Nyhed!

Andalusien · Olivenvandring · 2022

Flyrejser
8 Dage

Tag med på en naturskøn vandreferie i billedskønne Andalusien. Vi vandrer i olivenlunde og langs Olivenruten I selskab med rejseleder Henrik Normann, som er certificeret sommelier i olivenolie. I hans kyndige selskab tager vi på opdagelse i olivenland og bliver meget klogere på det flydende guld, som Spanien er så kendt for.  

Det er svært at beskrive Andalusien uden et stort smil i ansigtet. Området er solrigt og varmt, omgivelserne er maleriske og den stolte lokalbefolkning dedikeret. Helt tilbage til den romerske og mauriske periode havde olivenproduktionen en stor betydning for Spanien. I dag produceres hele 85% af Spaniens samlede...

Tag med på en naturskøn vandreferie i billedskønne Andalusien. Vi vandrer i olivenlunde og langs Olivenruten I selskab med rejseleder Henrik Normann, som er certificeret sommelier i olivenolie. I hans kyndige selskab tager vi på opdagelse i olivenland og bliver meget klogere på det flydende guld, som Spanien er så kendt for.  

Det er svært at beskrive Andalusien uden et stort smil i ansigtet. Området er solrigt og varmt, omgivelserne er maleriske og den stolte lokalbefolkning dedikeret. Helt tilbage til den romerske og mauriske periode havde olivenproduktionen en stor betydning for Spanien. I dag produceres hele 85% af Spaniens samlede olivenolie i Andalusien. Det tal er endnu mere imponerende, når man ved, at Spanien producerer tæt på 50% af hele verdens olivenolie. Set med olivenøjne er Andalusien intet mindre end verdens centrum. 

Det er fristende at filosofere over, hvorfor spanierne er en af de længstlevende befolkninger i verden. Er det den afslappede indstilling til livet? De nære familierelationer? Siestaen og livet under sydens sol? Eller kunne man forestille sig, det er den gode middelhavskost, hvor olivenolie spiller en helt central rolle? Olien er en basal ingrediens i alle andalusiske måltider og kendt for at styrke immunforsvaret samt regulere kolesterolindholdet i blodet. I gennemsnit indtager spanierne hele 11 liter olivenolie om året! Sammen med Henrik Normann skal vi opleve landskaberne, der danner rammen om produktionen samt høre om olivenoliens vej fra jord til bord, og lære hvordan man kender forskel på den gode og den dårlige olivenolie.

På rejsen får du desuden et godt indblik i en af Spaniens mest elskede regioner - både hvad angår Andalusiens historie, den unikke kultur og de mageløse naturscenerier med knejsende bjerge, frodige dale og langstrakte vidder fyldt med vinstokke, olivenlunde og smagfulde afgrøder. Udover de mageløse naturscenerier skal vi også på byvandring i charmerende Antequera, som med sin lange spændende historie og unikke kulturarv er som et stort udendørs museum. Sidst men ikke mindst skal vi på opdagelse i Andalusiens hovedby Málaga, der er en af verdens ældste byer.

I Danmark ved vi, at mindst 10.000 skridt om dagen hjælper på sundheden, og i den kommende uge tilsætter vi middelhavskost, masser af olivenolie og godt humør til dén recept. Vi glæder os til at byde dig velkommen på en dejlig vandreferie midt i olivenlandets pulserende hjerte. 

Kort - Olivenvandring i Andalusien - 2022

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
2.225,-
Afbestillingsforsikring
525,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Tapasaften i Málaga
225,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Málaga t/r
  • Alle skatter og afgifter, p.t. 246 kr.
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 3 nætter i Priego de Cordóba på Hotel Villa Turistica de Priego***
  • 2 nætter i Antequera på Hotel Angequera Hills***+
  • 2 nætter i Málaga på Hotel Don Curro***
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 6 x middag (1.-5. og 7. dag)
  • Besøg ved El Torcal
  • Byvandring Antequera
  • Besøg ved olivenmøllen Almazaras de la Subbética
  • Vandring: Fra Alcaudete til Estación de Luque
  • Vandring: Fra Estación de Luque til Doña Mencía 
  • Vandring: I bjergene ved Vilanueva de Rosario
  • Dansktalende rejseleder på rejsemålet

Bemærkninger

Sværhedsgrad 3

Man skal kunne vandre op til 20 kilometer pr. dag i bjerge eller svært terræn, hvor det kan gå stejlt op og ned. Underlaget er ofte klipper, høje trin, gedestier eller lignende.

