Nyhed!

Vandreferie i Tyrkiet · Kappadokien

Flyrejser
8 Dage

Gå på opdagelse i Kappadokiens eventyrlige landskaber på den anatolske højslette, og oplev Tyrkiets hjerte på den bedste måde – til fods. Rejsen afsluttes med to dage i Istanbul, en af verdens mest eventyrlige storbyer med imponerende sultanpaladser og mageløse moskéer. 

Kappadokien er et unikt og usædvanligt naturområde med enestående tufstensformationer og underjordiske byer i op til ni etager. Vulkanske udbrud og erosioner har skabt de besynderlige formationer, hvor slugter og tårne er formet som kegler, pyramider eller spidse nåle i pastelagtige farver. På de vidunderlige vandreture i Kappadokiens smukke og anderledes landskab bevæger vi os mellem golde skråninger, gennem smeltevandstunneler, langs...

Gå på opdagelse i Kappadokiens eventyrlige landskaber på den anatolske højslette, og oplev Tyrkiets hjerte på den bedste måde – til fods. Rejsen afsluttes med to dage i Istanbul, en af verdens mest eventyrlige storbyer med imponerende sultanpaladser og mageløse moskéer. 

Kappadokien er et unikt og usædvanligt naturområde med enestående tufstensformationer og underjordiske byer i op til ni etager. Vulkanske udbrud og erosioner har skabt de besynderlige formationer, hvor slugter og tårne er formet som kegler, pyramider eller spidse nåle i pastelagtige farver. På de vidunderlige vandreture i Kappadokiens smukke og anderledes landskab bevæger vi os mellem golde skråninger, gennem smeltevandstunneler, langs regnvandskanaler, vandløb og frugtbare marker med kirsebær, valnødder, vindruer, majs, kartofler og meget mere.

På en spændende ekstraudflugt får du desuden mulighed for at se huleboliger og grottekirker, der er hugget ind i klipperne og bemalet med fresker i byzantinsk stil - en sand eventyrverden venter under jorden, der gennem tiden er blevet brugt af de lokale som skjulested i ufredstider. Her har tusindvis af mennesker boet med deres dyr uden at efterlade spor på jordens overflade. 

Rejsen slutter med ophold i Istanbul, en af Europas største og mest seværdige storbyer. At besøge Istanbul er som at bladre i en levende historiebog – helt tilbage til antikken - og byen har gennem århundreder fascineret rejsende. Med Istanbuls placering på begge sider af Bosperus-strædet danner byen bro mellem Europa og Asien. Her mærker man historiens vingesus og oplever den traditionelle orientalske livsstil smelte sammen med vestlig indflydelse i en konstrastfyldt kosmopol. I denne tryllebindende by bor vi få minutters gang fra den verdensberømte Blå Moské og den pragtfulde Hagia Sofia. 

På hele rejsen bor vi på nøje udvalgte boutiquehoteller med autentisk charme og osmannisk særpræg, og vi har inkluderet mange måltider, hvor du bliver introduceret til de tyrkiske køkken.

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
1.700,-
Superior dobbeltværelse med balkon i Istanbul
400,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Afbestillingsforsikring
560,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Hulebyen Kaymakli
315,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Tyrkiet t/r
  • Alle skatter og afgifter
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 5 nætter i Avanos på Kirkit Hotel 
  • 2 nætter i Istanbul på Avicenna Hotel 
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 3 x frokost (2. 3. og 5. dag)
  • 5 x middag (1. 2. 3. 5. og 7. dag)
  • Vandretur i Zemidalen
  • Vandretur i Hvide-, Røde- og Sværdalen
  • Vandretur i Ihlara-kløften, inkl. entré
  • Byrundtur i Istanbul
  • Obligatoriske drikkepenge til lokalguider og chauffører
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

Sværhedsgrad 3

Vandreferie - Sværhedsgrad 3 - grå Man skal kunne vandre ca. 20 kilometer pr. dag i bjerge eller svært terræn, hvor det kan gå stejlt op og ned. Underlaget er ofte klipper, høje trin, gedestier eller lignende.

For at det skal være så let som muligt for dig  at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitets­niveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier. Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer. Du kan læse mere om de enkelte sværhedsgrader under "Praktiske oplysninger". Under rejsens program kan du desuden se, hvor mange kilometer vi tilbagelægger på de enkelte vandredage. 

Friluftsland - Spar 10% på udstyr til rejsen

Hos Friluftsland er de eksperter i at vejlede om godt og passende udstyr til vandreferier. Når du køber en rejse hos Vitus Rejser får du altid 10% i rabat hos Friluftsland. Du kan læse mere under "Praktiske oplysninger".

