Nyhed!

På opdagelse i Costa Rica

Flyrejser
13 Dage

På landtangen mellem Nord- og Sydamerika finder vi naturparadiset Costa Rica. Det lille mellemamerikanske land er rig på store naturoplevelser og er på mange måder enestående. Med andre ord venter der store oplevelser i et af verdens smukkeste lande.

Majestætiske vulkaner, tropiske skove og idylliske både hvide og sorte strande. Der er intet at sige til, at danskerne de senere år for alvor har fået øjnene op for Costa Ricas ubeskrivelige skønhed. Den Rige Kyst gemmer på ganske særlige oplevelser, og landet er samtidig frontløber for økoturisme og beskyttelse af den frodige og alsidige natur, hvorfor mere end 25% af det samlede areal er fredet natur- og vildtreservater samt...

På landtangen mellem Nord- og Sydamerika finder vi naturparadiset Costa Rica. Det lille mellemamerikanske land er rig på store naturoplevelser og er på mange måder enestående. Med andre ord venter der store oplevelser i et af verdens smukkeste lande.

Majestætiske vulkaner, tropiske skove og idylliske både hvide og sorte strande. Der er intet at sige til, at danskerne de senere år for alvor har fået øjnene op for Costa Ricas ubeskrivelige skønhed. Den Rige Kyst gemmer på ganske særlige oplevelser, og landet er samtidig frontløber for økoturisme og beskyttelse af den frodige og alsidige natur, hvorfor mere end 25% af det samlede areal er fredet natur- og vildtreservater samt nationalparker. Du kan med andre ord glæde dig til at opleve en naturrigdom ud over det sædvanlige.

De venlige costarikanere, "ticos", er stolte af deres land og traditioner, og vi kan se frem til en varm velkomst. Her lever man efter livsfilosofien "pura vida", som kan oversættes til det rene liv. Livsformen er rolig, og det simple og nærværende er i centrum. Landet er desuden ganske fredeligt - ja, faktisk så fredeligt, at man i 1948 nedlagde hæren.

På Vitus Rejsers enestående rundrejse i Costa Rica oplever vi grønne, tropiske regnskove, vulkaner og en af verdens smukkeste strande. Hele rejsen er et stort natureventyr med de skønneste blomster, planter og et mangfoldigt dyre- og fugleliv. Undervejs skal vi gå på hængebroer i trætoppene, bade i varme kilder og på kanosafari. Du kan desuden glæde dig til at stifte bekendtskab med det lokale køkken, som er fyldt med friske grøntsager og frugter. Vi bor på særligt udvalgte hoteller, der har fokus på bæredygtighed, og rejser i små grupper med plads til maximum 20 deltagere.

Hele pakken er tilsat den lokale costarikanske karma, og det bliver uden tvivl en oplevelse for livet at tage med på opdagelse i Costa Rica - Mellemamerikas grønne paradis.

Kort - På opdagelse i Costa Rica

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
4.000,-
Afbestillingsforsikring
1.620,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-San José t/r
  • Alle skatter og afgifter
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 2 nætter i San José på Aurola Hotel****
  • 2 nætter i Tortuguero National Park på Pachira Lodge**** eller Aninga Lodge***
  • 1 nat i Sarapiqui på Hacienda La Isla***
  • 2 nætter ved Vulcan Arena Lodge ****
  • 4 nætter i Manuel Antonio på Hotel Parador Spa and Resort**** 
  • 11 x morgenmad (2.-12. dag) 
  • 8 x frokost (2.-8. og 12. dag)  
  • 11 x middag (1.-11. dag) 
  • Udflugt til vulkanen Irazú
  • Kanotur i nationalparken Tortuguero
  • Vandretur i regnskoven 
  • Besøg i landsbyen Tortuguero
  • Besøg på kakao- og ananasfarm
  • Vandretur på hængebroer i regnskoven
  • Obligatoriske drikkepenge i forbindelse med udflugter
  • Rejseforedrag inden afrejse
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen 

Bemærkninger

Reserver i god tid: På denne rejse er der plads til max. 20 deltagere.