For at det skal være så let som muligt for dig  at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitets­niveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier. Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer. Du kan læse mere om de enkelte sværhedsgrader under "Praktiske oplysninger". Under rejsens program kan du desuden se, hvor mange kilometer vi tilbagelægger på de enkelte vandredage. 

Friluftsland - Spar 10% på udstyr til rejsen

Hos Friluftsland er de eksperter i at vejlede om godt og passende udstyr til vandreferier. Når du køber en rejse hos Vitus Rejser får du altid 10% i rabat hos Friluftsland. Du kan læse mere under "Praktiske oplysninger".

Dagsprogram

1. dag: Velkommen til olivenlunde under sydens sol

Vi flyver med Norwegian fra København direkte til Málaga, hvor vores rejseleder Henrik Normann står klar til at tage imod os i lufthavnens ankomsthal. Herfra kører vi mod vores skønne hotel, der ligger for foden af bjergkæden La Subbética. Her befinder vi os i provinsen Córdoba, som vi lærer meget bedre at kende i løbet af de kommende dage, hvor vi skal vandre blandt uendelige olivenlunde i de smukke dale. På vejen mod hotellet kan man ikke undgå at bemærke de utallige oliventræer i landskabet. 

Vi ankommer til hotellet ud på eftermiddagen, hvor der er tid til at finde sig til rette på hotelværelset, inden vi sætter os til bords i hotellets restaurant og hygger os med rejsens første middag.

Inkluderede måltider: Middag.

Velkommen til Andalusien - vores hotel ligger med en skøn udsigt.

Velkommen til Andalusien - vores hotel ligger med en skøn udsigt.

2. dag: Olivevandring på den gamle jernbane mellem Alcuadete og Estación de Luque

I hele Spanien har man omdannet cirka 3.200 kilometer gammel jernbane til de såkaldte Grønne Ruter - Vias Verdes - som er til brug for cyklister og vandrere. Den længste grønne rute i Andalusien er Via Verde del Aceite - Olivenruten - som starter i olivenhovedstad Jaén, hvorfra den bugter sig 128 kilometer gennem skønne landskaber og via tretten jernbroer til Puente Genil i Cordoba-provinsen. Den oprindelige togstrækning blev indviet i 1893, hvor togene i efterfølgende 92 år fragtede olivenolie fra Jaén via Puente Genil til havnebyerne Málaga og Algeciras, hvorfra olien blev udskibet til hele verden. 

Vi skal i dag og i morgen vandre de to smukkeste strækninger på den gamle olivenrute, hvor prustende damplokomotiver tidligere regerede de gamle jernbaneskinner. Efter et dejligt morgenbord kører vi i bus til den gamle togstation i Alcaudete, hvor vi inden dagens vandrestart stifter bekendtskab med 31 sorter af oliventræer, som er smukt plantet ved stationen. Vi hører om de mest almindelige sorter i Spanien som Picual, Picuada, Hojiblanca, Cornicabra og Arbequina. Således oplærte er vi klar til at vandre i olivenlunde, der strækker sig, så langt som øjet rækker, samt krydse jernbroer fra en svunden tid. Undervejs kommer vi også forbi Laguna Honda og Laguna Salboral, hvor vi ser trækfugle og flamingoer. Måske har vi endda en kikkert med i rygsækken til formålet. 

Ud på eftermiddagen til spansk frokosttid når vi i mål ved den stemningsfulde og meget autentiske Restaurant Nicol´s, som ligger i den gamle stationsbygning i Luque. Her får du mulighed for at købe dig noget frokost og måske handle lidt i den tilhørende butik, som har et stort udvalg af olivenolie, lokale søde specialiteter og spansk produceret safran. Efter et velfortjent hvil bliver vi hentet af vores bus og returnerer til vores hotel, hvor du kan samle kræfter til morgendagens vandretur. 

