Oplev Arnhem med Lars R. Møller

Forårskrydstogt på Rhinen · Fra Køln til Amsterdam

Krydstogter
6 Dage

Flot forårskrydstogt ombord på det herlige skib MS Leonora. Sejladsen tager os fra Køln i Tyskland til Amsterdam i Holland. Undervejs dykker vi ned i byen Arnhems rolle under 2. Verdenskrig, hvor oberst Lars R. Møller kommer og levendegør Operation Market Garden. I Holland besøger vi desuden den hyggelige metropol Amsterdam samt blomsterparken Keukenhof. Vi flyver ud og hjem, således at vi får mest muligt ud af de dejlige dage i forårsklædte Tyskland og Holland.

På dette skønne forårstogt besøger vi charmerende og spændende byer, som hver især har deres egen historie og lokale kolorit. Rejsen bringer os fra Køln,...

Flot forårskrydstogt ombord på det herlige skib MS Leonora. Sejladsen tager os fra Køln i Tyskland til Amsterdam i Holland. Undervejs dykker vi ned i byen Arnhems rolle under 2. Verdenskrig, hvor oberst Lars R. Møller kommer og levendegør Operation Market Garden. I Holland besøger vi desuden den hyggelige metropol Amsterdam samt blomsterparken Keukenhof. Vi flyver ud og hjem, således at vi får mest muligt ud af de dejlige dage i forårsklædte Tyskland og Holland.

På dette skønne forårstogt besøger vi charmerende og spændende byer, som hver især har deres egen historie og lokale kolorit. Rejsen bringer os fra Køln, hvor vi skal på byvandring og se den imponerende Kölner Dom, til den hollandske by Arnhem, der ligger smukt ved Rhinen. Her fordyber vi os i historien om områdets ganske væsentlige rolle under 2. Verdenskrig. Ingen rejse i tulipanlandet uden et besøg i verdens største blomsterpark Keukenhof, hvor mere end syv millioner tulipaner blomstrer i alle regnbuens farver. Rejsen rundes af med Amsterdams charmerende gader og kanaler. Undervejs besøger vi også de to hyggelige, hollandske byer Gorinchem og Dordrecht. 

I anledning af sæsonens første krydstogt med MS Leonora,har vi inviteret tidligere oberst Lars R. Møller med ombord for at fortælle meget mere om slaget ved Arnhem i 1944 - også kendt som Operation Market Garden. Operationen, der var udtænkt af General Montgomery, havde som mål at erobre kontrollen over Rhinen ved at lade amerikanske, engelske og polske faldskærmssoldater lande bag fjendens linjer. MS Leonora lægger til klods op af broen ved Arnhem, og ombord på skibet holder oberst Lars R. Møller et medrivende foredrag om operationen, der som bekendt gik grueligt galt. Lars R. Møller vil desuden være med, når vi ser slagmarken og operationens hovedkvarter, det tidligere hotel Hartenstein, der i dag er museum. Vi besøger desuden den nærliggende kirkegård, hvor mange af de næsten 2.000 faldne faldskærmssoldater ligger begravet.

Under sejladsen kan du læne dig tilbage og nyde de forbipassende landskaber fra første parket på skibets soldæk. Om aftenen hygger vi i skibets lounge og fordøjer dagens gode oplevelser. Alle rejsens udflugter er inkluderet og foregår i selskab med vores egen rejseleder. Tag med på et skønt forårskrydstogt, hvor programmet byder på spændende byer og udflugter, samtidig med at vi har god tid til slappe af og nyde det gode selskab. 

Kort - Forårskrydstogt fra Køln til Amsterdam - Sommer 2019

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltkahyt på mellemdæk med fransk altan
1.125,-
Dobbeltkahyt på øvre dæk med fransk altan
1.500,-
Enekahyt på hoveddæk (nedre dæk)
2.125,-
Enekahyt på mellemdæk med fransk altan
3.250,-
Drikkepakke ombord
715,-
Afbestillingsforsikring
425,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Køln/Amsterdam t/r
  • 5 nætter på MS Leonora****+
  • 5 x morgenmad (2.-6. dag)
  • 3 x frokost (2. 3. og 4. dag)
  • 1 x frokostmadpakke (5. dag)
  • 5 x middag (1.-5. dag)
  • Velkomstdrink ombord
  • Byvandring i Køln, inkl. besøg i Kölner Dom
  • Besøg på The Airborne Museum i Arnhem
  • Byvandring i Gorinchem
  • Byvandring i Dordrecht
  • Besøg i Keukenhof Blomsterpark
  • Kanalrundfart i Amsterdam
  • Byvandring i Amsterdam
  • Foredrag ombord ved Lars R. Møller
  • Alle passager- og havneafgifter
  • Kuffertservice ved ind- og udskibning
  • Obligatoriske drikkepenge til skibet
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

Bemærk: På udrejsen til Køln må håndbagagen ikke være større end 40x20x25 cm. Dvs. en lille rygsæk eller håndtaske.
På hjemrejsen tillades almindelig størrelse håndbagage (55x35x25 cm.) 

