Nu med ekstra pladser!

Donau, Main & Rhinen · Fra Wien til Amsterdam med André Rieu koncert

Krydstogter
13 Dage

Det lækre 4-stjernede skib MS Leonora danner rammen om dette hyggelige sommertogt, der ad Donau sejler os fra Wien til Amsterdam. Undervejs skal vi opleve en spektakulær koncert med den anerkendte og populære violinist André Rieu.

Rejs med på tværs gennem Europa, når vi ad Donau, Main og Rhinen sejler fra Wien til blandt andet Passau, Regensburg, Nürnberg, Bamberg, Frankfurt am Main og Køln, inden vi slutter af i den romantiske kanalby Amsterdam.

Rejsens absolutte højdepunkt er en spektakulær aften i selskab med André Rieu, som spiller koncert i sin hjemby Maastricht. Sammen med det store orkester Johann Strauss Orchestra, en...

Det lækre 4-stjernede skib MS Leonora danner rammen om dette hyggelige sommertogt, der ad Donau sejler os fra Wien til Amsterdam. Undervejs skal vi opleve en spektakulær koncert med den anerkendte og populære violinist André Rieu.

Rejs med på tværs gennem Europa, når vi ad Donau, Main og Rhinen sejler fra Wien til blandt andet Passau, Regensburg, Nürnberg, Bamberg, Frankfurt am Main og Køln, inden vi slutter af i den romantiske kanalby Amsterdam.

Rejsens absolutte højdepunkt er en spektakulær aften i selskab med André Rieu, som spiller koncert i sin hjemby Maastricht. Sammen med det store orkester Johann Strauss Orchestra, en række soloartister og diverse gæsteoptrædener har Andre Rieu gennem de sidste 14 år afholdt sine populære sommerkoncerter i den hyggelige hollandske by. Her venter os en herlig sommeraften, når vi indfinder os på Hollands mest romantiske plads Vrijthof i Maastricht for at se det storslåede show, som finder sted under åben himmel. Glæd dig til at høre klassisk musik i nye forklædninger, valse, operaer og populære musicalnumre.

Det lækre, 4-stjernede skib MS Leonora danner en komfortabel og hyggelig ramme om dette oplevelsesrige sommerkrydstogt. Nyd solen fra en liggestol på skibets soldæk, eller lær dine medrejsende at kende over en drink i den velindrettede lounge, hvor der er underholdning om aftenen. Rejsens måltider nyder vi i skibets hyggelige restaurant, hvorfra du kan nyde udsigten til de forbipasserende landskaber.

Den inkluderede helpension består af morgenbuffet med et stort udvalg af lune retter, pålæg og brød, en kombination af buffet og bordservering til frokost samt 4-retters menuer til middagene. Til alle frokoster og middage er der inkluderet vand samt kaffe og te. Ønsker du at forsøde tiden ombord, har du mulighed for at tilkøbe skibets drikkepakke, der består af skibets vin, øl og vand (serveret i glas) fra kl. 11.00-23.00. Drikkepakken skal bestilles af alle i kahytten. 

Kort over Tyskland, Østrig og Holland - Donau, Main og Rhinen

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltkahyt på mellemdæk med fransk altan
2.250,-
Dobbeltkahyt på øvre dæk med fransk altan
3.000,-
Enekahyt på hoveddæk (nedre dæk)
4.250,-
Enekahyt på mellemdæk med fransk altan
6.500,-
Drikkepakke ombord
1.350,-
Afbestillingsforsikring
980,-
Obl. administrationsgebyr
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus
  • 1 overnatning i Tyskland
  • 11 nætter på MS Leonora****
  • 1 x brunch (1. dag)
  • 12 x morgenmad (2.-13. dag)
  • 12 x frokost (2.-13. dag)
  • 12 x middag  (1.-12. dag) 
  • Velkomstdrink ombord
  • Rundvisning i Stift Melk
  • Byvandring i Passau
  • Byvandring i Regensburg
  • Byvandring i Nürnberg
  • Byvandring i Bamberg
  • Byvandring i Schweinfurt
  • Besøg ved udsigtspunkt i Wertheim
  • Byvandring i Frankfurt am Main
  • Byvandring i Køln
  • Koncert med André Rieu i Maastricht
  • Kanalrundfart i Amsterdam
  • Alle passager- og havneafgifter
  • Kuffertservice ved ind- og udskibning
  • Obligatoriske drikkepenge til skibet
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Dagsprogram

1. dag: Gennem Tyskland

Med vores 4-stjernede bus sætter vi kursen sydpå, og ved Gedser tager vi færgen til Rostock. Ombord er der god tid til at nyde den store inkluderede brunchbuffet. Vel ankommet i Nordtyskland, fortsætter vi vores kurs sydover, og i Thüringen kører vi indenom byen Gera, hvor vi overnatter og spiser aftenens middag.  

