Nyhed!

Krydstogt på Loire · Vitus´ All Inclusive

Krydstogter
6 Dage

Sejl med 5-stjernet skib på et pragtfuldt flodkrydstogt ad Loirefloden, der tager os gennem Slottenes Dal i Frankrigs Hjerte. Vi har inkluderet All Inclusive ombord på dette togt, der fører os gennem et naturskønt og fascinerende område fyldt med historiske og arkitektoniske seværdigheder.

I den royale Loiredals frugtbare landbrugsjord dyrkes frugt og grøntsager samt naturligvis vin langs flodens bredder. Her fremstilles en herlig Muscadet-hvidvin, som passer perfekt til fisk og skaldyr fra det nærliggende Atlanterhav. I Loiredalen ligger intet mindre end 75 slotte, som i sin tid blev bygget af middelalderens konger, som lod disse prægtige slotte opføre hele vejen...

Sejl med 5-stjernet skib på et pragtfuldt flodkrydstogt ad Loirefloden, der tager os gennem Slottenes Dal i Frankrigs Hjerte. Vi har inkluderet All Inclusive ombord på dette togt, der fører os gennem et naturskønt og fascinerende område fyldt med historiske og arkitektoniske seværdigheder.

I den royale Loiredals frugtbare landbrugsjord dyrkes frugt og grøntsager samt naturligvis vin langs flodens bredder. Her fremstilles en herlig Muscadet-hvidvin, som passer perfekt til fisk og skaldyr fra det nærliggende Atlanterhav. I Loiredalen ligger intet mindre end 75 slotte, som i sin tid blev bygget af middelalderens konger, som lod disse prægtige slotte opføre hele vejen langs Loire. Således kunne hoffet flytte fra slot til slot, hvor man gik på jagt, festede, spiste, drak og levede det søde liv.

Rejsen indledes i forfatteren Jules Vernes fødeby, Nantes, der byder på en interessant historie. På havnen mødtes flodbåde fra hele Frankrig med Atlanterhavets skonnerter lastet med krydderier, bomuld og sukker. Nantes var også centrum for den franske slavehandel. På museet Escal’Atlantic i Saint Nazaire bliver historien om udvandringen til Amerika i begyndelsen af vort århundrede levende.

Vi har inkluderet et flot udflugtsprogram, som tager os med ud i området omkring Nantes. Glæd dig til blandt andet at opleve de fascinerende slotte, der ligger i Loiredalen, sejle ad Loirefloden, og til at få en interessant rundvisning på det imponerende skibsværft i Saint Nazaire samt se den imponerende fæstning i Angers. 

Ombord på vores flotte skib nyder vi All Inclusive, hvilket betyder, at du kan glæde dig til helpension i skibets restaurant samt skibets øl, vin, spiritus og vand hver dag i tidsrummet 11.00 til 23.00. Vi har inkluderet det hele, så du kan fokusere på at få alle de gode oplevelser med og nyde din ferie i Frankrigs Hjerte. 

Kort - Krydstogt på Loire - Sommer 2020

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltkahyt på øvre dæk, kategori A
1.995,-
Enekahyt på hoveddæk, kategori B
3.995,-
Enekahyt på øvre dæk, kategori A
5.495,-
Afbestillingsforsikring
950,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Paris-Nantes t/r
  • Alle skatter og afgifter
  • Transfer lufthavn-skib t/r
  • 5 nætter ombord på MS Loire Princesse***** 
  • 5 x morgenmad (2.-6. dag)
  • 4 x frokost (2.-5. dag) 
  • 5 x middag (1.-5. dag) 
  • All Inclusive ombord: Skibets vin, øl, spiritus, juice, mineralvand, kaffe og te fra kl. 11.00-23.00
  • Lille sejltur på Erdrefloden
  • Byrundtur i Nantes
  • Besøg på Chateau de Ducs de Bretagne
  • Besøg på skibsmuseet Escal'Atlantic i Saint Nazaire, inkl. entré
  • Besøg på skibsvæftet Chantiers de l'Atlantique
  • Besøg i middelalderbyen Clisson
  • Udflugt ad Muscadet-vinruten, inkl. besøg i vinkælder    
  • Byrundtur i Angers
  • Udflugt til Loiredalens slotte
  • Alle passager- og havneafgifter
  • Kuffertservice ved ind- og udskibning
  • Obligatoriske drikkepenge til skibets besætning, værdi kr. 200,-
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

Læs mere om særlige forhold vedrørende krydstogter i rejsebetingelserne.

Dagsprogram

1. dag: Til Nantes

Med Air France flyver vi fra København via Paris til Nantes, som ligger i det vestlige Frankrig, hvor Loirefloden løber ud i Atlanterhavet. Området kaldes også Frankrigs Have og er præget af frugtbar landbrugsjord, som egner sig godt til dyrkning af frugt, grøntsager og korn. Der dyrkes også vin i Loiredalen, men det er ikke noget stort vindistrikt. Her fremstilles primært enkle og tørre hvidvine. 

