Kun hos Vitus Rejser

Ekspeditionskrydstogt i Grønland & Diskobugten

Krydstogter
11 Dage

Højdepunkter:

  • Sejlads med helt nyt skib fra Aurora Expeditions med inkl. helpenison ombord
  • Eget ekspeditionsteam med bl.a. naturforskere ombord 
  • Udflugter i land, guidede vandreture og sejladser i Zodiac-gummibåde
  • Besøg i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat

Slip din indre eventyrer fri, og rejs med på et storslået ekspeditionskrydstogt til Grønlands vestkyst.​ Her er vi sikret fantastiske naturoplevelser, når vi besøger den smukke Diskobugt, betragter majestætiske isbjerge og tager på fjeldvandring.

Langs Grønlands vestkyst står de store oplevelser i kø for den rejsevante eventyrer, der holder af at være fysisk aktiv og opleve moder natur på nærmeste hold. Naturen her er nemlig helt uden sammenligning og rummer en rigdom af fascinerende historie....

Højdepunkter:

  • Sejlads med helt nyt skib fra Aurora Expeditions med inkl. helpenison ombord
  • Eget ekspeditionsteam med bl.a. naturforskere ombord 
  • Udflugter i land, guidede vandreture og sejladser i Zodiac-gummibåde
  • Besøg i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat

Slip din indre eventyrer fri, og rejs med på et storslået ekspeditionskrydstogt til Grønlands vestkyst.​ Her er vi sikret fantastiske naturoplevelser, når vi besøger den smukke Diskobugt, betragter majestætiske isbjerge og tager på fjeldvandring.

Langs Grønlands vestkyst står de store oplevelser i kø for den rejsevante eventyrer, der holder af at være fysisk aktiv og opleve moder natur på nærmeste hold. Naturen her er nemlig helt uden sammenligning og rummer en rigdom af fascinerende historie. På dette togt kommer vi tæt på det hele.

I de karakteristiske Zodiac-gummibåde drager vi sammen ud på spændende udflugter og ser nogle af verdens største isbjerge, der står som vidnesbyrd om de enorme kælvende gletsjere. Vi møder også den venlige lokalbefolkning, inuitterne, som lever i nogle af verdens fjerneste og mest barske omgivelser. Sammen drager vi ud på vandreture, der byder på mageløse udsigter over bugterne med de flydende isbjerge, og mon ikke også vi får set nogle af de kolossale hvaler, som lever i området? Vi besøger naturligvis også den arktiske metropol og Grønlands hovedstad, Nuuk, hvor vi får en chance for at blive klogere på folket og dets historie. Ét af rejsens absolutte højdepunkter er vores besøg i den mageløse Diskobugt og isbjergenes hovedstad, Ilulissat. Blandt de enorme isbjerge bliver man uundgåeligt ydmyg overfor naturen og dens mægtige kræfter. 

Det særlige ved et ekspeditionskrydstogt er, at skibet har flere anløbssteder per dag, hvorfor vi får rig mulighed for virkelig at opleve den grønlandske vestkyst. Alle udflugter med Zodiac-gummibåde samt vandreture er naturligvis inkluderet i prisen. Det splinternye og topmoderne ekspeditionsskib er bygget til at navigere hensynsfuldt i de isfyldte farvande, og med så store oplevelser på programmet, er det naturligvis vigtigt at have provianteringen i orden. Vi har derfor sørget for at inkludere alle måltider med drikkevarer på skibet, ligesom at der i løbet af dagene vil være adgang til både snacks og varme drikke. For at vi får mest ud af de unikke omgivelser er alle udflugter ledet af et særligt ekspeditionsteam, der består af dygtige og erfarne engelsktalende historikere, geologer og naturforskere. Ligeledes har vi håndplukket en af vores Grønlandskyndige rejseledere, Alf Tornberg, der har rejst i det arkitiske område ved flere end 65 lejligheder. 

Har du mod på endnu mere eventyr, og har du erfaring med at ro i kajak, kan du desuden tilkøbe en oplevelsepakke med kajakture. Denne skal forudbestilles sammen med rejsen.

Kort - Ekspeditionskrydstogt i Grønland - Sommer 2020

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Enekahyt med balkon, kategori B
0,-
Dobbeltkahyt med balkon, kategori A
999,-
Afbestillingsforsikring
4.465,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Oplevelsespakke med kajakture
5.925,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Kangerlussuaq-Nuuk t/r, inkl. alle skatter og afgifter
  • Forplejning på flyet ud & hjem
  • Transfer lufthavn-hotel-skib t/r
  • 1 nat i Nuuk på Hotel Hans Egede***+
  • 9 nætter på Greg Mortimer
  • 10 x morgenmad (2.-11. dag) 
  • 9 x frokost, inkl. øl, vin og vand (2.-10. dag)
  • 9 x middag, inkl. øl, vin og vand (2.-10. dag)
  • Eftermiddagste og snacks ombord på skibet
  • Byrundtur i Nuuk
  • Udflugter i land, guidede vandreture og sejladser i Zodiac-gummibåde
  • 3 i 1-polarjakke
  • Foredrag ombord v. skibets ekspeditionsteam
  • Personlig fotobog, som fremsendes efter endt rejse
  • Rejseforedrag inden afrejse
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

Rejseforedrag

Ved køb af denne rejse er der inkluderet et inspirerende foredrag om rejsen, hvor du kan hilse på rejselederen og måske allerede her møde dine medrejsende. Foredragene finder sted i København, og du modtager en personlig invitation med dag og sted et par måneder før, du skal afsted på din drømmerejse.

