Smagfuld nyhed!

Smag på Spanien

Flyrejser
7 Dage

Tag med på en smagfuld rejse i skønne Spanien. Vi bor dejligt i den lille maleriske ferieby Sitges ved Middelhavet og i den spændende storby Valencia. Undervejs smager vi på det spanske køkken og tager på besøg i cavahuse, hvor vi får serveret den herlige mousserende vin.
 
Den hyggelige badeby Sitges ligger direkte ud til Middelhavet og blot 40 kilometer sydvest for Barcelona. Den lange strandpromenade med palmer fører direkte ind til byens historiske bydel med små gågader, butikker og lækre restauranter. Langs promenaden ligger smukke palæer på den ene side og det azurblå hav på den anden. Sitges...

Tag med på en smagfuld rejse i skønne Spanien. Vi bor dejligt i den lille maleriske ferieby Sitges ved Middelhavet og i den spændende storby Valencia. Undervejs smager vi på det spanske køkken og tager på besøg i cavahuse, hvor vi får serveret den herlige mousserende vin.
 
Den hyggelige badeby Sitges ligger direkte ud til Middelhavet og blot 40 kilometer sydvest for Barcelona. Den lange strandpromenade med palmer fører direkte ind til byens historiske bydel med små gågader, butikker og lækre restauranter. Langs promenaden ligger smukke palæer på den ene side og det azurblå hav på den anden. Sitges er desuden et mekka for madelskere. Her findes masser af gode restauranter og barer med veltilberedte middelhavsretter og den traditionelle, spanske tapas. Sitges ligger godt beskyttet af Garraf-bjergene, hvilket gør, at udendørslivet kan nydes det meste af året. Det har gjort den atmosfærefyldte by kendt i hele Spanien for sine kulturelle arrangementer. 

Valencia er en fascinerende blanding af gammelt og nyt! Her er smukke haver, parker, et spændende middelalderkvarter samt flot, moderne arkitektur. Byen er blevet verdensberømt på grund af Formel 1 og America's Cup, men også for det enestående byggeri Ciudad de las Artes y las Ciencias, der er den spanske arkitekt Santiago Calatravas mesterværk. Byen minder på mange måder om Barcelona, og man fornemmer tydeligt, at arkitekten Francisco Mora Berenguer var ven med Barcelonas verdensberømte arkitekt Antoni Gaudí.

På rejsen Smag på Spanien er der inkluderet et flot udflugtsprogram, som blandt andet byder på en hel dag i cavaens tegn, når vi besøger to cavahuse. Det er fantastisk at opleve, hvordan den berømte vin produceres, gå i vinmarkerne og komme tæt på de mennesker, der fremtryller den boblende vin. Vi tager også på sejltur på søen i Albufera Nationalpark, hvor vi ser markerne med bomba-ris, som bliver brugt til paella. Valencianerne er stolte af deres paella, som har sin oprindelse her i byen, og vi skal selvfølgelig smage på den traditionelle ret. På rejsen har du også mulighed for at tage med på en ekstraudflugt til pulserende og spændende Barcelona. 

Kort over Spanien - Smag på Spanien

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
1.990,-
Afbestillingsforsikring
515,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Gaudís Barcelona
495,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Spanien t/r
  • Alle skatter og afgifter p.t. kr. 268,-
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 3 nætter i Sitges på Hotel Antemare***+
  • 3 nætter i Valencia på:
  • Afr. 6/5 og 27/5: Catalonia Excelsior***
  • Øvrige afg. Hotel NH Valencia Center****
  • 6 x morgenmad (2.-7. dag)
  • 1 x tapasfrokost, inkl. ½ fl. cava og vand (3. dag)
  • 1 x paellafrokost, inkl. show cooking (6. dag)
  • 1 x tapasmiddag (1. dag)
  • 2 x middag (2. og 4. dag)
  • 1 x middag, inkl. 1 glas Aqua de Valencía (5. dag)
  • Et glas horchata (5. dag)
  • Vandring i vinmarker og besøg på Segura Viudas, inkl. 2 glas cava
  • Rundvisning på Montesquius, inkl. 1 glas cava 
  • Byvandring i Sitges
  • Byvandring i Valencia
  • Besøg i Albufera Nationalpark, inkl. sejltur
  • Dansktalende rejseleder på rejsemålet

Dagsprogram

1. dag: Byvandring i Sitges

Vi flyver med Norwegian til Barcelona, hvor vi modtages af vores dansktalende rejseleder. Turen går straks videre til vores hyggelige kystby Sitges, hvor vi skal bo i tre nætter. Efter ankomst nyder vi livet langs byens strandpromenade og tager på byvandring gennem nogle af de små atmosfærefyldte gader. Turen slutter med en dejlig middag på en af byens populære tapas restauranter.

