Nyhed!

Nytårskrydstogt på Elben · Fra Dresden til Berlin · Vitus´ All Inclusive

Krydstogter
7 Dage

Sejl med på dette festlige nytårskrydstogt på Elben, hvor vi sejler fra Europas kulturby, Dresden, til Tysklands pulserende hovedstad, Berlin. Vi har sørget for All Inclusive ombord, og nytårsaften fejres på behørig vis med en gallamiddag med udsøgte vine og champagne. Rejs med, og hils 2020 velkommen på dette nytårskrydstogt med format! 

På dette krydstogt sejler vi ad Elben, der byder på smukke landskaber og charmerende byer langs floden. Togtet starter i Europas kulturby Dresden, og de følgende dage skal vi opleve porcelænsbyen Meissen, Lutherbyen Wittenberg, Magdeburg og Potsdam, inden togtet slutter i Berlin, hvor vi på en indholdsrig byrundtur udforsker Tysklands fascinerende...

Sejl med på dette festlige nytårskrydstogt på Elben, hvor vi sejler fra Europas kulturby, Dresden, til Tysklands pulserende hovedstad, Berlin. Vi har sørget for All Inclusive ombord, og nytårsaften fejres på behørig vis med en gallamiddag med udsøgte vine og champagne. Rejs med, og hils 2020 velkommen på dette nytårskrydstogt med format! 

På dette krydstogt sejler vi ad Elben, der byder på smukke landskaber og charmerende byer langs floden. Togtet starter i Europas kulturby Dresden, og de følgende dage skal vi opleve porcelænsbyen Meissen, Lutherbyen Wittenberg, Magdeburg og Potsdam, inden togtet slutter i Berlin, hvor vi på en indholdsrig byrundtur udforsker Tysklands fascinerende hovedstad.

Nytårsaften fejrer vi med et brag af en fest, når skibets køkkenchef serverer gallamiddag. Bagefter bydes der op til dans i skibets lounge, og når klokken slår 12, skåler vi selvfølgelig det nye år ind med bobler i glasset, mens Berlins nattehimmel oplyses af byens festfyrværkeri. 

Undervejs har vi inkluderet mange spændende udflugter - du kan blandt andet glæde dig til at opleve den imponerende Semperopera i Dresden, et besøg i porcelænsbyen Meissen og  byvandringer i Lutherbyen Wittenberg og i spændende Magdeburg. Under hele togtet ledsages vi af vores egen komfortable bus, der kører os rundt på udflugterne, og vores dansktalende rejseleder sørger for, at vi hele tiden er velorienterede.

Rammen for dette flodkrydstogt er det lækre, 5-stjernede skib MS Elbe Princess, hvor vi bliver forkælet med All Inclusive ombord, der inkluderer helpension samt øl, vin og vand hver dag fra 11.00-23.00. 

Kort - Nytårskrydstogt på Elben - 2019

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltkahyt på øvre dæk, kategori A
2.000,-
Enekahyt på hoveddæk, kategori B
3.700,-
Enekahyt på øvre dæk, kategori A
5.500,-
Afbestillingsforsikring
820,-
Obl. administrationsgebyr
89,-

Rabat pr. person

Brorabat - Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus
  • 6 nætter ombord på Elbe Princess*****
  • 7 x morgenmad (1.-7. dag)
  • 6 x frokost (2.-7. dag)
  • 7 x middag (1.-6. dag)
  • All Inclusive ombord: Skibets vin, øl, spiritus, juice, mineralvand, kaffe og te fra kl. 11.00-23.00 
  • Byvandring i Dresden
  • Besøg i Semperoperaen i Dresden
  • Besøg på porcelænsfabrik og museum i Meissen
  • Byvandring i Wittenberg
  • Byvandring i Magdeburg
  • Byrundtur i Berlin
  • Besøg ved Schloss Sanssouci i Potsdam
  • Alle passager- og havneafgifter
  • Kuffertservice ved ind- og udskibning
  • Obligatoriske drikkepenge til skibet
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Opsamling på busrejser

Rute 8 og opsamlingsrute 4, 5 og 7.