Friluftsland - Spar 10% på udstyr til rejsen

Hos Friluftsland er de eksperter i at vejlede om godt og passende udstyr til aktive rejser, og i deres butikker finder du et stort og bredt udvalg af rygsække, jakker og meget mere. 

Når du køber en rejse hos Vitus Rejser får du altid 10% i rabat hos Friluftsland. Rabatten gælder frem til afrejsedato, og for at opnå rabatten skal du fremvise dit rejsebevis i butikken.  Rabatten gælder ikke på allerede nedsatte varer og kan ikke kombineres med andre rabatordninger.

Friluftsland kan besøges i København K, Fields, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Randers, Aarhus og Aalborg. Rabatten gælder også i Fjällräven Brand Store i København.

Dagsprogram

1. dag: Ankomst til Nuuk

Vi flyver fra Københavns Lufthavn med Air Greenland via Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) til Nuuk, som vi ankommer til midt på dagen. Fra den grønlandske flyveplads kører vi til Nuuk, hvor vi indkvarteres på et lokalt beliggende hotel. Om eftermiddagen går vi en tur i verdens mindste hovedstad, som ligger fuldstændig fantastisk ud til fjorden omgivet af den smukkeste natur. 

Inkluderede måltider: Ingen.

Nuuk, verdens mindste hovedstad.

Nuuk, verdens mindste hovedstad.

2. dag: Byrundtur i Nuuk og Greg Mortimer

I dag tager vi på en spændende byrundtur i Nuuk (Godthåb), der er verdens nordligste hovedstad. Byen blev grundlagt i 1728 af den norske missionær, Hans Egede, og har i dag cirka 18.000 indbyggere. Nuuk er det absolutte centrum for Grønland og ligger ved mundingen af Vestgrønlands største fjordsystem Nuup Kangerlua, som er det andetstørste i verden og et af øens største trækplastre. Vi oplever sammen det kontrastfyldte Nuuk, der rummer alt lige fra smukke historiske bygninger til de karakteristiske farverige huse, som står i skarp kontrast til sneen og de sorte klipper. Vi stopper ved Brættet, hvor fiskere og fangere har mulighed for at sælge deres fangst lige fra fisk til sæler og fugle. Vi ser også det prisvindende grønlandske kulturhus, Katuaq, passerer byens rådhus og den gamle kirke fra 1849, inden vi når Nationalmuseet, der ligger i den gamle havn med en forrygende udsigt over fjorden. Museet blev etableret i 1966, hvis unikke samling rummer de berømte mumier fra Qilakitsoq samt verdens ældste skindbåd, der kan dateres helt tilbage til 1400-tallet. Midt på dagen kører vi til en lille havn, hvor vi møder vores ekspeditionsskib Greg Mortimer og besætningen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Ekspeditionsskibet Greg Mortimer.

Ekspeditionsskibet Greg Mortimer.

3.-9. dag: Ekspedition langs Grønlands vestkyst

I løbet af de kommende dage oplever vi Vestgrønlands ubeskrivelige skønhed. Ekspeditionsskibets rute er fleksibel, da vejr, hav og isbjerge bestemmer kursen og rækkefølgen på vores oplevelser. Vi har planlagt nedenstående oplevelser og besøg samt mulige ekstraarrangementer. Alf, vores dansktalende rejseleder, deltager naturligvis i alle oplevelserne sammen med os, men derudover har vi selskab af det engelsktalende ekspeditionsteam. Når vi for eksempel sejler i Zodiac-gummibådene, er vi opdelt i mindre grupper, hvor det er ekspeditionsmedlemmerne, som tegner og fortæller. 

Evighedsfjorden
Evighedsfjorden ligger nord for byen Maniitsoq, og fjordens landskab byder på meget stejle kystpartier og en række af gletsjere, hvoraf flere kælver i fjorden. I Zodiac-gummibåde skal vi på sejlads langs det bjergrige område, hvor vi måske får mulighed for at vandre en tur langs Grønlands imponerende bjergtoppe. 

På eventyr i Zodiac-gummibåd.

På eventyr i Zodiac-gummibåd.

Sisimiut (Holsteinsborg)
Sisimiut ligger cirka 54 kilometer nord for Polarcirklen, hvilket betyder, at du om sommeren har mulighed for at opleve midnatssol (fra cirka 21. maj til 24. juli). De første indbyggere var et inuitfolk fra Saqqaq-kulturen fra Canada, som boede i området i cirka 2.000 år for pludselig på mystisk vis at forsvinde fra byen. Dernæst kom Dorset-kulturen, som uddøde i 1903, og senere Thule-kulturen, hvis efterkommere udgør den største del af byens nuværende befolkning. Sisimiut er Grønlands andenstørste by, og her kan du finde øens eneste udendørs pool, som er åben for offentligheden. Byen er desuden berømt for den Blå Kirke, der er Grønlands ældste og smukkeste, og som er betalt med 60 tønder kostbart hvalspæk. Ved siden af kirken finder du et hyggeligt lille museum, som blandt andet rummer en samling af arkæologiske fund fra områdets første beboere. Sisimiut byder også på forskellige vandrestier i forskellige sværhedsgrader - den letteste tager dig gennem selve byen til udkanten og op i bjergene, hvorfra du kan nyde de spektakulære udsigter.