For at holde vores høje kvalitetsniveau, har vi pladsbegrænsning på vores rejser. Vi anbefaler derfor, at du altid bestiller i så god tid som muligt - især hvis du ønsker en specifik værelsestype, som f.eks. eneværelse - hvis du vil være garanteret plads på din drømmerejse.

Rejseforedrag

Ved køb af denne rejse er der inkluderet et inspirerende foredrag om din rejse, hvor du kan hilse på rejselederen og måske allerede her møde dine medrejsende. Foredragene finder sted i København, og du modtager en personlig invitation med tid og sted et par måneder før, du skal afsted.

Dagsprogram

1. Dag: Afrejse

Fra København flyver vi med Air France via Paris til San José, hvor vi ankommer først på aftenen. Fra lufthavnen kører vi ind til vores hotel, som ligger i Costa Ricas hovedstad. Vi bliver indkvarteret på hotellet og mødes efterfølgende i hotellets restaurant til en fælles middag. 

Inkluderede måltider: Middag

2. Dag: Vulkanen Irazú – og San José 

Efter et solidt morgenmåltid er vi klar til rejsens første oplevelser og forlader i bus vores hotel. Vi kører sydover på Pan-American Highway, indtil vi når foden af vulkanen Irazú. Den snoede vej fører os gennem frugtbare marker, hvor der dyrkes alle former for afgrøder blandt andet kaffe. Undervejs kan du nyde den spektakulære udsigt over de omkringliggende bakker og dale. 
Vi spiser en god frokost undervejs og vender tilbage til San José om eftermiddagen, hvor der vil være tid til at udforske byen en smule, inden vi spiser en fælles middag på hotellet. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag

Vulkanen Irazu.

Vulkanen Irazu.

3. – 4. Dag: Tortuguero, Costa Ricas ”Amazonas”

Vi drikker en hurtig kop kaffe, inden vi forlader hotellet tidligt om morgen. På vores vej mod Tortuguero passerer vi kaffeplantager, bananplantager og små landbrug med græssende køer. Vi stopper midt i de mageløse naturscenerier, hvor vi byder på en autentisk costarikansk morgenmad med frugtjuice, kaffe, æg og den populære ”Galle Pinto”, som er en risret med bønner. Herfra fortsætter vi til Tortuguero, hvorfra vi skal på en lille bådtur til vores lodge. Vi skal bo i hjertet af naturen og dermed med et ideelt udgangspunkt for at opleve dette unikke og magiske område. Vi er fremme ved lodgen sidst på formiddagen, hvor du har tid til at finde dig til rette i jungleparadiset omgivet af tårnhøje træer, den tropiske atmosfære og naturens helt egne lyde. Frokosten nyder vi sammen i den hyggelige restaurant med udsigt til floden. Vi har to overnatninger i lodgen, og du kan godt glæde dig til at vågne op til lyden af brølende aber og flere hundrede fugles kvidren. Fra lodgen skal vi på gå- og bådture ud i junglen med naturguider, som vil fortælle os om plante- og dyrelivet. Du bestemmer selv, hvad du vil deltage i, men vi anbefaler kanosafarien for at opleve junglen. Der er også en dejlig swimmingpool, hvor du kan tage en forfriskende dukkert, ligesom du selv kan gå på opdagelse og spotte fugle, insekter, aber mv. i de skønne haveomgivelser. Costa Ricas natur og dyreliv er eminent, og i løbet af disse dage bliver vi klogere på det storslåede landskab med den frodige vegetation. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Det er ikke usandsynligt at løbe på et dovendyr i Costa Rica.

Det er ikke usandsynligt at løbe på et dovendyr i Costa Rica.

