Festligt nytår i Den Gyldne Stad!
Flyrejser
5 Dage

Kom godt ind i det nye år i Den Gyldne Stad. Den tjekkiske hovedstad byder på masser af flotte seværdigheder i de stemningsfulde gader, og her venter god mad, tjekkisk øl og et lavt prisniveau. Vi bor på flot 4-stjernet hotel, hvor vi også fejrer nytåret med en festlig aften.

Den historiske by Prag er hjemsted for kunst og musik. Her finder vi smuk arkitektur og pastelfarvede palæer i de smalle, brolagte stræder. Byen rummer tilmed gode muligheder for shopping og besøg på de mange interessante museer. Trænger du til en pause, finder du let en charmerende ølkælder eller en fristende fortovscafé.

På rejsen udforsker...

Kom godt ind i det nye år i Den Gyldne Stad. Den tjekkiske hovedstad byder på masser af flotte seværdigheder i de stemningsfulde gader, og her venter god mad, tjekkisk øl og et lavt prisniveau. Vi bor på flot 4-stjernet hotel, hvor vi også fejrer nytåret med en festlig aften.

Den historiske by Prag er hjemsted for kunst og musik. Her finder vi smuk arkitektur og pastelfarvede palæer i de smalle, brolagte stræder. Byen rummer tilmed gode muligheder for shopping og besøg på de mange interessante museer. Trænger du til en pause, finder du let en charmerende ølkælder eller en fristende fortovscafé.

På rejsen udforsker vi de smalle gader og det imponerende borgkompleks til fods. Vi sejler også en smuk aftentur på Moldau og fejrer det nye år på tjekkisk manér. Der bliver desuden god tid til at slentre en tur over Karlsbroen og nyde stemningen af kunstnere, musikere og byens liv. Vi bor på et flot hotel i gåafstand fra borgen og med sporvogn når du hurtigt centrum af Prag. 

Kort- Prag Nytår.

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
1.950,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Afbestillingsforsikring
500,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Udflugt til Karlstejn
250,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Prag t/r
  • Alle skatter og afgifter
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 4 nætter i Prag på Hotel Pyramida****
  • 4 x morgenmad (2.-5. dag)
  • 1 x frokost (5. dag)
  • 2 x middag (1.-4. dag)
  • Aftensejltur på Moldau
  • Billetter til sporvognstransport for byrundture
  • Byvandringer i Prag
  • Udflugt til Hradcany-borgen og Skt. Vitus-katedralen
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

 

Dagsprogram

1. dag: Ankomst til Prag

Om morgenen flyver vi med Czech Airlines direkte til Prag. Efter ankomsten til hotellet tager vi på en lille byrundtur, hvor rejselederen fortæller om Prags store betydning gennem historien. Siden kommunismens fald har byen udviklet sig til en af de mest populære turistdestinationer i Europa, og det er med god grund. Prag byder på uovertrufne seværdigheder og et charmerende centrum med en labyrint af smalle, brostensbelagte gader. Byen egner sig ikke til store turistbusser, og derfor har vi inkluderet sporvognsbilletter i forbindelse med byvandringer og udflugter. Om aftenen mødes vi til middag i en af byens hyggelige restauranter. 

Inkluderede måltider: Middag.

Mørket falder på i Prag.

Mørket falder på i Prag.

2. dag: Hradcany-borgen, Skt. Vitus-katedralen og aftensejltur på Moldau

Vi tager sporvognen til Hradcany-borgen og slotsområdet, hvor vi besøger Prag Slot og Domkirken. Den majestætiske Skt. Vitus-katedral med de smukke glasmosaikker ligger højt hævet over byen og ses på lang afstand. Vi går en tur gennem Det Gyldne Stræde med små butikker, der læner sig op ad borgmuren samt det gamle kvarter Malá Strana, som ligger mellem slotsområdet og Moldau. Fra Malá Strana går vi ned mod den berømte Karlsbro med de 30 helgenstatuer. Der er en ganske speciel stemning ved at gå over den gamle bro mod centrum. Frokosten er på egen hånd, men hvis der er stemning for det, arrangerer rejselederen gerne fælles frokost.