Sisimiut, der er Grønlands andenstørste by.

Sisimiut, der er Grønlands andenstørste by.

Vandretur til Palasip Qaqqaa (Præstefjeldet)
Vandreturen op til Palasip Qaqqaa, der ligger cirka 544 meter over havet, er en af de klassiske vandreture i Sisimiut. Præstefjeldet ligger et par kilometer fra selve Sisimiut by, og turen begynder fra havnen, hvor vi kører i bus til startstedet på vandreturen. Den første del af turen er langs en lille flod med frisk kildevand, så husk en drikkeflaske. På vandreturen oplever du den lokale flora, ligesom der er en chance for at se ræve, ryper og ørne. Er vi heldige, kan det endda være, at vi ser et par moskusokser undervejs. Under hele vandreturen bliver du belønnet med enestående udsigter, og fra toppen har du den smukkeste udsigt over byen, havet og de omkringliggende fjorde. 

Varighed: 3-5 timer
Sværhedsgrad: Vandringen er vanskelig og kræver god fysik. Der er stigninger undervejs. 

Er vi heldige, ser vi moskusokser undervejs.

Er vi heldige, ser vi moskusokser undervejs.

Ilulissat (Jakobshavn)
Ilulissat er Grønlands tredjestørste by beliggende på Diskobugtens østkyst. Byen er isbjergenes hovedstad, og her kommer vi virkelig tæt på det fantastiske skue, hvor isen knager og buldrer i den enestående bugt. Ved Ilulissat finder vi også en af verdens mest aktive kælvende gletsjere, Sermeq Kujalleq, som er et imponerende syn, og hvor naturens forunderlige kræfter virkelig bliver tydelig. Gletsjeren producerer dagligt 20 millioner tons is, der flyder ud i Isfjorden og Diskobugten. På trods af en bredde på hele 7,5 kilometer og en tykkelse på cirka 680 meter flytter gletsjeren sig alligevel cirka 19-24 meter om dagen og er dermed en af verdens hurtigste isstrømme. Såfremt forholdene tillader det, tager vi på en sejlads med vores Zodiac-gummibåde ud i fjorden, ligesom du måske får mulighed for at sejle i kajak. Adskillige millioner tons is flyder ud i fjorden døgnet rundt og efterlader gigantiske isbjerge - nogle rager helt op til 100 meter over havets overflade. De gigantiske isbjerge strander nogle gange i fjorden og giver os ideelle betingelser for at tage på en sejltur imellem dem - en ganske særlig oplevelse, som for mange er et absolut højdepunkt på et besøg i Vestgrønland.

I Ilulissat er der også mulighed for en lettere vandretur langs Isfjorden til de gamle bosættelser, der ligger cirka 45 minutters gang uden for byen. Forskellige inuitfolk har levet her gennem de sidste 4.000 år, og i dag kan du stadig se levn, der vidner om de tidligere kulturer. Hør om grønlændernes liv, før europæerne ankom, se ruinerne, og føl permafrosten med dine egne hænder. Turen til Isfjordens kant går langs en sti, og for enden kan du eventuelt gå op på en lille bakke, hvorfra udsigten er endnu smukkere. Turen op ad bakken kræver, at du er i god fysisk form, da terrænet er ganske ujævnt.

Illulisat fjord.

Illulisat fjord.

​Eqip Sermia, Eqi, den kælvende gletsjer
Eqi-gletsjeren ligger cirka 80 kilometer nord for Ilulissat og er Grønlands mest aktive gletsjer. Selvom den er mindre end Sermeq Kujalleq-gletsjeren i Ilulissat, så er oplevelsen ikke mindre fantastisk, da vi kommer tættere på Eqi-gletsjeren. Den kan kun nås fra vandsiden, og vi tager derfor på en sejltur i vores gummibåde i behørig afstand fra gletsjeren for at opleve den kælvende bræ i aktion. Den kælver ofte, og det er enestående at se det fantastiske natursceneri samt høre de brag, der lyder som et tordenvejr efterfulgt af et kæmpe plask, når isstykkerne rammer havet. Det er en oplevelse for livet, og er der mulighed for det, sejler vi ind til en moræne og går tættere på gletsjeren. Indlandsisen består af sne, der er pakket hårdt og på den måde er blevet til is. Dette lægger et pres på luften mellem snefnuggene og resulterer i bobler. Når bræen kælver, bliver luften frigivet og danner de eksplosionsagtige lyde. Isen er fyldt med oxygen og er vigtig føde for mange dyr såsom skarv, lomvie, riden og måger, ligesom det ikke er ualmindeligt at se ryper, harer og arktiske ræve. 

Den kælvende gletsjer Eqi.

Den kælvende gletsjer Eqi.