Vandring: Ca. 16 kilometer · Ca. 4,5 timer

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Det er helt særligt at gå på den gamle jernbane Vias Verdes.

Det er helt særligt at gå på den gamle jernbane Vias Verdes.

3. dag: Olivenvandring på den gamle jernbane mellem Estación de Luque og Doña Mencía. 

Efter morgenmaden kører vi tilbage til Restaurant Nicol´s i Estación de Luque, hvor vi spiste frokost i går. Herfra starter vandreturens 2. etape på den gamle jernbane. De første kilometer vandrer vi tættere på civilisationen, men jo længere vi kommer frem, des mere er det fuglefløjt og naturens storslåede scenerier, der tager over - og altid med udsigt til et hav af olivenlunde, som giver olivenolie til hele verden. Ja, olivenolie kan også være god business, og det skal vi også høre mere om. Det er ikke for ingenting, at de gyldne dråber på disse kanter kaldes Oro Liquido - det flydende guld. 

Godt midtvejs på dagens vandring når vi landsbyen Zuheros, som ligger højt over det omkringliggende landskab. Her går vi op til torvet, hvor du har mulighed for at købe en forfriskning, og under det gamle mauerfort skal vi høre om maurernes lange dominans på den iberiske halvø, hvor de regerede i mere end 800 år. Der bliver også tid til at gå på opdagelse i den hvide landsby, som siden 2015 har været på listen blandt Spaniens smukkeste landsbyer. Overalt kan vi se farverige, tykke gardiner, som de lokale hænger op på ydersiden af hoveddøren til deres huse - en helt særlig tradition, der udover at være dekorativ også har forskellige funktioner i løbet af året, som vi også bliver klogere på. 

Efter besøget i den smukke landsby vandrer vi det sidste stykke på den gamle jernbane til stationsbyen Doña Mencía, hvor dagens vandreeventyr slutter. Vi holdere frokostpause i den hyggelige restaurant La Cantina, som er indrettet i de gamle stationsbygninger. Her er der mulighed for at købe sig lidt frokost. Efterfølgende kører vi tilbage til vores dejlige hotel. 

Vandring: Ca. 11 kilometer · Ca. 4,5 timer 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Oliven, oliven, oliven - så langt øjet rækker.

Oliven, oliven, oliven - så langt øjet rækker.

4. dag: Fra verdens bedste olivenmølle til Antequera - Andalusiens hjerte

Det er blevet tid til nye eventyr i Andalusien, så vi siger farvel til vores skønne hotel i Córdoba-provinsen. Allerede efter få kilometer i bussen gør vi holdt ved en olivenmølle, som producerer verdens bedste olivenolie. Det er store ord, men det er et faktum, at møllen Almazaras de la Subbética har vundet prisen som verdens bedste olivenmølle hvert år i perioden 2016-2020. Desuden har deres olivenolie ”Rincon de la Subbética” vundet prisen som verdens bedste i 2012, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020. Så stor hæder har ingen anden olivenmølle eller olivenolie opnået hverken i Spanien eller på verdensplan. Vi besøger butikken, hvor mange nok bliver fristet til at købe dette særdeles helsebringende ”trofæ” med hjem, som desuden sælges langt billigere her end på internettet. 

Således opløftede kører vi videre sydover og holder undervejs et frokoststop, inden vi når Hotel Antequera Hills, der ligger centralt i den unikke gamle by af samme navn - i folkemunde kendt som Andalusiens hjerte. Om eftermiddagen skal vi på opdagelse i byens gamle historiske hjerte, og har du lyst, kan du besøge den imponerende mauriske fæstning Alcazaba, som ligger og troner på en høj ovenfor den gamle bydel. 

Vandring: Ca. 8 kilometer · Ca. 2 timer

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

I dag ser vi nærmere på den flotte by Antequera.

I dag ser vi nærmere på den flotte by Antequera.