Der er inkluderet 20 kg. indtjekket bagage pr. person.

Dagsprogram

1. dag: København – Køln

Om eftermiddagen flyver vi med Ryanair direkte til Køln, der er hovedstad i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen. Fra lufthavnen kører vi en kort tur med bus til skibet, hvor vi bliver budt velkommen af besætningen, som har forberedt en dejlig middag til os. Efter middagen hygger vi os i loungen, hvor skibets musiker sørger for aftenens underholdning. 

Inkluderede måltider: Middag.

2. dag: Køln – Arnhem

Efter morgenmaden følger vi rejselederen på en byrundtur til fods i Køln. Vi stiler mod byens gamle centrum, Altstadt, hvor vi oplever de smukke huse og hyggelige gader. Vi fortsætter mod byens vartegn, den berømte Kölner Dom, domkirken som er dedikeret til Jomfru Maria og St. Peter. Man begyndte på byggeriet i 1248, og det tog mere end 600 år at færdiggøre dette imponerende bygningsværk, som stod færdig i 1880. Vi kigger indenfor, og rejselederen fortæller om det fantastiske byggeri. Der bliver god tid på egen hånd efterfølgende til at udforske både kirken og byen. Tilbage på skibet nyder vi frokosten, mens kaptajnen sætter kursen nordpå mod byen Arnhem. Eftermiddagen kan nydes på skibets soldæk eller i skibets lounge, inden aftenens middag bliver serveret. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.


3. dag: Slaget ved Arnhem

Vi nyder skibets store morgenbuffet, inden vi sammen med oberst Lars R. Møller skal begive os tilbage i tiden til den 17. og 18. september 1944, hvor slaget ved Arnhem fandt sted. Ombord på skibet holder Lars R. Møller et medrivende foredrag om 2. Verdenskrig og om slaget, der for altid vil være forbundet med byen. 

Fra skibet kører vi med bus mod området Oosterbeek, hvor vi besøger The Airborne Museum, der har til huse i det tidligere hotel Hartenstein. Det gamle hotel fungerede som hovedkvarter for den britiske militærdeling 1st Airborne Division, der spillede en afgørende rolle i slaget ved Arnhem. Det enestående museum levendegør historien om et af de mest afgørende slag i slutningen af 2. Verdenskrig.  Rejselederen og Lars R. Møller fortæller den spændende historie om General Montgomerys plan, Operation Market Garden, der gik ud på at lade mere end 10.000 faldskærmssoldater lande bag fjendens linjer på markerne ved Oosterbeek – vest for Arnhem. Operationen gik fuldstændig galt, fordi en tæt tåge faldt over Arnhem og gjorde det umuligt for de amerikanske og polske tropper at nå frem. Efter flere dages kamp var mere end 2.000 soldater dræbt og over 5.000 såret eller efterladt i den ødelagte by. Vi besøger desuden den nærliggende kirkegård, hvor mange af de næsten 2.000 faldne faldskærmssoldater ligger begravet.

Tilbage ombord på MS Leonora venter der os en dejlig frokost, og om eftermiddagen viser rejselederen dig gerne mere af Arnhem, som har en lang gågade med en masse gode butikker. Senere sætter kaptajnen kursen mod Gorinchem, som vi ankommer til omkring midnat, og undervejs hygger vi os med middag ombord.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

4. dag: Gorinchem og Dordrecht

Gorinchem er en typisk lille by i det centrale Holland med en charmerende bymidte omgivet af en velbevaret fæstning. Under Napoleons besættelse af Holland blev slottet brugt som fransk kaserne og fængsel for politiske modstandere. Efter morgenmaden fører rejselederen an på en interessant byvandring. Der bliver også god tid til på egen hånd at udforske den lille by eller sætte sig på en hyggelig café med formiddagskaffen. 

Vi spiser frokost ombord, mens vi sejler videre mod Dordrecht, som vi ankommer til midt på eftermiddagen. Dordrecht er hovedstad i provinsen Sydholland og er landets ældste by. Byen ligger faktisk på en ø – omgivet af ikke færre end fem floder samt et utal af kanaler. Dordrecht er fyldt med historie og kultur, som vi oplever på en byrundtur til fods. I aften er vi alle invitereret til kaptajnens gallamiddag, og efter middagen fortsætter vi aftenen i loungen, hvor der er livemusik og dermed en oplagt chance for at få kridtet danseskoene. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

5. dag: Keukenhof og Amsterdam

Efter morgenmaden sætter vi os i bussen for at tage på udflugt til den store blomsterpark – Keukenhof. Skibet sejler videre mod Amsterdam, hvor vi møder det igen sidst på eftermiddagen. Keukenhof ligger ved den lille by Lisse i det nordlige Holland. Det er verdens største blomsterpark, der rummer mere end syv millioner blomsterløg, som hvert år plantes i den store park. Parkens areal er på 32 hektar, så der er meget at se på. Vi har god tid til at kigge på alle de farverige tulipaner og virkelig nyde den flotte park. Vi har madpakker med fra skibet, som vi nyder undervejs.

