Sejl til midnats- solens rige!

Krydstogt til Nordkap

Krydstogter
12 Dage

I 2020 er det sidste chance for at opleve dette fantastiske og populære krydstogt. Sejl med på et fantastisk krydstogt langs Norges storslåede og vilde vestkyst med Royal Caribbeans flotte skib Jewel of the Seas. Her er der garanti for unikke naturoplevelser, når vi sætter kurs mod nord.

Norge er kendt for sin storslåede natur, som er svær ikke at blive betaget af. Landets dybe fjorde, høje vandfald og majestætiske bjerge imponerer gang på gang, og vi tør godt love naturoplevelser i verdensklasse på dette krydstogt. Vi sejler blandt andet ind i Norges mest berømte fjord, Geirangerfjorden, hvor vi betages af...

I 2020 er det sidste chance for at opleve dette fantastiske og populære krydstogt. Sejl med på et fantastisk krydstogt langs Norges storslåede og vilde vestkyst med Royal Caribbeans flotte skib Jewel of the Seas. Her er der garanti for unikke naturoplevelser, når vi sætter kurs mod nord.

Norge er kendt for sin storslåede natur, som er svær ikke at blive betaget af. Landets dybe fjorde, høje vandfald og majestætiske bjerge imponerer gang på gang, og vi tør godt love naturoplevelser i verdensklasse på dette krydstogt. Vi sejler blandt andet ind i Norges mest berømte fjord, Geirangerfjorden, hvor vi betages af den storslåede og smukke natur.

Undervejs lægger vi til i Stavanger, Tromsø, Honningsvåg, Ålesund, Flåm samt Geiranger. Der bliver rig mulighed for at udforske både den vilde norske natur og de spændende byer undervejs. Ét af rejsens højdepunkter er naturligvis udflugten til Nordkap-plateauet, hvor vi også har inkluderet entré til det flotte Nordkapcenter. Glæd dig også til at opleve en af verdens mest spektakulære togture med Flåmsbanen, der afgår fra bunden af Aurlandsfjorden og op til højfjeldet Myrdal. Vi har desuden udarbejdet vores helt eget spændende udflugtsprogram, som du har mulighed for at tilkøbe som en samlet pakke inden afrejsen. Udflugterne er sammensat særligt til vores gæster, og vi bliver kørt i egne lokale busser med vores dansktalende rejseleder. 

På sejldagene slapper vi af og nyder det dejlige skib Jewel of the Seas, der byder på et væld af tilbud og faciliteter. Vi har naturligvis inkluderet helpension på hele togtet, så du blot skal læne dig tilbage og nyde det naturskønne krydstogt til midnatssolens rige.

Kort - Krydstogt til Nordkap - Sommer 2020

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltkahyt, udvendig, kategori 8N
2.199,-
Dobbeltkahyt, udvendig med balkon, kategori 6D
5.199,-
Enekahyt, indvendig, kategori 4V
11.999,-
Enekahyt, udvendig, kategori 8N
14.999,-
Enekahyt, udvendig med balkon, kategori 6D
19.999,-
Afbestillingsforsikring
1.089,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Udflugtspakke
1.799,-

Inkluderet i prisen

  • 11 nætter på Jewel of the Seas****
  • 11 x morgenmad (2.-12. dag)
  • 11 x frokost (1.-11. dag)
  • 11 x middag (1.-11. dag)
  • Isvand, lemonade, kaffe og te ombord
  • Velkomstcocktail ombord
  • Udflugt til Nordkap-plateauet med entré til Nordkaphallen
  • Udflugt med Flåmsbanen fra Flåm til højfjeldsstationen Myrdal
  • Alle passager- og havneafgifter
  • Kuffertservice ved ind- og udskibning
  • Obligatoriske drikkepenge til skibet kr. 1.098  
  • Informationsmøder og foredrag ombord
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

Udflugtspakken skal bestilles senest 1/4-2020.

Læs mere om særlige forhold vedrørende krydstogter i rejsebetingelserne.