Hovedrute 8 · Udrejse Rødby - hjemrejse Gedser

Udrejse Hjemrejse
05.30 Roskilde, tæt ved banegården på hjørnet af Køgevej/Ny Østergade 20.15
05.45 Høje-Taastrup Station, Banestrøget ved taxiholdepladsen 20.00
06.30 København, Sjælør Station - tilslutning af opsamlingsrute 7 19.30
06.45 Karlslunde ved motorvej (udrejse Circle K, vest / hjemrejse Shell, øst) 19.00
07.00 Ølby Station ved DSB-kiosken 18.45
07.35 Tappernøje ved motorvej (udrejse Circle K, vest / hjemrejse Shell, øst) - tilslutning af opsamlingsrute 4 og 5 18.15
07.45 Stensved, p-pladsen ved afkørsel 41 18.00
07.55 Højmølle Kro 17.45
08.15 Nykøbing Falster ved Cementen 17.30
08.40 Rødby, Scandlines-færgen ved kontrol --
-- Gedser ved Scandlines billetkontor 17.00

Opsamlingsrute 4

Udrejse Hjemrejse
05.00 Kalundborg Banegård 20.30
05.15 Svebølle Center 20.10
05.30 Jyderup Banegård 20.00
05.50 Ruds-Vedby Banegård 19.45
06.05 Slagelse, Nordre Stationsvej 19.30
06.20 Sorø ved busterminalen 19.15
06.40 Fuglebjerg ved kirken 19.00
07.00 Næstved ved banegårdspladsen 18.45
Skift i Tappernøje til hovedrute

Opsamlingsrute 5

Udrejse Hjemrejse
05.20 Nykøbing Sjælland Banegård 20.25
05.35 Vig forsamlingshus 20.10
05.40 Herrestrup ved busterminalen 20.05
06.00 Holbæk Banegård ved Jernbanevej 6 19.35
06.15 Tølløse Banegård 19.10
06.40 Ringsted Banegård 19.05
07.00 Haslev Banegård 18.45
Skift i Tappernøje til hovedrute

Opsamlingsrute 7

Udrejse Hjemrejse
04.15 Gilleleje Station 21.30
04.45 Helsingør Station ved sundsiden 21.00
05.15 Hillerød Station ved busterminalen, Nordre Jernbanevej 20.35
05.40 Holte Station ved Stationsvej 20.15
05.55 Lyngby Station ved Jernbanepladsen 1 20.00
Skift på Sjælør Station til hovedrute
Fold køreplanen ud Skjul køreplanen

Dagsprogram

1. dag: Sydpå gennem Tyskland

Vi kører med vores komfortable bus til færgen i Rødby, hvor vi ombord nyder den store morgenbuffet. Vel ankommet til Tyskland kører vi gennem Mecklenburg-Vorpommern, udenom Berlin og via Brandenburg til Sachsens hovedstad Dresden. Vores gode flodkrydstogtskib, MS Elbe Princess, ligger i Dresden, klar til at modtage os. Vi går ombord og finder os til rette i vores kahytter, hvorefter vi samles i loungen til en velkomstdrink og præsentation af skibets besætning. I restauranten nyder vi aftenens middag, og bagefter er der tid til at slappe af i loungen - måske med en drink eller en kop kaffe - vi har jo All Inclusive ombord. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Skibe ligger klar til deres gæster i Dresden.

Skibe ligger klar til deres gæster i Dresden.

2. dag: Dresden

Vi befinder os i Elbens Firenze, som Dresden kaldes på grund af den fantastiske barokarkitektur og byens placering ved floden. Vi går med rejselederen på byvandring gennem Dresdens historiske centrum med slottet Zwinger, Taschenbergpalais, Semperoperaen og naturligvis den genopbyggede Frauenkirche. I slutningen af 2. Verdenskrig bombede de allierede tropper Dresden til ukendelighed. Et ufatteligt stort oprydnings- og genopbygningsarbejde har dog ført byen tilbage til tidligere tiders status som europæisk kulturperle. I dag har Dresden et hyggeligt centrum med cafeer, restauranter og ølstuer. Sachsens hovedstad er igen en af Tysklands smukkeste byer.

