens bagland
  • Besøg på olivenlund
  • Besøg på appelsinfarm
  • Dansktalende rejseleder på rejsemålet

Bemærkninger

Ekstraarrangementer bestilles sammen med rejsen (min. 15 deltagere).

Vi tager forbehold for ændringer i rækkefølgen af udflugterne. Ved få tilmeldinger vil udflugterne blive gennemført i selskab med gæster fra Vitus Reiser i Norge. 

Dagsprogram

1. dag: Ankomst til Costa del Sol

Med Vuelings aftenfly flyver vi direkte fra København til Málaga, og i lufthavnen bliver vi budt velkommen af vores dansktalende rejseleder.

Fra lufthavnen kører vi direkte til vores hotel i La Carihuela, der ligger midt mellem Torremolinos og Benalmádena. AluaSun Lago Rojo er et såkaldt "Adults only"-hotel, hvor aldergrænsen for at bo på hotellet er 16 år.  

Inkluderede måltider: Ingen.

Velkommen til AluaSun Lago Rojo Hotel.

Velkommen til AluaSun Lago Rojo Hotel.

2. dag: Eksklusive Marbella og lystbådehavnen Puerto Banús

I dag skal vi opleve den fornemme by Marbella, der er kendt for glamour og luksus. På dette eksklusive feriested finder vi en sand legeplads for millionærer, kendisser, kongehuse og sheiker. Vi tager på byvandring i den stemningsfulde gamle bydel, der er holdt i ægte andalusisk stil med fine hvidkalkede huse, blomsterrige balkoner og snørklede små gyder. Marbella har bevaret sin identitet som en del af det ægte Andalusien, der netop kan opleves i vintermånederne.

I hjertet af byen finder vi det gamle torv Plaza de los Naranjos, der smukt er omgivet af appelsintræer samt hyggelige restauranter og cafeer. På halvdagsudflugten besøger vi også den verdensberømte mondæne lystbådehavn i Puerto Banús, inden vi vender tilbage til hotellet, hvor vi sammen nyder en frokost i restauranten. 

Har du lyst kan du om eftermiddagen gå en lille tur sammen med rejselederen i nærområdet, hvor vi bl.a. spadserer på den flotte strandpromenade. Om aftenen mødes vi til fælles middag i hotellets restaurant. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Restaurant i charmerende Marbella.

Restaurant i charmerende Marbella.

3. dag: På egen hånd 

Dagen er afsat til egne oplevelser. Snup en spadseretur langs strandpromenaden, eller nyd hotellets faciliteter. Du kan også tage en tur til Torremolinos' gamle bydel og gågaden Calle San Miguel.

Vi kan anbefale et besøg i det eventyrlige hus Casa de los Navajas, der engang var ejet af Navajas-familien, som tjente formuer på eksport af sukkerrør. Huset ligner et orientalsk eventyrslot, men er knap 100 år gammelt og blandt Torremolinos' mest kendte facader. Rejselederen kommer også gerne med andre forslag til aktiviteter og oplevelser.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Det eventyrlige hus Casa de los Navajas.

Det eventyrlige hus Casa de los Navajas.

4. dag: På egen hånd eller frokost i privat hjem

Nyd dagen med afslapning ved poolen eller med en god bog. Det er skønt at sidde udenfor og nyde livet. Du kan også vælge at tage med på en spændende ekstraudflugt.

​Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Ekstraarrangement: Frokost med showcooking hjemme hos Astrid og Joss

Det er svært ikke at blive begejstret, når vi besøger ægteparret Astrid og Joss. Det gæstfrie par bor i en charmerende spansk finca i den lille landsby Alhaurin el Grande, som ligger tæt på byen Mijas. De åbner deres hyggelige hjem, der ligger midt i et skønt lille bjergområde kun for os. De har begge en smittende livsglæde, og deres positive indstilling over for at få besøg fra Danmark er en fornøjelse.

Udover at være maler, har Astrid været en kendt hesteguide i Andalusien og har i den forbindelse løbende haft en del private arrangementer i huset. Derfor har parret en lille hjemmebar, hvorfra de sælger drikkevarer til lave priser. Joss er en sand handymand og har tryllet hyggelige steder frem rundt omkring både inde og ude, hvor man kan sidde og slappe af, mens man nyder udsigten over bjergene.

Vi kan frit gå omkring overalt, for her er hyggen og gæstfriheden i højsædet. Måske giver nevøen et par numre på spansk guitar – eller måske møder vi regionens kendte maler Francine, som er Astrids mor? Parret har boet i huset i 22 år, og efter at tre af deres seks børn er flyttet hjemmefra, vil de gerne have lidt mere liv i deres kunstnerhjem.