Dagsprogram

1. dag: Afsejling fra København

Afsejling kl. 17.00.
Det er yderst bekvemt at tage på et krydstogt, der lægger fra kaj i København og herfra sejler ud på eventyr. Stå på dækket, og se vores hovedstad forsvinde i horisonten. Vi nyder frokosten ombord, mens bagagen bliver bragt til kahytten. Der er afsejling klokken 17.00, og inden middagen inviterer rejselederen til en festlig velkomstcocktail. Rejsen er begyndt, og der venter os en masse spændende oplevelser forude.

Inkluderede måltider: Frokost og middag.

2. dag: På havet mod Norge

Nyd dagen på havet, når vi sejler op langs Norges kyst, som er mere end 20.000 kilometer lang. Om formiddagen holder rejselederen et informations- og velkomstmøde, og resten af dagen er der god tid til at udforske vores dejlige skib, Jewel of the Seas.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Jewel of the Seas.

Jewel of the Seas.

3. dag: Stavanger

Ankomst kl. 7.00 og afsejling kl. 16.00.
Naturen omkring Stavanger er enestående. Særlig kendt er fjeldplateauet Preikestolen, som ligger 604 meter over havets overflade og er en af Norges mest besøgte attraktioner. Platformen med den betagende udsigt var i november 2017 genstand for et stort rykind fra Hollywood, da en af slutscenerne fra actionfilmen Mission Impossible 6 med Tom Cruise i hovedrollen blev indspillet netop her. Stavanger kom i 1969 på verdenskortet, da der blev fundet olie i Nordsøen. Det norske olieeventyr har tiltrukket folk fra hele verden, men man har formået at bevare den autentiske atmosfære fra 1800-tallet i den gamle bydel, som er fyldt med smukke træhuse.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Udflugtspakken: Stavanger og Utstein-klosteret
Fra skibet kører vi til centrum af Stavanger, hvor vi stopper ved byens domkirke, der er Norges ældste. Bygningen stammer fra begyndelsen af 1100-tallet og står næsten, som den gjorde i Middelalderen. Fra domkirken kører vi videre gennem en af verdens længste tunneller under vandet til Mosterøy. Her besøger vi Utstein-klosteret, der er en af landets fineste landemærker fra Middelalderen, og som har fungeret som bolig for Norges første konge, Harald Hårfager. Senere blev klosteret doneret til Stavangers munke, og den fredfyldte placering rummer en interessant historie, som vores rejseleder selvfølgelig fortæller. Tilbage i centrum af Stavanger spadserer vi en tur i den hyggelige og stemningsfyldte bydel med de mange små hvidmalede træhuse og smukke blomsterkasser. Her har du også tid på egen hånd til at besøge nogle af områdets atmosfærefyldte butikker, gallerier, museer eller kunsthåndværksteder.

På eventyr i Stavangers gamle bydel.

På eventyr i Stavangers gamle bydel.

4. dag: Polarcirklen - porten til Arktis

Med kursen sat mod nord krydser vi polarcirklen ved 66° 33'39" nord. Er vi heldige, kan vi se hvaler her, så det gælder om at holde øjnene åbne. Den mest almindelige hval i dette farvand er kaskelothvalen. De kommer til området for at spise fisk og blæksprutter, som havet her er rigt på. Vi kan også være heldige at se andre hvaler som pukkel- og grindehvaler, delfiner og spækhuggere. Området nord for polarcirklen er i sommermånederne bedre kendt som midnatssolens rige, hvor solen står på himlen døgnet rundt. Jo længere mod nord, vi befinder os, desto længere er perioden, hvor midnatssolen er synlig. Det er, som om dagene aldrig ender, og midnatssolens rødgyldne lys er en helt særlig oplevelse.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Er vi heldige, kan vi se kaskelothvaler.

Er vi heldige, kan vi se kaskelothvaler.