5. dag:  Fra Tortuguero til Sarapiqui 

Efter morgenmaden forlader vi junglen og sejler med vores motorisserede kanoer retur til Pavona. Her venter bussen på at køre os ind i landet. Snart befinder vi os i et område, som er kendt for banandyrkning, hvor vi ser de store containere, der eksporterer bananer til Europa, samt de uendelige bananplantager. Vi spiser frokost i Guápiles, inden vi fortsætter rejsen nordpå til en del af landet, hvor der bliver dyrket meget kakao. Vi holder en eftermiddagspause på en kakaofarm, hvor vi naturligvis skal smage den lækre chokolade fra bønnerne. Henunder aftenen ankommer vi til vores hotel i Sarapigui, hvor vi nyder en fælles middag.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Besøg på kakaofarm.

Besøg på kakaofarm.

6. dag: Fra Sarapiqui til vulkanen Arenal  

Vi starter dagen med en lille morgentur i hotellets egen tropiske skov, hvor vi oplever alt fra tukaner og næsehornsfugle til papegøjer og kolobrier. Vi går ned til floden, hvor mange af de kendte rafteture i Costa Rica bliver sejlet fra og lytter til flodens susen. Derfra går vi rundt i haven, og hvis vi er heldige, kan vi både se dovendyr og slanger her. Efter udtjekning fra hotellet kører vi til en ananasfarm, hvor de har specialiseret sig i økologiske ananas. Vi får en interessant rundvisning i de økologiske ananasmarker og smager naturligvis den skønne saftige frugt, som smager himmelsk og helt anderledes end i Danmark. Et bombardement af sødme og saft. Efter en god frokost på farmen fortsætter vi rejsen nordpå mod Fortuna, som ligger ved vulkanen Arenal. Her skal vi bo de næste to nætter med udsigten til den 1.657 meter berømte vulkan. Vi bor midt i en kæmpe naturpark, hvor vi kan spotte alt fra sommerfulge til frøer. Aftenens middag nyder vi sammen i hotellets restaurant. 

Inkluerede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Besøg på ananasfarm ved Sarapiqui.

Besøg på ananasfarm ved Sarapiqui.

7. Dag: Regnskovens vilde eventyr

I dag venter en helt særlig oplevelse, når vi skal opleve regnskoven fra træernes top. I selskab med en naturguide skal vi ud på en vandretur, som går via 15 broer, hvoraf 6 af dem er hængebroer tværs igennem regnskovens trætoppe. Broerne varierer i længde fra mellem 5 til 100 meter. Hold godt øje undervejs, for regnskoven er hjem for adskillige fugle og dyr. Vores naturguide hjælper os med at få øje på dem, da de undertiden kan være svære at spotte i den tætte skov. Turen tager normalt 2,5 time, og alle, der er normalt gående, kan deltage. Vi håber blandt andet, at vi oplever den flotte tukan, og måske vi også er heldige at se den kendte costa rica-frø med de røde øjne. Efter denne enestående oplevelse nyder vi en lokal frokostoplevelse, inden vi kører tilbage til vores dejlige lodge. Her kan du nyde eftermiddagen og måske forkæle dig selv med en vandretur. Området er også kendt for varme kilder, og er du interesseret, kører vi ud og oplever dem om eftermiddagen (entré ikke inkluderet). Middagen nyder vi i hotellets restaurant. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

På vej over en af de mange hængebroer i Arenal Nationalpark.

På vej over en af de mange hængebroer i Arenal Nationalpark.