2. dag: Wien

Vi spiser en god tysk morgenmad og fortsætter sydpå gennem Tyskland, hvor vi holder frokostpause undervejs. Det dejlige krydstogtskib MS Leonora venter på os ved kajpladsen i Wien. Bagagen bæres ombord, og vi finder os til rette i vores kahytter, inden vi bydes velkommen i skibets lounge med en velkomstdrink. Om aftenen sætter vi os til bords i skibets restaurant, hvor vi får serveret vores første middag ombord. Efterfølgende er det måske blevet tid til en drink, som du kan nyde i loungen, mens skibets musiker underholder. 

3. dag: Wachaudalen og Stift Melk

Dagens sejlads går gennem den naturskønne Wachaudal. Dalen ligger mellem byerne Melk og Krems, og her flyder Donau gennem et smukt landskab med vinbjerge og frugttræer, små idylliske byer og borgruiner på bjergtoppene. Her dyrkes abrikoser, og af druerne fra de frugtbare vinstokke fremstilles Østrigs bedste hvidvine. Midt på formiddagen anløber vi byen Melk, hvor vi besøger Europas største benediktinerkloster Stift Melk. Her får vi en interessant rundvisning i det velholdte kloster, hvortil der er et fint parkanlæg. Midt på eftermiddagen sejler vi videre ad Donau mod den tysk-østrigske grænse.

4. dag: Passau

Skibet er sejlet videre i løbet af natten, og tidligt denne morgen ankommer vi til en af Tysklands dejligste byer Passau. Her har vi hele dagen i byen med de tre floder Ilz, Donau og Inn. Passau overrasker med sine charmerende, brolagte gader og promenader langs de tre floder Ilz, Donau og Inn. Vi oplever byen på en byvandring, der blandt andet tager os gennem den gamle bydel, som ligger på en smal og stejl landtange midt i byen. Vi ser også Maria Hilf-klostret, som blandt andet har en 321 trin lang, overdækket bodstrappe op til valfartskirken. Vi sejler videre sidst på eftermiddagen, hvorefter der er tid til et lille hvil på soldækket eller i kahytten inden aftenens middag. 

5. dag: Regensburg

Ad Donau kommer vi frem til Regensburg, hvor floderne Regen og Naab udmunder i Donau. Regensburg har bevaret sit oprindelige middelalderudseende og centrum domineres af meget gamle borgerhuse. Den gamle bro Steinerne Brücke fører over Donau og direkte ind i tårnbygningen med byens vagttårn. Regensburg har mere end 1.500 fredede bygninger, og den ældste bydel er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Om formiddagen tager vi på byvandring i Regensburg, hvor vi blandt andet ser den flotte gotiske kirke, Sankt Peter-domkirken og det enorme paladskompleks Fürst Thurn und Taxis Schloss. Tilbage på skibet venter frokosten, som vi hygger os med, mens kaptajnen letter anker. Ved Kelheim sejler vi ind på Main-Donau-kanalen, som forbinder de to europæiske floder - og dermed også Rhinen og Donau.

6. dag: Nürnberg

Nyd formiddagens skønne sejlads med en god bog på soldækket eller en kop kaffe i den hyggelige lille agterlounge. Efter frokost ankommer vi til Nürnberg. Byen er historisk tæt knyttet til Hitlers Naziparti og ødelæggelserne under 2. Verdenskrig var voldsomme. Alligevel er det lykkedes tyskerne at rekonstruere dele af den gamle byplan omkring floden Pegnitz. Sammen udforsker vi Nürnberg på en byvandring i det gamle centrum ved Hauptmarkt og den berømte Schöner Brunnen med det 19 m høje tårn med 40 figurer. Ved torvet ligger den katolske Frauenkirche med figurspillet Männleinlaufen ved uret. Vi kommer også forbi det gamle rådhus og Nürnbergs berømte legetøjsmuseum. Efter middagen letter skibet anker og sejler mod Bamberg. 