5. dag: Den arktiske hovedstad Tromsø

Ankomst kl. 9.00 og afsejling kl. 18.00.
Tromsø ligger blot 2.000 kilometer fra Nordpolen. Golfstrømmen gør vejret mildt, og om sommeren kan temperaturen komme helt op på 25-30 grader. Det er en helt særlig følelse at sejle så langt mod nord. To måneder om året gør midnatssolen nætterne lyse, ligesom man her har to vintermåneder uden dagslys. Det må kræve en ganske særlig psyke at leve under så forunderligt et naturfænomen. Tromsøområdet er også kendt for det kulørte nordlys, og i byens observatorium forskes der intensivt i at forstå det fantastiske fænomen, der primært finder sted i de kolde vintermåneder. Tromsø er den største by i Nordnorge, og vi kan på det varmeste anbefale en spadseretur i de hyggelige små gader. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Udflugtspakken: Ishavskatedral og Polaria

Vi tager på by- og panoramatur i bus til Tromsøs vartegn Ishavskatedralen, hvis spidse tag giver klare associationer til et isbjerg. Kirken er særlig kendt for de store og farvestrålende glasmosaikker, der er Europas største. Efter besøget kører vi syd for byens centrum til oplevelsescenteret Polaria, som ligner isblokke, der er skubbet op på land. Her kan du lære mere om det arktiske dyreliv i og ved Barentshavet.

Midnatssolen har lagt sig over Tromsø.

Midnatssolen har lagt sig over Tromsø.

6. dag: Honningsvåg og Nordkap

Ankomst kl. 7.00 og afsejling kl. 15.00.
Vi ankommer til en af verdens nordligste byer – Honningsvåg. Byen hvor solen aldrig går ned i sommermånederne. Havnen er en af de største fiskeri- og krydstogtshavne i Norge, og den hyggelige lille by har bare 2.800 indbyggere. Grundet Golfstrømmen er vintrene overraskende milde her - kun fem grader koldere end gennemsnittet i Danmark, og der er frugttræer i villahaverne. I byen findes et lille udvalg af butikker, et galleri og en café, hvor der serveres virkelig gode vafler.

I dag venter et af rejsens højdepunkter, når vi sammen tager på udflugt til Nordkap-plateauet. Her er luften ren og frisk, og horisonten virker uendelig. Det tager omkring en time at køre derud, og undervejs kan vi nyde et storslået landskab med græssende rensdyr. Når man står på den 307 meter høje klippe og ser ud over Ishavet, kan man godt forstå, hvorfor de gamle vikinger troede, at dette var verdens ende. Vi er så langt mod nord, at hvis vi fortsatte over Barentshavet, så ville vi ende på Nordpolen. Entré til selve Nordkaphallen er også inkluderet, og her kan du blandt andet se en film, der skildrer de fire årstider på selve klippen. 

Hvis du ikke er interesseret i at deltage i udflugten til Nordkap-plateauet, kan vi anbefale et besøg i Perleportens kulturhus, som med et synge- og danseshow på fineste vis fortæller om livet på disse breddegrader. Du kan også tage på fuglesafari på egen hånd. Honningsvåg ligger på den sydlige del af øen Magerøya, og fra den modsatte side af øen sejler både fra den lille fiskebygd Gjersvær til et fuglefjeld udenfor byen. Her kommer mere end to millioner søpapegøjer, havørne og skarver hver sommer for at ruge på kysten. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Fra den 307 meter høje Nordkap-klippe kan vi se ud over Ishavet.

Fra den 307 meter høje Nordkap-klippe kan vi se ud over Ishavet.

7. dag: På havet og troldetime

En dejlig dag til søs uden stress og jag. Vi skal sejle langs den flotte norske kystlinje, og der er god tid til at nyde skibets mange faciliteter. Der er eftersigende trolde overalt i Norge, og de findes i alle former og størrelser. Rejselederen vil i “troldetimen” fortælle om disse overnaturlige væsner.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