8. Dag: Fra Vulkanen Arenal til Stillehavet 

Det er blevet tid til at forlade Arenal Nationalpark, og vi fortsætter vores eventyr sydover. Vi starter med en sejtur på Tarcoles River, hvor vi kan nyde den sidste udsigt fra vandet over vulkanen. I bussen fortsætter vi forbi nationalparken La Carara. Her må vi indstille os på en køretur ad snoede grusveje, men overalt er vi omgivet af smukke, dramatiske bjerge, ligesom vi kører igennem små lokale landsbyer, hvor livet leves stille og roligt. Vi når Route 3, hvorfra vi forsætter sydover. Vi stopper ved Tarcoles broen, som går over floden af samme navn. Nede langs bredden ligger en imponerende flok store, amerikanske krokodiller og solbader i omgivelser, der ligner savannen i Afrika. Vi spiser frokost på en lokal restaurant, inden vi fortsætter turen på Route 34, som bringer os langs Stillehavets kyst til Manuel Antoni. Området er på Forbes liste over verdens smukkeste nationalparker, og i dette naturparadis skal vi bo i 4 nætter på et højt beliggende hotel med en fantastisk udsigt over Stillehavet.  

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Krokodiller ved Tarcolesfloden.

Krokodiller ved Tarcolesfloden.

9. Dag: Dag til egne oplevelser i Manuel Antonio 

I dag bestemmer du helt selv tempoet. Slap af på hotellet og nyd de dragende udsigter eller besøg den nærliggende strand, Playa Biesant, som blot ligger 10 minutters gang fra vores dejlige resort. Du kan også besøge den nærliggende lille by med den lokale café, El Patio de Café Milagro. Udover at være et populært samlingssted serverer de også områdets bedste kaffe. Her rister man nemlig selv sine bønner og tilbyder desuden små costarikanske retter. Hotellet tilbyder også udflugter både til lands og til vands, ligesom du kan benytte dig af shuttlebussen – forhør dig om dette hos rejselederen.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

På stranden i Manuel Antonio.

På stranden i Manuel Antonio.

10. Dag: Tid til egne oplevelser  - eller ekstraudflugt til Nationalparken Manuel Antonio 

Nyd dagen ved en af hotellets pools eller hvad med at gå en tur ned til stranden, hvor du kan bade i Stillehavets bølger. På en af de lokale strandbarer kan du eventuelt nyde den lækre drink piña colada.  

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Farverig Tucan.

Farverig Tucan.

Ekstraudflugt: Bestilles og betales hos rejseleder 
Fra hotellet kører vi til den populære nationalpark Manuel Antonio, som er forbløffende smuk og rummer både regnskov, strande og koralrev. Ved indgangen møder vi en af parkens naturguider, og sammen går vi ind i den tætte skov. Parken bugner af dyr lige fra capuchiner og brølende aber, til dovendyr, sommerfugle samt hundredvis af fugle. Vores guide er passioneret og fortæller på levende vis om omgivelserne samt udpeger de dyr, vi selv har så svært ved at spotte. Vi går cirka 1,5 km på gode stier, indtil vi kommer ud til parkens strand, som er helt ubeskrivelig. Den hører til blandt de smukkeste i landet og er omgivet af den frodige skov. Har du badetøj med, får du også mulighed for en dukkert i de idylliske rammer. Formiddagens udflugt tager cirka 3 timer.  

11. Dag: Afslapning  - ekstraudflugt med katamaran langs Stillehavskysten

Nyd hotelles faciliteter. Måske med en gang massage i spaen kunne være noget.

Ekstraudflugt: Bestilles og betales hos rejseleder 
Vi tager på en katamaranudflugt langs Manuel Antonios kyst. Hvis vi er heldige, ser vi stimer af delfiner hoppe omring båden. Der vil være badestop med mulighed for snorkling (med guide), hvor du kan opleve et væld af farverige fisk. Det er smukt at opleve nationalparken fra kystsiden, og en sejltur langs kysten er en skøn måde at afslutte nogle dejlige dage ved Manuel Antonio på. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Solen går ned bag Manuel Antonio Nationalpark.

Solen går ned bag Manuel Antonio Nationalpark.