Qeqertarsuaq (Godhavn)
Qeqertarsuaq, Den store ø, er Grønlands største ø med et areal på 8.578 km2. Øen ligger midt i Diskobugten cirka 70 km fra fastlandet og er meget forskellig fra resten af Grønland, da den er skabt af vulkansk aktivitet for mange millioner år siden. Landskabet består her af stejle basaltfjelde, grønne bakker, interessante klippeformationer og varme kilder. Øen er berømt for naturen, den mangfoldige flora og den interessante geologi, som er blevet studeret siden 1848. I 1906 blev Arktisk Station grundlagt, som i dag er den ældste bemandede feltstation i det arktiske område. På stationen forsker de i bio- og georelaterede problemer, og hvis vi er heldige, får vi besøg af en af stationens medarbejdere, som fortæller om deres arbejde og forskning. Hovedbyen på øen hedder også Qeqertarsuaq, og her bor cirka 850 indbyggere. Byen blev grundlagt i 1773, og den ligger på en lille halvø ud til en billedskøn havn. Lige fra forår til efterår er området omkring øen et samlingssted for blandt andet grønlandshvalen og pukkelhvalen - simpelthen en perfekt lokation for en sejltur i vores Zodiac-gummibåde eller i kajak. Den første hvalstation blev grundlagt i 1700-tallet på øen, hvor de optimale fangstbetingelser tiltrak mange europæiske hvalfangstekspeditioner. Øen ligger desuden tæt på den artiske polarcirkel, så i sommermånederne kan du også være heldig at opleve midnatssolen i Qeqertarsuaq - en oplevelse du ikke får syd for Sisimiut.

Qeqertarsuaq, Den store ø, er Grønlands største ø.

Qeqertarsuaq, Den store ø, er Grønlands største ø.

Uummannaq (Umanak)
Uummannaq ligger på en 12 km2 stor ø, som er omgivet af utallige, stejle isbjerge fra Qarajaq-gletsjeren. Uummannaq betyder hjerte, og her midt i øgruppen udspiller sig et dagligt jagt- og fiskeliv midt i et af Grønlands smukkeste naturområder. Når skibet nærmer sig Uummannaq, skal du stå på dækket og være klar med dit kamera - synet er simpelthen mageløst. I 1758 grundlagde danskeren I.H. Bruun en koloni på fastlandet, som blev flyttet blot fem år efter til den nuværende lokation grundet de gode betingleser for sælfangst. Byen har cirka 1.250 indbyggere, og husene her er de karakteristiske farverige træhuse, som Grønland er så kendt for. Lige overfor Uummannaq ligger Nuussuaq-halvøen, og det var netop her, at de velbevarede ismumier af mennesker blev fundet i 1972. Uummannaq er et perfekt sted at tage på en sejlads i Zodiac-gummibådene eller opleve kysten i kajak. Der vil også være mulighed for at vandre i området. 

Uummannaq ligger på ø, omgivet af stejle isbjerge.

Uummannaq ligger på ø, omgivet af stejle isbjerge.

Upernavik (Upernavik)
Upernavik betyder Forårspladsen, og byen har altid været synonym med grønlandske traditioner i forbindelse med isfiskeri og jagt efter havpattedyr. Det er en bugt fyldt med hundredvis af øer, verdens største fuglefjeld ved Apparsuit samt et frilandsmuseum med historier fra kolonitiden og vikingetiden. I Upernavik bor der cirka 1.200 indbyggere i det lille nordgrønlandske samfund.

Ekstraarrangement: Helikoptertur til gletsjeren Sermeq Kujalleq
Denne udflugt er den eneste mulighed for at komme tæt på den gigantiske gletsjer Sermeq Kujalleq. Der er plads til ti personer ombord, og helikopteren letter fra Ilulissat Lufthavn. Vi flyver så lavt, som sikkerheden tillader over bakker, søer og isfjorde. Helikopteren fører os op på Kangia-bjerget i midten af et beskyttet område, hvor du får 30 minutter til at nyde de enestående omgivelser. Herfra flyver vi over kanten af gletsjeren og isbjergene i fjorden tilbage til Ilulissat. Nogle af de største isbjerge ligger på en moræneaflejring under vandet lige udenfor byen, og dette syn er en vidunderlig afslutning på flyveturen. Turen tager cirka 90 minutter og bestilles samt betales ombord. Pris cirka 3.640 kr. pr. person.

Ekstrarrangement: Oplevelsespakke med kajakture
At sejle i kajak er en ideel måde at opleve Grønlands panoramaer og lyde på - at padle blandt isbjerge og observere dyrelivet på en diskret måde er en fuldstændig enestående oplevelse. Du kan se søfugle og vi kommer tæt på fuglefjeld og de majestætiske naturscenerier. En af vores ekspertguider padler forrest, og vi sejler i små grupper. "At være midt i det" er rederiets filosofi, og det er netop det, vi er. Når vi har nået vores destination, er det målet at komme ud i kajak mindst én gang om dagen - afhængigt af vejret. Gerne to gange hvis det er muligt, da den smukke midnatssol nogle steder tillader helt enestående aftenture. Vi sejler fem til ti kilometer i to til fire timer per tur - nogle gange har vi medbragt en snack og en flaske varm chokolade, som vi kan nyde undervejs. 

Hver gruppe er på fire til 12 kajakker og får de samme oplevelser som vores rejsefæller i Zodiac-gummibådene. Dog har vi med kajak til tider mulighed for at sejle ind i områder, der ikke er tilgængelige for gummibådene. Vi sørger også for, at vi kan komme i land sammen med den øvrige del af gruppen enkelte steder. 

Vejret på disse kanter spiller en væsentlig rolle. Det er derfor vigtigt, at du medbringer en vis portion eventyrlyst og forstår, at vejret er afgørende for vores kajaktid. Da nogle kajakudflugter er af længere varighed, kræver det en vis kajakerfaring at kunne deltage i aktiviteten. 