8. dag: Ålesund

Ankomst kl. 10.00 og afsejling kl. 17.00.
Fiskeri har altid været grundlaget for rigdommen i Ålesund. Byen har rødder helt tilbage til vikingetiden, men en gigantisk brand i 1904 ødelagde byen fuldstændig. Hjælp strømmede til fra ind- og udland, og Tysklands Kaiser Wilhelm, som ofte ferierede i området, sendte personligt fire store skibe med nødhjælp. De efterfølgende tre år blev Ålesund genopbygget af tyske og norske arkitekter i tidens arkitektoniske trend, art nouveau, også kendt som jugendstil. Byen er anlagt over tre øer, og næsten overalt er du omgivet af vand enten fra Atlanterhavet eller fra de små kanaler, som snirkler sig rundt i byen. Mange mener nok, at Ålesund er en af Norges smukkeste byer med den hyggelige stemning og flotte omgivelser. Er du godt til bens, kan vi anbefale at tage turen op ad de 418 trappetrin fra Byparken til Aksla. Herfra har du en fantastisk udsigt over byen med de omkringliggende øer og de majestætiske Sunnmørsalper.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Udflugtspakken: Jugendbyen Ålesund
Vi tager på byvandring i Ålesund, der af National Geographic er kåret som en af de flotteste havnebyer i Europa. Til fods vandrer vi gennem de fortryllende og maleriske gader, hvor vi kan beundre de farverige og specielle huse tæt på. Undervejs krydrer rejselederen turen med små historier.

Den smukke jugendby Ålesund.

Den smukke jugendby Ålesund.

9. dag: Flåm og den spektakulære Flåmsbane

Ankomst kl. 07.00 og afsejling kl. 17.00.
Flåm ligger i en biflod til Sognefjorden, der er verdens dybeste og næstlængste fjord. Den lille by, der er omgivet af stejle fjelde, buldrende vandfald og smalle dale byder på helt unikke naturoplevelser. Her tager vi sammen på udflugt med Flåmsbanen, som er en af verdens mest spektakulære jernbanestrækninger. Fra stationen, der ligger tæt på havnefronten, kører vi op til højfjeldsstationen Myrdal. Den cirka to timer lange togtur bringer os gennem dybe dale og forbi elve og fjelde, hvorfra vandfald bruser i kaskader. Læg mærke til de små farverige huse, der hænger på de stejle klippesider, som var de limet fast. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Vi skal opleve Flåmsbanen, som bliver kaldt verdens mest spektakulære jernbanestrækning.

Vi skal opleve Flåmsbanen, som bliver kaldt verdens mest spektakulære jernbanestrækning.

10. dag: Geirangerfjorden og vandfaldene De syv søstre, Brudesløret og Frieren

Ankomst kl. 10.00 og afsejling kl. 19.00.
Vi sejler ind i Storfjorden, der forgrener sig i mange sidefjorde. Her møder vi Geirangerfjorden, som er et vidunderligt bekendtskab. Vi skal opleve 15 kilometers frydefuld sejlads i verdens måske smukkeste fjord. Med sine vandfald, bjerge, frodige vegetation og spændende natur er Geiranger en af Norges mest fotograferede fjorde. Vi ser også de tre smukke vandfald De syv søstre, Brudesløret og Frieren.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Udflugtspakken: Dalsnippa
I bunden af fjorden ligger den lille by Geiranger, og her venter vores bus, som skal køre os fra dalen op på Dalsnibbabjerget - en af de smukkeste og mest spektakulære køreture i Norge. Undervejs stopper vi på det kendte Flydalsjuvet, hvorfra du har en fantastisk udsigt over fjorden. Herfra fortsætter vi ad smalle, snoede veje helt til toppen af Dalsnibbabjerget, som ligger cirka 1.500 meter over havet. På udsigtsplateauet Geiranger Skywalk, der blev etableret i 2016, er udsigten intet mindre end formidabel.

Geirangerfjorden set fra et udkigspunkt på Dalsnibba.

Geirangerfjorden set fra et udkigspunkt på Dalsnibba.

11. dag: På havet mod Danmark

I dag har du god tid til afslapning ombord, imens vi sætter kursen mod København. Måske skal du et smut op ad klatrevæggen? Du kan også nøjes med bare at heppe på dem, som tør.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

12. dag: København

Ankomst kl. 7.00.
Med Kronborg om styrbord sejler vi ind i Øresund. Vi nyder rejsens sidste morgenmad, inden vi går fra borde efter et dejligt sommereventyr til det høje nord.