Dagsprogram

1. dag: Ankomst til Kappadokien

Med Turkish Airlines flyver vi fra København via Istanbul til Nevsehir i hjertet af Tyrkiet. Herfra er der blot en kort køretur til vores hotel i Avanos, hvor vi skal bo fem nætter. Efter ankomsten nyder vi en 3-retters middag i hotellets charmerende gårdhave. 

Inkluderede måltider: Middag.

tyrkiet-kappadokien-avanos-960.jpg

Velkommen til Avanos.

Velkommen til Avanos.

2. dag: Vandring i Zemidalen

Efter morgenmaden kører vi til den særprægede huleby Uçhisar, hvorfra dagens vandretur begynder. Ruten følger primært to snævre smeltevandsveje med grønne lunde. Det er muligt at besøge Den Skjulte Kirke ved at klatre op ad en stige og gennem en smal passage, der er hugget ind i klippen. Undervejs passerer vi mange interessante huler og dueslag hugget ind i bjergene. I det smukke landskab nyder vi vores medbragte frokost, der består af smurte madpakker, inden vi vandrer det sidste stykke til den mere kendte by Göreme, hvor vi ser de særprægede huse. Derefter kører bussen os tilbage til hotellet i Avanos.

Vandring: Ca.  5 kilometer og  ca. 4 timer.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

tyrkiet-kappadokien-zemi-dalen-960.jpg

Smukke klippeformationer i Zemidalen.

Smukke klippeformationer i Zemidalen.

3. dag: Vandring i Hvide-, Røde- og Sværdalen

Dagens vandretur går gennem et kuperet, men åbent terræn, og undervejs besøger vi den imponerende hulekirke i Cavusin. Kirken rummer enestående fresker malet på klippevæggene samt et smukt kalkmaleri, der viser Salome med Johannes Døberens hoved på et fad. På turen er der god tid til at nyde vores madpakker i den fredfyldte natur.

Vandring: Ca. 15 kilometer og  ca. 7 timer.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

tyrkiet-kappadokien-cavusin-960.jpg

Paddehatteformationer i Cavusin.

Paddehatteformationer i Cavusin.

4. dag: På egen hånd eller ekstraudflugt

Nyd dagen på egen hånd. Du kan sove længe og lade benene hvile efter de forrige dages vandreture, eller du kan stå tidligt op og tage en af de populære ture med luftballon, mens solen står op. Du kan også deltage i en ekstraudflugt til den spændende huleby Kaymakli.

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Ekstraarrangement: Hulebyen Kaymakli
Kappadokien er berømt for sine 36 underjordiske hulebyer, der gennem århundrede har fungeret som livsnødvendige beskyttelsesrum for lokalbefolkningen under regionale konflikter og magtkampe. Om eftermiddagen har vi mulighed for at besøge en af de største og mest overvældende hulebyer. Kaymakli består af otte underjordiske etager med et labyrintlignende system af lavtloftede tuneller og huler. Det er en uforglemmelig oplevelse at blive vist rundt hernede og mærke huleklimaet på egen krop. Man kan levende forestille sig hvordan det har været for lokalbefolkningen at leve i skjul sammen med familiemedlemmer og husdyr. De underjordiske huler har en konstant temperatur på ca. 10 grader året rundt, mens temperaturen på landjorden svinger fra 30 grader til minus 10 grader. Flere steder benyttes hulerne i dag som vinkældre.

Har du lyst, kan du om aftenen tage med rejselederen på en lokal restaurant for egen regning i Avanos. 

5. dag: Vandring i Ihlara-kløften

Vi kører til den frugtbare Ihlara-kløft, der ligger som en oase langs den brusende Melendiz-flod. På begge sider hæver klippesiderne sig 150 meter op. Vi vandrer langs kløften og besøger undervejs Slangekirken, der er opkaldt efter et kalkmaleri, som ligner en slange. Efter frokosten, hvor vi nyder de medbragte madpakker, krydser vi grønne enge og ser de lokale arbejde i markerne. Måske møder vi hyrder med flokke af køer, geder og får.

Efter vandreturen fortsætter vi med bus til byen Güzelyurt, hvor der er mulighed for at købe lokale drikkevarer - prøv en friskpresset granatæblejuice eller måske en kop sød myntete. Om aftenen hygger vi os sammen og nyder den dejlige middag på hotellet, og hvis muligheden byder sig, tager vi en lille svingom i gårdhaven. 

Vandring: Ca. 14 kilometer og  ca. 7 timer.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

tyrket-kappadokien-ihlara-960.jpg

Gæster på vej op til udsigtspunkt i Ihlara.

Gæster på vej op til udsigtspunkt i Ihlara.