5. dag: På vandring i bjergene ved olivenbyen Vilanueva de Rosario

I Andalusien kan man godt få det indtryk, at hvert lille jordlod er plantet til med oliventræer, og når der ikke er mere plads i dalene, plantes der træer højt på bjergskråningerne. Det skal vi se nærmere på i dag ved landsbyen Vilanueva de Rosario, hvor vi også kommer til at vandre opad. Underlaget er dog fuldstændigt jævnt og plant, så vandringen er ikke strabadserene af dén årsag. Det kræver blot luft i lungerne og en pause af og til. For hvert skridt opad belønnes vi med den ene spektakulære og bjergtagende udsigt efter den anden. Og til sidst er vi helt fri af olivenlundene og går i et nærmest paradisisk landskab med bjergtoppene over os og olivendalene og de hvide landsbyer under os. Flottere bliver det ikke! 

Undervejs på vores vandretur laver vi pitstop ved de mange naturlige kilder, hvor vi kan tanke op i vores medbragte drikkedunke, slappe af en stund og bare nyde det vidunderlige panorama og den rene bjergluft. Det er måske under sådan en pause, at vi hører om arbejdet i olivenmarkerne, hvor der er stor forskel på de gamle lunde med kun 50 store træer pr. hektar og de nye højintensive plantager, hvor der kan være op til 2.000 små træer i snorlige rækker pr. hektar. På et tidspunkt går det nedad igen og hele tiden med flot udblik. Efter denne bjergtagende vandretur har du mulighed for at slappe af og måske nyde lidt tapas på en hyggelig lokal bodega. 

Vandring: Ca. 11 kilometer · Ca. 3 timer 

Inkluderede måltider: Morgenmad og  middag.

Smuk udsigt ved Vilaneuva de Rosario.

Smuk udsigt ved Vilaneuva de Rosario.

6. dag: Fra surrealistiske kalkstensformationer til Málaga

Det er tid til at sige farvel til interessante Antequera. Middelhavet og byen Málaga venter nemlig og er klar til at tage imod os. Inden vi kommer så langt, skal vi have endnu en spektakulær oplevelse. Vi har allerede nu set flere oliventræer, end de fleste mennesker kommer til at se hele deres liv, så i dag skal det handle om noget andet. Vi skal nemlig besøge det nærmest surrealistiske karstlandskab El Torcal, som er berømt langt udenfor Spaniens grænser. 

For cirka 20 millioner år siden blev havbunden løftet op ved sammenstødet mellem den afrikanske og den eurasiske kontinentalplade, en begivenhed som skabte de mange kalkstensbjerge i Andalusien. Den porøse kalksten blev efterfølgende formet af vand, is og vind til de mest fantastiske stenformationer, og dette er i særlig grad tilfældet i El Torcal. Det er muligt at gå rundt i det eventyrlige landskab på egen hånd ad afmærkede stier af forskellige længder og sværhedsgrader. 

Frokosten er på egen hånd ved El Torcal, inden vi fortsætter til Málaga ved Middelhavet. Vi skal bo lige midt i centrum, og på den måde har vi bedste forudsætninger for at nyde byens mange tilbud - kulturelle såvel som gastronomiske. Denne aften har du mulighed for middag på egen hånd, eller du kan deltage i et velsmagende ekstraarrangement. 

Ekstraarrangement: Tapasaften i Malaga

Tag med rejselederen ud til en ægte tapas-middag, som det sig hør og bør i Málaga! Undervejs lærer vi om byens næsten 3.000-år lange historie? 

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Stenformationerne ved El Torcal er fascinerende.

Stenformationerne ved El Torcal er fascinerende.

7. dag: På egen hånd i Málaga og afskedsmiddag

Nyd er herlig dag på egen hånd i Pablo Picassos fødeby. Det er oplagt at besøge hans fødehjem eller kirken, hvor han blev døbt og Picassomuseet, hvor 200 af hans værker er udstillet. Alverdens moderne kunst vises på Málagas Pompidou-center, der er en afdeling af Pompidou-centeret i Paris. Måske lokker et besøg i det mauriske fort Gibralfaro, som er Málagas pendant til Alhambra.

Ved Mole 1 ved havnen er der masser af liv, restauranter, gøgl og gademusikanter. Og så er der den tre kilometer lange bystrand med tilhørende strandpromenade og et utal af strandbarer. Málaga er også et rigtig godt sted at shoppe, det være sig olivenolie såsom andre spanske delikatesser. 