Deres charmerende landsted udgør den perfekte ramme for en autentisk spansk oplevelse, hvor vi kommer tæt på den lokale befolkning, og hvor næsten alt kan ske! Vi overværer Astrids spændende showcooking og nyder den herlige hjemmelavede frokost, hvortil der serveres et glas vin eller en øl. Udflugten bestilles og betales sammen med rejsen. 

Hos Joss og Astrid står de klar til at hygge om os.

Hos Joss og Astrid står de klar til at hygge om os.

5. dag: Picassos fødeby Málaga

Det er spændende at besøge Andalusiens næststørste by. Málaga har en lang historie og et væld af kulturelle muligheder, intet mindre end 37 museer. Vi tager på byvandring i Picassos fødeby med eventyrlige pladser, sandfarvede bygninger, smukke marmorbelagte gader og smalle gyder.

På halvdagsudflugten er der også lidt tid på egen hånd til at udforske byens mange shoppingmuligheder eller besøge en af de mange hyggelige cafeer og barer, inden vi kører tilbage til hotellet.  

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Picassos fødeby, Málaga.

Picassos fødeby, Málaga.

6. dag: Andalusien for alle sanser

Glæd dig til en dejlig heldagstur i Andalusiens smukke landskab med spændende besøg undervejs. Første stop er olivenlunden Aceites de Ardales, hvor Bravo-familien gennem generationer har produceret olivenolie af fremragende kvalitet. Flere gange har de vundet regionens pris for bedste ekstra jomfru olivenolie.

Efter nogle smagsprøver fortsætter turen til fantastiske udsigtspunkter over naturparken og Chorro-kløften. Parken er verdensberømt for gangstien El Caminito del Rey (Den lille Kongevej), som blev bygget mellem 1901-1905. Stien skulle bruges til både mennesker og materialer som en simpel transportvej mellem to vandkraftværker, der ligger i hver sin ende af den dybe kløft. Den smalle gangsti, der løber halvvejs oppe på klippevæggen, har gennem tiden tiltrukket vovehalse fra hele verden og blev da også kaldt "verdens farligste gangsti". Vi kommer ikke ud på stien, men bliver på sikker grund, hvor vi kan slappe af og nyde den fantastiske udsigt. 

Herefter besøger vi den lille appelsinfarm Juanito Orange, der ikke ligger langt fra Pizarra. Den meget charmerende bonde Juanito viser os rundt på gården, og vi ser plantager med appelsiner, citroner, grapefrugt, granatæbler og meget mere. Vi smager på frugterne og hører om de mange sorter. Besøget slutter med familiens hjemmelavede paella, som serveres med et glas vin til. 

​Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Intet besøg i Sydspanien uden de søde, saftige appelsiner.

Intet besøg i Sydspanien uden de søde, saftige appelsiner.

7. dag: På egen hånd eller charmerende Cádiz & sherrybyen Jerez

Nyd dagen på egen hånd, eller tag med på en spændende heldagsudflugt.

​Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Ekstraarrangement: Charmerende Cádiz & sherrybyen Jerez

Den eventyrlige by Cádiz er næsten omgivet af Atlanterhavet til alle sider og var gennem århundreder en af Sydeuropas vigtigste byer med adgang til verdenshavene. I opdagelsestiden håndterede man her de mange varer, der kom fra de spanske kolonier i Sydamerika, og byen oser af rigdom. På flotteste vis ankommer vi til Cádiz via den otte kilometer lange tange, der forbinder byen med fastlandet.

På byvandringen i hjertet af den gamle bydel fornemmer man hurtigt, at Cádiz var et vigtigt handelscentrum, som derfor blev godt bevogtet. Byen er omkranset af et fæstningsværk med kanoner i skydeskårene og 126 tilbageværende vagttårne rager op blandt byens tage. Det emmer af sydeuropæisk stemning på turen gennem de snævre gyder med smukke pastelfarvede barokbygninger, arabiske gårdhaver og på pladsen med den storslåede domkirke.

Atlanterhavet bringer byen en rigdom af friskfanget fisk og skaldyr, og til frokosten på egen hånd kan vi anbefale en maritim tapas med søpindsvin og østers eller de populære friturestegte fisk med et glas tørt manzanilla-sherry. Det er også en særlig oplevelse og hyggeligt at spise en stående frokost i det fri sammen med lokalbefolkningen.