Udstyr inkluderet:

  • Kajak og padler
  • Neoprenstøvler
  • Sikkerhedsudstyr
  • En 15-liters tørtaske
  • Redningsvest
  • Tørdragt
  • Vanter
Kajakroere i Grønland.

Kajakroere i Grønland.

10. dag: På havet

Vi sætter kurs sydpå mod Nuuk, og i dag kan du holde udkig efter hvalernes rygfinner eller blæs i vandet. Har du en kikkert med, kan du måske følge det evige spor af søfugle, som altid er nærværende i de arktiske vinde. Du kan også bruge tiden på at reflektere over dine oplevelser i Grønland samt dele eller udveksle fotos blandt togtets øvrige deltagere. Nyd din tid ombord, slap af, og tag de sidste indtryk af Grønlands vestkyst ind.

Nyd den sidste dag på havet.

Nyd den sidste dag på havet.

11. dag: Hjemrejse fra Nuuk

Tilbage i Nuuk er det blevet tid til at forlade vores ekspeditionsskib Greg Mortimer. Vi siger farvel til skibets besætning, ekspeditionsteamet og de øvrige rejsedeltagere, som vi de sidste ti dage har delt enestående oplevelser med. Fra skibet kører vi til flyvepladsen, hvorfra vi flyver med Air Greenland via Kangerlussuaq til København. Vi ankommer sidst på aftenen. 

Rejseleder

Alf Tornberg

Vi er i gode hænder, når vi rejser til Grønland med Alf Tornberg som rejseleder. Talrige krydstogter og flere end 65 rundrejser til Grønland, Island, Svalbard, Alaska og Canada er det blevet til i Alfs tid som rejseleder. Alf har desuden også deltaget i en ekspedition til Østgrønland med Geodætisk Institut. Her er med andre ord tale om en mand, der har et godt kendskab til grønlandske forhold, og som med viden og erfaring kan lede os godt igennem vores grønlandske ekspeditionseventyr. Før Alf kastede sig ud i tilværelsen som rejseleder, har han uddannet sig til lærer og arbejdet som henholdsvis udviklingskonsulent, projektleder og sekretariatschef.   

 

 

 

Hotelinformation

Greg Mortimer, Aurora Expeditions
VisSkjul

Ekspeditionsskibet Greg Mortimer er opkaldt efter Aurora Expeditions grundlægger. Skibet er bygget i 2019 og er fremstillet i henhold til de nyeste fremskridt indenfor flådedesign og teknologi. Skibet sejler både hurtigere og mere jævnt, og dets virtuelle systemer sikrer, at man kan passe på de sårbare miljøer, der besøges, ligesom skibet bruger mindre brændstof og udleder mindre CO2. Skibets skrog er isstyrket, hvilket gør, at det er nemt at navigere rundt i polarregionerne. I samarbejde med verdenskendte ekspeditionsledere har man ligeledes designet et forberedelsesrum, hvor man ifører sig sit udstyr samt fire platforme tæt på vandoverfladen, således at man lettere kan komme i Zodiac-gummibådene i forbindelse med de inkluderede udflugter. 

Der er plads til 120 gæster ombord, og skibet har 79 kahytter fordelt på 8 dæk. Ombord findes bibliotek, hydraliske udsigtsplatforme, som er ideelle at se de dramatiske udsigter og dyrelivet fra, fitnesslokale, butik, sauna, wellnessområde, soldæk, restaurant og loungebar. Loungebaren har et bredt udvalg af ikkealkoholiske og alkoholiske drikkevarer, øl og vine. Medbringer du en drikkedunk, kan du fylde den gratis med vand i baren.

Måltider

I skibets to restauranter er der kapacitet til, at alle skibets gæster kan spise på samme tid, og du kan sidde, hvor du vil. Måltiderne serveres som menu. Vin, øl og vand er inkluderet til frokoster og middage. 

Kahytter 

Vi bor i Aurora-balkonkahytter kategori B på cirka 24 m2 med privat balkon på dæk 4 eller 6. Alle kahytter har udsigt til havet, ligesom der er god opbevaringsplads, en siddegruppe, tv samt eget badeværelse med hårtørrer. 

Der tilbydes enkeltkahyt uden tillæg ved bestilling inden den 31. august 2019 i kategori B på cirka 24 m2 eller kategori C på ca. 20 m2 med privat balkon. 

Mod tillæg kan der bestilles dobbeltkahytter med privat balkon kategori A, som er mellem 24 og 31 m2. 

Kahytterne rengøres dagligt af de russiske stewardesser. Der er ikke roomservice i kahytterne. I kahytterne er der er et individuelt temperatursystem, som kan kontrolleres særskilt. 

Du kan downloade skibets dækplan her.

Ekspeditionsteam og besætning

Ombord vil du blive mødt af et højt kvalificeret ekspeditionsteam samt guider, kokke m.f. Ekspeditionsteamet ombord består af nogle af de bedste historikere, geologer og naturforskere. Kaptajnen med besætning er russisk og har stor erfaring med navigation i isfyldte farvande. Russerne betragtes som værende blandt verdens bedste med hensyn til sejlads i isfyldte farvande. Personalet ombord taler engelsk.