12. dag: Manuel Antonio - San José 

Efter morgenmaden siger vi farvel til det lille paradis på jord og kører mod San José.  Vi besøger en botanisk have undervejs, som er hjemsted for mere end 3.000 forskellige planter og træer. Efter en vandring i haven, spiser vi en god frokost og fortsætter mod lufthavnen. Senere på aftenen flyver vi mod Europa med Air France. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

13. dag: Hjemkomst

Ankomst til Paris og videre til København, hvor vi lander først på aftenen. 

Hotelinformation

Hotel Aurola ****
VisSkjul

Dejligt hotel beliggende ved Morazán-parken en kilometer fra centrum i hovedstaden San Jose. På hotellet findes der en hyggelig buffetrestaurant, som serverer et udvalg af costaricanske retter samt morgenmad. Hotellet ligger tæt på både byens nationalmuseum og Guldmuseet. 

Værelserne er moderne indrettet med tv, aircondition, værdiboks samt badeværelse, hårtørrer og gratis WiFi.   

Læs mere om hotellet her.

Pachira Lodge ****
VisSkjul

Denne skønne lodge er beliggende i Tortuguero Nationalpark, fem minutters sejlads fra hovedindgangen til parken. Lodgen er beliggende midt i den tropiske regnskov, og her vågner du til lyden af dyrenes lyde om morgenen. Lodgen har en skøn opvarmet pool og en hyggelig poolbar, hvor du kan nyde en drink, mens solen går ned over floden. Der er desuden en god buffetrestaurant, hvor der serveres både lokale og internationale retter. 

Alle 94 værelser ligger i små hytter, og er alle indrettet med en overdækket, lille udendørs terasse til deling mellem to værelser.  Værelserne har badeværelse med bruseniche, vifte i loftet, værdiboks og god plads. Husk regntøj, da vi er i et meget fugtigt område, hvor det tit regner - især om natten og tidlig morgen. 

Læs mere om hotellet her.

Pachira Lodge.
Pachira Lodge.
Standardværelse på Pachira Lodge.
Standardværelse på Pachira Lodge.
Terrasse med udsigt til floden.
Terrasse med udsigt til floden.

Hacienda de la Isla ***
VisSkjul

Hyggeligt 3-stjernet hotel, som ligger i Sarapiqui. Her findes en hyggelig bar med udsigt til den tropiske regnskov og en udendørs pool. Værelserne er indrettet i hver sin personlige hacienda og har alle balkon eller terrasse samt badeværelse med bruseniche og hårtørrrer. Der er vifte i loftet samt værdiboks på alle værelser samt gratis WiFi ved fællesarealer. 

Læs mere om hotellet her.

Arenal Lodge ****
VisSkjul

Hotellet ligger midt i et naturskønt område med udsigt til vulkanen Arenal. På hotellet er der udendørs pool, jacuzzi og en bar hvorfra du kan nyde en piña colada, imens solen går ned. Der er desuden en sommerfuglehave og gode vandreture omkring hotellet. 

Værelserne ligger i haven og er alle moderne og rummelige med kabel-tv, aircondition samt bad med bruseniche og hårtørrer. Der er gratis WiFi og værdiboks på alle værelser. Du skal forvente at skulle gå en tur gennem haven for at komme til hotellets bar/restaurant.  

Læs mere om hotellet her.

Standardværelse på Arenal Lodge.
Standardværelse på Arenal Lodge.
Hotellets restaurant har en fantastisk udsigt.
Hotellets restaurant har en fantastisk udsigt.
Udsigten over poolen og Arenalvulkanen.
Udsigten over poolen og Arenalvulkanen.

Parador Resort and Spa ****
VisSkjul

Dette luksuriøse resort er beliggende ved Punta Quepos bjerget og er omkranset af tropisk regnskov. Her er en helt vidunderlig udsigt over Stillehavet og Manuel Antonio. Hotellet har tre pools, hvoraf den ene kun har adgang for voksne. Desuden er her spa med mulighed for tilkøb af massage, souvenirbutik, tre barområder samt flere restauranter. Fra hotellet er der seks minutters gang til stranden. 