2. dag: Sitges på egen hånd eller ekstraudflugt

Du kan vælge at slappe af og nyde Sitges på egen hånd med en tur på stranden og måske en gåtur gennem den skyggefulde Terramar Park. Du kan også deltage i en spændende heldagstur til Cataloniens smukke hovedstad Barcelona. Om aftenen hygger vi os med en 3-retters middag på hotellet. 
 
Ekstraarrangement: Gaudís Barcelona
Barcelona har et ekstraordinært stort udbud af seværdigheder og smarte butikker, cafeer og barer. Den er både trendy og elegant. Her er en enestående samling af arkitektur, design og malerkunst. Sjældent har en enkelt person præget en storby så markant som den revolutionære kunstner Antoni Gaudí (1852-1926). Gaudís fantasifulde arkitektur er blevet synonym med Barcelona. Byrundturen starter med et spændende besøg i arkitektens orginale park Parc Güell, hvor vi går ad snoede stier gennem arkader, søjler, viadukter og på trapper til eventyragtige pavilloner, der er skabt af natursten og mosaikker. Flere steder er der en fantastisk udsigt over byen. Efter besøget passerer vi Gaudís ufuldendte kirke La Sagrada Família og spadserer en tur ad den berømte La Rambla, inden vi fortsætter ind i Det Gotiske Kvarter, hvor myriader af snævre gyder snor sig mellem prægtige middelalderbygninger. Undervejs hygger vi os med en traditionel tapasfrokost, inden der er tid på egen hånd. Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage til Sitges.

3. dag: En dag i Cavaens tegn

Glæd dig til en fantastisk heldagstur til cavaens lille hovedby Sant Sadurní d’Anoia, der ligger i vinregionen Penedès. Her findes hele 280 cavahuse! Vi lader propperne springe og træder ind i cavaens magiske univers! Velsmagende besøg venter i to eventyrlige cavahuse. Overalt i Spanien bruser de gyldne dråber i glasset - især i julen og til nytår, men her behøver man ikke finde en særlig lejlighed til at åbne en flaske, for prisniveauet på cava er langt lavere end deres franske kollega.
 
Josep Raventós sendte i 1872 den første spanskproducerede flaske champagne på markedet. Det siges, at han brugte 40 år på at fremstille en pendant til den franske champagne. Engang hed den spansk mousserende vin champán, men efter Spaniens indtræden i EU i 1986 blev navnet ændret til cava, da champagne er varemærkebeskyttet. Kun mousserende vine produceret i den franske region må kaldes champagne, selvom fremstillingsmetoden er den samme. Cava betyder kælder på katalansk - et godt navn, for i de dybe kilometerlange kældergange er der udsigt til tusindevis af flasker, der ligger på rad og række. Cava fremstilles normalt af druerne marcebeo, xarello og parellada, men i stigende grad også af chardonnay og pinot noir. For at frembringe de karakteristiske bobler skal cava igennem en proces med dobbeltgæring. Vi besøger husene Segura Viudas og Montesquius.

Segura Viudas: Omgivet af vinranker så langt øjet rækker ligger det smukke gamle cavahus Segura Viudas. I det 11. århundrede havde husets tårn militær betydning. Senere blev det omdannet til et fint landsted, og i 1959 begyndte produktionen af cava. I begyndelse af 1980'erne blev ejendommen købt af Freixenet, der er verdens største cavaproducent. Huset, der producerer otte millioner flasker om året, har ry for at være en af de bedste cavaproducenter og har modtaget mange fine priser. Området opleves på en lille vandretur langs de smukke vinmarker, hvor vi smager på de velsmagende druer, hvorefter turen slutter med, at vi smager et par glas af husets fine vine.
 
Montesquius: Vi besøger Montesquis, som er et lille charmerende familieejet cavahus. I 100 år har man her produceret cava på gammeldags vis uden særlig mange moderne hjælpemidler. På rundturen, forstår man til fulde, hvilket kæmpe arbejde der ligger bag produktionen og at der er tale om håndværk i særklasse. At mærke den berusende duft af cava er en oplevelse i sig selv. På turen rundt i huset smager vi et glas cava, og bagefter i den hyggelige have nyder vi en skøn hjemmelavet frokost inklusive en halv flaske cava og vand pr. person.

4. dag: Kulturbyen Valencia 

Ved middagstid kører vi længere mod syd til storbyen Valencia, hvor vi skal bo i tre nætter. Undervejs holder vi en lille pause i den befæstede by Peñíscola, der ligger på en halvø og er kendt for sin højtliggende middelalderborg, hvorfra der er en flot udsigt over havet. Om aftenen hygger vi os med en dejlig 3-retters middag på hotellet.

