Inkl. halvpension med vin

Costa del Sol & Torremolinos

Flyrejser
8 Dage

Forkæl dig selv med en skøn uge fyldt med livsnyderi i populære Torremolinos ved det azurblå Middelhav på den spanske solkyst. Vi bor med halvpension inklusive vin på lækkert hotel ved kysten, og sammen tager vi på spændende udflugter til nogle af regionen mest interessante byer og seværdigheder.

På denne rejse dykker vi ned i Spaniens farverige historie og kultur ved den smukke solkyst Costa del Sol, der er kendt og elsket af besøgende fra hele Europa. Om sommeren er Torremolinos velbesøgt, men i vinterhalvåret sættes tempoet ned, og man fornemmer byens autentiske atmosfære. Her er et kæmpe udvalg af butikker, tapasbarer, hyggelige restauranter med alt...

Forkæl dig selv med en skøn uge fyldt med livsnyderi i populære Torremolinos ved det azurblå Middelhav på den spanske solkyst. Vi bor med halvpension inklusive vin på lækkert hotel ved kysten, og sammen tager vi på spændende udflugter til nogle af regionen mest interessante byer og seværdigheder.

På denne rejse dykker vi ned i Spaniens farverige historie og kultur ved den smukke solkyst Costa del Sol, der er kendt og elsket af besøgende fra hele Europa. Om sommeren er Torremolinos velbesøgt, men i vinterhalvåret sættes tempoet ned, og man fornemmer byens autentiske atmosfære. Her er et kæmpe udvalg af butikker, tapasbarer, hyggelige restauranter med alt godt fra havet og gode spanske vine. På rejsen er der inkluderet halvpension, så hver dag starter godt med morgenbuffet og afrundes med hotellets herlige buffetmiddag, som er inklusive vin og vand. ​

De dejlige omgivelser, den lange strandpromenade og de flotte brede strande indbyder til afslapning i Torremolinos. På rejsens flotte udflugtsprogram oplever vi desuden noget af alt det bedste, som Sydspanien har at byde på. Vi kommer blandt andet en tur ind i Andalusiens bagland, hvor vi besøger nogle af de små pittoreske, hvide byer i det bølgende landskab. Læg også mærke til de mange frodige appelsintræer i gadebilledet, som er et af Andalusiens mest charmerende træk. At sætte sig til rette i træernes skygge med tapas og måske et glas friskpresset appelsinjuice er en herlig oplevelse! Glæd dig også til at høre havets bølger slå rytmisk ind mod land og se solen smile på Sydspaniens fabelagtige solkyst.

 

Kort over Spanien - Torremolions

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse med balkon og delvis havudsigt
1.250,-
Afbestillingsforsikring
365,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Granada og Alhambra
565,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Málaga t/r
  • Alle skatter og afgifter, p.t. kr. 268,-
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 7 nætter på Hotel MS Amaragua****
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 1 x frokost (7. dag)
  • 7 x middag, inkl. 2 glas vin og vand (1.-7. dag)
  • Lille byvandring i Torremolinos
  • Udflugt til Picassos fødeby Málaga, inkl. et glas Málaga-vin
  • Udflugt til fortryllende Marbella og lystbådehavnen Puerto Banús
  • Udflugt til Andalusiens bagland
  • Dansktalende rejseleder på rejsemålet

Bemærkninger

Ekstraarrangement bestilles sammen med rejsen (min. 15. deltagere).

Forbehold for ændringer i rækkefølgen af udflugterne.

Dagsprogram

1. dag: Ankomst til Torremolinos

Med Norwegian flyver vi direkte fra København til Málaga. I lufthavnen bydes vi velkommen af vores dansktalende rejseleder, hvorefter vi kører til vores hotel i Torremolinos. På en lille gåtur bliver vi introduceret til vores nye omgivelser og får inspiration til den kommende feries aktiviteter. Om aftenen nyder vi hotellets middagsbuffet der altid er varieret og veltillavet.

Inkluderede måltider: Middag.

2. dag: Picassos fødeby Málaga 

Vi tager på en interessant halvdagstur til Andalusiens næststørste by. Málaga er en flot storby med en lang historie og mange interessante seværdigheder. Her findes det smukke Picassomuseum, som er indrettet i et storslået gammelt rigmandspalads, og midt i byen står en skulptur af vores egen H.C. Andersen, der i sin tid besøgte byen. På en spændende byrundtur passerer vi både moderne bebyggelser i det tidligere industriområde og det engelske kolonikvarter og Plaza Victoria, hvor kongeparret lå i lejr, da de indtog byen for 500 år siden. Undervejs holder vi pause, hvor vi kan nyde udsigten fra den nyrenoverede havn. Vi slutter byrundturen med et hyggeligt besøg på den berømte Antigua Casa de Guardia fra 1840, som er Málagas ældste bar. Her nyder vi et glas af den kendte Málaga-vin, der minder om portvin.

Inkluderede måltider: Morgenmad, middag.

Torvet i Málaga.

3. dag: På egen hånd 

Dagen er til fri disposition. Snup en dejlig spadseretur langs strandpromenaden, eller besøg Torremolinos gamle bydel og gågaden Calle San Miguel. Gå for eksempel forbi den typiske andalusiske kirke San Miguel, kig ind i de nærliggende smalle gader, og nyd en stille stund på en af de hyggelige pladser med palmer, appelsintræer og magnolier. Vi kan også anbefale et besøg i det eventyrlige hus Casa de los Navajas, der engang var ejet af Navajas-familien, som tjente formuer på eksport af sukkerrør. Huset ligner et orientalsk eventyrslot, men er knap 100 år gammelt og blandt Torremolinos mest kendte facader.