Rejselederen kommer gerne med endnu flere ideer til en dejlig dag i Málaga. Om aftenen spadserer vi sammen til afskedsmiddag på bysbarnet Antonio Banderas restaurant. Her skal vi nyde en dejlig 3-retters middag. Desserten er is med olivenolie, og det er meget mere lækkert end det lyder. Måske er vi også heldige, at Antonio selv kigger forbi - han bor nemlig lige om hjørnet.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Glæd dig til at opleve stemningsfulde Málaga.

Glæd dig til at opleve stemningsfulde Málaga.

8. dag: Sidste oplevelser i Málaga og hjemrejse 

Brug de sidste timer i Málaga til at shoppe eller måske et besøg ved en af de mange spændende attraktioner. Midt på dagen kører vi til lufthavnen, hvor det er blevet tid til at sige farvel til rejselederen. Vi flyver med Norwegian direkte til København, hvor vi ankommer først på aftenen efter en interessant uge i olivenvandringens tegn. 

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hotelinformation

Hotel Villa Turistica de Priego ***, Sierra Subbéticas Naturreservat
VisSkjul

Hotel Villa Turistica de Priego ligger midt i Sierra Subbéticas Naturreservat, ca. 12 kilometer fra landsbyen Priego de Córdoba (ca. 90 kilometer fra Córdoba). Her bor du midt i det andalusiske landskab omgivet af olivenlunde

Hotellet byder på en hyggelig have, bar og restaurant samt en udendørs pool, der er sæsonåben. Værelserne ligger i forskellige bygninger spredt ud omkring hovedbygningen, hvor hotellets restaurant ligger.

Værelser

Vi bor i små dobbeltværelser på ca. 12m2 med telefon, aircondition, gratis WiFi og badeværelse. Mod tillæg kan der bestilles dobbeltværelse som eneværelse. 

Læs mere om hotellet her.

Indgangen til hovedbygningen på Villa Turistica de Priego
Indgangen til hovedbygningen på Villa Turistica de Priego
Eksempel på dobbeltværelse på Villa Turistica de Priego
Eksempel på dobbeltværelse på Villa Turistica de Priego
Poolområdet på Villa Turistica de Priego byder på en flot udsigt.
Poolområdet på Villa Turistica de Priego byder på en flot udsigt.
Flotte omgivelser på Villa Turistica de Priego
Flotte omgivelser på Villa Turistica de Priego

Hotel Antequera Hills ***+, Antequera
VisSkjul

3-stjernet htoel med et lille plus beliggende blot ca. 10 minutters gang fra Antequeras historiske bydel. Hotellet byder på et indendørs og udendørs poolområde, restaurant og bar. 

Værelser

Vi bor i dobbeltværelser på ca. 30m2 med telefon, aircondition, tv, gratis WiFi og badeværelse. Mod tillæg kan der bestilles dobbeltværelse som eneværelse.

Læs mere om hotellet her.

Lobbybaren på Hotel Antequera Hills.
Lobbybaren på Hotel Antequera Hills.
Poolområdet på Hotel Antequera Hills.
Poolområdet på Hotel Antequera Hills.
Indendørs pool på Hotel Antequera Hills.
Indendørs pool på Hotel Antequera Hills.
Velkommen til Hotel Antequera Hills.
Velkommen til Hotel Antequera Hills.
Eksempel på dobbeltværelse på Hotel Antequera Hills.
Eksempel på dobbeltværelse på Hotel Antequera Hills.

Hotel Don Curro ***, Málaga
VisSkjul

3-stjernet hotel beliggende i hjertet af Málaga tæt ved Calle Larios, byens største indkøbsgade. På hotellet findes der restaurant og bar.

Værelser

Vi bor i dobbeltværelser på ca. 18m2 med tv, aircondition, sikkerhedsboks, minibar, telefon og gratis WiFi samt badeværelse med hårtørrer. Mod tillæg kan der bestilles eneværelse på ca. 11m2 med enkeltseng.

Læs mere om hotellet her.

