Velsmagende nyhed!

Smag på Skotland · Vandring & Whisky

Flyrejser
7 Dage

Glæd dig til at opleve essensen af Skotland i det skotske højland og på den skotske vestkyst! Vi tager på både slots- og whiskyvandring og besøger blandt andet Cairngorms Nationalpark og øen Mull. Og så smager vi på skotske delikatesser - og naturligvis whisky!
 
Bøgerne og filmene om den unge troldmand Harry Potter har i den grad gjort det skotske højland verdensberømt. Den spektakulære natur er da også med rette en af Skotlands største attraktioner. Selv på en kort køretur åbenbarer smukke landskaber sig om hvert et sving. Her venter en enestående verden af bjerglandskaber, der skiftevis er milde og...

Glæd dig til at opleve essensen af Skotland i det skotske højland og på den skotske vestkyst! Vi tager på både slots- og whiskyvandring og besøger blandt andet Cairngorms Nationalpark og øen Mull. Og så smager vi på skotske delikatesser - og naturligvis whisky!
 
Bøgerne og filmene om den unge troldmand Harry Potter har i den grad gjort det skotske højland verdensberømt. Den spektakulære natur er da også med rette en af Skotlands største attraktioner. Selv på en kort køretur åbenbarer smukke landskaber sig om hvert et sving. Her venter en enestående verden af bjerglandskaber, der skiftevis er milde og barske. Frodige dalstrøg, dybe søer, fredfyldte øer, buldrende vandfald og idylliske landsbyer med en yderst gæstfri befolkning. Brægende fåreflokke danner små hvide prikker i det grønne landskab, og overalt hersker en herlig højlandsstemning.
 
Første del af rejsen bor vi dejligt i feriebyen Aviemore, som ligger bjergtagende midt i det smukke højland. Byen er det perfekte udgangspunkt for naturoplevelser og vandreture i de eventyrlige Cairngorm-bjerge. Vi oplever også den skotske vestkyst, hvor vi bor i den lille og meget populære by Oban, der er adgangsporten til de mange nærliggende øer og Skotlands hovedstad for fisk og skaldyr. Vi har inkluderet udflugt til en af de mest interessante øer Mull, der hører til Indre Hebrider. 

Intet besøg i Skotland er fuldkomment uden besøg i nogle af landets whiskydestillerier, der gemmer sig midt i den fantastiske natur. Her findes et net af mere end 100 destillerier, fordelt på fem whiskyregioner. Whisky er Skotlands nationaldrik, men nydes som bekendt over hele kloden. Vi besøger to af de mindre destillerier, som fremstiller whisky af høj kvalitet. Kreativiteten og de lokale opskrifter gør hver enkelt whisky unikke - og nogle af de bedste kommer aldrig uden for Skotland! 

Skotland opleves bedst iført godt fodtøj. Vandreturene er vidt forskellige, men er der for langt at gå, eller vil du gerne have en vandrefri dag, kan du blot hoppe på vores bus, der følger os rundt på hele rejsen. 

Kort over Skotland

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
1.400,-
Afbestillingsforsikring
660,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Edinburgh t/r
  • Alle skatter og afgifter, p.t. kr. 428,-
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 3 nætter i Aviemore på Strathspey Hotel***
  • 3 nætter i Oban på Alexandra Hotel***+
  • 6 x morgenmad (2.-7. dag)
  • 1 x frokost (2. dag)
  • 6 x middag (1.-6. dag)
  • Besøg på lakserøgeri med smagsprøver
  • Besøg på Dalwhinnie Destillery, inkl. 1 glas whisky
  • Fårehundedemonstration på Leault Farm
  • Entré til Cawdor Castle
  • Byvandring i Oban
  • Sejltur Oban-Craignure t/r
  • Besøg på osteri med smagsprøver på øen Mull
  • Besøg på Tobermory Destillery, inkl. 1 glas whisky
  • Minikrydstogt på Loch Lomond
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

Sværhedsgrad 2

Vandreferie - Sværhedsgrad 2 - gråMax. 15 kilometer pr. dag i let bakket terræn, primært på stier med moderate op- og nedstigninger. Enkelte forceringer må påregnes ved usikkert underlag. 

For at det skal være så let som muligt for dig  at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitets­niveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier. Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer. Du kan læse mere om de enkelte sværhedsgrader under "Praktiske oplysninger". Under rejsens program kan du desuden se, hvor mange kilometer vi tilbagelægger på de enkelte vandredage. 

