Klassisk juleballet!

Julemarkedscruise til Oslo · Nøddeknækkeren

Krydstogter
4 Dage

Sejl med til Norge, og oplev Tjajkovskijs klassiske juleballet Nøddeknækkeren i Oslos spektakulære operahus. Vi sejler med DFDS Seaways ud og hjem og bor både godt og centralt i Oslo.

Forsød juletiden med vores nye julemarkedsrejse til Oslo, og oplev Norges charmerende hovedstad i vinterklæder. Vi har sørget for gode pladser i Oslos smukke operahus, så julestemningen indfinder sig hurtigt, når Clara, Hr. Drosselmeyer, Musekongen og de yndige snefnug indtager scenen. Hele Nationalballetten og Balletskolen er med, og Operaorkestret spiller Tjajkovskijs velkendte musik.

Udover at vi i Oslo naturligvis skal opleve Nøddeknækkeren, får vi også en rundvisning i det flotte og meget anderledes...

Sejl med til Norge, og oplev Tjajkovskijs klassiske juleballet Nøddeknækkeren i Oslos spektakulære operahus. Vi sejler med DFDS Seaways ud og hjem og bor både godt og centralt i Oslo.

Forsød juletiden med vores nye julemarkedsrejse til Oslo, og oplev Norges charmerende hovedstad i vinterklæder. Vi har sørget for gode pladser i Oslos smukke operahus, så julestemningen indfinder sig hurtigt, når Clara, Hr. Drosselmeyer, Musekongen og de yndige snefnug indtager scenen. Hele Nationalballetten og Balletskolen er med, og Operaorkestret spiller Tjajkovskijs velkendte musik.

Udover at vi i Oslo naturligvis skal opleve Nøddeknækkeren, får vi også en rundvisning i det flotte og meget anderledes operahus, der er tegnet af den kendte norske tegnestue Snøhetta. Du kan desuden også se frem til et spændende besøg på Munchmuseet og til byrundtur med bus, hvor vi kommer forbi en række af Oslos mange højdepunkter, såsom rådhuset, kongeslottet, Vigelandparken og museumsøen Bygdøy, hvor Kon-Tiki Museet og Vikingeskibsmuseet befinder sig. Der bliver naturligvis også tid til at runde et af Oslos hyggelige julemarkeder.

Rejsen frem og tilbage til Oslo foregår i hyggelige rammer ombord på Oslobåden fra DFDS Seaways, og du kan især se frem til den flotte indsejling gennem Oslofjorden. I den norske hovedstad bor vi på det gode Thon Hotel Opera, der ligger centralt i byen. Fra hotellet er der ikke langt til den hyggelige promenade og havnemiljøet på Aker Brygge samt de mange butikker og restauranter i centrum. 

Glæd dig til en rejse fyldt med klassisk julestemning og hyggelige stunder!

Kort til Opera i Oslo

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Udvendig dobbeltkahyt
300,-
Udvendig dobbeltkahyt Commodore Class med havudsigt
600,-
Indvendig enekahyt/eneværelse
900,-
Udvendig enekahyt/eneværelse
1.200,-
Udvendig enekahyt Commodore Class med havudsigt / eneværelse
2.500,-
Afbestillingsforsikring
280,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus
  • 2 nætter på DFDS Seaways i indvendig kahyt
  • 1 nat på Thon Hotel Opera****
  • 3 x morgenmad (2.-4. dag)
  • 1 x 2-retters menu, inkl. 1 glas øl eller vin (1. dag)
  • 1 x julebuffet, inkl. 1 glas øl eller vin (3. dag)
  • 2 x kaffe med avec (1. og 3. dag)
  • Billet til balletten Nøddeknækkeren i Oslos operahus
  • Lille byrundtur i Oslo med besøg på julemarked
  • Rundvisning i operahuset
  • Besøg på Munchmuseet
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Dagsprogram

1. dag: Afsejling med Oslobåden

I vores egen 4-stjernede bus kører vi ombord på Oslobåden i Københavns Havn. Sidst på eftermiddagen sætter kaptajnen kursen mod nord, mens vi finder os til rette i vores kahytter. Aftenens måltid består af en 2-retters middag inklusive et glas vin eller øl i restauranten, hvorefter vi nyder en kop kaffe og avec i Columbus-baren. Resten af aftenen er der mulighed for at benytte sig af skibets faciliteter, mens vi stille og roligt passerer Kullen og den svenske skærgård.