6. dag: Eventyrlige Istanbul

Om morgenen flyver vi fra Nevsehir til Istanbul, hvor vi skal bo i to nætter. På en byrundtur oplever vi Den Ægyptiske Basar, hvor der summer af liv og ægte orientalsk stemning: Farverige krydderier, tyrkisk slik, tørrede frugter, nødder, æblete og duftende vandpiber kilder i næsen. Hvis den er åben, tager vi et kig ind i en af Istanbuls smukkeste moskéer, Rüstem Pasa Camii, inden vi oplever stemningen på den gamle Hippodromplads og fortsætter til fods til Den Blå Moské, der er en af verdens mest imponerende bygninger. Indvendigt er moskéen dekoreret med mere end 20.000 udsøgte blå Iznik fliser – heraf navnet. Den Blå Moské kan dog være lukket for rejsende under religiøse handlinger. Vi ankommer til hotellet i den gamle bydel Sultanahmet og har resten af dagen på egen hånd.

Om aftenen foreslår rejselederen gerne en traditionel tyrkisk restaurant, hvor du for egen regning kan nyde de kolde mezes - forretter som hummus, fyldte vinblade, auberginepuré og de søde baklava-kager. 

Inkluderede måltider: Morgenmad.

7. dag: På egen hånd i Istanbul

Istanbul byder på næsten uendelige muligheder. Oplev den helt særlige stemning i Det Sunkne Palads, som engang var byens store underjordiske cisterne, der skulle sikre vandforsyningen under belejringer. Hele konstruktionen hviler på 336 rigt udsmykkede søjler, der står med fødderne i vand. At gå på gangbroerne i disse omgivelser giver en næsten højtidelig atmosfære. Et besøg i Den Store Bazar er også anbefalelsesværdigt - det er en sand labyrint med over 4.000 butikker med smykker, kunsthåndværk, tæpper, lædervarer og meget mere. Du kan også besøge den storslåede Hagia Sofia, der var centrum for Det Byzantinske Rige i næsten 1.000 år, og som er et arkitektonisk mesterværk udsmykket med velbevarede mosaikker. Da tyrkerne erobrede byen, blev kirken i 1453 omdannet til moské og fik tilføjet fire minareter. I 1935 blev bygningen ændret til museum.

Efter en spændende dag i Istanbul kan du prøve et ægte tyrkisk hamam-bad. Om aftenen samles vi til en fælles afslutningsmiddag på en lokal restaurant. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, middag.

tyrkiet-istanbul-bazar-960.jpg

På besøg i Den Store Bazar.

På besøg i Den Store Bazar.

8. dag: Mod København

Om eftermiddagen flyver vi med Turkish Airlines direkte til København med kufferten fuld af gode oplevelser.

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hotelinformation

Kirkit Hotel, Avanos
VisSkjul

Meget charmerende boutiquehotel bygget i traditionel, osmannisk stil i hjertet af Avanos' gamle bydel, ikke langt fra floden Kizilirmak. Alle måltiderne indtages under åben himmel i den stemningsfulde gårdhave omkring et stort spisebord. Atmosfæren omkring bordet er afslappet og indbyder til hygge og socialt samvær. De fleste aftener spiller lokale musikere, og når kokken er færdig i køkkenet, byder han op til tyrkisk dans. På særligt varme eller kolde dage nydes maden i en indendørs spisesal i et grotteagtigt lokale, som er dateret til ca. 2.000 f.Kr.

Morgenmaden består af hjemmelavede økologiske tyrkiske produkter: Marmelade, ost, yoghurt, nybagt brød, honning samt tyrkisk te og kaffe. Om aftenen serveres en 3-retters middag med masser af grøntsager og spændende kødretter efterfulgt af lokale desserter. Om morgenen vækkes man af den nærliggende minerats kalden til bøn. En helt unik stemning i en anderledes kultur.

Værelser

Hotellets værelser er fordelt på tre etager uden elevator. De 15 rustikke værelser er uensartet og eksotisk indrettet med smukt dekorerede kelimtæpper og lokale antikviteter på de rå stenvægge. Alle værelser har eget badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Der er gratis WiFi overalt på hotellet.

Læs mere om hotellet her.

Avecinna Hotel, Istanbul
VisSkjul

Boutiquehotel med en fantastisk beliggenhed i Istanbuls gamle Sultanahmet-kvarter med smalle, brostensbelagte gader fyldt med planter og farverige blomster. Hotellet ligger blot 300 meter fra Den Blå Moské og i gåafstand til mange af byens eventyrlige seværdigheder. Hotellet har en hyggelig og skyggefuld gårdhave, morgenmadsrestaurant samt restaurant på toppen af bygningen med en lille tagterrasse og udsigt over Marmarahavet. Hotellet er lille og charmerende med to etager uden elevator.