Dagsprogram

1. dag: Røget laks

Først på eftermiddagen flyver vi fra København med Norwegian til Edinburgh. Efter ankomst kører vi i bus til lakserøgeriet Dunkeld Smoked Salmon, der har mere end 26 års erfaring med laks og har vundet adskillige priser for deres høje kvalitet. Røgeriet er et lille familieforetagende, som ligger ved bredden af Tay-floden i den hyggelige landsby Dunkeld. Her ordnes og klargøres hver fisk i hånden, inden de langsomt ryges i ovne over gamle whiskytønder, som giver laksen en enestående smag. Røgeriets laks har blandt andet været serveret i det britiske kongehus, ligesom de flere gange har været med i britiske tv-udsendelser. Vi smager på laksen, inden vi fortsætter gennem Cairngorms Nationalpark til vores hotel ved bjergbyen Aviemore i højlandet, hvor vi skal bo i tre nætter. Parken er Storbritanniens største og rummer fem af landets højeste bjerge, fyrreskove, vandfald, sjældne planter og dyr samt små hyggelige landsbyer. Om aftenen hygger vi os med middag på hotellet.

2. dag: Whiskysmagning, fårehundedemonstration og naturvandring

Efter en dejlig morgenmad kører vi til Dalwhinnie Destillery, der ligger i hjertet af Cairngorms Nationalpark og er et af Skotlands højest beliggende destillerier. Navnet Dalwhinnie er gælisk og betyder ”mødested”, hvilket skal forklares med destilleriets isolerede beliggenhed i et kryds mellem to gamle veje, der forbinder to bjergkæder. Destilleriet blev grundlagt i 1897 og har flere gange vundet priser for deres 15 år gamle single malt whisky. På grund af den høje beliggenhed er vandet, der benyttes til fremstillingen, særlig rent og klar og kommer ofte fra smeltevandet i bjergene. På rundvisningen ser vi de store kobberkar, hvor vand og byg forvandles til spiritus. Spiritussen lagres derefter på store egetræsfade, hvor den skal modne i mindst 3 år, før den kan kaldes whisky. Kendere foretrækker den ædle single malt, som bør drikkes ufortyndet og med respekt. Vi hører om whiskyfremstillingen og smager selvfølgelig på de gyldne dråber.
 
Efter en dejlig frokost på en lokal pub nær Kingussie er det tid til en skøn vandretur i den skotske natur gennem Cairngorms Nationalpark til fårefarmen Leault Farm, der ligger i smukke omgivelser i Kincraigh. Det er en fantastisk oplevelse at se de arbejdende fårehunde manøvrere får gennem forskellige forhindringer. Hver hund har sine egne kommandoer, og vi ser, hvordan hver enkelt reagerer på deres individuelle fløjter. Demonstrationen giver os et godt indblik i en traditionel arbejdsdag for en fårehyrde. Vi nyder middagen på hotellet efter en lærerig dag.
 
Dagens vandring: cirka 9 km, cirka 2,5 time (let).

3. dag: Slotsvandring ved Cawdor Castle

Vi besøger det romantiske eventyrslot Cawdor Castle, der har tilhørt Cawdor-slægten i mere end 600 år. Navnet Cawdor knytter sig til Shakespeares Macbeth, og slottet er fyldt med mange spændende historier. På rundturen ser vi smukke møbler, portrætter og flamske gobeliner. Derefter er der tid til at nyde de tre tilhørende haver: Walled Garden, Flower Garden og Wild Garden. The Walled Garden er den ældste og var engang omgivet af en mur. Køkkenhaven var eksotisk med afgrøder, der ikke var almindelige på den tid. Flower Garden er fyldt med frugttræer og farverige blomster. I Wild Garden finder vi azalea, rododendron og påskeliljer, der smukt er plantet mellem høje fine træer. Der findes flere vandrestier omkring slottet, og vi nyder de skønne omgivelser på dagens vandretur, inden vi afslutter den smukke dag med middag på hotellet.
 
Dagens vandring: cirka 8 km, cirka 2 timer (let).

4. dag: Vandretur ved Glen Coe og Oban

Glen Coe er den mest berømte - og måske smukkeste - af alle skotske dale. Her findes et bjerglandskab med dybe kløfter og buldrende vandfald, men også idylliske, lavtliggende områder. Med stier i alle sværhedsgrader er området et sandt mekka for alle, der kan lide at vandre. Vi har valgt at gå den smukke rute, der udgår fra Glenrigh-skoven til Inchree-vandfaldene nær Onich. Vandreturen går langs en gammel militærvej og ad stier, hvor det ind imellem går lidt opad. Glen Coe rummer hele den karakteristiske storhed, som kendetegner landskabet i Skotland. Snoede veje omgivet af bjerge med betagende panoramaer i overflod. Området har tilmed en blodig historie. Det var nemlig her, massakren, der udryddede hele MacDonald-klanen, fandt sted for mere end 300 år siden. Glen Coe har derfor også tilnavnet ”den grædende dal”.
 