Inkluderede måltider: Middag.

2. dag: Oslo, julemarked og Nøddeknækkeren

Nyd morgenmaden i ro og mag, mens vi sejler gennem Oslofjorden. Også i december er det en særdeles smuk oplevelse. Straks efter ankomst til Oslo kører vi mod operahuset. Tæt på havnen passerer vi både det berømte rådhus med de to firkantede tårne og Akershus, inden vi stiger af bussen ved operahuset. Med sine markante skrå flader, er bygningen et arkitektonisk mesterværk, og Oslos indbyggere har i den grad taget bygningen til sig. De bruger den som samlingssted og til at promenere på. Vi får en rundvisning indenfor, så vi er godt rustede til aftenens forestilling.

Efter rundvisningen kører vi til centrum, hvor der vil være tid på egen hånd. Tag en promenade på pragtgaden Karl Johan, nyd synet af det flotte Kongelige Slot, eller spadser til det hyggelige julemarked i Spikersuppe, der ligger tæt på Karl Johan-gaden. I julemarkedernes mange boder vil det være muligt at finde lidt lækkerier til frokost.  

Om eftermiddagen drager vi igen mod operahuset, hvor vi har fornøjelsen af at opleve Tjajkovskijs juleklassiker Nøddeknækkeren. Det bliver uden tvivl en stemningsfuld og flot oplevelse. Efter forestilingen, vil der være mulighed for at på egen hånd finde en god restaurant til aftenens middag.

Inkluderede måltider: Morgenmad.

3. dag: Munch og Museumsøen

Om formiddagen besøger vi det berømte Munchmuseum. Den norske kunstner er kendt over hele kloden - ikke mindst for sit ikoniske værk Skriget, der dog ofte er udlånt til andre museer. Byrundturen fortsætter til museumsøen Bygdøy, hvor der er mulighed for at besøge flere museer på egen hånd. Her finder du blandt andet Kon-Tiki Museet, Vikingeskibsmuseet og museet Fram, hvor man kan blive klogere på polarekspeditionerne. Fra Bygdøy kan man sejle tilbage til Rådhusbryggen, men vi kører med bussen retur til Oslobåden, der venter på at sejle os tilbage til København. Undervejs til København nyder vi den store julebuffet inklusive et glas vin eller øl i restauranten, efterfulgt af kaffe og avec i baren.

Inkluderede måltider: Morgenmad, middag.

4. dag: Ankomst til København

Nyd morgenmaden med udsigt til Helsingør og Kronborg, inden vi sejler ind i Københavns Havn omkring kl. 09.45. På land fortsætter bussen til Sjælør Station og Roskilde.

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hotelinformation

Thon Hotel Opera ****
VisSkjul

Det moderne og flotte hotel Thon Hotel Opera ligger centralt placeret i Bjørvika tæt på Oslos verdensberømte opera. I nærheden finder vi også Munchmuseet og masser af gode shoppingmuligheder. 

På hotellet findes en hyggelig bar og en restaurant, der hver morgen serverer en stor og varieret buffet. 

Værelser

Alle værelser er nydeligt indrettet og har telefon, minibar, tv, gratis WiFi samt badeværelse med hårtørrer og bruseniche eller badekar. 

Læs mere om hotellet her. 

DFDS Seaways · Oslobådene
VisSkjul

Oslobådene Crown Seaways og Pearl Seaways er DFDS´s to store skibe, der sejler mellem København og Oslo. Skibene, der går under navnet Oslobådene, rummer flere restauranter, barer og kaffebar, natklub, taxfree-shop, indendørs pools og wellness-område. Skibene har 11 dæk, og der er selvfølgelig elevator.

Kahytter

Vi benytter indvendige kahytter, der alle har enkeltsenge og eget badeværelse. Mod tillæg kan der desuden bestilles udvendige kahytter samt udvendige dobbeltkahytter med havudsigt af typen Commodore Class.

Læs mere om Oslobådene her.