7. dag: Bamberg

Formiddagens sejlads tager os videre ad Main-Donau-kanalen frem til Bamberg, hvor vi for en kort bemærkning kommer ind på Regnitz-floden. Lige efter frokost er vi fremme ved Bamberg, og her har vi eftermiddagen til at se nærmere på den gamle universitets- og domkirkeby, som har hele 2.300 fredede bygninger. Rejselederen fører an på en lille byvandring i Bambergs hyggelige gader. Her ser vi blandt andet det smukke, gamle rådhus, som ligger på en lille ø midt i Regnitz-floden. Domkirken stammer fra 1237 og rummer flere kunstværker, hvoraf det vigtigste er rytterstatuen Bamberger Reiter. Ved flodbredden finder vi et af byens hyggeligste kvarter, der med sine gamle fiskerhuse i bindingsværk har fået tilnavnet Lille Venedig. Vi vender tilbage til skibet om eftermiddagen, og ud på aftenen sejler skibet videre fra Regnitz-floden til Main.

8. dag: Schweinfurt

I dag lægger vi til i Schweinfurt, der er kendt for industri, videnskab og teknik. Her blev kuglelejet opfundet i sin tid, og i dag er fabrikken SKF Kugleleje verdens tredjestørste leverandør af kuglelejer til bilindustrien. Vi går en tur i byen, der ligger smukt ved Main-floden mellem Hasselberg-skoven og de frodige sletter. Resten af dagen kan du slappe af på skibet eller måske med en kold øl på en af byens caféer.

9. dag: Wertheim

Syd for Frankfurt lægger vi til i byen Wertheim midt på dagen. Her findes en af Tysklands største ruiner af en stenborg fra 1200-tallet. For dem som har lyst, arrangerer rejselederen en lille gåtur i byen og op til den gamle ruin, der ligger med en flot udsigt over Wertheim og Main. Om aftenen er vi inviteret til kaptajnens gallamiddag, som vi nyder, mens vi sejler videre mod Frankfurt.

10. dag: Frankfurt am Main

Ved frokosttid anløber vi Frankfurt am Main. De fleste kender kun Frankfurt som en moderne storby med højhuse af beton, stål og glas - et hjemsted for store banker og forsikringsselskaber samt Europas økonomiske magtcentrum, hvorfra Euro-investeringerne styres med hård hånd. Men Frankfurt er så meget mere end det - i byens historiske centrum ligger de smukke gamle bindingsværkshuse idyllisk rundt om det brolagte torv med rådhuset Römer. Sammen med rejselederen går vi en byvandring i den charmerende gamle bydel. Vi ser blandt andet domkirken, Kaiserdom, som er bygget i røde sandsten og har 328 trappetrin op i kirketårnet. Kirken blev i årene 1562-1792 benyttet til kejserlige kroninger. Byvandringen tager os også forbi Paulskirche og Goethes Hus. Om eftermiddagen vender vi tilbage til skibet, hvor du kan nå at slappe lidt af, inden aftenens middag venter i restauranten. Vi sejler videre ad Main omkring midnat.   

11. dag: Køln og koncert med André Rieu i Maastricht

Kort efter frokost anløber vi i dag Rhinlandets metropol Køln. Vi tager straks ud på en lille byvandring i det gamle centrum, langs Rhinpromenaden og op til Kölner Domkirken med de to karakteristiske 157 meter høje tårne. Vi mødes i skibets restaurant til en tidlig buffetmiddag klokken 17.00. Vi har nemlig vigtige ting på programmet i dag. Efter middagen bliver vi hentet af vores bus, som sørger for at køre os til den hollandske by Maastricht, hvor vi skal opleve en koncert med André Rieu. I bussen skåler vi i bobler, så vi ikke bliver tørstige på køreturen, der tager knap halvanden time. Det er en ganske særlig oplevelse at se den årlige sommerkoncert, hvor den anerkendte musiker Andre Rieu spiller i sin hjemby. Mens vi nyder koncerten sejler skibet fra Køln til Holland. Det betyder, at vi ikke skal køre så langt, når vi skal tilbage ombord efter en spektakulær, musikalsk aften. 