Rejsen fortsætter til den charmerende, gamle victorianske kystby Oban. Byen er vestkystens største havneby og et populært feriemål. Der er en helt særlig stemning i byen og ved kajen, hvor færgerne fra de nærliggende øer stævner ind. Vi bor tre nætter i den hyggelige by, der også er kendt for sine herlige fiskerestauranter og caféer med fantastisk udsigt over bugten. Der er tid til en lille byvandring, inden vi får aftenens middag serveret på hotellet.
 
Dagens vandring: cirka 5 km, cirka 2,5 time (mellemsvær).

5. dag: Osteribesøg og whiskyvandring på øen Mull

På blot 40 minutter sejler vi til Craignure på Mull, der med bare 2.600 indbyggere er den næststørste af Indre Hebrider. Mull er omkranset af hvide sandstrande, et bølgende landskab med fantastiske panoramaer og er kendt for sit rige dyreliv. Måske er vi heldige at se nogle af de majestætiske rovfugle, der cirkler over bjergene eller en flok svømmende delfiner. Vi kører til den idylliske hovedby Tobermory, der regnes for den smukkeste fiskerby langs hele den skotske vestkyst. Her findes talrige farverige huse og butikker med spændende kunsthåndværk. Vi besøger et interessant osteri, hvor man producerer ost efter gamle, traditionelle metoder. Efter ostesmagning vandrer vi til det smukt beliggende Tobermory Destillery, der ligger ud mod havnen. Destilleriet er et af de ældste i Skotland og kendt for sin single malt whisky og den mere røgede Ledaig. Efter besøget og et glas whisky sejler vi tilbage til Oban, hvor middagen venter på hotellet.
 
Dagens vandring: Cirka 2 km, cirka 45 minutter (let).

6. dag: The Bonnie Banks o’Loch Lomond

Om morgenen kører vi gennem fantastisk natur med bølgende bakker og langs søer mod Loch Lomond og The Trossachs Nationalpark. I hjertet af parken finder vi Loch Lomond, der er dronningen blandt alle søer i Skotland. Ikke uden grund er søen en af Skotlands største turistmagneter. Den 36 kilometer lange og 8 kilometer brede sø er Storbritanniens største. Vi tager på et flot minikrydstogt på søen og har tid til at beundre naturen og nogle af søens 30 øer. Efter sejlturen tager vi på en lille vandretur ad Sallochy Forest Trail, hvorfra der er imponerende udsigtspunkter til Loch Lomond. Vi følger små skovstier, der nogle få steder kan være lidt mudrede. Om aftenen hygger vi os med afskedsmiddag på hotellet.
 
Dagens vandring: Cirka 2,5 km, cirka 1 time (let).

7. dag: Hjemrejse   

Vi forlader vestkysten, og på turen tilbage til lufthavnen i Edinburgh hører vi historien om Sir William Wallace, der var en berømt skotsk patriot og martyr. Vi holder fotostop ved det imponerende Wallace Nationalmonument og pause ved de 30 meter høje The Kelpies, der er en stålskulptur af to hestehoveder. Den moderne kunst er tænkt som en hyldest til arbejdshestene, der gennem tiderne har trukket skibe langs Skotlands kanaler. I dag løftes skibene her ved kanalen af Falkirk Wheel, der er verdens eneste roterende slusesystem. Om eftermiddagen flyver vi fra lufthavnen i Edinburgh med Norwegian direkte til København. 

Hotelinformation

Strathspey Hotel***
VisSkjul

Pænt hotel med en smuk beliggenhed midt i den skotske natur og med flot udsigt til Cairngorm-bjerget og Craigellachie naturreservat. Hotellet, der ikke ligger langt fra Aviemores centrum, er en del af et større resort, som har indendørs pool, fitnesscenter, sauna, jacuzzi, elevator, en hyggelig restaurant og bar. I området findes der flere forskellige restauranter og barer.

De 87 værelser er alle udstyret med tv, elkedel, aircondition og gratis WiFi samt eget badeværelse med hårtørrer og bruseniche eller badekar. 

Læs mere om hotellet her. 
 
 

Alexandra Hotel ***+, Oban
VisSkjul

Charmerende hotel indrettet i en imponerende victoriansk bygning blot få minutters gang fra Obans centrum og med en fremragende beliggenhed på Corran Esplanade, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Oban-bugten til Kerrera-øen. De fleste aftener kan man se både sæler og søfugle fra hotellet samt nyde en flot solnedgang over bugten. Hotellet har indendørs pool, billard, hyggelig restaurant, bar, elevator og gratis WiFi på fællesområder. Der arrangeres løbende aftenunderholdning på hotellet. 

Værelser

De rummelige værelser er veludstyrede med tv, elkedel og badeværelse med bruseniche eller badekar samt hårtørrer. 
 
Læs mere om hotellet her. 



 

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.