Vi mødes igen om aftenen, hvor vi skal på aftensejltur på Moldau. Ombord serveres en middagsbuffet, og fra skibet oplever vi Prag fra en helt ny vinkel med oplyste bygninger ud mod floden. Sejlturen varer cirka to timer.  
 
Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Solen skinner på Skt. Vitus-katedralen.

Solen skinner på Skt. Vitus-katedralen.

3. dag: Byvandring i Prag og nytårsaften

Vi tager på en hyggelig byvandring i Prags gamle centrum, hvor vi blandt andet passerer det gamle krudttårn på vej til rådhuspladsen. På den gamle rådhusplads samles vi foran tårnet med det berømte astronomiske ur. På den anden side af pladsen ses den imponerende Teynkirke med Tycho Brahes grav. Overalt i centrum findes hyggelige små gader med smukke pastelfarvede bygninger. Fra Rådhuspladsen går vi til det gamle jødiske kvarter med den jødiske kirkegård, den Gammel-Nye Synagoge og det jødiske museum.

I aften skal vi fejre at 2020 er slut og 2021 begynder. Arrangementet afholdes på hotellet, hvor vi får serveret en lækker gallamiddag med efterfølgende underholdning samt musik og dans. Byens officielle nytårsfyrværkeri bliver først skudt af på den første dag i det nye år, så den må vi gemme til i morgen.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Det astronomiske ur og Tynkirken.

Det astronomiske ur og Tynkirken.

4. dag: Stille dag i Prag eller ekstraudflugt til Karlstejn 

Efter en sen aften i går, bliver der serveret sen brunch på hotellet, så man kan sove længe. Du kan vælge at tage det helt roligt i dag og opleve Prag på egen hånd eller tage med på en ekstraudflugt til Karlstejn.

I aften klokken 18.00 samles vi med udsigt over Moldau for at se Prags officielle nytårsfyrværkeri! De gæster, som har været på ekstraudflugt til Karlstejn kommer selvfølgelig retur til Prag, så de kan opleve fyrværkeriet.
Om aftenen samles vi til middag på hotellet.  

Inkluderede måltider: Morgenmad (brunch) og middag.

Ekstraarrangement: Karlstejn
Vi kører cirka 30 kilometer uden for Prag gennem Berounkadalen til den kendte borg Karlstejn, som Kong Karl lod bygge i 1348 som jagtslot. Borgen er blevet brugt som opbevaringssted for de bøhmiske kongers skatte og er overdådigt indrettet. Der er ingen juveler tilbage i borgen - de er alle i tidens løb endt i Wien eller Prag. Vi går en tur i den bilfri landsby og i borgområdet, hvor vi har en flot udsigt op til borgen. Man skal være godt gående, hvis man vil op til selve borgen. Midt på eftermiddagen kører vi retur til Prag, så vi kan nå at opleve byens nytårsfyrværkeri.


Karlstejnborgen 30 kilometer udenfor Prag.

Karlstejnborgen 30 kilometer udenfor Prag.


5. dag: Hjemrejse

Vi har god tid til at pakke kuffert eller til en spadseretur, inden vi samles til frokost før vi skal forlade Prag. Midt på eftermiddagen kører vi til lufthavnen, hvorfra vi flyver med Czech Airlines retur til København. Vi er hjemme først på aftenen.  

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

 

Hotelinformation

Orea Hotel Pyramida Prag ****
VisSkjul

Stort, 4-stjernet hotel beliggende nær borgen og den gamle bydel Malá Strana. Man kan gå til borgen fra hotellet på 10-15 minutter og med sporvogn er man i centrum på 10-15 minutter. Sporvognsstoppet ligger kun 200 meter fra hotellet. Hotellet er nydeligt indrettet og har både restaurant, lobby, bar, indendørs pool, sauna, fitnesscenter og hæveautomat/valutaveksling samt elevator.

Værelser

Vi bor på flotte værelser med aircondition, tv, telefon, elkedel, skrivebord, sikkerhedsboks og gratis WiFi. Badeværelsene er alle med bruseniche og hårtørrer.