Ekspeditionsskibet Greg Mortimer.
Ekspeditionsskibet Greg Mortimer.
Hydralisk udsigtsplatform på Greg Mortimer.
Hydralisk udsigtsplatform på Greg Mortimer.
Eksempel på Kahyt på Greg Mortimer.
Eksempel på Kahyt på Greg Mortimer.

Hotel Hans Egede ***+, Nuuk
VisSkjul

Moderne 3-stjernet hotel, centralt beliggende på hovedgaden i Nuuk og omgivet af den forrygende grønlandske natur.

Værelser

Vi bor på standardværelse med tv, gratis WiFi og badeværelse. 

Læs mere om hotellet her. 

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.

Vigtig information om din rejse til Grønland

Bagage

Vi flyver med Air Greenland, hvor du må medbringe 1 stk. indtjekket bagage på i alt 20 kg samt 1 stk. håndbagage med følgende mål 55 x 40 x 23 på i alt 8 kg.

Fysisk form

Det er en forudsætning for at deltage i dette ekspeditionskrydstogt, at du er i god fysisk form. Vi kan ikke anbefale dårligt gående at deltage i denne rejse. Er du i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på en given rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge. 

Af praktiske og sikkerhedsmæssige årsager deltagelse i dette krydstogt, at du udfylder en helbredsattest. Attesten tilsendes sammen med dit rejsebevis ved bestilling. Helbredsattesten skal udfyldes og stemples af din egen læge og tilsendes Vitus Rejser senest tre måneder før afrejse. 

Elektricitet 

Der er stikkontakt i kahytten (220 volt). 

Klima

Grønland: Ca. -3 til 7 grader
Yderligere oplysninger fås på www.dmi.dk

Rejseplan

Cirka to uger før afrejsen vil du modtage rejseplan og de sidste praktiske oplysninger i forbindelse med rejsen. 

Specialkost

Såfremt du har ønsker vedrørende specialkost for eksempel diabetes- eller vegetarmad, skal du kontakte os i god tid, således at vi kan bestille dette hos flyselskabet og informere skibet.  

Tidsforskel

-4 timer til Grønland.

Vandreture

Vejret skifter hurtigt så medbring en let jakke. Vandrestøvler er nødvendigt, og vi anbefaler at medbringe myggespray. Læs nedenfor mere om påklædning længere nede på siden.
 

Vigtig information om krydstogt med Aurora Expeditions

Deltagelse i ekspeditionskrydstogtet

Af praktiske og sikkerhedsmæssige årsager deltagelse i dette krydstogt, at du udfylder en helbredsattest. Attesten tilsendes sammen med dit rejsebevis ved bestilling. Helbredsattesten skal udfyldes og stemples af din egen læge og tilsendes Vitus Rejser senest tre måneder før afrejse.

Aktiviteter på rejsen

Aurora Expeditions tilbyder forskellige aktiviteter i forbindelse med dit krydstogt. Nogle er tilgængelige for alle passagerer, imens andre kræver erfaring med f.eks. kajak, dykning eller bjergklatring.

    Helbred og medicin

    På ekspeditionsskibet Greg Mortimer er der en læge ombord, som har et indgående kendskab til afsidesliggende områder og ekspeditionsmedicin. Skibet har et veludstyret lægecenter, som er designet med henblik på akut lægehjælp i forbindelse med sygdom og tilskadekomst. Da udvalget er begrænset, er det vigtigt, at du medbringer dine egne lægemidler. Vi anbefaler, at du pakker medin i din håndbagage og måske har tilsvarende i din indtjekkede bagage. Hvis du bærer briller eller kontaktlinser, så medbring ekstra. 

    Søsyge

    Det er ikke alle, der bliver søsyge. Nogle mærker det en enkelt dag, mens andre bliver mere påvirket, når de ikke har fast grund under fødderne. Den gode nyhed er, at du normalt kan undgå søsyge, såfremt du håndterer det i tide. Nogle få simple råd kan afhjælpe symptomerne:

    • Kig altid ud i horisonten
    • Kig altid i sejlretningen
    • Bliv ved med at spise – små måltider er er som regel det bedste
    • Husk at drikke vand – undgå alkohol
    • Forsøg at være aktiv og hvis muligt gå ud i den friske luft
    • Undlad at læse, hvis du føler dig utilpas

    Hvis intet af ovenstående hjælper, så læg dig ned og luk øjnene. Forhør dig på dit apotek vedrørende søsygemedicin, som findes i piller, dråber og som armbånd, der bæres om håndleddet. Generelt anbefales det, at du tager et søsygemedikament de første 24 til 36 timer, og ser hvordan du har det. De fleste vænner sig til livet på havet efter de første par dage.

    Solbeskyttelse

    Solen er meget stærk, og solbeskyttelse er nødvendig. Genskinnet i sneen og isen kan være intens, også når det er overskyet. Man skal jævnligt påføre solcreme (+50) for at undgå at blive solskoldet. Husk din næse og næsebor – det er smerteligt at blive forbrændt på den. Husk også gode solbriller med UV-beskyttelse, for at dine øjne ikke skal blive irriteret og for at undgå sneblindhed. 

    Dehydrering og polarhænder

    Atmosfæren i polarområderne er meget tør med en lav fugtighed, så det er vigtigt, at du drikker meget vand. Huden på dine hænder kan også blive meget tør og sprække ved fingerspidserne. Vi anbefaler, at du medbringer en lille tube fugtighedscreme, som du kan bruge, såfremt det bliver nødvendigt.