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hotelinformation

Jewel of the Seas ****
VisSkjul

Stort moderne krydstogtskib fra Royal Caribbean søsat i 2004. Jewel of the Seas blev renoveret i foråret 2016. Flot skib med glas fra gulv til loft på fællesområderne, mange udvendige kahytter, glasinddækkede elevatorer og restauranter samt opholdsområder, som vender ud mod havet, så du hele tiden har mulighed for at nyde udsigten fra skibet. Her er 13 dæk, 1.250 kahytter og plads til 2.500 passagerer samt et mandskab på 852 personer. Jewel of the Seas tilhører Royal Caribbeans Radiance-klasse, som har en elegant europæisk stil.

Ombord finder du både kasino, butikker, flere barer og restauranter, spaafdeling (behandlinger mod betaling), fitnesscenter med blandt andet yoga og tai chi, et welnessområde kun for voksne og ikke mindst et stort udendørs dæk med pools, jacuzzi, løbebane, minigolfbane og klatrevæg. Visse aktiviteter ombord er mod betaling. Skibet har også sit eget store, flotte teater, hvor der hver aften underholdes med Broadway-inspirerede shows.

Måltider 

Helpension samt isvand, lemonade, kaffe og te er inkluderet ombord, og på skibet findes et væld af restauranter med alt fra den store buffetrestaurant Windjammer og hovedrestauranten, hvor du hver dag kan vælge nye retter fra det dagligt skiftende menukort, den uformelle Windjammer Café, den klassiske steakrestaurant Chop´s Grille og Izumi, der er en restaurant med blandt andet à la carte sushi. Der skal betales tillæg på nogle af skibets specialrestauranter. Vi har på forhånd bestilt bord i hovedrestauranten, så alle Vitus-gæster kan spise middagene sammen.

Kahytter

Vi benytter indvendige kahytter på dæk 7, 8, 9 og 10 kategori 4V (ca. 15 m2), udvendige kahytter på dæk 3 og 4 kategori 8N (ca. 16 m2) samt kahytter med balkon på dæk 8 og 9 kategori 2D/6D (ca. 16 m2 med ca. 2 m2 balkon). Du vælger selv, om du vil have to enkeltsenge eller en dobbeltseng. Alle kahytter har desuden en mindre siddegruppe, tv, radio, telefon, aircondition samt badeværelse med bruseniche og hårtørrer.

Læs mere om Jewel of the Seas her. 

Jewel of the Seas.
Jewel of the Seas.
Centrum Bar på Jewel of the Seas.
Centrum Bar på Jewel of the Seas.
Aftenunderholdning i skibets store teater.
Aftenunderholdning i skibets store teater.

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.

Vigtig information om dit krydstogt til Norge

Afsejling og kajplads i København

Oceankaj C330, Oceanvej, 2150 Nordhavn.
Hvis du kører til skibet i bil, findes der en offentlig parkeringsplads cirka 100 meter fra skibet. Der er plads til cirka 200 biler, og det er en betalingsplads. Skal du til skibet med offentlig transport, er nærmeste S-togsstation Nordhavn Station, hvor der er cirka 3,5 kilometer til fods ud til Oceankaj. Fra Østerport Station er der cirka 5 kilometer til Oceankaj. Der kører offentlige busser mellem Østerport og Oceankaj. Kommer du med taxa til kajen, kan den køre helt hen til skibet.

Dårligt gående

Det er en forudsætning for at deltage i Vitus Rejsers krydstogter, at man er 100% selvhjulpen og kan klare sig selv på trapper – også med bagage samt på udflugter til fods. Man skal være almindeligt godt gående. Er du dårligt gående, eller kan man ikke følge med gruppen, har rejselederen lov til at bede dig afstå fra en udflugt eller et arrangement (pengene refunderes ikke). Er du i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på denne rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge.

Klima

Gennemsnitstemperaturen i Norge er mellem 9-15 grader.