5. dag: Byvandring i Valencia

Valencias ni kilometer lange grønne pulsåre Jardín del Turia løber som et bredt bånd gennem byen. Den skønne park, der er en af Spaniens største byparker, ligger i et tørlagt flodleje, og ikke mindre end 18 broer krydser den. På byrundturen går vi en tur gennem parken, hvorfra vi fortsætter ind i det stemningsfulde middelalderkvarter El Carmen. Bag den imponerende katedral ligger den atmosfærefyldte plads Plaza de la Virgen med et væld af hyggelige spisesteder. Vi kommer også forbi den velbevarede børs La Lonja, der gennem århundreder blev brugt til silkehandel, ligesom vi kigger ind på Mercado Central, hvor der sælges friske krydderurter, citrusfrugter og fisk. Undervejs smager vi byens berømte horchata, som er en sund, kold, mælkefarvet drik lavet af jordmandler. I det mondæne kvarter Eixample ser vi byens eksklusive forretninger og chikke caféer og får et godt indtryk af livet i Valencia på første klasse. Frokosten er på egen hånd, men rejselederen arrangerer frokost på lokal restaurant for dem, som har lyst. Eftermiddagen er afsat til egne oplevelser. Nyd livet i den gamle bydel eller besøg  den UNESCO beskyttede bygning La Lonja. Bygningen er omkranset af en hyggelig gård med appelsintræer, og inde i bygningen findes en markedshal med imponerende snoede søjler og stenbuer i loftet. Om aftenen nyder vi en traditionel 3-retters middag med et glas Agua de Valencía - Valencia-vand - som er cava med appelsin.

6. dag: Valencia og Albufera Nationalpark

Vi skal naturligvis ikke gå glip af et besøg ved en af Valencia mest populære seværdigheder, Ciudad de las Artes y las Ciencias. Det kæmpestore område er en supermoderne kunst- og videnskabsby med både et Opera- og koncerthus, et eksperimentarium og et af Europas største saltvandsakvarier. Indgangen til det futuristiske Opera- og koncerthus ligner nærmest gabet på en kæmpe haj! Den verdensberømte arkitekt Santiago Calatrava er født i byen, og han har i den grad sat sit præg på Valencia. Vi spadserer forbi vandbassinerne med enkelte små både mellem de imponerende science fiction-bygninger.

Få kilometer syd for storbyen finder vi et helt andet liv, nemlig i Albufera Nationalpark. Parken er hjemsted for Spaniens største sø og et af de vigtigste vådområder på Den Iberiske Halvø. Her findes sjældne arter af vadefugle. Fra landsbyen El Palmar tager vi ud på en 40 minutters sejltur på søen, der er omgivet af rismarker. Her dyrkes den særlige bomba-ris, som udgør rygraden i den traditionsrige paella. De små hvide ris forøges op til 100% i længde og tykkelse under tilberedning. Til frokost nyder vi en autentisk paella med show cooking, hvor vi ser, hvordan egnens mest populære ret tilberedes. Paellaen er en skøn risret krydret med gul safran og masser af lækre, lokale ingredienser, hvor kokkene benytter kæmpestore pander ved tilberedningen.  

 

7. dag: Hjemrejse

Mætte af dejlig spansk mad og gode oplevelser, flyver vi fra Alicante med Norwegian til København.

Hotelinformation

Hotel Antemare ***+
VisSkjul

Populært hotel med dejlig beliggenhed i Sitges blot 50 meter til stranden og 1,5 kilometer fra det historiske centrum. Overalt er det hyggelige hotel indrettet i lyse farver. Hotellet har udendørs pool, solterrasse, have, spa, sauna, snackbar, bar, restaurant med pooludsigt og elevator. Standardværelserne er fordelt i flere bygninger med lille balkon, badeværelse med bruseniche eller badekar, hårtørrer, tv, minibar, aircondition, sikkerhedsboks og gratis WiFi.  
Læs mere om hotellet her.
 

Catalonia Excelsior ***
VisSkjul

Dejligt hotel med fremragende beliggenhed i hjertet af Valencia blot 600 meter fra den gamle bydel og katedralen og med masser af restauranter og barer lige i nærheden. Hotellet har fitnesscenter, morgenmadsrestaurant, bar og elevator.

Vi bor på mindre værelser udstyret med badeværelse med bruseniche eller badekar, hårtørrer, minibar, sikkerhedsboks, tv, aircondition og gratis WiFi.  

Læs mere om hotellet her.

Hotel NH Valencia Center ****
VisSkjul

Moderne hotel i Valencia med fin beliggenhed i centrum overfor den botaniske have og blot en kilometer fra den gamle bydel. På toppen af hotellet finder vi en lille indendørs pool og en hyggelig tagterrasse, lille fitnessrum og sauna. Hotellet har desuden bar, restaurant med en skøn morgenmadsbuffet samt elevator. De 192 pæne standardværelser er udstyret med badeværelse med badekar, hårtørrer, tv, minibar, sikkerhedsboks, aircondition og gratis WiFi.

Læs mere om hotellet her.