Inkluderede måltider: Morgenmad, middag.

4. dag: Fortryllende Marbella og lystbådehavnen Puerto Banús

Jetset-byen Marbella er kendt for glamour og luksus. På dette eksklusive feriested finder vi en sand legeplads for millionærer, kendisser, kongehuse og sheiker. Vi tager på byvandring i den atmosfærefyldte gamle bydel, der er holdt i ægte andalusisk stil med fine hvidkalkede huse, blomsterrige balkoner og smalle gyder. Midt i byen finder vi det gamle torv Plaza de los Naranjos, der smukt er omgivet af appelsintræer samt stemningsfulde restauranter og cafeer. Vi besøger desuden den verdensberømte og ekslusive lystbådehavn i den nærliggende by Puerto Banús.

​Inkluderede måltider: Morgenmad, middag.

5. dag: På egen hånd eller udflugt til Granada og Alhambra

Nyd dagen på egen hånd, eller tag med på denne skønne heldagstur til Granada og Alhambrapaladset, der er en af Andalusiens absolut største seværdigheder.  

​Inkluderede måltider: Morgenmad, middag.

Ekstraarrangement: Granada og Alhambra
Vi kører en flot tur gennem det andalusiske bagland til den smukke by Granada, der ligger vidunderligt mellem to højdedrag ved foden af Sierra Nevada-bjergene. Til fods udforsker vi den fortryllende by, som er fyldt med historie, hyggelige gader og pladser. Derefter har vi lidt tid på egen hånd til at gå på opdagelse i den gamle by eller til at tage et kig ind i den smukke domkirke, inden vi får en rundvisning på Alhambrapaladset. Her oplever vi en majestætisk skønhed med enestående kongelige gemakker, intime patioer, den berømte løvegård og det idylliske sommerpalads Generalife. Her findes pragtfulde blomsteranlæg, roser og springvand, der er som taget ud af 1001 Nats Eventyr. En flot heldagsudflugt, hvor vi oplever Andalusiens absolut største seværdighed.

6. dag: På egen hånd

Nyd dagen med afslapning - for eksempel ved poolen. Rejselederen kommer også gerne med forslag til andre aktiviteter og oplevelser. 

​Inkluderede måltider: Morgenmad, middag.

7. dag: Andalusiens bagland

Ad snoede bjergveje tager vi i dag på en flot heldagstur ind i Andalusiens bagland, hvor vi besøger den charmerende landsby Cómpeta, der ligger for foden af Sierra Almijara-bjergene. Cómpeta hører til blandt Andalusiens smukkeste hvide byer, og på byvandringen kommer vi gennem de brostensbelagte gader samt forbi hyggelige barer og restauranter, inden vi når frem til byens centrum Plaza Almija. Hele området omkring byen er berømt for de lokale vinbønders populære muscatel-vine, og når vinhøsten er i hus fejres det med en stor fest på denne plads i hjertet af byen. I et af de gamle huse besøger vi det lokale museum, hvor man på bedste vis forsøger at bevare byens gamle traditioner og skikke. Herefter besøger vi en lille lokal vingård, hvor vi smager på den berømte muscatal-vin. Turen fortsætter herefter til den hvide by Torrox, der ligger på vejen La Ruta del Sol y del Vino - Ruten med Sol og Vin. Tæt på byen inviteres vi indenfor i et privat hjem, hvor vi nyder en dejlig hjemmelavet frokost, fremstillet af lokale produkter og efter traditionsrige opskrifter.

​Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

8. dag: Hjemrejse

Vi sætter kursen mod lufthavnen i Málaga, hvorfra vi flyver med Norwegian direkte til København.

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hotelinformation

Hotel MS Amaragua ****
VisSkjul

Lækkert hotel med en fantastisk beliggenhed i Torremolinos med direkte adgang til stranden La Carihuela og den skønne strandpromenade. Hotellet ligger i et charmerende område blot 2,2 kilometer fra hjertet af byen og ikke langt fra lystbådehavnen i byen Benalmádena.

Der er en herlig stemning på dette populære hotel, der er stilfuldt indrettet og ikke uden grund tælles blandt et af Costa del Sols bedste hoteller. Det elegante hotel har en flot uden- og indendørspool samt en stor solterrasse med liggestole, og der er rig mulighed for at nyde livet fra poolområdet, der er let hævet over promenaden og har en enestående udsigt over havet. Den nærliggende strandpromenade indbyder til hyggelige spadsereture.

På hotellet er der desuden snackbar, sauna, tyrkisk bad, fitnesscenter, spa med mulighed for skønne massagebehandlinger samt rulletrappe op til buffetrestauranten, hvor der er show cooking og panoramaudsigt til Middelhavet. Der er derudover jævnligt levende musik i lobbybaren. Elevator fører op til de 275 værelser, som er fordelt på 6 etager. Har du lyst, kan du ligeledes benytte fællesfaciliteterne på søsterhotellet MS Tropicana & Beach Club, hvortil der er direkte adgang.

Værelser

Vi bor på dejlige standard dobbelt- og eneværelser, der alle har delvis havudsigt og egen balkon eller terrasse med stole og et bord. På værelserne findes der desuden aircondition, tv, minibar, sikkerhedsboks mod betaling, gratis WiFi samt badeværelse med badekar og hårtørrer.

Læs mere om hotellet her.