    Prisen inkluderer ikke

    Forsikringer, måltider og drikkevarer, som ikke er anføret under "Inkluderet i prisen", samt personlige udgifter. 

    Påklædning

    Dit valg af tøj på denne rejse vil i høj grad afhænge af din tolerance overfor et koldt klima. Polartemperaturer om sommeren er nærmest som en skidestination om vinteren. Hvis du er skiløber, vil dit skitøj være det perfekte udstyr – så længe det er vandtæt. Under dit vandtætte overtøj vil du typisk have brug for to til fire lag tøj afhængigt af dagen. For eksempel: skiundertøj, bluse, fleecetrøje og en vandtæt jakke eller Auroras vandtætte 3 i 1-jakke, som du får på skibet. Temperaturen ombord på skibet er generelt mellem 15 og 25 grader. Påklædning på skibet er afslappet med bukser og bluser samt nogle gode skridfaste sko, så du også står godt fast på dækket. I forbindelse med udflugter fra skibet kan du låne gummistøvler fra skibet. 

    Gratis polarekspeditionsjakke

    Alle gæster får udleveret en gratis, vandtæt polarekspeditionsjakke, som du kan bruge under togtet. Jakken er en 3 i 1-jakke, som bæres ud over din almindelige påklædning. Din jakke ligger klar til dig i din kahyt, når du kommer ombord. Jakkerne er unisex og lidt store, så du har bevægelsesfrihed, ligesom du har mulighed for at iklæde dig flere lag af tøj.

    Alle deltagere skal aflevere deres ønske til jakkestørrelsen til Vitus Rejser tre måneder før afrejse. Du vil blive kontaktet af Vitus Rejser, når tiden nærmer sig.  

    Ydre jakke:    XXS    XS     S      M        L      XL     2XL    3XL    4XL   5XL         
    Brystmål       106    112     118   124    130    136    142    148    154    160
    Hoftemål       99     105    111    117     123    129    135    141     147    153
    Taljemål        96      102    108  114     120    126    132    138    144    150
    Ærmelænge  64      65,5  67    68,5    70    71,5    73    74,5     76     77,5

    Indrejakke:    XXS   XS      S      M        L       XL     2XL   3XL    4XL    5XL                                     
    Brystmål        101    107    113    119     125     131    137    143     149    155
    Hoftemål        99    105    111    117      123     129   135    141     147     153
    Taljemål          96    102    108   114     120     126   132    138    144     150
    Ærmelænge    64    65,5   67    68,5   70      71,5   73     74,5    76      77,5

    Påklædningsprincippet

    Flere tynde lag virker bedre end ét tykt lag, så det bedste påklædningstip er at tage for eksempel termoundertøj på og dernæst noget varmt og isolerende eksempelvis fleecetøj, og sidst men ikke mindst vandtæt og vindtæt tøj yderst. 

    Checkliste til polarpåklædning

    • Lette vandtætte bukser
    • 200-300 gram fleecetrøjer eller lignende varme trøjer
    • Varme bukser såsom skibukser eller eventuelt uldbukser, som bæres under vandtætte bukser
    • Termoundertøj medium til tyk, såsom leggings og langærmede bluser 
    • Strømper – et mix af tykke og tynde, så du ikke får kolde fødder. Uldsokker til at bruge i gummistøvlerne.
    • Vanter – eventuelt skihandsker 
    • Hue og halstørklæde
    • Solbriller og eventuelt skibriller 
    • Varme, komfortable sko, som bruges ombord

    Det anbefales i øvrigt at medbringe:

    • Vandtæt taske/rygsæk, som du kan medbringe, når vi går i land
    • Plasticpose/vandtæt taske til kamera
    • Drikkedunk til udflugter
    • Kikkert
    • Kamera og tilbehør
    • Memorycard til kamera
    • Bærbar pc
    • Ekstern harddisk
    • USB stick (så billeder kan deles med øvrige deltagere)
    • Solcreme og solbriller
    • Armbåndsur
    • Badetøj (til sauna og polarbadning)
    • Adapter
    • Søsygetabletter
    • En god bog
    • Personlig medicin 

    Rejseleder fra Vitus Rejser

    På krydstogter deltager en rejseleder fra Vitus Rejser, som vil sørge for alle de praktiske ting på din rejse. Det er rejselederens opgave at være det koordinerende led ved for eksempel flyskifte og under de forskellige udflugter ved anløbsstederne. Rejselederen sørger for, at du får vigtige informationer på dansk og for oversættelse på udflugter beskrevet i dagsprogrammet. Ombord på skibet vil rejselederen dagligt kunne træffes på et nærmere anvist sted og tidspunkt. Her er du altid velkommen til at henvende dig, såfremt du har brug for hjælp, information eller blot ønsker at sludre lidt.​