Vi spiser frokost ombord på skibet, og om eftermiddagen skal vi opleve Semperoperaen, som er Dresdens kulturelle højborg. Operasalen fyldes af musik fra komponister som Verdi, Puccini, Mozart, Wagner og Strauss. Semperoperaen er utrolig populær og velbesøgt og regnes for en af de smukkeste operabygninger i verden. Bygningen har været næsten helt ødelagt, men er heldigvis blevet genopbygget til den pragtfulde bygning, som vi skal se i dag.     

Efter dagens flotte indtryk hygger vi os med middagen ombord. Skibet ligger i Dresden natten over.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Den berømte Semperopera klædt i hvidt.

Den berømte Semperopera klædt i hvidt.

3. dag: Meissen - Wittenberg

Om formiddagen kører vi til porcelænsbyen Meissen. Johann Friedrich Böttger startede produktionen af det verdensberømte Meissnerporcelæn, og i de flotte sale på fabrikkens museum kan vi beundre de mest utrolige borddækninger og figurer fra de sidste 200 år. Meissnerporcelæn og kinesisk porcelæn regnes for det fineste porcelæn i verden.

Vi har lidt tid i Meissen by, inden vi returnerer til frokost ombord på skibet. Om eftermiddagen sejler vi fra Dresden nordpå ad Elben forbi Riesa og Torgau mod Wittenberg. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Det berømte Meissenporcelæn.

Det berømte Meissenporcelæn.


4. dag: Wittenberg - Magdeburg

I Wittenberg slog Martin Luther i 1517 sine 95 teser op på kirkedøren. Som universitetsby og åndeligt og kulturelt centrum i Europa blev Wittenberg udgangspunkt for reformationen. Vi skal naturligvis se Luthers hus i Wittenberg, inden vi om eftermiddagen sejler videre med kurs mod Magdeburg. Denne aften nyder vi en gallamiddag i skibets restaurant.    

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Lutherbyen Wittenberg.

Lutherbyen Wittenberg.


5. dag: Burg - Magdeburg - Genthin - Berlin 

På lang afstand ser man tårnene på Magdeburgs imponerende domkirke. Vi sejler ind på Elbe-Havel-kanalen og gør et kort stop i Burg. Herfra kører vi med bus til Magdeburg, som befinder sig halvvejs på Elbens forløb. Hovedstaden i Sachsen-Anhalt er en traditionsrig kejserby, hvor St. Mauritius- og St. Katharina-domkirken er et kulturhistorisk bygningsværk og gravsted for Kejser Otto den Store. Den mægtige domkirke var den første gotiske katedral i Tyskland. Den er byens stolthed og rigt udsmykket med kunstfærdige skulpturer og træskærerarbejder. På Domplatz skal vi også se Grüne Zitadelle, skabt af den østrigske kunstner og arkitekt Friedensreich Hundertwasser. En bygning, som udstråler godt humør med sine farver, skæve vinduer, gyldne løgkuppeltårne, grønt bevoksede tage og hyggelige gårdhave.

Efter byvandringen i Magdeburg returnerer vi til skibet i Genthin og fortsætter sejladsen mod Berlin. Frokosten og middagen nyder vi i skibets restaurant. Under sejladsen er der rig mulighed for at slappe af ombord, læse en god bog eller nyde de passerende vinterlandskaber.      

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

På lang afstand ser man Magdeburgs imponerende domkirke.

På lang afstand ser man Magdeburgs imponerende domkirke.

6. dag: Berlin, Nytårsaften

På Havelfloden ankommer vi til Tysklands fascinerende hovedstad, Berlin. Skibet lægger til i Tegeler See i den vestlige del af byen. Om formiddagen tager vi på en byrundtur forbi Messe-området ind mod centrum og Schloss Charlottenburg. Vi kører ad den mondæne forretningsgade Kurfürstendamm, forbi Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche og gennem Tiergarten til Grosser Stern med Siegessäule og Strasse des 17. Juni. Vi kører også mod Brandenburger Tor og Reichstagsgebäude med den karakteristiske glaskuppel og via Unter den Linden forbi Berliner Dom til Alexanderplatz, hvor vi ser Fjernsynstårnet og det røde rådhus. Vi ser også Potsdamer Platz med nye bygninger i glas, stål og beton - Berlins nye fashionable centrum. Rejselederen fortæller undervejs om Berlins rige og spændende historie. Vi er tilbage på skibet til frokost. Om eftermiddagen ser vi nærmere på Potsdam og det imponerende Schloss Sanssouci med den store park.