Pas

Som nordisk borger skal du kun fremvise gyldig billedlegitimation (pas, kørekort). Grundet de norske myndigheders skærpede kontrol af rejsende, og da du deltager på et krydstogt, skal du medbringe et gyldigt pas.

Udflugter og udflugtspakke

Udflugt til Nordkap og togtur med Flåmsbanen er inkluderet. Udflugtspakke kan tilkøbes og inkluderer udflugt i Geiranger, Tromsø, Ålesund og Bergen i henhold til Vitus Rejsers program.

Valuta i land

Norske kroner.

Visum

Som dansk statsborger kan du indrejse visumfrit i Norge. 

Alkohol ombord

Der må medbringes 2 flasker vin per kahyt af personer over 21 år i håndbagagen. Vinen må kun nydes i kahytten. Det er ikke tilladt at medbringe øl, vin i karton, andre drikkevarer eller spiritus om bord. Enhver form for alkohol, som opdages i gæsters besiddelse, vil blive konfiskeret af skibets besætning. Toldfri varer, som er købt i land eller måske på skibet, skal afleveres og bliver opbevaret af skibet indtil krydstogtets sidste aften, hvor det kan afhentes. Alkohol kan købes om bord i restaurant og barer, aldersgrænsen er 21 år. Aldersgrænsen på skibets diskotek er 18 år.

Betaling ombord

Valutaen ombord er USD, amerikanske dollars. Skibet har et kontantfrit system kaldet Sea Pass. På krydstogtets første dag opretter man en Sea Pass-konto. Den giver mulighed for at kvittere for alt, der købes ombord. Kontoen skal oprettes med et kreditkort eller ved indbetaling af kontant depositum. American Express, Visa og Mastercard/Eurocard accepteres som betalingskort. Man kan følge forbruget via tv´et i kahytten. På krydstogtets sidste dag får man udleveret en opgørelse over alle køb på kontoen. Har man ikke nogle indvendinger til opgørelsen, bliver beløbet automatisk debiteret kortet. Der findes hæveautomater ombord.

Drikkepenge

Obligatoriske drikkepenge på skibet er inkluderet, men et servicetillæg på 18 % tilføjes alle regninger på drikkevarer og skønhedsbehandlinger m.m. bestilt på skibet.
Får du brug for vejledning angående drikkepenge undervejs på rejsen, kan du altid bede rejselederen om hjælp.

Elektricitet

Der er stikkontakt i kahytten (110/220 volt). I alle kahytter er der hårtørrer. Det vil være en god ide at medbringe adapter.

Faciliteter

Ombord findes flere sportsfaciliteter, som fitnesscenter, løbebane mm. Endvidere findes der specialrestauranter, biograf, teater, kasino, gameroom, spa og frisør. For yderligere oplysninger og priser for respektive faciliteter se www.royalcaribbean.dk

Fitnesscenter

Børn under 16 år må ikke komme i fitnesscentret.

Internet og telefoni

Internetcafé findes ombord, mod betaling. WiFi findes i visse områder. Prisen for at være koblet op kan være forholdsvis høj. I kahytten kobles du op via telefonsystemet eller du kan koble dig op mod de trådløse hotspots, som findes rundt omkring på skibet.

Telefoni: I land gælder reglerne fra dit eget teleselskab. Vær dog opmærksom på, at telefonsamtaler til og fra skibet er dyre. Du kan også benytte din mobiltelefon de fleste steder, men også her skal du være opmærksom på prisen.

Kasino

For at spille på kasino skal man være fyldt 18 år.

Læge

På skibet findes et lægecenter, hvor man kan blive behandlet for lettere sygdomstilfælde mod betaling. Husk at gemme eventuelle kvitteringer, da forsikringsselskaber behøver dette som dokumentation for, at kunne refundere udlæg. Sværere sygdomstilfælde bliver behandlet i næste havn. Ved alvorlig sygdom- og eller ulykkestilfælde vil patienten blive hentet med helikopter.
Husk, det er vigtigt, at der inden afrejsen er tegnet en rejseforsikring, enten gennem et privat forsikringsselskab eller Vitus Rejser.