Over den imponerende nye bro forlader vi Cádiz og fortsætter til sherrybyens fødested Jerez de la Frontera, hvor der findes over 200 sherryvinhuse. Vi besøger det eksklusive og usædvanlig smukke vinhus José Estévez, hvor vi på rundvisningen oplever den velhavende families passion for både vin, heste og kunst. Vi ser de fantastiske sale i hovedbygningen og den kæmpestore vinkælder, hvor næsten uendelige egetræsfade ligger gemt. Huset eksporterer sherry til mange europæiske kongehuse.

Det er spændende både at se og høre om produktionen af de mange forskellige slags sherryvine, og vi slutter med en dejlig sherrysmagning bestående af fire glas. Den tørre fino sherryvin vil nok være elsket af de fleste, selvom den er noget ukendt i Danmark. En flot udflugt, hvor vi er på sporet af den gode smag. Udflugten bestilles og betales sammen med rejsen. 

Sherrytønder i Jerez de la Frontera.

Sherrytønder i Jerez de la Frontera.

8. dag: Hjemrejse

Sidst på formiddagen sætter vi kursen mod lufthavnen i Málaga, hvorfra vi flyver direkte med Vueling til København, hvor vi ankommer i de sene eftermiddagstimer. 

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hotelinformation

AluaSun Lago Rojo Hotel ****, La Carihuela
VisSkjul

AluaSun Lago Rojo Hotel ligger skønt i bydelen La Carihuela midt imellem Torremolinos og Benalmádena på Costa del Sol. Hotellet er et såkaldt "Adults only"-hotel, hvilket betyder, at aldersgrænsen for at bo på hotellet er 16 år. 

Hotellet har en skøn beliggenhed med blot ca. 150 meter til kystens længste og mest populære sandstrand samt den smukke strandpromenade. Et stenkast fra hotellet finder du butikker, hyggelige barer og flere lækre fiskerestauranter, som oser af stemning og sjæl fra dengang området La Carihuela var et gammelt fiskerleje. 

AluaSun Lago Rojo Hotel har en flot tagterrasse med en mindre pool, hvorfra du har en formidabel udsigt over kysten. Her kan du slappe af i en liggestol eller nyde en drink under en af de mange parasoller. Udover de 180 værelser findes der restaurant, to barer og flere pools. 

Måltider

I hotellets restaurant nyder vi den inkluderede halvpension, hvor der både morgen og aften serveres en stor buffet med et flot udvalg af spanske og internationale retter. Til alle middage er der inkluderet 1 glas vin og vand pr. person. 

Værelsestyper

Prisen inkluderer ophold i delt juniorsuite standard.

Mod tillæg kan der bestilles: 

  • Juniorsuite superior (for 2 personer)
  • Juniorsuite standard som eneværelse

Juniorsuite, standard

Pæne standard juniorsuiter på ca. 44m2 med møbleret balkon eller terasse. Juniorsuiterne er indrettet med sofa, stol, tv, telefon, minibar, sikkerhedsboks, aircondition, gratis WiFi samt badeværelse med hårtørrer. 

Juniorsuite, superior 

Moderne superior juniorsuiter på ca. 44m2 med møbleret balkon eller terasse. Juniorsuiterne er indrettet med sofa, stol, tv, telefon, minibar, sikkerhedsboks, aircondition, gratis WiFi, pudemenu, Nespresso-kaffemaskine samt badeværelse med hårtørrer, badekåbe og badeværelser. 

Læs mere om hotellet her.

 

Poolområdet på Aluasun Lago Rojo Hotel.
Poolområdet på Aluasun Lago Rojo Hotel.
Fra poolområdet på tagterrassen er der en skøn udsigt over Middelhavet.
Fra poolområdet på tagterrassen er der en skøn udsigt over Middelhavet.
På tagterrassen findes der en lille jacuzzi.
På tagterrassen findes der en lille jacuzzi.
Eksempel på juniorsuite standard.
Eksempel på juniorsuite standard.
Eksempel på juniorsuite superior.
Eksempel på juniorsuite superior.
Restauranten på Aluasun Lago Rojo Hotel.
Restauranten på Aluasun Lago Rojo Hotel.
I restauranten serveres der flotte buffetmiddage.
I restauranten serveres der flotte buffetmiddage.
På hotellets findes der en indbydende indendørs bar og lounge.
På hotellets findes der en indbydende indendørs bar og lounge.
På tagterrassen finder du en hyggelig bar.
På tagterrassen finder du en hyggelig bar.