Denne aften fejrer vi nytårsaften på skibet. Køkkenchefen har forberedt en festlig nytårsmenu, som suppleres af udvalgte vine. Efter middagen er der musik og dans i loungen. Ved midnat skåler vi nytåret behørigt ind med et glas boblende champagne og hilser 2020 velkommen. Over os oplyses himlen af Berlins nytårsfyrværkeri - flot, farverigt og imponerende!     

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.     

Nytåret skydes ind i Berlin.

Nytåret skydes ind i Berlin.

7. dag: Hjemrejse

Efter en lidt sen morgenbuffet forlader vi skibet. Vores kufferter bæres i land til bussen, og vi sætter os godt til rette, inden hjemturen gennem Nordtyskland starter. Med færgen fra Rostock ankommer vi til Gedser sidst på eftermiddagen. Ombord på færgen nyder vi den store frokostbuffet med drikkevarer. Vi er hjemme i København først på aftenen.  

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

Hotelinformation

MS Elbe Princess *****
VisSkjul

Flot, 5-stjernet skib fra det franske rederi Croisi Europe med plads til ca. 79 passagerer. MS Elbe Princess er specialbygget til sejlads på Elben, som ofte har lav vandstand. Skibet har to skovlhjul bagerst i stedet for almindelige skibsskruer. Ombord på skibet finder du reception, restaurant, lounge med bar og dansegulv, aircondition og soldæk med stole. Skibet har ikke elevator. Rygning er kun tilladt på soldækket. Der tilbydes gratis WiFi i loungen og receptionsområdet, når forbindelsen tillader det.

All Inclusive ombord

Om morgenen frister en velassorteret buffet, til frokost serveres der 2- eller 3-retters menuer og til middag 3- eller 4-retters menuer. Skibets vin, øl, spiritus, juice, mineralvand, kaffe og te er inkluderet ombord fra kl. 11.00-23.00 (visse mærker, champagne og drikkevarer fra vinkortet mod betaling). Drikkevarer på skibets udflugter er ikke inkluderede.  

Kahytter

Prisen inkluderer ophold i dobbeltkahyt på hoveddækket, kategori B. 

Mod tillæg kan der bestilles:

  • Dobbeltkahyt på øvre dæk, kategori A
  • Enekahyt på hoveddæk, kategori B  
  • Enekahyt på øvre dæk, kategori A   

Dobbelt- og enekahytter på hoveddæk, kategori B

Velindrettede kahytter på 10-14 m2 med aircondition, tv, sikkerhedsboks og badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Kahytterne på hoveddækket har store vinduer, hvor øverste del af vinduet delvist kan åbnes.

Dobbelt- og enekahytter på øvre dæk, kategori A

Velindrettede kahytter på 12-14 m2 med aircondition, tv, sikkerhedsboks og badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Kahytterne på øvre dæk har glasskydedøre og fransk altan.

Bemærk: Flodkrydstogter er en populær rejseform, og derfor kan der i perioder også være mange skibe på floderne. Ved mange havneanløb ligger skibene tæt, og det kan derfor forventes, at udsigten fra kahytten er begrænset, når skibet ligger i havn. Under sejladsen vil der altid være frit udsyn fra kahytten.

Rederiet Croisi Europe forbeholder sig ret til nødvendige skibsændringer og vil i så fald indsætte et af rederiets søsterskibe af tilsvarende kategori på krydstogtet.

Du kan se en video af det skønne skib MS Elbe Princess her:
 

MS Elbe Princesse.
MS Elbe Princesse.
Eksempel på kahyt på det øvre dæk.
Eksempel på kahyt på det øvre dæk.
Eksempel på kahyt på hoveddækket.
Eksempel på kahyt på hoveddækket.