Værelser

Alle værelser er på cirka 19 m2 og indrettet i tyrkisk stil med osmanniske detaljer og moderne badeværelser med bruseniche eller badekar samt hårtørrer. Værelserne er udstyret med aircondition, tv, minibar og sikkerhedsboks. Der er gratis WiFi overalt på hotellet. Mod tillæg kan der bestilles superior dobbeltværelse på cirka 22 m2 med balkon. 

Læs mere om hotellet her.

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.

Sværhedsgrader på vandreferier

Vælg den rigtige rejse 

På Vitus Rejsers aktive rejser får du motion og store naturoplevelser på dejlige destinationer i Europa, hvad enten det er på Pilgrimsvejen i Spanien, langs vinmarkerne i Champagne, i Østrigs alper eller blandt Danmarks smukke bakker og plantager. Alle vores aktive rejser byder på nøje udvalgte vandreture, hvor vi på bedste vis kombinerer motion med flotte naturoplevelser og klassiske kulturelle seværdigheder. 

Vi vandrer i et roligt tempo med små pauser undervejs, så vi i ro og mag kan nyde de flotte omgivelser og få sjælen med. Udover vores egen dansktalende rejse­leder, vil du på flere af rejserne også møde en lokal vandreguide. 

For at det skal være så let som muligt for dig  at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitets­niveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier. Du kan se sværhedsgraden på de enkelte rejser under "Bemærkninger". Du finder afsnittet før "Dagsprogrammet". Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer. Under rejsens program kan du se, hvor mange kilometer vi tilbagelægger på de enkelte vandredage. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt rejsen passer til dig, er du også altid velkommen til at kontakte vores rejsekonsulenter.  

Sværhedsgrad 1

vitus_vandrestoevler_1.jpg

Vandreferie - Sværhedsgrad 1

Vandreferie - Sværhedsgrad 1

Let vandring hvor alle kan være med, hvis man kan vandre 1-7 kilometer pr. dag på stier i skov og let bakketerræn. Der er ingen svære forceringer på ruterne.

Sværhedsgrad 2

vitus_vandrestoevler_2.jpg

Vandreferie - Sværhedsgrad 2

Vandreferie - Sværhedsgrad 2

Max. 15 kilometer pr. dag i let bakket terræn, primært på stier med moderate op- og nedstigninger. Enkelte forceringer må påregnes ved usikkert underlag. 

Sværhedsgrad 3

vitus_vandrestoevler_3.jpg

Vandreferie - Sværhedsgrad 3

Vandreferie - Sværhedsgrad 3

Man skal kunne vandre ca. 20 kilometerpr. dag i bjerge eller svært terræn, hvor det kan gå stejlt op og ned. Underlaget er ofte klipper, høje trin, gedestier eller lignende. 

Pakketips til vandreferier

Nedenfor har vi samlet et par tips til, hvad du med fordel kan pakke i kufferten, når du tager med Vitus Rejser på vandreferie.

Fodtøj

Det vigtigste er godt fodtøj, der sidder fast og har en tyk sål med kraftig mønster, så man ikke skrider. Hvis terrænet er kuperet/ujævnt er det godt med støvler, som støtter om anklerne. På mindre krævende vandreferier, vil du kunne klare dig med vandresko eller vandresandaler. 

Teleskopstav

Hvis terrænet er kuperet, ujævnt eller glat (løse småsten, klippestykker eller våde sten) kan en teleskopstav være nyttig. Den er nem at transportere i rygsækken, når man ikke skal bruge den.

Rygsæk

Rygsækken skal sidde godt. Det bedste er en vandrerygsæk med en rem, der kan strammes over brystet og en rem, der hviler på hofterne. Remmen, som lukkes fortil, sørger for, at det er hofterne og ikke skuldrene, der bærer rygsækken. I rygsækken skal der både være plads til vand, regntøj, evt. madpakke og ekstra trøje samt alt det løse (solcreme, solbriller, kasket, kamera, mobiltelefon osv.).
 

Friluftsland - Spar 10% på udstyr til rejsen

Hos Friluftsland er de eksperter i at vejlede om godt og passende udstyr til vandreferier, og i deres butikker finder du et stort og bredt udvalg af vandrestøvler, rygsække, jakker og meget mere. 

Når du køber en rejse hos Vitus Rejser får du altid 10% i rabat hos Friluftsland. Rabatten gælder frem til afrejsedato, og for at opnå rabatten skal du fremvise dit rejsebevis i butikken.  Rabatten gælder ikke på allerede nedsatte varer og kan ikke kombineres med andre rabatordninger.

Friluftsland kan besøges i København K, Fields, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Randers, Aarhus og Aalborg. Rabatten gælder også i Fjällräven Brand Store i København.