 

Eksempel på dobbeltværelse på Hotel Don Curro.
Eksempel på dobbeltværelse på Hotel Don Curro.
Receptionen på Hotel Don Curro.
Receptionen på Hotel Don Curro.
Restauranten på Hotel Don Curro.
Restauranten på Hotel Don Curro.

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.

Pakketips til vandreferier

Nedenfor har vi samlet et par tips til, hvad du med fordel kan pakke i kufferten, når du tager med Vitus Rejser på vandreferie.

Fodtøj

Det vigtigste er godt fodtøj, der sidder fast og har en tyk sål med kraftigt mønster, så man ikke skrider. Hvis terrænet er kuperet/ujævnt er det godt med støvler, som støtter om anklerne. På mindre krævende vandreferier, vil du kunne klare dig med vandresko eller vandresandaler. 

Teleskopstav

Hvis terrænet er kuperet, ujævnt eller glat (løse småsten, klippestykker eller våde sten) kan en teleskopstav være nyttig. Den er nem at transportere i rygsækken, når man ikke skal bruge den.

Rygsæk

Rygsækken skal sidde godt. Det bedste er en vandrerygsæk med en rem, der kan strammes over brystet og en rem, der hviler på hofterne. Remmen, som lukkes fortil, sørger for, at det er hofterne og ikke skuldrene, der bærer rygsækken. I rygsækken skal der både være plads til vand, regntøj, evt. madpakke og ekstra trøje samt alt det løse (solcreme, solbriller, kasket, kamera, mobiltelefon osv.).
 

Friluftsland - Spar 10% på udstyr til rejsen

Hos Friluftsland er de eksperter i at vejlede om godt og passende udstyr til vandreferier, og i deres butikker finder du et stort og bredt udvalg af vandrestøvler, rygsække, jakker og meget mere. 

Når du køber en rejse hos Vitus Rejser får du altid 10% i rabat hos Friluftsland. Rabatten gælder frem til afrejsedato, og for at opnå rabatten skal du fremvise dit rejsebevis i butikken. Rabatten gælder ikke på allerede nedsatte varer og kan ikke kombineres med andre rabatordninger.

Friluftsland kan besøges i København K, Fields, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Randers, Aarhus og Aalborg. Rabatten gælder også i Fjällräven Brand Store i København.

 

Sværhedsgrader på vandreferier

Vælg den rigtige rejse 

På Vitus Rejsers aktive rejser får du motion og store naturoplevelser på dejlige destinationer i Europa, hvad enten det er på Pilgrimsvejen i Spanien, på Mimosevandring i Frankrig, i Østrigs alper eller blandt Danmarks smukke bakker og plantager. Alle vores aktive rejser byder på nøje udvalgte vandreture, hvor vi på bedste vis kombinerer motion med flotte naturoplevelser og klassiske kulturelle seværdigheder. 

Vi vandrer i et roligt tempo med små pauser undervejs, så vi i ro og mag kan nyde de flotte omgivelser og få sjælen med. Udover vores egen dansktalende rejse­leder, vil du på flere af rejserne også møde en lokal vandreguide. 

For at det skal være så let som muligt for dig at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitets­niveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier. Du kan se sværhedsgraden på de enkelte rejser under "Bemærkninger". Du finder afsnittet før "Dagsprogram".

Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer. Under rejsens program kan du se, hvor mange kilometer vi tilbagelægger på de enkelte vandredage. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt rejsen passer til dig, er du også altid velkommen til at kontakte vores rejsekonsulenter.  

Sværhedsgrad 1

Her kan alle være med, hvis man kan vandre 1-7 kilometer pr. dag på skovstier og i et let bakket terræn. Der er ingen svære forceringer på ruterne.

Sværhedsgrad 2

Man skal kunne vandre op til 15 kilometer pr. dag i et bakket terræn, primært på stier med moderate op- og nedstigninger. Enkelte forceringer må påregnes ved usikkert underlag. 

Sværhedsgrad 3

Man skal kunne vandre op til 20 kilometer pr. dag i bjerge eller svært terræn, hvor det kan gå stejlt op og ned. Underlaget er ofte klipper, høje trin, gedestier eller lignende.