Vi er fremme ved vores 5-stjernede krydstogtskib først på aftenen, hvor vi går ombord og finder os til rette i kahytterne. Under velkomstdrinken i loungen bliver vi præsenteret for besætningen, og efterfølgende bliver vi budt til bords i skibets restaurant, hvor middagen venter os. Efter middagen skal vi på en lille sejltur med den lokale Bateaux Nantais opleve Frankrigs smukkeste flod, Erdrefloden. Skibet ligger i Nantes natten over.

Inkluderede måltider: Middag.

MS Loire Princesse ligger ved kaj.

MS Loire Princesse ligger ved kaj.

2. dag: Nantes og Saint Nazaire

I dag skal vi på byrundtur i Nantes og omegn. Nantes er i dag hovedstad i Pays de la Loire, men var tidligere tæt knyttet til Bretagne. Byen er alsidig og har både et middelaldercentrum, flere Art Nouveau-pladser og moderne højhuse ved havnen. Vi ser Skt. Peter- og Skt. Paul-katedralen, ligesom vi besøger Feydeau-øen, hvor forfatteren Jules Verne blev født. Her ligger de gamle kaptajnsboliger stadig side om side i deres fordums pragt. Vi besøger Chateau de Ducs de Bretagne - et imponerende slot, hvor Anne af Bretagne blev født i 1477. Her underskrev Henrik 4. i 1598 et dekret, som gav protestanter religiøs frihed. Slottet er det sidste af Loiredalens slotte, inden floden løber ud i havet.

Om eftermiddagen kører vi til byen Saint Nazaire, som ligger helt ud til Atlanterhavet. Her besøger vi museet Escal'Atlantic, som viser hvordan de gamle skibe, som krydsede Atlanterhavet fra 1920 -1945, så ud. Her bliver historien om udvandringen til Amerika levende. Vi ser, hvilke forhold passagererne havde ombord - såvel fattige som rige. En autentisk dokumentation af en del af Frankrigs historie.
             
Vi fortsætter fra museet til en rundvisning på Chantiers de l'Atlantique, som er et af Europas største skibsværfter. Husk at medbringe dit pas ved dette besøg, idet man skal vise gyldigt pas for at besøge værftet. I mere end 150 år er der blevet bygget skibe her - blandt andet oceanlinere og krydstogtskibe. Her kan du følge stålpladerne fra levering til færdigbygget skib. Alt på værftet er enormt stort; en dok med en længde på 900 meter og en kæmpekran, som kan løfte op til 1.400 ton - svarende til en skibssektion. Her er der virkelig tale om et virksomhedsbesøg ud over det sædvanlige.

Vi vender tilbage til vores skib, der i mellemtiden er sejlet os i møde i Saint Nazaire, og om aftenen kan vi igen nyde middagen i skibets restaurant og efterfølgende musik og dans i loungen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Chateau de Ducs de Bretagne.

Chateau de Ducs de Bretagne.

3. dag: Fra Saint Nazaire til Ancenis

Nyd formiddagens sejlads fra Saint Nazaire op ad Loirefloden med kurs mod Ancenis. Cirka 15 kilometer sydøst for Nantes ligger Clisson, der blev totalt ødelagt under Vendéeopstanden i 1793. Vi besøger byen, der senere blev genopbygget i italiensk stil med nyklassicistiske villaer, røde tegltage og murede klokketårne og i dag fremstår som en charmerende middelalderby.

Dagens udflugt fortsætter ad Muscadet-vinruten gennem det vindistrikt, der hedder Pays Nantais og strækker sig fra Atlanterhavet op langs Loireflodens bredder, hvor Nantes er Muscadet-vinens hovedstad. Den enkle tørre hvidvin passer perfekt til fisk og skaldyr, som er populært i dette område. Muscadet-vin kan man finde på dyre restauranters vinkort over hele verden, og fra Loireområdet eksporteres til mere end 90 lande. Undervejs på vinruten besøger vi en vingård med vinkælder, hvor der er mulighed for at få en vinsmagning. Herefter vender vi tilbage til vores skib, hvor aftenens middag venter. Skibet ligger i Ancenis natten over.
  
Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Den charmerende middelalderby Clisson.

Den charmerende middelalderby Clisson.

4. dag: Bouchemaine og Angers

Vi sejler videre ad Loirefloden til Bouchemaine, hvorfra vi kører med vores bus til den gamle hovedstad i Anjou, nemlig byen Angers, som er indbegrebet af en "Loireby". Byen domineres af den massive fæstning Chateau d'Angers, som Ludvig 9. lod bygge i årene 1230-40. Fæstningen ligger på en klippetop i midten af byen og havde oprindeligt 30 meter høje peberbøsseformede tårne. Disse blev delvist fjernet af Henrik 3. i 1585. Slottet bag fæstningen indeholder en af Frankrigs fineste middelaldergobeliner, som er vævet i årene 1375-78. Gobelinen fortæller den bibelske historie om Åbenbaringen med kampe mellem hydra'er og engle. Apokalypsen, som er et sæt gobeliner med en samlet længde på 100 meter, fylder flere vægge. Hvis du er interesseret i historien, kan du med fordel læse Johannes' åbenbaring i Bibelen inden besøget. Vi ser også borggården, kapellet og den smukke have samt vingården. Nær borgen ligger Cathédrale St. Maurice med romansk facade og glasmalerier fra 1100-tallet. På Place St. Croix ligger Maison d'Adam med udskæringer, der symboliserer livets træ. Efter besøget i Angers vender vi tilbage til MS Loire Princess, som ligger i Bouchemaine natten over.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Chateau d'Angers med de peberbøsseformede tårne.