    Retningslinjer og miljøhensyn

    • Det er Aurora Expeditions hovedmål, at ekspeditionskrydstogtet gennemføres under den største hensyntagen til vores skrøbelige økosystem og den lokale kultur, ligesom der er en høj sikkerhed til søs og til lands. 
    • Ekspeditionsteamet er eksperter i Grønland. Venligst lyt til, og adlyd deres instrukser for din og de øvrige deltageres sikkerhed. 
    • Husk afgangstiderne med gummibådene, så dine medrejsende ikke skal vente på dig.
    • Vask dine gummistøvler før og efter hver landgang for at undgå at sprede sygdomme. Venligst sørg for, at dit tøj er rent for frø og jord, inden du går ombord.
    • Auroras Expeditions kræver, at alle passagerer er mindst fem meter væk fra dyrelivet, inklusive fugle. Reglen er også gældende, når du fotograferer dyrelivet. Hvis et dyr nærmer sig, er det dig, der skal træde tilbage. 
    • Isbjørne er sårbare, men også potentielt farlige dyr. Det er yderst vigtigt, at du følger ekspeditionsteamets anvisninger og ikke strejfer væk fra gruppen. 
    • Du må ikke fodre eller røre nogen dyr eller fugle. Hvis du finder et såret dyr, så adviser straks skibets ekspeditionsteam. 
    • Venligst undlad at støje, så vi ikke forstyrrer eller forskrækker dyrelivet - også for at sikre, at alle deltagere får den bedst mulige oplevelse.
    • Ved landgang skal du være opmærksom på vegetationen. Når du går eller vandrer, så undlad at plukke blomster eller planter. De er vigtige for regionens økosystem.
    • Undlad at fjerne klippestykker, æg, fossiler, drivtømmer eller lignende.
    • Gå ikke på gletsjere eller store isfelter uden udstyr eller erfaring. Der er en reel fare for at falde i skjulte sprækker. 
    • Medbring ingen mad ved landgang (for at undgå smittefare).
    • Smid ikke affald, når du er i land – tag alt med tilbage på skibet. Vær forsigtig, når du bruger lommeservietter. De falder nemt ud af lommerne og kan sprede smitte til dyrelivet.
    • Opfør dig respektfuldt ved kulturelle og historiske monumenter.
    • Nogle områder er forskningsområder. Undlad at fjerne forskningsudstyr, markører eller andet vi måtte møde på vores vej.
    • Smid ikke noget over bord fra skibet – heller ikke cigaretskodder. Brug skraldespandene. 
    • På dit krydstogt besøger vi små lokalsamfund, så husk, at du er gæst. Spørg, før du fotograferer de lokale. Aurora Expeditions forsøger på alle måder at gøre vores besøg til en positiv oplevelse for de lokale.

    Sikkerhedsøvelse på skibet 

    Der bliver afholdt en obligatorisk sikkerhedsøvelse cirka 30 minutter før afsejlingen. Information om dette gives over højtaleranlægget.

    Skibsfunktioner

    På rejsen vil der være et højt kvalificeret ekspeditionsteam, guider, kokke og russisk besætning. Ekspeditionsteamet ombord består af nogle af de bedste historikere, geologer og naturforskere. Kaptajnen med besætning er russisk og har stor erfaring med navigation i isfyldte farvande. Russerne betragtes som værende blandt verdens bedste med hensyn til sejlads i isfyldte farvande. 

    Zodiac-gummibåde

    Disse gummibåde sikrer en let adgang fra skibet til land, ligesom de bruges for at få bedre udsigtspunkter fra vandsiden. 

    Isstyrket skrog

    Skibets skrog er isstyrket, hvilket gør, at det er nemt at navigere rundt i polarregionerne.

    Store udsigtsplatforme

    På skibet findes udsigtsplatforme, som gør det ideelt at se de dramatiske udsigter og dyrelivet.

    Loungebar og restauranter

    Loungebaren har et bredt udvalg af ikkealkoholiske og alkoholiske drikkevarer, øl og vine. Drikkevarer bliver trukket på din skibskonto og afregnes efter endt krydstogt. Medbringer du en drikkedunk, kan du fylde den gratis i baren. Det er ikke tilladt at medbringe drikkevarer ombord på skibet. Afregning sker med kreditkort (Visa, MasterCard, American Express) i australske dollars, men du kan også betale kontant i amerikanske dollars. 

    I skibets to restauranter er der kapacitet til, at alle skibets gæster kan spise på samme tid, og du kan sidde, hvor du vil. Måltiderne serveres som menu. Menuer og spisetidspunkt er tilgængelige hver morgen. 

    Skibets teatersal

    I skibets teatersal afholdes foredrag, korte præsentationer og afspilles film samt dokumentarer. 

    Satellittelefon, fax og e-mail

    Gæster er velkomne til at bruge de forskellige kommunikationsservices mod gebyr. Vær opmærksom på, at kommunikationen går via satellit, hvilket kan blive en dyr affære. I begyndelsen af dit krydstogt får du nærmere information på skibet vedrørende disse udgifter. 

    Læge ombord

    Der findes et lægecenter ombord, som kan tilbyde assistance med det samme, såfremt du skulle blive syg eller komme til skade. 

    Rygning ombord

    Der findes et rygeområde på skibets dæk, som anvises af ekspeditionsteamet.

    Sprog ombord

    Der tales engelsk ombord og al information, underholdning mv. er på engelsk. 

    Udflugter i land

    Det er Aurora Expeditions mål, at der tilbydes udflugter fra skibet 2-3 gange om dagen afhængigt af vejret. Udflugterne varer mellem en til fire timer ad gangen. Vi er altid på skibet til frokost og middag. 

    Yderligere informationer 

    Kan findes på Aurora Expeditions hjemmeside: www.auroraexpeditions.com.au

    Ændring i rejserute

    Skulle skibets kaptajn afvige fra den planlagte rute, sker denne ændring kun for at sikre passagerernes sikkerhed.