Middag

Gruppen er booket til at spise på samme tid på skibet. Rejselederen oplyser om tid og sted. 

Ombordstigning på skib

Der er en række praktiske og sikkerhedsmæssige forhold, der skal være i orden før afrejsen. For at gøre ombordstigningen så enkel og hurtig som mulig, skal der foretages en forhåndsregistrering online. Du skal foretage denne registrering, efter du har modtaget din rejseplan fra os ca. 30 dage før afrejse, - og senest 10 dage før afrejsen fra Danmark. Rejseplanen vil være påført et Booking ID, som skal bruges ved registreringen. Dette gøres på Royal Caribbeans hjemmeside: www.royalcaribbean.dk.  Her kan man også se de udflugter, skibet tilbyder, købe drikkepakke, foretage reservationer til skønhedsbehandlinger og specialrestauranter, m.m.

Prisen inkluderer ikke

Forsikringer, øvrige måltider, skibets specialrestauranter, drikkevarer, personlige udgifter samt skibets egne udflugter.

Påklædning på skib

Da krydstogtskibet har aircondition, kan der være lidt køligt ombord. Afslappet påklædning om dagen og lidt pænere tøj til om aftenen. Skibet afholder to såkaldte formelle aftener. Hvis man ønsker at deltage i disse, forventes det, man klæder sig ekstra pænt på (for herrerne jakkesæt og for damerne smart/elegant). Der findes ikke strygejern i kahytterne (af sikkerhedshensyn). Det er ikke tilladt at medbringe rejsestrygejern på skibet. Man kan mod betaling få vasket og strøget tøj ombord. Jeans, shorts, T-shirts og badetøj accepteres ikke i restauranterne efter kl. 18.00. Hvis du ønsker at træne ombord, er mulighederne mange, så husk at medbringe træningstøj. Der udleveres badehåndklæder til brug i poolområderne.

Sikkerhedsøvelse på skibet

Der bliver afholdt en obligatorisk sikkerhedsøvelse cirka 30 minutter før afsejlingen. Information om dette gives over højtaleranlægget.

Spa/solarium

For at benytte Aqua Spa skal man være fyldt 18 år. For solarium er aldersgrænsen 16 år.

Sprog ombord

Der tales engelsk ombord, og al information, underholdning med videre er på engelsk.

Rygning

Er ikke tilladt indendørs eller i kahytterne, eller på disses balkoner. Rygning er tilladt ganske få steder udendørs.

Udflugter købt på skibet

Vær opmærksom på, at skibets egne udflugter ikke er inkluderet i prisen, at Vitus Rejser ikke kender til programmerne på turene, og at guiden som oftest taler engelsk. Udflugter kan bestilles og betales enten ved indcheckningen eller ombord.

Venligst bemærk

Det er ikke tilladt at medbringe følgende ombord: Alkohol (kun to flasker vin ved indcheckning), strygejern, saks, knive, vinåbner, stearinlys, kaffemaskine/elkedel, elektriske transformere, brandbare væsker mm.

Vitus Rejsers rejseleder

På rejsen deltager en rejseleder fra Vitus Rejser, som vil sørge for alle de praktiske ting. Det er rejselederens opgave at være det koordinerende led ved f.eks. flyskift og under de forskellige udflugter. Rejselederen sørger for, at du får vigtige informationer på dansk og sørger også for oversættelse på udflugter beskrevet i dagsprogrammet. Ombord på skibet vil rejselederen dagligt kunne træffes på et nærmere anvist sted og tidspunkt. Her er man altid velkommen til at henvende sig, såfremt man har brug for hjælp, information eller blot ønsker at sludre lidt.   

Yderligere informationer

Kan findes på Royal Caribbeans danske hjemmeside www.royalcaribbean.dk

Ændring i rejserute

Skulle skibets kaptajn afvige fra den planlagte rute, sker denne ændring kun for at sikre passagerernes sikkerhed.

Værd at vide om krydstogter med Royal Caribbean