Chateau d'Angers med de peberbøsseformede tårne.

5. dag: Slottene i Loiredalen

I dag venter en fantastisk heldagsudflugt i Slottenes dal. I den frodige Loiredal ligger nemlig Frankrigs fineste slotte og borge som perler på en snor. Slottene er et levn fra en svunden tid - en kongelig eventyrverden, rig på arkitektur og historie. Middelalderens konger lod disse prægtige slotte opføre hele vejen langs Loire. Således kunne hoffet flytte fra slot til slot. hvor man gik på jagt, festede, spiste, drak og levede det søde liv.

I alt findes der cirka 75 slotte i Loiredalen. Vi kan naturligvis ikke opleve dem alle, men vi skal blandt andet besøge Chateau d'Azay-le-Rideau, som er bygget på en lille ø midt i Indrefloden. Slottet blev bygget af Gilles Berthelot, en velhavende finansmand, som ville kombinere middelalderen med italiensk renæssance. Chateau d'Azay-le-Rideau er klassificeret Fransk Nationalmonument. Vi spiser frokost i Villandry, inden vi spadserer en tur i den pragtfulde have rundt om Chateau de Villandry. Senere besøger vi Chateau d'Ussé, som er genopbygget i det 15. og 16. århundrede som et ægte eventyrslot med masser af tårne og kviste. Slottet inspirerede forfatteren Charles Perrault til at skrive eventyret Tornerose - den sovende skønhed. Slotsturen afslutter vores dejlige rejse gennem den pragtfulde Loiredal i Frankrigs Hjerte. Vi mødes til aftenens gallamiddag i skibets restaurant, mens vi sejler mod Nantes i løbet af aftenen og natten.     

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Chateau d'Ussé.

Chateau d'Ussé.

6. dag: Hjemrejse

Det er tid til at sige farvel til vores dejlige skib og den venlige besætning. Vi kører til lufthavnen i Nantes og flyver igen med Air France via Paris til København, hvor vi er hjemme midt på eftermiddagen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hotelinformation

MS Loire Princesse *****
VisSkjul

Flot 5-stjernet skib fra det franske rederi Croisi Europe med plads til cirka 96 passagerer. MS Loire Princesse er specialbygget til sejlads på Loire-floden og drives frem af to skovlhjul - som på en hjuldamper - i stedet for almindelige skibsskruer. Ombord på skibet finder du reception, restaurant, lounge med bar og dansegulv, aircondition og soldæk med stole. Rygning er kun tilladt på soldækket. Skibet har ikke elevator. Der er gratis WiFi i loungen og receptionsområdet, når forbindelsen tillader det.

All inclusive ombord  

Om morgenen frister en vel­assorteret buffet, til frokost serveres der 2- eller 3-retters menuer og til middag 3- eller 4-retters menuer. Skibets vin, øl, spiritus, juice, mineralvand, kaffe og te er inkluderet ombord fra kl. 11.00-23.00 (visse mærker, champagne og drikkevarer fra vinkortet mod be­taling). 

Kahytter

Prisen inkluderer ophold i dobbeltkahyt på hoveddækket, kategori B. 

Mod tillæg kan der bestilles:

  • Dobbeltkahyt på øvre dæk, kategori A
  • Enekahyt på hoveddæk, kategori B  
  • Enekahyt på øvre dæk, kategori A   

Dobbelt- og enekahytter på hoveddæk, kategori B

Velindrettede kahytter på ca. 11,5 m2 med aircondition, tv, sikkerhedsboks og badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Kahytterne på hoveddæk har store vinduer, som ikke kan åbnes

Dobbelt- og enekahytter på øvre dæk, kategori A

Velindrettede dobbeltkahytter på ca. 13 m2 og enekahytter på ca. 11,5 m2 med aircondition, tv, sikkerhedsboks og badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Kahytterne på øvre dæk har glasskydedøre og en lille balkon.

Bemærk: Flodkrydstogter er en populær rejseform, og derfor kan der i perioder også være mange skibe på floderne. Ved mange havneanløb ligger skibene tæt, og det kan derfor forventes, at udsigten fra kahytten er begrænset, når skibet ligger i havn. Under sejladsen vil der altid være frit udsyn fra kahytten.

Rederiet Croisi Europe forbeholder sig ret til nødvendige skibsændringer og vil i så fald indsætte et af rederiets søsterskibe af tilsvarende kategori på krydstogtet.

MS Loire Princesse.
MS Loire Princesse.
Kahyt på MS Loire Princesse.
Kahyt på MS Loire Princesse.
Restauranten på MS Loire Princesse.
Restauranten på MS Loire Princesse.