Efter besøget i Keukenhof sætter vi kursen mod Amsterdam. Vi tager på en byrundtur, hvor vi både skal opleve den gamle, charmerende stad fra gadeplan og vandsiden. Vi slutter nemlig turen af med en kanalrundfart gennem byens mange kanaler – den bedste måde at opleve Amsterdam på.

Sidst på eftermiddagen er vi retur på skibet, hvor der bliver tid til at slappe lidt af, inden vi sætter os til bords og nyder afskedsmiddagen i skibets restaurant.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

6. dag: Hjemrejse

Efter morgenmaden ombord er det blevet tid til at sige farvel til skibet og besætningen. Vi oplever endnu mere af Amsterdam på en byrundtur om formiddagen, inden vi midt på eftermiddagen flyver med KLM direkte til København. 

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hotelinformation

MS Leonora ****+
VisSkjul

Glæd dig til at gå ombord på dette populære og moderne 4-stjernede skib med en afslappet atmosfære.

MS Leonora er bygget i 2008 og har plads til ca. 134 passagerer. Ombord finder du en flot panoramarestaurant, en hyggelig lounge og bar med levende musik hver aften, agterlounge med gratis kaffe og te døgnet rundt (fra maskine), et lille fitnesscenter og elevator (ej til soldækket). Skibet tilbyder gratis WiFi, men forbindelsen kan være ustabil, når vi sejler. På soldækket kan du om sommeren hoppe en tur i jacuzzien eller bare nøjes med at nyde det forbipasserende landskab fra en bekvem solstol.

Måltider

I skibets panoramarestaurant serveres den inkluderede helpension, som består af morgenbuffet med et stort udvalg af lune retter, pålæg og brød, en kombination af buffet og bordservering til frokost samt 4-retters menuer til middagene. Til alle frokoster og middage er der inkluderet vand samt kaffe og te.

Drikkepakke

Ønsker du at forsøde tiden ombord, har du mulighed for at tilkøbe skibets drikkepakke, der består af skibets øl, vin og vand (serveret i glas) fra kl. 11.00-23.00. Drikkepakken skal bestilles af alle i kahytten.

Kahytstyper

Prisen inkluderer ophold i dobbeltkahyt på hoveddækket (nedre dæk). 

Mod tillæg kan der bestilles:

  • Enekahytter på hoveddæk (nedre dæk)
  • Dobbelt- og enekahytter på mellemdæk
  • Dobbelt- og enekahytter på øvre dæk
  • Suiter på øvre dæk

Dobbelt- og enekahytter på hoveddæk (nedre dæk)

Pæne kahytter på ca. 16 m2 indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge, skrivebord og stol, sikkerhedsboks, tv, minibar, varme/aircondition samt badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Kahytterne på hoveddækket (nedre dæk) har små vinduer, der ikke kan åbnes.

Dobbelt- og enekahytter på mellemdæk

Pæne kahytter på ca. 16 m2 indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge, skrivebord og stol, sikkerhedsboks, tv, minibar, varme/aircondition samt badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Kahytterne på mellemdækket har glasskydedøre og fransk altan.

Dobbelt- og enekahytter på øvre dæk

Pæne kahytter på ca. 16 m2 indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge, skrivebord og stol, sikkerhedsboks, tv, minibar, varme/aircondition samt badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Kahytterne på det øvre dæk har glasskydedøre og fransk altan.

Suiter på øvre dæk

Store kahytter på ca. 24 m2 indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge, sofa, lænestol og sofabord, skrivebord og stol, sikkerhedsboks, tv, minibar, varme/aircondition samt badeværelse med bruseniche, hårtørrer og badekåber. Kahytterne på det øvre dæk har glasskydedøre og fransk altan. Suiterne er på forespørgsel. 

Bemærk: Flodkrydstogter er en populær rejseform, og derfor kan der i perioder også være mange skibe på floderne. Ved mange havneanløb ligger skibene tæt, og det kan derfor forventes, at udsigten fra kahytterne er begrænset, når skibet ligger i havn. Under sejladsen vil der altid være frit udsyn fra kahytterne.
 

MS Leonora.
MS Leonora.
Eksempel på kahyt med fransk altan på MS Leonora.
Eksempel på kahyt med fransk altan på MS Leonora.
Loungen på MS Leonora.
Loungen på MS Leonora.
 Restauranten på MS Leonora.
Restauranten på MS Leonora.
Soldækket på MS Leonora.
Soldækket på MS Leonora.