Hotellet råder over 129 værelser, der alle har havudsigt og balkon samt eget badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Der er desuden værdiboks, aircondition, minikøleskab, kabel-tv og mulighed for at lave kaffe. 

Læs mere om hotellet her.

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.

Information om rejser til Costa Rica

Bagage

På Air France og KLM må du medbringe 23 kg i indtjekket bagage samt 12 kg i håndbagage. Din håndbagage må ikke overstige mere end 55 x 35 x 25 cm (længde x bredde x dybde).

Drikkepenge

Drikkepenge til chauffør og lokalguide er inkluderet i rejsens pris. Det er almindeligt og god skik at give drikkepenge til rengøringspersonalet, tjenere med videre. På restauranter og barer lægges der typisk cirka 10-15% oven i regningen. 

Elektricitet

110 V. Stikkene er amerikanske. Vi anbefaler, at man medbringer adapter.

Indkøb

Der kan med fordel købes smykker, chokolade, kaffe og træskærerarbejde. 

Klima

San Jose: Cirka 24-29 grader
Arenal: Cirka 28-34 grader
Manuel Antonio: Cirka 23-26 grader

Klimaet i Costa Rica er tropisk, så man må forvente en regnbyge i ny og næ.

Pura Vida

Befolkningen i Costa Rica lever efter devisen pura vida. Det er svært at forklare dette begreb, men i al sin enkelhed går det ud på at være taknemmelig for livet, nyde det og have en positiv indstilling. Man tager tingene, som de kommer – bliver ikke stresset og forsøger at leve et harmonisk og lykkeligt liv. Det er costaricanernes livsanskuelse.

Mad og køkken

Ris og bønner er faste bestanddele i de costaricanske retter. Gallo pinto er en nationalret med stegte ris og sorte bønner. Der serveres ofte kylling til ris. Nationaldrikken er kaffe – grano d’oro. 

Påklædning

Medbring praktisk tøj og gode sko (evt. vandresko), som også tåler vand. T-shirts og tynde, lange bukser eventuelt bomuldstøj. Medbring eventuelt en lille rygsæk og et lille regnslag. Har du en kikkert, så tag den gerne med. 

Religion

90% af befolkningen i Costa Rica er katolikker. 

Sikkerhed

Costa Rica er et relativt sikkert land at rejse i. Som i den øvrige verden opfordres man til ikke at efterlade sine ting uden opsyn, og medbringer du ting af værdi, opfordres du til at bruge hotellernes værdiboks eller deponere værdier i receptionen. 

Sprog

Det officielle sprog er spansk, men man kan generelt også begå sig på engelsk. 

Telefon

Mobilen virker i Costa Rica. Det kan være dyrt at ringe hjem fra Costa Rica. Tjek med dit mobilselskab med hensyn til dækning og priser for opkald. 

Tidsforskel

I vores vintertid er Costa Rica 7 timer bag ud i forhold til Danmark (-7).

Vaccinationer

Statens Seruminstitut og Rejseklinikken anbefaler visse vaccinationer. Se eventuelt www.rejseklinikken.dk eller www.vaccination.dk.
Der anbefales Hepatitis A – Difteri / stivkrampe

Valuta

Colón (CRC). 100 CRC = 1,12 DKK (maj '19). Amerikanske Dollars (USD) kan anvendes i de fleste turistområder – der gives retur i lokal valuta. Der findes hæveautomater i de fleste større byer. Medbring eventuelt dollars i mindre sedler. Kreditkort kan anvendes på de fleste hoteller, restauranter og forretninger (Visa, Mastercard, Eurocar & American Express)

Visum

Costa Rica er visumfrit for danske statsborgere ved ophold under 90 dage. Dit pas skal være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemkomstdatoen. Vi gør desuden opmærksom på, at ingen sider i passet samt indersiden af omslaget må være beskadiget ved f.eks. at være iturevet eller på anden vis ødelagt, da man derved risikerer at blive afvist ved indrejse.