12. dag: Amsterdam

Måske er vi lidt matte i sokkerne efter gårsdagens store koncertoplevelse, men det er ikke noget problem - vi bliver forkælet ombord, mens vi sejler mod den charmerende kanalby Amsterdam, som vi først anløber midt på eftermiddagen. Her er vi ved at være udhvilede og mætte ovenpå frokosten, så vi er klar til at udforske den smukke hovedstad. For at opleve Amsterdam på rette vis, skal vi naturligvis på kanalrundfart. Her kommer vi helt tæt på de karakteristiske smalle kanalhuse med deres ganske forskelligt udformede gavle. Turen tager os i roligt tempo forbi Centraal Station, diverse museer, under talrige broer og gennem byens ældste havn, Damrak. Sidst på eftermiddagen indfinder vi os til rejsens sidste middag i restauranten. Bagefter kan vi slå mave i loungen, mens skibets musiker underholder. 

13. dag Hjemrejse

Efter morgenmaden blive vores bagage bragt fra borde til bussen, og vores hjemrejse kan begynde. Vi holder dagens frokostpause i Nordtyskland, og med færgen fra Puttgarden til Rødby vender vi hjem til Danmark og København, hvor vi ankommer sent på aftenen.

Hotelinformation

MS Leonora ****+
VisSkjul

Glæd dig til at gå ombord på dette populære og moderne 4-stjernede skib med en afslappet atmosfære.

MS Leonora er bygget i 2008 og har plads til ca. 134 passagerer. Ombord finder du en flot panoramarestaurant, en hyggelig lounge og bar med levende musik hver aften, agterlounge med gratis kaffe og te døgnet rundt (fra maskine), et lille fitnesscenter og elevator (ej til soldækket). Skibet tilbyder gratis WiFi, men forbindelsen kan være ustabil, når vi sejler. På soldækket kan du om sommeren hoppe en tur i jacuzzien eller bare nøjes med at nyde det forbipasserende landskab fra en bekvem solstol.

Måltider

I skibets panoramarestaurant serveres den inkluderede helpension, som består af morgenbuffet med et stort udvalg af lune retter, pålæg og brød, en kombination af buffet og bordservering til frokost samt 4-retters menuer til middagene. Til alle frokoster og middage er der inkluderet vand samt kaffe og te.

Drikkepakke

Ønsker du at forsøde tiden ombord, har du mulighed for at tilkøbe skibets drikkepakke, der består af skibets øl, vin og vand (serveret i glas) fra kl. 11.00-23.00. Drikkepakken skal bestilles af alle i kahytten.

Kahytstyper

Prisen inkluderer ophold i dobbeltkahyt på hoveddækket (nedre dæk). 

Mod tillæg kan der bestilles:
  • Enekahytter på hoveddæk (nedre dæk)
  • Dobbelt- og enekahytter på mellemdæk
  • Dobbelt- og enekahytter på øvre dæk
  • Suiter på øvre dæk

Dobbelt- og enekahytter på hoveddæk (nedre dæk)

Pæne kahytter på ca. 16 m2 indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge, skrivebord og stol, sikkerhedsboks, tv, minibar, varme/aircondition samt badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Kahytterne på hoveddækket (nedre dæk) har små vinduer, der ikke kan åbnes.

Dobbelt- og enekahytter på mellemdæk

Pæne kahytter på ca. 16 m2 indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge, skrivebord og stol, sikkerhedsboks, tv, minibar, varme/aircondition samt badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Kahytterne på mellemdækket har glasskydedøre og fransk altan.

Dobbelt- og enekahytter på øvre dæk

Pæne kahytter på ca. 16 m2 indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge, skrivebord og stol, sikkerhedsboks, tv, minibar, varme/aircondition samt badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Kahytterne på det øvre dæk har glasskydedøre og fransk altan.

Suiter på øvre dæk

Store kahytter på ca. 24 m2 indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge, sofa, lænestol og sofabord, skrivebord og stol, sikkerhedsboks, tv, minibar, varme/aircondition samt badeværelse med bruseniche, hårtørrer og badekåber. Kahytterne på det øvre dæk har glasskydedøre og fransk altan. Suiterne er på forespørgsel. 

Bemærk: Flodkrydstogter er en populær rejseform, og derfor kan der i perioder også være mange skibe på floderne. Ved mange havneanløb ligger skibene tæt, og det kan derfor forventes, at udsigten fra kahytterne er begrænset, når skibet ligger i havn. Under sejladsen vil der altid være frit udsyn fra kahytterne.
 
MS Leonora. Eksempel på kahyt med fransk altan på MS Leonora. Loungen på MS Leonora.  Restauranten på MS Leonora. Soldækket på MS Leonora.